Gymnasieelever vælger taktisk for at skrue karaktergennemsnittet op
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gymnasieelever vælger taktisk for at skrue karaktergennemsnittet op

Risikoen for at dumpe i skriftlig fysik til studentereksamen er 5,4 gange højere i forhold til at dumpe i skriftligt samfundsfag - vel at mærke blandt de elever, der frivilligt vælger de to fag på højniveau.

Det viser karaktererne fra den skriftlige studentereksamen i de to fag i 2009, som Ingeniøren har fået adgang til.

For mens 14,8 procent af studenterne fra årgang 2009 fik dumpekaraktererne -3 og 0 i fysik på niveau A, så endte blot 2,6 procent af de unge med A-niveau-samfundsfag med at få dumpekarakterer.

Tallene viser også, at langt flere fra studenterårgang 2009 valgte en studieretning med samfundsfag på højniveau, nemlig 6.446, mens kun 2.872 valgte en studieretning, som gav dem adgang til fysik på højniveau.

Den øgede risiko for at score en dumpekarakter ved at vælge fysik på A-niveau kan være en forklaring på, at studieretninger med fysik på A- eller B-niveau er langt mindre populære end de samfundsfaglige studieretninger.

For hvorfor tage et fag, hvor risikoen for at sænke sit gennemsnit er relativ stor og dermed gøre turen til drømmestudiet unødigt besværlig eller måske helt umulig. Så er det smartere at vælge fag, hvor risikoen for en dumpekarakter er minimal, og vejen til drømmestudiet mindre tornet. Derfor tænker mange elever taktik, når de skal vælge deres studieretning og højniveaufag i gymnasiet.

Formand for Fysiklærerforeningen, Frank Borum, der er lektor på Marselisborg Gymnasium, siger:

»Man kan ikke komme uden om, at naturvidenskab er meget kvantitativt orienteret. Vi vil ikke kun vide, at stenen falder nedad, men også kende den hastighed, som den rammer jorden med. Den slags kan være svært, og derfor finder flere det måske lettere at få et højt gennemsnit på studieretninger med mere kvalitative faglige tilgange,« siger Frank Borum.

Få uddannelser kræver A-niveau

Når 14,8 procent af eleverne dumpede til den skriftlige studentereksamen i fysik A, kan det skyldes to ting: At fysik A er et meget vanskeligt fag, eller at de elever, der vælger det, generelt klarer sig dårligere end deres klassekammerater, som vælger andre højniveau fag. Den sidste forklaring er bestemt ikke Frank Borums opfattelse:

»Det er mit indtryk, at fysik A-elever klarer sig rigtig godt, også i deres fællesfag,« siger Frank Borum.

For både samfundsfag og fysik gælder det desuden, at stort set ingen uddannelser kræver, at den kommende studerende har taget faget på A-niveau:

»Faktisk skal man lede godt for at finde uddannelser, som kræver fysik A, se f.eks. DTU's katalog. Her kan man sagtens komme ind langt de fleste steder uden. Så derfor vælger eleverne sandsynligvis fysik A ud fra interesse,« siger Frank Borum.

Han peger desuden på, at selv om det f.eks. kræver fysik på B-niveau at komme ind på en bestemt uddannelse, så tæller karakteren kun med i gennemsnittet, hvis man har valgt faget i gymnasiet. Tager man det som suppleringsfag efter studentereksamen, skal faget blot bestås.

»Kort sagt, hvis min søn eller datter har svært ved at opnå gennemsnittet, så kan de vælge den lettere HF-eksamen og senere fagligt supplere. Dermed kan de få et langt højere gennemsnit end ved at tage de mere krævende fag,« siger Frank Borum.

»Løsningen på dette kunne være, at personer, der fagligt supplerer, skal opnå et bestemt gennemsnit i de adgangsgivende fag,« siger han.

Supplering kan være en vækkelse

Henrik Cornelius, rektor og tidligere mangeårig GS-studievejleder på Gentofte HF, genkender billedet af gymnasieelevernes taktiske fagvalg.

»Det er alment kendt blandt studievejledere, at mange elever i gymnasiet tænker taktisk, når de vælger højniveaufag, så de nemmere får et højt karaktergennemsnit og dermed kan komme ind på de svære uddannelser, som medicin, psykologi, statskundskab og antropologi. Efter studentereksamen supplerer de så med det matematik, fysik og kemi, som de skal bruge for at komme ind,« siger han.

