Guldsjakal bringer ny, farlig flåt til landet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Guldsjakal bringer ny, farlig flåt til landet

Sådan ser den nyt flåtart - Dermacentor reticulatus - ud tæt på. Den er cirka 7-8 mm lang, betydeligt større end skovflåten. Foto: René Bødker og DTU

Det var en fejltagelse, da en jæger i februar under en rævejagt nedlagde en guldsjakal i Thy, men rovdyret blev heldigvis sendt til obduktion på DTU Veterinærinstituttet i Lyngby, og der gjorde man et overraskende fund.

Guldsjakalen havde 21 flåter af arten Dermacentor Reticulatus på sig, og de 18 af dem bar den sygdomsfremkaldende bakterie Rickettsia raoultii på sig. Patogenet kan gøre mennesker syge.

Flåten er ikke tidligere fundet i Danmark, og bakterien også ny i Danmark. Tilmed kan flåten overføre en af de mest alvorlige flåtbårne sygdomme til hunde.

Fundet viser, at Danmark for første gang er nødt til beredskabsmæssigt at indtænke rovdyr, der vandrer over lange afstande på kort tid i Europa, i risikovurderingen af sygdomme.

»Den nye bølge af ulve og sjakaler, der migrerer over enorme afstande i EU gør, at problemer, man kæmper med i Østeuropa, på kort tid også havner hos os. For flåterne bliver faktisk siddende, lige fra rovdyret forlader Tjekkiet, til det står oppe i Danmark. Det er en ny mekanisme, vi ikke har set før,« forklarer epidemiolog René Bødker, fra Afdeling for Diagnostik & Beredskab ved DTU Veterinærinstituttet til Ingeniøren.

Engflåt lever i lysåbne områder

DTU-forskerne har tænkt sig at kalde flåten engflåt, for i modsætning til skovflåt lever den i mere lysåbne områder.

»Skovflåt er noget, man passer på, når man går ind i skoven. Men vi kan få en situation, hvor vi finder flåter nye steder som i engområder og græsområder, hvor man ikke normalt ville tænke, at man skal passe på,« siger René Bødker.

Tilmed bider både hannerne og hunnerne hos engflåten, mens det hos skovflåten kun er hunnerne, der bider.

Går i lymfesystemet og giver kulsort ar

Når mennesker bliver bidt af flåten og inficeret med bakterien, giver det forstyrrelser i lymfesystemet og et kulsort ar på størrelse med en femkrone, indtil huden afstødes og falder af.

Læs også: Tyske borrelia-klinikker får danskere til at tro, de er syge

Bakterien kan sagtens slås ned, og danske hospitaler kender den også i dag, men primært fra mennesker, der har vandret rundt i naturen i Afrika.

Men lægerne er nødt til at være klar over, at flåtbiddet kan stamme fra den nye art og ikke skovflåten, der sommetider bærer Borrelia. For der kan man give penicillin eller andet antibiotikum. Det virker imidlertid ikke mod Rickettsia Raoultii. Det er en intercellulær bakterie, der kræver en anden type antibiotikum.

»Hvis det bliver en sygdom, som slår sig ned i Danmark, så får vi for det første flåter på steder, hvor vi ikke er vant til at have dem, fordi de lever på mere lysåbne områder. For det andet får vi infektioner, som vi heller ikke er vant til, og vi kan ikke behandle dem med en standardbehandling for borrelia. Så vil lægerne være nødt til at finde ud af, om det er borrelia eller rickettsia. Man må ikke vente på at behandle, men bliver så nødt til at teste for det,« siger René Bødker.

»De flåter og sygdomme har sikkert været indført i Danmark tidligere, men miljøet har gjort, at de ikke rigtig har kunnet etablere sig. Men nu ser vi i Holland og England, at flåterne kommer ind og etablerer sig. I Østeuropa er det en flåtinfektion, som mennesker ofte bliver syge af,« siger René Bødker.

Flåten kan overføre malarialignende sygdom til hunde

Flåtarten kan som nævnt også overføre en dødelig sygdom til hunde gennem den enkeltcellede parasit Babesia Canis, der giver hunde en form for malaria. Men ingen af flåterne fundet på sjakalen var dog inficeret med parasitten.

Læs også: DTU vil lukke Veterinærinstituttet

»Da babesia-parasiten kom til England i 2015, spærrede myndighederne et stort naturområde af, og sagde, at her skulle man ikke gå ind med sin hund,« siger René Bødker.

Flere hunde var nemlig blevet syge og måtte have blodtransfusioner på grund af den malarialignende infektion fra Babesia Canis.

Kan godt have etableret sig

Det er som nævnt første gang, at man har fundet flåten i Danmark, og det er uvist, om arten reelt har etableret sig.

Sådan så guldsjakalen ud, som DTU Veterinærinstituttet modtog til obduktion i februar 2017. Foto: DTU Veterinærinstituttet

Det er dog samtidig første gang, at forskerne har haft mulighed for at undersøge et helt frisk, dødt dyr, for den berømte (Danmarks første) ulv, som DTU Veterinærinstituttet også undersøgte, var gået i opløsning, da man fik den, så der var ingen flåter på den.

Men ulven kunne sagtens have været bærer af flåten også. Og man ved, at der er flere guldsjakaler og ulve i Jylland, der er vandret fra områder, hvor flåten lever.

Fødes inficeret

Flåterne på guldsjakalen var hanner, for hunnerne falder af, når de har parret sig. Og forskerne formoder, at der har været et tilsvarende antal hunner som hanner på sjakalen.

Læs også: DTU-studerende finder smittespredende myg i vandhul ved Greve

Så formentlig er der faldet 21 hunner af undervejs, som hver har lagt omkring 7000 æg, i Danmark eller på vejen til Danmark.

Det, der også gør flåten anderledes end skovflåten, er, at bakterien Rickettsia Raoultii overføres fra den voksne flåt til æggene, så de fødes inficeret, og altså ikke som med borrelia, hvor laverne fødes ’rene’ og skal bide i en smittet fugl eller mus for at blive inficeret.

»De her fødes simpelthen inficeret. Det gør, at flåten har et langt større potentiale til at skabe problemer,« siger René Bødker.

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Veterinærinstituttet overvåge den nye flåt.

»Generelt er det nu vigtigt, at alle og især landets dyrlæger, jægere og andre med stor kontakt til husdyr og vildt er opmærksomme på denne nye flåtart, så vi opdager den, hvis den begynder at etablere sig i Danmark,« siger René Bødker.

Forskningsresultatet er netop publiceret i tidskriftet Emerging Infectious Diseases.

En jæger forvekslede guldsjakalen med en ræv og skød den i februar 2017. Det førte til fundet af den nye flåtart og bakterie.

Jeg ville ikke klage, hvis man lavede udryddelse via gene drive af alle flåter i Europa. Lav en CRISPR DNA-stump, som gør at alle børn er hanner (og at denne egenskab arves), og slip så ganske få af disse flåter løs. Så sørger ganske elementær statistik for, at de vil overtage befolkningen, indtil der ikke er flere hunner tilbage. Så er problemet med flåterne løst.

Satans dyr...

  • 3
  • 0