Gylle-fejlberegninger kan koste Rambøll millioner

Rørledningen til gylletransport skulle spare området omkring værket for en masse lastbiltransport. Det første læs gylle ankom til værket i januar 2012, men endnu har ledningen ikke kunnet pumpe gyllen igennem røret. Illustration: Maabjerg Bioenergy/Jens Bach

Knap tre år efter at det første læs gylle blev leveret til biogasanlægget Maabjerg Bioenergy, er det stadig ikke lykkedes at pumpe gylle gennem en cirka 14 km lang rørledning fra en omladestation til selve biogasanlægget. Det har nemlig vist sig, at modstanden i rørledningen er for stor.

En ombygning af systemet med gyllepumper vil ifølge Maabjerg Bioenergy koste 6-7 mio. kr., og den regning vil biogasanlægget ikke selv betale.

»Vores interne undersøgelser tyder på, at rørmodstanden er langt højere end det, som vores rådgiver har antaget. De har tilsyneladende fejlvurderet gyllens hydrauliske egenskaber, da de rådgav os om valg af pumper og placeringen af dem. Derfor mener vi, at de har et ansvar for de projekteringsfejl, som er sket. Og eftersom Rambøll har afvist forsøg på at finde en mindelig løsning, har vi bestilt syn og skøn,« siger adm. direktør for Maabjerg Bioenergy Knud Schousboe i en pressemeddelelse.

Læs også: Så ruller millionerne ind til Nordeuropas største bio-anlæg i Holstebro

Maabjerg Bioenergy blev opmærksomme på problemerne med rørledningen for halvandet år siden, fortæller Knud Schousboe.

»Problemerne viste sig under indkøringen af ledningen. Da vi gik fra at pumpe vand til at pumpe kvæggylle, blev belastningen på pumperne så stor, at de var ved at falde ned fra fundamenterne.«

Ledningen er opbygget med fortrængningspumper, men de har vist sig at blive slidt i stykker. Derfor har Maabjerg Bioenergy sammen med projektets entreprenør testet excentersnekkepumper, som i dag bruges i selve procesanlægget, på en del af rørledningen.

»Excentersnekkepumper kan stort set pumpe hvad som helst, og vi havde håbet, at vi 'bare' kunne udskifte alle fortrængningspumperne med den type pumper, men vores forsøg viser desværre, at en pumpeudskiftning ikke løser alle problemerne.«

Maabjerg Bioenergy mener, at Rambøll muligvis har undervurderet, hvad der skulle til for at pumpe kvæggylle.

»Det er et af de centrale spørgsmål, som vi forsøger at få besvaret. Hvad er det i virkeligheden for en type gylle, som rådgiveren har beskrevet? Og vidste han overhovedet, hvad det var, han beskrev?« spørger Knud Schousboe.

Gylleledningen er ikke det eneste sted, hvor der er problemer. En 6,2 km lang slamledning til Holstebro Centralrenseanlæg fungerer også dårligere end forventet.

Slamledningen skulle kunne pumpe slam med et tørstofindhold på 3,5 procent, men den har vist sig kun at kunne klare 2,6 procent. Det betyder, at der både skal bruges mere vand og mere energi på slamtransporten, end man havde regnet med.

Desuden har Maabjerg Bioenergy måttet installere et anlæg til en million kroner, der kan reducere vandindholdet i slammet efter turen gennem rørledningen. Ellers er vandindholdet nemlig for højt til, at det kan fungere i rådnetankene.

Under voldgiftssager går virksomheder ofte stille med dørene. Men Knud Schousboe er voldsomt skuffet over rådgiverens opførsel i sagen.

»Når man betaler for rådgivning, forventer man naturligvis også, at det ender med en teknisk rigtig løsning. Alt tyder på, at entreprenørerne har løst arbejdet præcist som aftalt, men det nytter jo ikke, hvis projekteringen har været fejlbehæftet fra starten. Vi er frustrerede over, at Rambøll overhovedet ikke har villet påtage sig noget ansvar, og derfor bestiller vi nu i første omgang syn og skøn, så vi er klar til en eventuel voldgiftssag,« siger han i pressemeddelelsen.

Maabjerg Bioenergy håber, at syn- og skønsforretningen kan være overstået i løbet af vinteren.

Ingeniøren har bedt Rambøll om en kommentar til anklagerne fra Maabjerg Bioenergy, men Rambøll ønsker ifølge kommunikationschef Jesper Fabricius at 'tage dialogen direkte med vores kunde.'

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det fremgår jo ikke hvad der ligger til grund til dimensioneringen af rørsystemet, men noget kunne tyde på at man ikke har taget med i beregningerne at både gylle og slam har tendens til at øge viskositeten meget voldsomt hvis det får lov at "sætte sig". Jeg har haft systemer med slam, hvor jeg var nødt til at sætte slammet i bevægelse med passende mellemrum for at undgå at det "satte sig".

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten