Fra gylle til gas: Nyt biogas-anlæg i Esbjerg kan være verdens største
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fra gylle til gas: Nyt biogas-anlæg i Esbjerg kan være verdens største

Anlægget har kostet godt 300 millioner og Nature Energy regner med, at det vil have tjent sig selv ind efter godt ti år. Illustration: Nature Energy

Et nyt biogasnlæg i Korskro uden for Esbjerg omdanner op mod 710.000 ton rågylle til biogas om året.

Anlægget er i andre sammenhænge blevet omtalt som verdens største, men det er der ikke endegyldigt bevis på, at det er.

»Vi går ikke så meget op i, om anlægget er det største i verden eller ej. Et internationalt tidsskrift kontaktede os og sagde, at det vi nu har bygget i Korskro er verdens største, men vi har ikke været ude og sammenligne internationalt,« siger Ole Hvelplund, der er administrerende direktør i Nature Energy, som ejer anlægget.

Han fortæller også, at Nature Energy heller ikke har kigget til udlandet for at hente erfaringer med biogasproduktion.

»Erfaringer henter vi hovedsagelig hos os selv, for generelt er der ikke så mange erfaringer at hente andre steder på dette relativt nye område,« lyder det fra direktøren.

Svært at finde rågylle nok

Den største udfordring var at finde nok rågylle hos de omkringliggende landmænd til at producere de op mod 21.000.000 m3 biogas om året. De mange kubikmeter gas ryger direkte ind i gasnettet, og det nye anlæg alene vil ifølge Nature Energy øge den danske biogasproduktion med op mod syv procent.

Ole Hvelplund fortæller, at giver det god mening for landmændene at aflevere husdyrsgødningen, de ellers blot var blevet spredt direkte ud på markerne. Gødningsmæssigt er der nemlig tale om en opgradering af gyllen.

»Det produkt, de får tilbage er faktisk bedre til at gøde med, fordi næringsstofferne er mere tilgængelige efter vi har fjernet en stor del af det organiske materiale omkring dem,« siger Ole Hvelplund og fortæller, at landmændene som udgangspunkt er ligeglade med kulstofatomerne, der tages ud under biogasproduktionen.

Lover lugtfrit anlæg

Ole Hvelplund lover desuden, at man vil gøre hvad man kan for at begrænse lugten fra anlægget og fortæller i den sammenhæng at ingen af de sager, der har været om lugt i forbindelse med selskabets andre anlæg rundt omkring i landet er endt med påbud fra myndighederne.

»Alternativet er, at gyllen spredes direkte ud på marken, og det lugter også. Men det er selvfølgelig vores opgave at sikre, at det ikke lugter, når vi behandler den. Det gør vi blandt andet ved at holde den i lukkede systemer i lukkede haller,« siger Ole Hvelplund.

Modsat de andre ni anlæg, Nature Energy har rundt omkring i landet har selskabet ikke fået tilskud til selve opførelsen af anlægget. Derfor har det været lidt sværere at lave en fornuftig businesscase kun med støtte per kubikmeter gas produceret.

Nature Energy oplyser desuden, at anlægget er bygget, så det kan udbygges, hvis det bliver nødvendigt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder som at godt anlæg med gode funktioner og det er glædeligt det er kommet så vidt.
Vi er nogle som er glade for at stanken fra marken forsvinder.
Men 7 % af gas andelen lyder ikke af meget. Kan det passe?
Så er der jo plads til en del flere anlæg, og dem hører man da også om forskellige steder.
Og når landmænd også får et bedre produkt, samt at anlæg kan betales over 10 år, ja så er det da miljø og energi forbedringer der går i den rigtige retning.
Om et par år kan disse anlæg også eksporteres så der kommer penge i kassen igen.

  • 7
  • 1

Trist at lille dk skal være forgangsland og der ingen andre i verdenen der gider, der ikke har visioner, hvor grådige lobbyister holder de grønne tiltag nede!

  • 0
  • 9

Nu tales der gylle her, men hvad er udfordringerne ved f.eks blandings anlæg, der tager alverdens organisk materiale og omdanner det til gas, lige fra tang over husaffald til slagteriaffald, er der nogen der har forstand på det?

  • 3
  • 0

Vidunderligt at se, at spådommen udtrykt i min bog fra 1979 “Gassen brænder”, nu endelig er blevet til virkelighed. Varmt til lykke........

