GSM-frekvens får comeback: Overvåger farende svin
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

GSM-frekvens får comeback: Overvåger farende svin

Et termisk kamera, en sendeenhed, en algoritme, en cloud og en app er hovedingredienserne i den IoT-løsning, som Jakob Boss Skårhøj og Morten Bo Mikkelsen håber kan nedbringe dødeligheden hos nyfødte pattegrise. Jakob Boss Skårhøj er faktisk selv vokset op på en svinefarm uden for Aalborg. Illustration: Farrowtech

Rundt regnet en fjerdedel af alle pattegrise dør under fødslen eller i de første døgn derefter, blandt andet som følge af iltmangel.

Det er et stort problem for svine­avlerne, og derfor har to danske iværksættere kastet sig ud i at udvikle et system, der automatisk kan overvåge søernes faring og give en alarm til landmanden, hvis der går for lang tid mellem hver fødsel. På den måde får landmanden en indika­tion på, om der er brug for, at han hjælper til under faringen.

»Studier har vist, at man faktisk kan redde rigtig mange grise ved at overvåge, at den tid, der går mellem hver fødsel, ikke overstiger en kritisk grænse,« forklarer Morten Bo Mikkelsen, den ene af de to stiftere bag Farrowtech.

Beton og stål blokerer for signalet

Kernen i Farrowtechs løsning er en algoritme, som ud fra termiske kameraoptagelser af den fødende so kan detektere tidspunkterne for fødslerne og give besked, hvis der går for lang tid mellem to fødsler. Selve kameraet er placeret i en enhed, der er placeret på baglågen ind til farestien.

Så langt, så godt. Udfordringen har imidlertid været at finde den rette trådløse metode til at sende data fra enheden og op i skyen, for det er ikke så ligetil trådløst at overføre data i store svinestalde, hvor der er meget, der kan blokere for signalet, for eksempel armerede betonvægge, metalsiloer og alskens andet inventar.

»I starten påtænkte vi at bruge en eller anden wifi-løsning, som man kender det hjemme fra stuen, men da vi begyndte at grave i det, kunne vi se, at der var nogle udfordringer, blandt andet fordi rækkevidden på wifi ikke er særlig lang, så der ville skulle installeres mange access points. Og det ville fordyre produktet,« forklarer Morten Bo Mikkelsen.

I regi af et IoT-projekt støttet af Industriens Fond fik han og hans medstifter, Jakob Boss Skårhøj, imidlertid mulighed for i praksis at teste en alternativ løsning – nemlig standarden Lora, der kører på 868 megahertz, hvilket er tilnærmelsesvist samme frekvensbånd, som bl.a. GSM opererer i.

Og det virkede, viste det sig, da Farrowtech testede løsningen i en vestsjællandsk svinestald.

»Den lave frekvens sætter nogle begrænsninger for, hvor mange data der kan overføres, men det passer godt lige til vores løsning, for det er trods alt relativt sjældent, at der indtræffer en hændelse, så datamængderne er begrænsede,« siger Morten Bo Mikkelsen.

What’s in it for me?

Det er teknologivirksomheden Indesmatech, der er initiativtager til og tovholder på det projekt, som Farrowtech har været en del af. De øvrige projektpartnere omfatter blandt andre RTX, Aalborg Universitet, CBS og Tekpartner.

Formålet er at tage udvalgte virksomhederne ved hånden og helt lavpraktisk hjælpe dem med at adressere en Industri 4.0-relateret problemstilling, som virksomheden er stødt på.

Det kan være trådløs kommunikation som i Farrowtechs tilfælde. Eller dataopsamling, håndtering af data eller noget helt fjerde som eksempelvis regulatoriske forhold.

»Når jeg er ude at snakke med virksomheder, er der mange, der synes, at alt det her med Industri 4.0 er lidt fluffy. Og ofte spørger de: ‘Hvad betyder det egentlig for mig?’ Så vi er nødt til at gøre det så jordnært og praktisk som muligt,« siger Tom Togsverd, der er civilingeniør og partner i Indesmatech.

Tid til et par projekter mere

Han fortæller, at i et af de andre projekter fandt to virksomheder ud af, at de i fællesskab kunne tilbyde et meget bedre produkt ved at kombinere to løsninger, som virksomhederne hver især havde udviklet – henholdsvis indeklimamålinger og et intelligent vindue. Fælles for projekterne er, at de har krævet individuelle løsninger.

»Industri 4.0 er ikke one size fits all. Det er lidt af et puslespil,« siger Tom Togsverd.

Fire virksomhedsprojekter er gennemført indtil videre, fire mere er i pipelinen, og så skal der nok findes et par stykker mere, vurderer Tom Togsverd, som onsdag den 1. november klokken 13-13.50 vil fortælle mere om projekterne i lokalet DI Stage.

»Så hvis der er nogen, der har blod på tanden, kan vi godt nå et enkelt projekt eller to mere.«

"Rundt regnet en fjerdedel af alle pattegrise dør under fødslen eller i de første døgn derefter, blandt andet som følge af iltmangel."

Nu kan man måske ikke forvente at de to ovenstående herrer ved så meget om fødsler, men under transporten fra livmoderen bliver navlestrengen, der ellers forsyner grisen med iltet blod, klemt, så iltforsyningen nedsættes.

Skaden sker ikke i livmoderen.

Selv hvis grisen overlever fødslen, kan den have taget skade, så den ikke overlever de næste par dage.

(gris = barn, so = moder)

(Det kan selvfølgelig være at d'herrer blot forsøger at være morsomme)

  • 0
  • 0