Grundvandet skal køle og opvarme Copenhagen Towers
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grundvandet skal køle og opvarme Copenhagen Towers

Om sommeren skal grundvandet i Ørestaden gøre hotelværelserne og kontorerne i Sjælsøs nye byggeri, Copenhagen Towers, kølige. Vandet bliver suget op af undergrunden, køler de tre tårne, som bliver på i alt 180.000 m2 og ledes herefter ned i en såkaldt varmebrønd.

Her ligger vandet sommeren over. Og når det bliver vinter, kan det nu 15 grader varme vand være med til at opvarme hotelværelserne og kontorerne ved hjælp af varmepumper.

Det vil ifølge projektchef på installationer i Copenhagen Towers, Carl Højgaard, kunne spare 30-40 procent af energiforbruget.

Grundvandskøling er i sig selv ikke nyt og revolutionerende. Det er kombinationen med varmepumper, der er interessant.

Det ni grader kolde grundvand bruges kun til at afkøle bygningen om sommeren. Og det klarer systemet uden yderligere hjælp fra elkompressorer. Den eneste energi, der skal bruges til køling, er den der bruges til at suge grundvandet op. I alt skal pumpen hive 400 m3 vand op i timen.

Når vinteren lægger sin kolde hånd over Ørestaden, pumpes det varme grundvand op fra varmebrønden og sendes tilbage gennem Copenhagen Towers. Her opvarmer det bygningen, med støtte fra en varmepumpe.

»I stedet for at fyre for fuglene og bare smide varmen ud, bruger vi den til opvarmning,« forklarer Carl Højgaard.

Normalt, når grundvand bruges til opvarmning er det en varmeveksler, der trækker varmen ud og afgiver den til det vand, som løber ud i radiatorerne. En varmepumpe opvarmer derimod vandet fra de 15 grader til 60 grader. Det er altså det samme vand, der ryger ud i radiatorerne.

Efter opvarmingsturen gennem bygningen vender vandet tilbage til varmepumpen med en temperatur på 30 grader. Her bliver det nedkølet til de oprindelige ni grader og sendes i overensstemmelse med loven tilbage i undergrunden.

»Der skal være en balance. Vi må selvfølgelig ikke opvarme undergrunden. En god måde at undgå det på er ved at udnytte varmen til opvarmning,« siger Carl Højgaard.

Grundvandskøling i fremgang

Ifølge forsker på Risø, Anders Møller, som har beskæftiget sig meget med grundvandskøling, ser systemet yderst fornuftigt ud.

»Det her kan ses som en overordnet hensigtserklæring, om at man vil satse på grundvandskøling. Det er en god idé, og en rigtig god måde at få CO2-neutral afkøling på,« siger Anders Møller.

Efter hans mening er grundvandskøling en fantastisk løsning, hvis man kan få lov til at bruge det af kommunen.

Og det afhænger meget af, om det er grundvand, der kan bruges som drikkevand. Vandet under Sjælsøs grund er heldigvis saltvand, så de kommer ikke op at slås om det med de tørstige danskere.

Danmarks største solcelleanlæg

Udover grundvandskølingen har Sjælsø også planer om at installere solcelleanlæg. Solcellerne vil årligt kunne producere 263.000 KW/h. Det svarer til energiforbruget i 50 enfamiliehuse.

Sjælsøs installation er ifølge Carl Højgaard den største af sin slags i Danmark. Og den har gjort, at kæmpebyggeriet er kommet ned i lavenergiklasse 2.

Udover Copenhagen Towers har DR-byen også installeret grundvandskøling i deres bygninger. Systemet tages i brug i denne uge.

Rambøll har ligeledes planer om, at deres nye kontorbygning, som ligger lige i nærheden af Copenhagen Towers i Ørestaden, skal køles af grundvandet. De afventer endelig godkendelse fra kommunen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten