Gule kort fejler: Svin får igen mere medicin

Risikoen for at få tildelt et ‘gult kort’, hvis man som svineproducent giver sine grise for meget antibiotika, har ifølge eksperter ikke været nok til at nedbringe forbruget. Efter et kort fald er det nemlig de seneste tre år steget, så det er på vej mod samme niveau, som da Fødevarestyrelsen indførte ordningen i 2010.

»Svineproducenterne fandt vel ud af, at sanktionerne ikke var så faretruende, så de godt kunne skrue forbruget op igen,« lyder et bud på en forklaring fra forskningsleder og overlæge på Odense Universitets­hospital Hans Jørn Kolmos.

Overforbrug af antibiotika i svineproduktionen medvirker til udvikling af resistente bakterier, som kan overføres til mennesker gennem fødevarer eller ved direkte smitte fra dyr. Derfor var det en succes, da gult kort-ordningen fik forbruget af antibiotika til at dykke fra 103 ton i 2009 til 81 ton i 2011. Men siden er det altså steget igen – til 90,6 ton i 2013.

Brug for økonomiske sanktioner

Også professor ved DTU Fødevareinstituttets afdeling for epidemio­logi Frank Aarestrup ærgrer sig over, at skræmmeeffekten ikke varede ved.

»Hvis man virkelig var interesseret i at ændre vanerne omkring antibiotikaforbrug, skulle man have indført klare økonomiske sanktioner,« mener Frank Aarestrup.

Ved tildeling af gult kort får landmanden ni måneder til at sænke antibiotikaforbruget. Hvis ikke det sker, kan Fødevarestyrelsen bl.a. kræve, at svineproducenten selv betaler for besøg af en uvildig dyrlæge, der skal rådgive om behandling og management i besætningen.

Problemet med det voksende forbrug forstærkes yderligere af, at det er forbruget af de farligste typer antibiotika, der er vokset mest. Forbruget af de såkaldt bredspektrede typer er nemlig de seneste tre år vokset mere end dobbelt så meget som forbruget af smalspektrede antibiotika.

De bredspektrede typer angriber flere eller samtlige bakterier i tarmen og giver på den måde plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan udbrede sig. Omvendt går de smal­spektrede typer kun efter specifikke bakterier og er derfor ikke nær så resistensskabende.

Poul Bækbo, der er chef for den veterinære forskningsafdeling ved Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, er heller ikke glad for, at forbruget af antibiotika i branchen vokser igen. Stigningen har dog en helt naturlig forklaring, mener han:

»Vores praktiserende medlemmer indberettede, at det nedsatte forbrug simpelthen gav for mange syge dyr, og derfor skyldes stigningen i de efterfølgende år, at man rettede forbruget ind efter behovet,« siger han.

Indberetningerne er dog ifølge Poul Bækbo foregået mundtligt fra både dyrlæger og svineproducenter, så det har ikke været muligt for Ingeniøren at se dokumentation for væksten i sygdomstilfælde.

Ros fra fødevareministeren

Trods stigningen i anti­biotika­forbruget fastholder Poul Bækbo, at gult kort-ordningen virker efter hensigten:

»Vi overholder stadig regeringens målsætning om en 10 procents reduktion i forbruget i forhold til 2009,« siger han og henviser til, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) i sidste måned roste erhvervet for dets indsats.

Siden indførelsen i 2010 har Fødevarestyrelsen udstedt gule kort til 90 besætninger, hvoraf 2 indtil videre ikke har formået at nedbringe forbruget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så længe et medicinforbrug medfører, at det klirer i baglommen på både svineproducent og dyrlæge, så er det nok svært at forvente et fald i forbruget.

  • 16
  • 4

Hvis kødet kommer fra en besætning med gult kort, så skal en gul label med advarsel fylde minimum 25% af fronten på pakken. Tilsvarende, hvis kødet kommer fra en besætning med rødt kort, så skal minimum 25% af pakken være dækket af en rød advarselslabel. Det vil formentlig tvinge slagteriet til at sikre at deres leverandører ikke er nogen svin med antibiotikaen

  • 11
  • 4

Undersøgelser viser at børn er mindre syge i naturbørnehaver. Anderledes er det åbenbart ikke med dyr, øko dyr er mindre syge og medicinforbruget mindre end i konventionellen - om end den voldsomme forskel næppe hermed er forklaret uden at inddrage fortjeneste som et parameter, et parameter der har en uheldig bivirkning: tilsidesættelse af dyrevældfærd og opformering af resistente baktusser. Må håbe at landbruget tager mod den nye ministers udstrækte hånd, "Vi skal bevare indtjeningen og produktionskvaliteten skal øges". Også ser han gerne vækst - dvs. en øget kvantitet.

