Gymnastikdragter, sporvogne og skorstene: Se velfærdsstaten tage form

Københavns skiftende stadsarkitekter og deres medarbejdere tegnede gennem 112 år omkring 15 procent af byens bygningsmasse – en del kan ses på den nye udstilling på Københavns Bymuseum. Illustration: Københavns Museum

»Den unge skal man lære – Den gamle skal man ære.«

Sådan stod der over indgangsdøren på Rådmandsgade Skole, der blev opført på Nørrebro i København i 1889. Skolen blev tegnet af byens stadsarkitekt, Ludvig Fenger, der var blevet ansat kun fire år før.

Rådmandsgade Skole blev tegnet på baggrund af videnskabelige studier af, hvad der hjalp elevernes indlæring – i 1889. Illustration: Ib Lunding

Nu viser en ny udstilling på Københavns Bymuseum et udvalg af de bygninger, han og hans syv efterfølgere tegnede frem til 1998, hvor kommunen efter 112 år gik bort fra at tegne og projektere sine egne bygninger. Og hvad kan man så lære af de 16 projekter, der er udvalgt blandt knap 200.000 tegninger fra stadsarkitektens arkiv?

»Man kan blive klogere på, hvorfor København ser ud, som den gør. Og om de tanker, der ligger bag udformningen,« fortæller kurator Regitze Lindø Westergaard fra Københavns Bymuseum, mens vi står foran udstillingens gamle tegninger og nye fotos af Rådmandsgade Skole.

Der var blevet bygget både private og kommunale skoler før, men i slutningen af 1800-tallet blev der forsket i pædagogik og i, hvad der gav den bedste indlæring. Derfor blev skolen tegnet med et ­køkken, så Nørrebrobørnene kunne få et ordentligt måltid varm mad, et baderum, så eleverne kunne få et ugentligt bad, og en fuldt asfalteret skolegård, så eleverne kunne røre sig udendørs i frikvartererne uden at slæbe jord og skidt med ind bagefter.

Skolen findes stadig – og er i øvrigt en såkaldt madskole, hvor eleverne er med til at lave maden. Så den gamle bevidsthed om kostens betydning er vendt tilbage – i dag dog også med et pædagogisk sigte.

Udstillingen viser også de bolig­byggerier, institutioner, gas- og elværker og renseanlæg, som stadsarkitektens afdeling ­tegnede stregerne til, efterhånden som kommunen fik og påtog sig stadigt flere opgaver.

Stadsarkitekter udformede 15 procent af bygningsmassen

I 1850’erne kæmpede bystyret med at blive enig med sig selv om, at der overhovedet skulle etableres kloakker, men et halvt århundrede senere stod kommunen for både spildevandshåndtering, vandforsyning, elproduktion, skolevæsen og kollektiv transport i form af sporvogne. Og det hele blev tegnet af kommunens egen projekteringsafdeling under stadsarkitekten. Ca. 15 procent af kommu­nens samlede bygningsmasse er ifølge ­udstillingskataloget udformet af stadsarkitekternes ansatte gennem afdelings 112-årige historie.

Læs også: Ingeniører måtte kæmpe hårdt for at få indført kloakker i København

Og mens arkitektur i dag primært består i formgivning af bygninger, er stadsarkitektens folk inde over de mindste ting, helt ned til udformningen af skilte, ure, plakatsøjler og gymnastikdragter til skolebørn. Tegningerne viser, hvordan forskellige arkitektoniske, tekniske og pædagogiske strømninger sætter deres aftryk i bygningerne.

Til renseanlægget Lynetten var arkitekterne nødt til at tegne bygninger, der var fleksible i forhold til de tekniske behov, fordi ingeniørerne udviklede de tekniske løsninger undervejs i byggeprocessen. Illustration: jens m. lindhe

Efter Rådmandsgade Skole finder man således skoler, hvor ­eleverne fik mere plads, og faglokaler til sløjd, tegning og husgerning dukkede op, mens lærerne flyttede ned fra reposerne. I 1950’erne kom den københavnske udgave af etplansskolen – dog i to plan, fordi grundpriserne var så høje.

For ingeniører er det imidlertid også interessant at se de bygninger, der blev designet ud fra de forskellige forsyningsarters behov og krav – dog stadig med umiskendelige arkitektoniske input.

De første elværker producerede jævnstrøm, som har et højt spændingstab. Derfor skulle de ligge tæt på aftagerne. Følgelig blev de designet som byhuse – ligesom skolerne med inspiration fra italiensk renæssance. Senere flyttede de tekniske anlæg længere væk – som vandreservoiret Tinghøj Højdebeholder og renseanlægget Lynetten på indvundet land.

Selvom den offentlige adgang til dem er begrænset, blev der alligevel kælet for detaljerne. I højdebeholderens nedgangstårne er ruderne således placeret, så de danner et stjernebillede, og på Lynetten er arkitekterne lykkedes med at få et ensartet udtryk på det enorme anlæg ved at farve rør og skorstene efter deres tilknytning til ­forskellige processer som ventilation, vand og slam, selvom ingeniørerne udviklede på og ændrede de tekniske løsninger, samtidig med at arkitekterne tegnede. Når man nu ikke kan komme tæt på, kan man heldigvis se det på tegningerne.

‘Byen på tegnebordet’, 26. marts-14. november 2021, alle dage kl. 9-18, torsdag kl. 9-21. Københavns Bymuseum, Stormgade 20, 1555 København V.