  • 6
  • 3

Næsten alle de gyllebaserede biogasanlæg i Danmark - også det nye i Korskro - iblander diverse andet organisk materiale, som er 'rent' og egnet til at ende som gødning i jordbruget. Det er et at de store plusser ved vores biogasbranche i Danmark, at den sikrer energiudnyttelse og recirkulering af næringsstoffer på økonomisk effektiv vis af 'rent' organisk affald fra diverse industrier (slagterier, fiskeindustri, mejerier m.m.m.), fra detailhandlen i form af kasserede varer og også i stigende grad fra vores husholdninger. Den danske levnedsmiddelindustri har fået en betydelig konkurrencefordel internationalt set gennem etableringen af de gyllebaserede biogasanlæg.

  • 10
  • 0

Biogas og slam fra vandrensning anlæg kan sagtens finde gode synegier og varmepumpe systemer er også tiltag der går i den rigtige retning. Der er godt at der kommer flere og flere gode eksempler frem.

  • 6
  • 0

Biogasanlæg er først og fremmest støtte til landbruget. Hvilken anden branche får statsstøtte til at eliminere/reducere miljøproblemer (hos landbruget især metanemission) fra deres affald?

Fjern statsstøtten til biogasproduktion - og biogasanlæggene vil blive lukket et efter et.
Naturgas- eller elproduktion fra biogasanlæg uden støtte kommer aldrig til at kunne konkurrere på markedet .

  • 8
  • 6

Forkert - Biogas anlæg er en meget udemærket måde at afskaffe affald på eller gøre brug af nytteværdi i restprodukter. Der er en lang række af restprodukter som kan indskydes i xx% i bio processen. Dette er fra både industri, husholdning og fødevare virksomheder, så det er ikke kun landbrug.
Alternativet er ofte afbrænding og dette dur slet ikke.
Det er OK de får tilskud i starten og med tiden skal de nok løbe rundt.

  • 8
  • 2

Hvad Ole Hvelplund glemmer at fortælle er, at anlæggene er til meget stor gene for de områder de lægges i.
Generne omfatter såvel lugt, som trafik og partikeludledning.
Kravene til bl.a. lugtafkast er ikke revideret siden 1985 - derfor tillades op til 10 gange lugt-'grænsen' til omgivelserne.
Modsat almindelig udlægning af gylle er dette forhold der gør sig gældende i flere kilometers radius 24-7. Bl.a. er partikelemissionerne slet ikke reelt afdækket og der tages ikje højde for akkummulerede effekter ej heller bidrag fra støtteanlæg sim kedler.
Danmark har hverken tilsyn eller lovgivning på plads til at regulere Ole Hvelplunds gasraffinaderier - men sigter mod traditionelle gårdanlæg. Nature Energy's anlæg er iøvrigt ikke er state-of-the-art hvor blikket skal vendes mod Holland der har helt andre og mere rimelige beskyttelse af naboer til anlæg og dermed emissions-begrænsning. Så export-successen skal næppe findes hos vetslige kunder.
Det er rigtigt at Ole Hvelplunds anlæg ikke er fanget i at overtræde lovgivning - men det skyldes mere de regler og krav/muligheder for/til tilsyn der er på området. At Ole Hvelplunds anlæg er en plage for sine omgivelser har jeg masser af dokumentation for - at han er ligeglad med sine naboer er ligeledes veldokumenteret.
Ole Hvelplund har heller intet problem med at udsætte børn på skoler og institutioner kun 700 meter fra hans nyanlæg for ammoniak og svovlbrinte udledninger og derved sikre sine ejere (80% kapitalfond) fantastiske forrentninger ved indlåsning af central infrasstruktur.
Sådanne anlæg og forretningsmodeller bør forbydes fremover da de ikke tjener borgernes interesser.
Hele biogassektoren bør gennemgå en revision hvis der skal findes en plads til dem som et positivt bidrag til nedbringelse af landbrugets udledninger. Men det kræver at Ole Hvelplund indgår i samarbejde og ikke i krig med sine omgivelser samt at staten opdaterer reguleringen og ikke overlader den og tilsynet til kommuner der åbenlyst ikke magter opgaven.

  • 6
  • 7

Ja de har vist ikke bygget et anlæg endnu der ikke er til at brække sig over,
Gyllen lugter kun få dage på marken hvorefter den er pløjet ned, de her anlæg stinker hele året, sammen med udledningen fra tusinvis af store latbiler og div traktorer/ gylletrækkere , så det er hverken grønt eller uden co2 udledning, kommer der ikke også co2 fra afbrænding af gas?

  • 2
  • 3

Hej Uffe Rasmussen

Jeg genlæste din kronik ”Biogas - et ord der forfører” fra 22. nov 2016 og jeg er enig i flere af dine synspunkter. Et spørgsmål der står ubesvaret hen er at såfremt substratet eller gyllen (møg og ajle plus strøelse) spredes direkte på marken hvad er CO₂ påvirkningen så?

I værste tilfælde dvs. såfremt der sker en fuldstændig anaerob fermentering vil 1000 kg tørstof (regnet som cellulose) omdannes til 733 kg CO₂(g) og 267 kg CH₄(g). Forskellen fra en forbrændingsløsning er de 267 kg CH₄(g) der er en mere alvorlig klimagas end CO₂(g).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 0

Hvad får sådan et anlæg i tilskud pr. m3?

Jeg har kørt forbi anlægget 2 gange. Begge gange lugtede det af "død og ødelæggelse", ikke bare af gylle, men virkelig fælt.
Er der nogen der ved hvad der lukkes ud, det er forhåbenlig indkøringsproblemer.

  • 4
  • 0

Det er absolut ikke et plus for andet end rentabiliteten af anlægget (der stadig ikke vil klare sig uden støtte).
Alle organiske rester af semi-fermenteret kød fører til lugtgener. Desuden er biogasanlæg notorisk følsomme for sammensltningen af biomasse og er lang tid om at opnå balance igen. I mellemtiden overskrider anlæggene deres emissionsgrænser voldsomt. Hvlr voldsomt og hvor langvarigt kan man bare vende blikket mod Kalundborg for at erfare.
Kød og fiskeaffald samt KOD lægger yderligere til nabogenerne hvor af- på-læsning i praksis aldrig overholder de krav der stilles.
Store biogasanlæg er ikke bare i miljøklasse 7 men muligvis den mest svinske og belastende industri man kan tænke sig.
Gylle (svinegylle) transporteres over 20 kilometer tilvde store anlæg. Da 95% er vand og under halvdelen af tørstoffet omsættes - fragter man reelt vand frem og tilbage. Gyllen er derfor mest af alt et opløsningsmiddel der udløser et statstilskud.
Efter år 2040 fortrænges ikke længere nordsøgas og dermed er alle sekundære udledninger fra biogas (de er ganske utætte og udleder metan) klimabelastende.
Hvad værst er at ved opretholdelsen af en energi-infrastruktur på metan-gas vil medføre indlåsning til de største biogaspperatører - her er Nature Energy den største. Nature Energy er 80% ejet af en kapitalfond med skattebase i Irland. Med sådan en position på det danske gasmarked er der lagt op til økonomiske tørre tæsk for de danske gaskunder og en fantastisk forrentning til lempelig beskatning i Irland.
Biogas i den nuværende form er derfor hverken grønt eller økonomisk fornuftigt.
Iøvrigt går jeg selv nu hvor boogassen midlertidigt fortrænger nordsøgas, stadig næsten 3 gange så meget CO2 reduktion per støttekrone som for biogas.
Den eneste grund til det nuværende biogas-bonanza er et ønske om at redde den danske svineproduktion ved at statsfinansiere håndteringen af deres klima-aftryk.

  • 4
  • 3

Hej Jakob Rasmussen

Det kan godt være at det er svært at se forskel når man kun ser på energi, men kulbrinter er noget helt andet end lunkent vand og kulbrinter bliver der mangel på.

Hej Per T. Hansen

En klassisk udfordring er lignocellulose (træstof), dette problem er dog tildels løst med forskning fra DTU Kemiteknik. Metoden er at blødgøre træstoffet ved at behandle dette med ammoniak.

Et andet problem, måske, er at håndterer proteinerne fra slagteriaffald. Proteiner er opbygget af aminosyrer og aminosyrer skelettet indeholder både nitrogen og carbon. Nogle aminosyrers sidekæder indeholder desuden svovl (f.eks. methionin og cystein). Jeg kan erindre flere uønskede kemiske forbindelser der kan dannes af disse tre grundstoffer (carbon, nitrogen og svovl).

Hej Nils Peter Jensen

Det er svært et sige hvad det er der lugter når der ikke er lavet en gasanalyse.