  • 6
  • 2

Ja det er rigtigt og derfor er vi nogle, som køber økologisk. Så ved vi lidt mere om, hvad vi spiser. Der bør være en langt større åbenhed om disse produkter. Jeg vil ikke lange ud efter folk som spiser konventionelt, hver kan have sine grunde. Men netop herfor bør der oplyses, hvor der er MRSA og hvor der forbruges medicin og i hvilket omfang, således at man kan fravælge disse produkter. Det vil som det antydes sikkert anspore til at praksis ændres og problemerne mindskes. Til gengæld synes jeg at producenterne af gode fødevarer skal have en ordentlig betaling for deres anstrengelser. Derfor bør vi se på varen og ikke på prisen.

  • 6
  • 2

Eller måske til at græde over, at der ikke kommer en ændring på noget der tydeligvis er et stort og meget presserende problem..!

  • 6
  • 2

Ja det er rigtigt og derfor er vi nogle, som køber økologisk. Så ved vi lidt mere om, hvad vi spiser. Der bør være en langt større åbenhed om disse produkter

Så ved du måske også at indvoldsorm er mere hyppige i økologiske besætninger samt at ormemidlerne ikke skal opføres i behandlingsregnskabet?

Det er bemærkelsesværdigt at økologiske grise er stort set ligeså syge som konventionelle når man påtænker at -der er særlige krav til plads og indretning -de sygeste dyr "tørres af" på den konventionelle statistik

Mon ikke man kunne komme længere uden dogmer? Dvs. ved at tage det bedste fra begge verdener.

  • 6
  • 6

I min barndom ville det, der sker i dag, aldrig været blevet godkendt af de den gang værende veterinærchefer. Man måtte slet ikke til dyr bruge den samme type medicin, som var af vital betydning for mennesker.

Vi mangler chefer i det offentlige rum, som tør tage deres fulde ansvar.

(Men hvad ved DJØF'ere om sundhed?)

  • 5
  • 6

Er ret sikker på at der enten skal ret mange døde danskere til eller et mangel på eksport, før at politikerne gider at gøre noget for alvor.

Gode eksportpenge er så meget bedre end noget brok fra kloge mennesker.

  • 3
  • 3

Tak Jakob Køster. Ja naturligvis skal også svinekød være tydeligt og fuldstændig varedeklareret. Det vil også lukke munden på alle der tankeløst hævder forbrugerne kræver billige fødevare uanset kvalitet. Så længe vi ikke må vide hvad det er vi køber er det fornuftige valg naturligvis billigste vare. Tvinger en uhensigtsmæssig lovgivning forbrugerne til at købe katten i sækken er eneste valgmulighed prisen, hvis vi ikke, som det faldende forbrug viser, fravælger fødevare vi ikke har tillid til. Det er ikke på grund af lave priser salget af økologiske fødevare stadig stiger trods økonomisk krise og lønnedgang.

  • 7
  • 3

Når en landmand får det gule kort, vil han senere skulle betale for en uvildig dyrlæge som skal tjekke og rådgive.... Fint nok, og hjælper dette ikke, bør han vel blive tvunget til at betale for et antal affaldscontainere så hans besætning kan køres til destruktion. Såfremt man griber dyrlæger i at udskrive antibiotika uden påviselig grund, er det vel bare at inddrage deres autorisation..... Finder man ulovlig importeret medicin på en gård betaler landmanden vel for at besætningen undersøges af den uvildige dyrlæge, og betaler for destruktionen af de dyr som har ulovlig medicin indenbords. Bliver han grebet igen med fingrene i fadet, må han vel for egen regning lægge om til at dyrke korn eller hvad han nu lige mener at han kan overleve på.

Bortset fra det, så er det sørgeligt at landmænd er tvunget til at lave disse hundekunster for at overleve; desværre er det jo ikke kun grådighed der får ham til det, det er nærmere en slags overlevelsesinstinkt....

  • 3
  • 4

Hvis nogen tror det er slemt med medicinforbruget i svinestalden, så burde man se "Er fisk sundt". Et fransk(?) dokumentarprogram som DR2 sendt forleden aften (Sent! Hvorfor?). Iflg. DR er programmet tilgængeligt på deres hjemmeside til 21. marts. - Dét er fandme en uhyggelig og øjenåbnende oplevelse! :-((

  • 4
  • 1

Hvis kødet kommer fra en besætning med gult kort, så skal en gul label med advarsel fylde minimum 25% af fronten på pakken

For min skyld gerne, men så skal det vel også gælde den langt værre spanske skinke som ligger ved siden af? Jeg ved ikke hvad du vil stille op med de 90% af svinekødet som eksporteres, men det skulle da ikke undre mig hvis der er stemning blandt debatørene for at skyde os selv i eksport foden. Det ville være eksemplarisk for seriøsiteten når der diskuteres landbrugs relaterede emner her på sitet.

  • 2
  • 4

Nej desværre Claus Madsen sådan fungere det ikke! Hvem har nogensinde hørt en cykeltyv gå fri fordi nogen stjal knallerter? Nej vel! Hvis alt usund og uetisk fødevareproduktion i hele verden skal ophøre før dansk landbrug retter op er eksporten først for alvor i fare.

  • 5
  • 3

Nej desværre Claus Madsen sådan fungere det ikke!

Øh jo... Og hvis vi skal prøve at løfte debatten lidt, så var det måske værd at forholde sig til hvorfor antibiotikaforbruget stiger selvom 88 ud af 90 landmand reagerer på det gule kort (jvf. artiklen).

Sagen er jo den at antibiotikaforbruget er forskelligt hen over grisens levetid. Det er f.eks. relativt højt lige efter fravænning. I de sidste par år har "demografien" i staldene ændret sig i det mange smågrise eksporteres for at blive fedet op i udlandet. Vi er nemlig ikke konkurrencedygtige på opfedning og slagtning. Så er det antibiotikaforbruget på papiret stiger selvom landmandens rutiner er de samme eller måske ligefrem bedre.

Men det underlæggende problem, tabt konkurrenceevne og tabte arbejdspladser, er måske nok så vigtigt forholde sig til.

Vi får ikke mindre antibiotikaforbrug ved at jage mere produktion ud af landet. Tværtimod.

  • 3
  • 4

@Claus Madsen Hvis debatten skulle løftes var det en mulighed at forsøge at se fremad, hvad vil forbrugerne efterspørge om fem eller ti år.

Først, er det sandsynligt at et lille land kan konkurrere på masseproduktion eller bedre og mere tilfredsstillende at konkurrere på høj etisk standard og kvalitet. Altså populært sagt mere Noma og mindre McDonalds.

Er det en mulighed at stadig øget egenbetaling til sundhedsydelser øger interessen for sundere fødevare vil det ikke øge efterspørgsel efter animalske fødevare.

Hvad er det der betinger økologiske fødevares fremmarch trods økonomisk krise? Er det en trend flere vil følge, eller skal vi regne med at alle samtale køkkenerne og TVs mange madprogrammer ender med at flere køber mere fastfood? Det har gået den vej rigtigt længe, hvor sandsynligt er det at det fortsætter?

Logikken i slutbemærkningen: "Vi får ikke mindre antibiotikaforbrug ved at jage mere produktion ud af landet. Tværtimod." forstår jeg desværre ikke.

  • 4
  • 3

Hvis debatten skulle løftes var det en mulighed at forsøge at se fremad, hvad vil forbrugerne efterspørge om fem eller ti år.

Jeg tror vi står os bedst ved at lade erhvervet se forretningsmulighederne og fokusere den politiske debat på rammebetingelserne. Jeg tror ikke på planøkonomi.

Indtil videre står økologien for en meget lille del (vel omkring 1%) af svineproduktionen og det siger vel også lidt om efterspørgslen.

Logikken i slutbemærkningen: "Vi får ikke mindre antibiotikaforbrug ved at jage mere produktion ud af landet. Tværtimod." forstår jeg desværre ikke.

Jeg henviser til mit indlæg for 22 timer siden. Ellers tror jeg desværre ikke jeg kan gøre mere for forståelsen.

  • 2
  • 5

Ja men det er da virkelig også et paradoks, at man tager sig råd til at opretholde landbruget i sin nuværende form. Uanset hvordan man opstiller tallene eller hvor mange udgifter man medregner, så er det samlede regnskab for landbruget med store røde tal på bundlinjen. I 2011 var værdien af den samlede produktion på 77 milliarder og udgifterne til at skabe denne værdi var på 72 milliarder. Hertil kommer udgifter på yderligere mange milliarder til dækning af de mange uhyrlige skader, som landbruget med svineavlen i spidsen påfører det danske samfund. Alle undersøgelser af skattemæssige forhold viser, at landbruget kun sjældent betaler skat, så det er andre, som står for at afholde den uhyrlige bistand til et erhverv, som således bliver holdt kunstigt i live. Og hvis man så tog minkavlen ud af disse tal, så ville det se endda noget anderledes ud. Tallene er fra Fødevareøkonomisk Institut. Forundringen er stigende, men har tydeligvis ikke ramt den " røde " regering endnu.

  • 4
  • 3

Som jeg ser det fokuserer du kun på de direkte produktionstal og ikke på de afledede, med mindre du mener at de mere end hundredrede landbrugsmaskinfabrikanters eksport også indgår i dit regnestykke, hva jeg næppe tror at de gør.

  • 2
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten