Hvis man lægger an til landing i Københavns Lufthavn fra øst, flyver man de sidste meter før landingsbanen hen over et lille, øde område.
Mellem jernbanesporene ved vandet og landingsbanen titter en lille bygning frem, og man kan ane to grønne firkanter tæt på bygningen.
Tæt på viser de grønne firkanter sig at være malede metallåg på cirka tre gange en meter.
Under lågene finder man rør, der rækker 130 meter ned til køligt grundvand, som på længere sigt kan spare Københavns Lufthavne for op mod syv millioner kroner om året på energiregningen til køling af terminaler og andre bygninger. Og når udetemperaturen falder, slår systemet bak og yder et tilskud til opvarmning af de samme bygninger.
Der er tale om første del af Københavns Lufthavns nye grundvandskøleanlæg. Anlægget vil, når det er fuldt udbygget, være et af de største af sin slags i hele verden.
»Vi regner med, at anlægget vil kunne dække mere end 80 procent af vores årlige energiforbrug til køling af lufthavnens bygninger. Samtidig vil det radikalt sænke vores udledning af CO2,« fortæller afdelingsleder Hans Andersen fra Københavns Lufthavne.
Køleanlægget kommer til at bestå af ti par boringer, der er forbundet to og to og går 130 meter ned i undergrunden til kalklag, der indeholder store mængder grundvand.
Vandet pumpes op herfra og føres igennem en varmeveksler, som er forbundet til lufthavnens kølesystem.
Her køler det kolde grundvand vandet i lufthavnens kølesystem ned til 18 grader celsius. Grundvandet bliver til gengæld varmet op af processen og bliver også 18 grader celsius.
Vandet til køling bliver herfra ført til lufthavnens bygninger, mens grundvandet bliver pumpet ned i den anden af de to forbundne boringer.
Da grundvandet ved lufthavnen er salt, har man måttet bygge en speciel varmeveksler af titanium, der kan modstå saltet i vandet.
Køleprocessen kører i sommermånederne. Når det bliver efterår, og der opstår behov for varme i bygningerne, er det planen at vende strømmen.
Det 18 grader celsius varme grundvand, der er pumpet ned, opvarmer kalklagene i undergrunden, og det holder på energien, så man kan trække 18 grader celsius vamr vand op og gennem varmeveksleren.
Det vil på den måde sammen med en varmepumpe hjælpe med at varme vandet til lufthavnens varmeanlæg op til 40 grader celsius.
Man regner med, at anlægget vil koste i alt 51 millioner kroner. Det kan lyde som en stor udgift, men Københavns Lufthavne skulle alligevel udskifte store dele af køleanlægget. Størstedelen af det kører i dag på freon, og det vil være forbudt at have anlæg med freon fra 2015.
»Hvis man sammenligner prisen for, hvor meget det ville koste at ombygge det anlæg, vi har, til andre former for konventionel køling, så ville prisen blive nogenlunde den samme,« fortæller Hans Andersen.
Ideen om at bruge grundvand til køling i Københavns Lufthavn er langtfra ny. Den blev først luftet i 1998, hvor Stig Niemi Sørensen, civilingeniør og ejer af firmaet Enopsol, foreslog det. Dengang vurderede man dog ikke, at det ville være økonomisk rentabelt.
En af årsagerne var, at man dengang ikke skulle betale energiafgift på 100 procent på el til komfortkøling, som lufthavnen har skullet fra 1. januar 2011.
Så da Hans Andersen tiltrådte hos Københavns Lufthavne den 1. januar 2009, efter at have arbejdet for Teknologisk Institut, fik ideen om at bruge passiv køling igen luft under vingerne.
»Jeg blev ringet op af Hans Andersen, der fortalte, at man havde planer om at bygge et mindre køleanlæg på lufthavnens areal. Jeg foreslog, at man kunne bygge et større anlæg uden for hegnet omkring selve lufthavnen, som ville dække det meste af behovet for køling,« fortæller Stig Niemi Sørensen, der har været totalentreprenør på anlægget og konsulent for Københavns Lufthavne på projektet.
Man fandt et egnet område lige uden for hegnet, hvor forholdene viste sig at være gunstige. Det eneste problem var, at det befandt sig over en kilometer fra de bygninger, som anlægget skulle køle.
»Vi endte med at skyde et rør det meste af vejen fra selve anlægget til bygningerne. Undervejs stødte vi ind i en række større sten, og vi blev tvunget til at grave et stykke af vejen, hvilket var med til at gøre hele anlæggelsen noget dyrere end først beregnet. Prisen steg fra 12 millioner til 21 millioner kroner,« fortæller projektleder Claus Høghøj Nielsen fra Københavns Lufthavne.
Han har sammen med Hans Andersen været primus motor på projektet, som, når det er færdigt, vil være tæt på at være verdens største.
»Jeg ved ikke, om det vil være det absolut største i verden. Der er nogle i Holland, der også er i den størrelse, men det vil være i top-5,« vurderer Stig Niemi Sørensen.