Henrik Cornelius peger dog på, at det en sjælden gang imellem fører til, at en elev, bliver så glad for de naturvidenskabelige suppleringsfag, at han eller hun går videre ad den vej og dropper drømmestudium:

»Så går det op for dem, at de fag har en tiltrækning. Det oplever vi hvert eneste år, selv om de fleste holder fast i drømme om f.eks. at læse medicin. Der sker nærmest en vækkelse, når de kommer i gang med de naturvidenskabelig fag,« siger Henrik Cornelius.

Emner : Studerende
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Synes det er interessant, en lektor på Marselisborg Gymnasium fremhæver DTUs katalog, af alle steder..

  • 0
  • 0

"Det er alment kendt blandt studievejledere, at mange elever i gymnasiet tænker taktisk, når de vælger højniveaufag, så de nemmere får et højt karaktergennemsnit"

Ja..? Hvad forventer man? Det er jo en af de nemmeste måder at vælge karriere på - bare lyt på vandrørerne efter det sted hvor pengene/karaktererne er bedst.

  • 0
  • 0

Hvor er det dejligt at se at unge mennesker på gymnasierne handler fornuftigt. Hvorfor øger gymnasierne ikke kravene i de "nemme" fag, så gennemsnittet bliver det samme for alle fag?

  • 0
  • 0

Hvordan finder du det fornuftigt at basere sit liv på den slags eksterne påvirkninger. Kortsynet ville jeg kalde det.

Men du har ret i at det er tosset at have et system der tilskynder eleverne til at træffe valg der suboptimale for samfundet og eleven selv.

  • 0
  • 0

den jo gal. Men det sådan et samspil fra flere kanter.

Indledningsvis kan jeg nævne at det sker da også ofte hos de fleste af dem jeg kender på universiteterne at der bliver taget nogle "nemme point" som man næsten fra dag 1 ved man kan bestå for at have mere tid til at fordybe sig i de fag man virkelig går op i og vil specialisere sig inden for.

For mig lyder det helt absurd det man har i gang i helt fra de sidste år i folkeskolen og til slutningen af gymnasiet hvor man enten slet ikke har lektier mere, ikke har så mange og samtidig ikke selv kan vælge en fornuftig fag pakke på gymnasierne. Det var svært nok som værende ham i klassen der blev i spøg blev kaldt "silas" og som nemt var en af de 5 bedste i min årgang f i mat og fys A fra en af Danmarks bedste HTX'er og som allerede den gang kunne programmere multitrådet C kode, bygge sine egne computere og meget andet at blive IT ingeniør til sommer - hvordan i al verden skal dem med mindre klare sig på studierne når flertallet ikke som mig har tidligere selvstudie eller erfaring at holde sig oppe med i de retnings faglige fag og nu får endnu svære ved universiteternes udvidet grund fag? Første semester på Universiteterne må da skræmme endnu flere fra unødigt end de gjorde hos os. Jeg gætter på efter egen erfaring at mindst et par stykker per fag retning allerede nu ryger fra inden et år efter start på grund af de kun har deres gymnasie baggrund at støtte sig på hvor selv mindre huller i læringen fra gymnasiet allerede i første grund fag i fysik, kemi etc. på universitet nok skal få dem ud og ryste.

Forøvrigt synes det at være et absurd smuthul at alle fag ikke tæller i snittet bare fordi det et tillæg senere. Modsat er der nok er en sandsynlighed for denne ændring ville gøre det nemmere at få endnu højre snit da de fleste jeg kender som tog tillægsfagene uden for det universitet hvor de skulle bruges (f.eks. DTU's er jo rettet godt der mod) ikke havde nær de samme læringskrav så deres snit vil sikker ligge tydeligt højre end f.eks. mig som har Mat A, Fys A, Kemi B og samfunds fag B fra den gamle "hårdere" HTX ordning. Vi var mange der tog 2 valg fag på A i min årgang da vi jo fik en snit bonus. Men den røg så i vasken med den skæve omregning til den nye skala hvor jeg tidligere næsten kunne kom ind på kvote 1 som læge på karakterer alene (som alle jo ved siger super meget O.o) kan jeg nu dårligt hvis overhovedet komme ind nano-tek og andre pladsbegrænsede og populære uddannelser på DTU. Som ros er flere og flere universiteter heldigvis begyndt at kigge på personen bag ved hvis de bare har haft de rigtige fag for at se efter anden faglig relevante kompetencer osv.. Og altså ikke bare via et eller andet point system som det gamle kvote 2 der som jeg oplever normalt slet ikke var relevante erfaringer for naturvidenskabelige uddannelser.

