Gyllespredning får Danmarks søer til at gispe efter vejret

Gyllespredning får Danmarks søer til at gispe efter vejret

Flertallet af de danske søer lever ikke op til EU’s miljøkrav, fordi der er tilledt for meget fosfor. Alligevel lægger landbrugspakken op til øget udledning af fosfor.

Opdateret: Artiklen er opdateret med en kommentar fra Miljø- og Fødevareministeriet.

De ser måske idylliske ud i land­skabet med deres spejlblanke overflader – men nede i vandet er der ikke meget idyl over flertallet af de danske søer.

499 af landets 691 undersøgte søer er nemlig så belastede af fosfor fra især landbrugets gyllespredning, at de ikke lever op til EU’s krav om god økologisk tilstand, viser den seneste opgørelse fra Miljø- og Føde­vareministeriet.

Alligevel lægger regeringens stormomsuste landbrugspakke op til øgede fosforudledninger, og det får endnu en gang eksperterne på banen med kritik.

Læs også: Leder: Æresoprejsning for røde lejesvende i gummistøvler

Landbrugspakken, som er aftalt med DF, LA og de Konservative, vil tillade landmændene at opdrætte flere slagtesvin pr. areal landbrugsjord ved at lempe det såkaldte harmonikrav, den vil give lov til større udledninger fra dam- og havbrug, og endelig vil den droppe de hidtil obligatoriske randzoner. Alt sammen noget, der vil øge fosforudledningen til søer og fjorde.

Læs også: Her er overblikket: Sådan blev landbrugspakken til #gyllegate

Fosfor er det store problem for søerne

Professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet kalder det et stort problem, at ingen aner, hvad konsekvensen af den øgede fosforbelastning bliver:

»Det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er regnet på miljøkonsekvensen af at øge udledningen af fosfor. Fosfor spiller en stor rolle for vandmiljøet i fjorde og kystvande – sammen med kvælstof. Og for søerne er fosfor det helt store problem,« siger han.

Kaj Sand-Jensen, der er blandt de eksperter, der har ytret stærk kritik af regeringens beregninger af landbrugspakkens kvælstofudledning, forklarer, at randzoner optager overskydende fosfor i partikelform fra overfladeerosion fra markerne, før det når ned i vandløbene.

Han tilføjer, at plantevækst i åer og vandløb – som landbruget gerne vil have fjernet af hensyn til afvanding af markerne – også opsuger fosfor, som ellers ville ryge ud i fjorde og kystnære vandområder.

»Med denne fremgangsmåde vil vi i 2021 stå med et meget stort, uløst indsatsbehov, og det vil efter vores vurdering være komplet umuligt at nå målene i 2027,« siger han med henvisning til EU’s krav om god økologisk tilstand i vandmiljøet, der skal opfyldes allersenest i 2027.

Brud med 30 års miljøpolitik

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, som er ekspert i marin økologi, mener, at man i debatten om landbrugspakken overser den joker, som samspillet mellem kvælstof og fosfor udgør:

»Øget udledning af kvælstof vil kunne udløse ekstra fosforfrigivelse, fordi der ude i fjordene ligger store puljer af fosfor og kvælstof i sedimentet, som kan blive frigivet i stor stil, når der er iltsvind,« siger han.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Han forklarer, at iltsvind kan udløses af mere kvælstof fra land, som giver en større algeproduktion, der igen øger risikoen for iltsvind, når algerne synker ned på bunden. Og at vi dermed starter en negativ spiral, der giver mere iltsvind og potentielt døde fjorde:

»Vi er på herrens mark, når vi nu begynder at øge kvælstof- og fosforudledningen i stedet for at begrænse den. Det er et brud med de seneste 30 års miljøpolitik,« siger han.

Ordningen ikke færdigudviklet

Landbrugspakken beskriver ikke nærmere, hvordan man skal kompensere for den ekstra fosforudledning fra øget svinehold – den taler kun om, at der ‘vil blive fastlagt de nødvendige regler vedr. fosfor for at modvirke øget risiko for tab til vandmiljøet.’

I praksis er ideen, at landbrugene skal overholde et loft for udledt fosfor pr. hektar jord, men ordningen er langtfra færdigudviklet.

Hos landbrugets vidensorganisa­tion, Seges, bekræfter afdelingschef Jens Elbæk fra Planter og Miljø, at man endnu ikke kender detaljerne om de nye fosfor-rammer:

»Men vi vil da betragte det som mærkeligt, hvis lofterne ligger så lavt, at vi reelt ikke kan opdrætte de ekstra svin, som er hele ideen med at lempe harmonikravet,« siger han.

Ifølge en ny rapport fra Danmarks Naturfredningsforening har det gennemsnitlige fosforoverskud været svagt stigende siden 2012 – efter et kraftigt fald over mange år.

Fosforberegninger i 2017

Vi spurgte tirsdag Miljø- og fødevareministeriet, om man har regnet på den samlede, øgede fosfor-belastning som følge af landbrugspakken, og om der er planer om at gøre det, hvis det endnu ikke er sket.

Ministeriet svarer nu, at det er korrekt, at en lempelse af de såkaldte harmonikrav - altså at man kan opdrætte flere slagtesvin pr. areal landbrugsjord - isoleret set vil give en større fosforbelastning, og at det derfor fremgår af aftalen, at ” [der] vil blive fastlagt de nødvendige regler vedr. fosfor, for at modvirke en øget risiko for fosfortab til vandmiljøet”.

Det bemærkes at denne del af pakken først forventes gennemført i 2017 og at den skal igennem en selvstændig lovbehandling og vurdering, skriver ministeriet.

Kommentarer (68)

Når vi taler om en lille del af problemerne - N og de næste par år - og der så dag efter dag kommer nye og alvorlige informationer om 2027 mål, om P udledning, om allerede udledt P, hvor iltsvindet kun venter på mere N. Når tal sammenregnes klart misvisende og med fortegnsfejl.

Så bliver det mere og mere klart, at det ikke er mere gødning og udledning, der er acceptabelt - det er stramninger, der i høj grad er behov for. Mindre nu, så meget mere senere.

Men hvorfor begynder vi ikke i det nødvendig fra 2027 og fremad og regner bagud. Hvorfor laver vi ikke et budget, der når den nødvendige stramning (allersenest) i 2027 og identificere hvem der kan - og dermed nødvendigvis skal - reducere hvornår?

Derudover savner jeg et økonomisk budget for værdien af landbrugspakken - mere afgrøde værdi i forhold til flere udgifter - og ikke kun for den enkelte landmand, men også i forhold til samfundet som helhed.
"Kornet sulter" bræger IkkeBæredygtigt Landbrug, men så lad det sulte og find nogle kornsorter, der give et måske mindre udbytte men med mere kvalitet og protein - uden mere gødning.

Lars :)

PS! Og så er vi nok mange der ikke tror meget på fornuften i at sprede antibiotikarester og tungmetaller som zink og kobber i ret ubegrænsede mængder.

  • 29
  • 10

I artiklen omtales kun gyllespredning.
Har kunstgødning (NPK) ikke samme virkning?
- Eller er det bare st spørgsmål om det rette forhold mellem N, P og K?

  • 8
  • 1