Så længe et medicinforbrug medfører, at det klirer i baglommen på både svineproducent og dyrlæge, så er det nok svært at forvente et fald i forbruget.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Risikoen for at få tildelt et ‘gult kort’, hvis man som svineproducent giver sine grise for meget antibiotika, har ifølge eksperter ikke været nok til at nedbringe forbruget. Efter et kort fald er det nemlig de seneste tre år steget, så det er på vej mod samme niveau, som da Fødevarestyrelsen indførte ordningen i 2010.
»Svineproducenterne fandt vel ud af, at sanktionerne ikke var så faretruende, så de godt kunne skrue forbruget op igen,« lyder et bud på en forklaring fra forskningsleder og overlæge på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.
Overforbrug af antibiotika i svineproduktionen medvirker til udvikling af resistente bakterier, som kan overføres til mennesker gennem fødevarer eller ved direkte smitte fra dyr. Derfor var det en succes, da gult kort-ordningen fik forbruget af antibiotika til at dykke fra 103 ton i 2009 til 81 ton i 2011. Men siden er det altså steget igen – til 90,6 ton i 2013.
Også professor ved DTU Fødevareinstituttets afdeling for epidemiologi Frank Aarestrup ærgrer sig over, at skræmmeeffekten ikke varede ved.
»Hvis man virkelig var interesseret i at ændre vanerne omkring antibiotikaforbrug, skulle man have indført klare økonomiske sanktioner,« mener Frank Aarestrup.
Ved tildeling af gult kort får landmanden ni måneder til at sænke antibiotikaforbruget. Hvis ikke det sker, kan Fødevarestyrelsen bl.a. kræve, at svineproducenten selv betaler for besøg af en uvildig dyrlæge, der skal rådgive om behandling og management i besætningen.
Problemet med det voksende forbrug forstærkes yderligere af, at det er forbruget af de farligste typer antibiotika, der er vokset mest. Forbruget af de såkaldt bredspektrede typer er nemlig de seneste tre år vokset mere end dobbelt så meget som forbruget af smalspektrede antibiotika.
De bredspektrede typer angriber flere eller samtlige bakterier i tarmen og giver på den måde plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan udbrede sig. Omvendt går de smalspektrede typer kun efter specifikke bakterier og er derfor ikke nær så resistensskabende.
Poul Bækbo, der er chef for den veterinære forskningsafdeling ved Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, er heller ikke glad for, at forbruget af antibiotika i branchen vokser igen. Stigningen har dog en helt naturlig forklaring, mener han:
»Vores praktiserende medlemmer indberettede, at det nedsatte forbrug simpelthen gav for mange syge dyr, og derfor skyldes stigningen i de efterfølgende år, at man rettede forbruget ind efter behovet,« siger han.
Indberetningerne er dog ifølge Poul Bækbo foregået mundtligt fra både dyrlæger og svineproducenter, så det har ikke været muligt for Ingeniøren at se dokumentation for væksten i sygdomstilfælde.
Trods stigningen i antibiotikaforbruget fastholder Poul Bækbo, at gult kort-ordningen virker efter hensigten:
»Vi overholder stadig regeringens målsætning om en 10 procents reduktion i forbruget i forhold til 2009,« siger han og henviser til, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) i sidste måned roste erhvervet for dets indsats.
Siden indførelsen i 2010 har Fødevarestyrelsen udstedt gule kort til 90 besætninger, hvoraf 2 indtil videre ikke har formået at nedbringe forbruget.