Og så lige forbi de fagpakker: F.eks. som ingeniør går Samfundsfag, matematik, kemi, fysik og engelsk hånd i hånd som kerne fag og da endnu mere om forsker? Det synes man ikke at kunne kombinere mere på A/B at sammen i relevante kombinationer.

Vi fik forresten fortalt i min gymnasie tid at vi som nogle af de første havde et max. per fag på antal større aflevering/rapporter fordi man indtil lidt efter 2000, i hvert fald på Hamlet's HTX'er, kørte med så mange rapporter og afleveringer per fag at eleverne til sammen ikke kunne nå at lave dem alle sammen eller også måtte glide på kvaliteten så både lærer og elver var ved at gå ned med stress over de ikke nåede det de skulle. Nu man tydeligvis helt over i den anden lejer på kun 10 år? Gade vide om det er noget der svinger sådan lige som nogen pædagogiske praktikker går ind og ud af mode i nye variation med ny forskning.

  • 0
  • 0

Er spørgsmålet ikke snarere, hvorfor studenter, der vælger nemme fag i gymnasiet, og tilvælger de krævede fag senere, kan komme ind og klare et studie, med et højt snit? Er det måske fordi et adgangsgivende gennemsnit intet har med faglige krav at gøre, men er rent politisk bestemte? Jeg gjorde da det samme i min tid, og fik da uden problemer et højt snit, men opdagede også, at GSK på DTU er perfekt, når man har været væk fra studiemiljøet et års tid. Jeg håber mine børn er istand til at vælge taktisk, så de kommer ind på deres drømmestudier. Så må fysik være fysik, hvis det i sidste ende kan komme til at koste drømmesnittet.

  • 0
  • 0

I artiklen nævnes det at studerende tænker strategisk, og hvorfor skulle man bebrejde dem?

Jeg læser selv medicin, og da jeg for nogle år siden gik på HTX valgte jeg konsekvent Engelsk A som valgfag (samt Matematik A som er adgangskrav). I princippet vidste både jeg og min underviser at jeg sagtens kunne score en god karakter i Engelsk, som samtidigt kunne føre til en bedre A-fagsbonus.
Imidlertid havde jeg nok mest lyst til at læse fysik A, men da jeg her ville være nødt til at lære noget mere fra bunden, ville det medføre et lavere gennemsnit og dermed ville jeg ikke være hvor jeg er idag (hvor fysik eller især kemi A ellers ville kunne have været bedre).

Man skulle måske overveje om ikke det er helt grotesk at man kan rette op på en dårlig karakter i matematik med et humanistisk højniveau-fag hvis man eksempelvis vil være ingeniør?

Var det ikke bedre at tage gennemsnittet af de fag der er adgangsgivende til den pågældende uddannelse, samt relevante fag herudover (I mit medicin-eksempel ville psykologi f.eks. være et relevant fag at regne med).

Galt eller genialt?

  • 0
  • 0

Var det ikke bedre at tage gennemsnittet af de fag der er adgangsgivende til den pågældende uddannelse, samt relevante fag herudover (I mit medicin-eksempel ville psykologi f.eks. være et relevant fag at regne med).

Havde samme tanke, da jeg afsluttede gymnasiet. Jeg tror det ville være bedre, hvis de irrelevante fag stadig talte med, bare med halv vægt f.eks. At kunne få høje karakterer både i fag som interesserer en såvel som i de andre fag viser, at man har overskud og er god til at lære. Begge dele er kvaliteter, som gør at man med større sandsynlighed kan gennemføre det videre studium. Og det er vel det adgangsbegrænsningen går ud på - at sørge for at de som har størst sandsynlighed for at gennemføre kan komme ind.

Desuden vil nogen nok pointere, at de "irrelevante" fag i virkeligheden er relevante pga. almen dannelse osv., og at den studerende derfor ikke bør kunne ignorere deres karakterer helt.

  • 0
  • 0

Som de to foregående indlæg er inde på, så kunne man tage skridtet fuldt ud. Hver uddannelse offentliggør deres vægtning af de forskellige fag der findes i gymnasiet, etc. Vægtene ganges med karaktererne og adderes, altså et alm. vægtet gennemsnit, som ansøgerne rangeres efter. Er der noget til hinder for det, nu hvor computeren er opfundet?

  • 0
  • 0

Så er spørgsmålet jo bare, hvilke fag man skal vægte højest? Fysik skal vægtes højere end engelsk? Personligt synes jeg det er dybt latterligt.

Og for øvrigt, så er fagene allerede vægtede i gymnasiet. A-fag har vægten 2, B-fag har 1.5 og C-fag har 1

  • 0
  • 0