Specielt fækaler lugter af bl.a. svovlbrinte, indol, skatol og ammoniak. Er der så tilsat slagteriaffald til substratet samtidig med en fermentering er kørt galt kan det jo blive en rar, rådden suppe at lugte til.

Hej Renè Bergqvist

Noget kunne tyde på at der skal strammes op på love, regler og tilsyn når anlæggene bliver så store.

Til Ole Hvelplund vil jeg klart anbefale, såfremt anlægget ikke allerede er installeret med dette, et gasanalyse program til analyse af de vigtigste gasser i fermenteringsreaktoren.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 0

Er det riktig

710 millioner kg gylle bliver til 21 mio. m3 biogas. Ifølge oversigten bagest i Energistyrelsens årlige energistatistik har biogas en brændværdi på 23 GJ/1000m3, sml. med 39,66 for (dansk) naturgas og 42,70 for gas-/dieselolie, altså 54% af brændværdien for diesel. Den opgraderede biogas, også kaldet 'bionaturgas', har iflg. oversigten, en brændværdi på 39,63, altså 93% af diesel.

Den samlede biogasproduktion var i 2017 11,2 PJ (+23% ift. 2016), svarende til 259 mio. m3, så det anslåede bidrag på 7 procent fra Korskro-anlægget passer meget godt. Biogasproduktionen udgjorde i 2017 godt 10 procent af det danske naturgasforbrug.

Udover 'lokal anvendelse' til varmeproduktion på gårdene, anvendes biogassen til:
1) elproduktion, 158 anlæg med en samlet kapacitet på 114 MW, dvs. under 1 MW i middel. I 2017 blev der anvendt 5 PJ til at producere 2,474 PJ el, hvilket udgjorde 1,7% af den indenlandske elforsyning (vind, sol, biomasse, vandkraft), dvs. en lille stigning fra 1,5% i 2016.

2) fjernvarmeproduktion. I 2017 blev der anvendt 2 PJ til at producere 3,2 PJ, hvilket udgjorde 4,1% af den VE-baserede fjernvarmeproduktion, dvs. samme andel som i 2016.

Der står i ing.dk-artiklen, at biogassen kan sendes direkte ud i naturgasnettet. Det er nok ikke helt korrekt: Den del af biogassen, der ikke anvendes 'lokalt', skal opgraderes, dvs. 'urenheder' bl.a. i form af CO2, skal fjernes og gassen skal tørres, så biogassen opfylder specifikationerne for at kunne blive blandet op med naturgassen. I 2017 blev over 5 PJ af produktionen 'opgraderet' ifølge figuren i dette link: https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/p...

Ifølge samme figur vil forbruget af biogas til elproduktion stagnere på 5-6 PJ, mens en stigende del af biogassproduktionen vil blive opgraderet, ca. 8 PJ i 2020 (næste år!). Dette vidner om, at mulighederne for lokal anvendelse af den stigende biogasproduktion anses for at være udtømte.

  • 1
  • 0

udledningen fra tusinvis af store latbiler og div traktorer/ gylletrækkere ,


Dette forstås som et problem. Jeg har selv foreslået at etablere to (eller fire) rørledninger 3-5 kilometer væk fra et anlæg her i nærheden af os, som så virker som en pumpestation for den gylle der skal behandles, netop for at mindske den tunde trafik. For det er voldsomt.
Dette vil også være tidsbesparende for hver chauffør og minske generne på landeveje i området.

  • 2
  • 0

Som tommelfingerregel er der en biogasproduktion på 20 Nm3 pr tons gylle. Når Artiklen oplyser 21 mio m3 biogas fra 710.000 tons rågylle, glemmer man at anlægget tilsætter mere energiholdige affaldsfraktioner. I anlæggets miljøgodkendelse fra 2016 står der:
"Der forventes et årligt råvareforbrug på ca. 1.050.000 ton, hvoraf ca. 766.000 tons vil være gylle, 172.000 ton vil være dybstrøelse, ensilage og energiafgrøder og 112.000 ton vil være Industrielle biprodukter. Etableringen faseopdeles,således at fase 1 udbygges til ca. 795.000 ton/år, og fase 2 indebærer udbygning til fuld kapacitet. Faseopdelingen er nødvendig, idet, tilgangen af leverandører af biomasse ikke forventes at give mulighed for fuld drift før efter ca. 2 år. "

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten