Guide: Fem giftige holdninger, der ødelægger din karriere

En usund holdning til livet eller arbejdet kan være en ond spiral, der er svær at bryde. Her giver den anerkendte blogger Geoffrey James fem bud på indstillinger, der kan være skadelige, og som bør undgås. Geoffrey James er en af de mest læste bloggere på Inc.com, der er en anerkendt hjemmeside om startups, ledelse og forretningsliv.

1. Mit selvværd bygger på, hvad andre synes om mig
Nogle mennesker definerer sig selv efter, hvordan de tror, andre ser dem. Hvis de er overbevist om, at andre tænker dårligt om dem, mister de evnen og selvtilliden til at handle og ændre ting.

Søger du et nyt job? Se alle jobopslag på Jobfinder

2. Det er gået galt før, hvorfor skulle det lykkes nu?
Når nogle oplever meget modgang, kan de helt miste troen på, at noget kan lykkes. Over længere tid kan denne mistro få dem til helt at undgå situationer, der er forbundet med usikkerhed. Sådanne mennesker vil sjældent opnå store bedrifter, da det oftest kræver en vis risikovillighed.

3. Min skæbne er ude af mine hænder
Nogle tror, at deres liv og endda hele deres eksistensberettigelse afhænger af overnaturlige eller tilfældige kræfter. Det er en fjollet, men desværre alt for udbredt opfattelse, der frarøver initiativ og gør folk passive, mens de bare sidder og venter på, at lykken smiler til dem.

4. Mit liv bliver styret af begivenheder
Der er folk, der tror, at deres følelser bliver styret af ydre omstændigheder og hændelser, selv om de snarere styres af, hvordan de opfatter disse hændelser, kombineret med deres forudindtagede holdninger til dem. Den type mennesker har svært ved at sætte sig ud over sig selv og leve sig ind i andres situation.

5. Alt, hvad jeg laver, skal være perfekt
Ingen er perfekt. Folk, der forsøger at opnå perfektion, lægger i realiteten blot op til at blive skuffede. Perfektionister anklager hellere hele verden og alt i den - frem for at gøre det, der er nødvendigt for at opnå ekstraordinære mål. Derfor er det selvmodsigende at tale om en ‘succesfuld perfektionist’ .

Hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af de fem punkter, opfordrer Geofferey James dig til at forsøge at erstatte dem med mere positive overbevisninger.

Læs også: Otte veje til større synlighed på jobbet

Emner : Karriereguide