Gyllefibre kan erstatte klimaskadeligt spagnum
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gyllefibre kan erstatte klimaskadeligt spagnum

Fremover kan de sække med spagnum, som danskerne slæber godt 55.000 ton hjem til haverne af hvert år, komme til at indeholde en del fibre fra gylle

Forskere fra Institut for Jordbrug og Økologi under Københavns Universitet har været med til at udvikle en metode til at omdanne gyllen, så den kan iblandes jorden i private haver og drivhuse i stedet for eller sammen med tørv, som er en stor klimasynder.

Læs også: Planteskolens spagnum-sække er gigantiske CO2-syndere

Komposterede gyllefibre indeholder masser af næringsstoffer og kan erstatte en del af tørvet i spagnumprodukter. (Foto: Københavns Universitet) Illustration: Københavns Universitet

Der bliver ikke tale om at hente gylle direkte ude hos landmændene. Det indeholder nemlig 95 procent vand og kun fem procent tørstof.

I stedet har forskerne kig på fibrene fra den gylle, som har været igennem et biogasanlæg og er blevet udskilt som en fast fraktion. Den bliver normalt kørt ud på landmændenes marker.

Stanken fra gyllen vil de fjerne ved at kompostere gyllefibrene, inden de blandes med tørv eller anden kompost i færdige produkter.

Fyldt med næringsstoffer

Gyllefibrene indeholder modsat tørv mange næringsstoffer. Derfor kan de erstatte den berigelse af spagnummen, som finder sted, inden den havner i landets havecentre.

Gartnerierne benytter hovedsageligt tørv til urtepotter, og gyllefibrene vil ifølge professor Lars Stoumann Jensen fra Københavns Universitet kun kunne erstatte en mindre del af tørven i mulden til den type sarte planter.

Det skyldes både det høje næringsindhold og at gyllefibrene, selv om de har en god struktur, ikke er lige så velegnede til at holde på vandet som de meget lange tørvefibre. Desuden vejer de mere.

»Men når vi kommer ud i landskabet, i parker og i havebrug kan gyllefibre erstatte en betydelig del af tørven,« vurderer Lars Stoumann Jensen.

Han understreger, at kompostering af den faste fraktion fra biogasanlæg ikke er økonomisk rentabelt, hvis alternativet simpelthen er at køre det ud på de omkringliggende marker.

Problemet er imidlertid, at de danske svinebrug er koncentreret i bestemte områder af Jylland. Her er der generelt overskud af næringsstoffer. Det betyder, at landmændene ikke i alle tilfælde er interesserede i at aftage alle resterne fra biogasproduktionen, fordi det vil stride mod lokale miljøkrav, der skal sikre mod udvaskning, som giver grobund for iltsvind.

Stor vækst i biogasproduktion

Samtidig vil energiforliget mangedoble produktionen af biogas herhjemme, påpeger Lars Stoumann Jensen.

»Vi skal ikke bruge kompostering på alle de faste fraktioner, men det er en metode til at få et højværdiprodukt ud af en del af dem,« pointerer han.

Han er sammen med sine kolleger i forskningsprojektet Cleanwaste ved at udarbejde en livscyklusanalyse for kompostering af gyllefibrene. Den skal fastslå, hvor store miljøgevinsterne ved at genbruge gylleresterne i f.eks. private haver er.

Endnu kan Lars Stoumann Jensen kun sige, at beregningerne viser, at miljøfordelen afhænger helt af, hvordan komposteringen finder sted.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.........for påstanden om at tørvesmulden er en CO2 synder. Som artiklen er udformet føler jeg at det er en måde at sælge et problem man har med at komme af med tørstoffet i gyllen som også lugter.

Derfor retter man bager for smed i god tid så man erstatter noget påstået "puh bæ" med originalt "puh bæ".

  • 0
  • 0

Ligesom alle organiske produkter der indeholder CO2 vil disse blive frigivet ved produktets henfald.
Det er ligegyldigt om der er tale om tørv, halm, træ osv. Det er kun hastigheden for CO2 frigivelsen der er forskellig.
Altså også tørvemoser, halm i baller, træ der rådner osv
Dette taler så for at moserne sættes under vand så hastigheden nedsættes.
Halmen omdannes til biobrændstoffer som så delvist kan erstatte benzin og diesel, og træet omdannes til flis og piller og afbrændes i varmekedler. Således bliver de totale CO2 udledninger nedsat.
Modstandere af biobrændstoffer har alverdens argumenter for at fortsætte brugen af olie og benzin. Gad vide hvad disse modstanderes sande interesser er.
Men helst ser jeg solpaneler, solceller og vindmøller, men det endelige gennembrud vil afhænge af lagringsmulighederne for elektricitet. Varmen har vi allerede nogenlunde styr på, og solskin kan allerede nu opfanges og lagres. Her afventes vi dog den endelige kommcercialisering fra MIT.

Og med hensyn til lugten fra Gylle, så er der nogen som skal læse lidt på lektien. Afgasset gylle fra et biogasanlæg er så godt som uden lugt. Det er muldjord i øvrigt også - undtagen når det har regnet. Så er det en naturlig lugt ligesom nyslået græs.

  • 0
  • 0

Så snart man begynder at snakke om klima og CO2 i forbindelse med et produkt bliver jeg mistænksom. Hvis produktet er salgbart, så sælg det dog.
Når alle de andre sideeffekter opregnes, skyldes det ofte at økonomien halter.

  • 0
  • 0

Vil der kunne spores medicinrester i disse gyllefiber baserede plantesække, som mine tomater og agurker mm. skal gro i? Her tænker jeg ikke på om det er indefor grænseværdierne, men om det overhovedet er sporbart..!

  • 0
  • 0

....kan vi alle lugte når den "lugtfrie" gylle spredes på markerne.

Det er ikke en gene, men lugtes det kan det. At en skrivebordsoriginal med bopæl og arbejde i midten af københavn ikke kan lugte den fordi han har læst den er lugtfri er hans sag,

At han er en stueplante der tror at vind,sol, og andet gøjemøj skaffer energi nok til at arbejdspladser for ikke akademikere dukker op af sig selv er ret beset forfærdeligt.

  • 0
  • 0

Nærmeste by med mere end 3500 indbyggere ligger mindst 25 km væk, så vi er vel nærmest en landkommune, og det er da rigtigt at Gylleudspredningen lugter. Det gør kartoffelvand i øvrigt også, og det har vi mange tusind tons af. Når lageret overstiger 40.000 kubikmeter bliver det spredt på markerne i stor omkreds, men lugtgenerne bliver klart mindre når gyllen er "afgasset" hvilket vi med egne næser kan konstatere når vi besøger familien i Ribe hvor et af landets største biogasanlæg ligger.
Men gylleproblemet kan da fjernes helt ved at forbyde husdyrhold. Det giver så andre problemer, men sarte byboere vil hellere sulte end holde næsen hjemme hos dem selv.

  • 0
  • 0

Så nyheden er at man vil gå igang med at lave en LCA?
Kunne man ikke vente med at gå i trykken til den var færdig?

Man behøver jo fare ud med alt hvad universiteternes spinafdelinger annoncerer.

  • 0
  • 0

Husk at svineproduktion lægger beslag på store arealer og derved blokerer for potentiel miljøvenlig anvendelse af jorden. Hele projektet om anvendelse af gylle er et lapperi der aldrig kan nå en fornuftig mere vegetarisk tilgang.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten