Grundvand løber stadig ud i metroskakten ved Rådhuspladsen

Byggeriet startede i 2011 og der blev anlagt ca 20 huller der hvor stationerne skulle være. Nu er bormaskinerne færdige med sit. Stationerne er færdig ult 2018. Anlægstid ca. 7 år pr. station. Tager det virkelig syv år at grave et hul, anlægge en trappe og en betonkasse og div. el og vvs installationer, eller det må man måske ikke spørge om ?

Hvis man kun har 5 mand til at gå at bygge i gennemsnit pr. station, så ja.

Hvad forgår der egentlig nede i de huller Byggeriet startede i 2011 og der blev anlagt ca 20 huller der hvor stationerne skulle være. Nu er bormaskinerne færdige med sit. Stationerne er færdig ult 2018. Anlægstid ca. 7 år pr. station. Tager det virkelig syv år at grave et hul, anlægge en trappe og en betonkasse og div. el og vvs installationer, eller det må man måske ikke spørge om ?

Nu tillader jeg mig at antage at dit spørgsmål ikke er retorisk, men reelt. De forberende arbejder tog på visse stationer (kgs nytorv især) over 2 år, da der visse steder var rigtig mange ledningsomlægninger. Dernæst følger udgravningen af stationsskakten og forberedelse til ankomsten af boremaskinerne. Visse steder har de været færdige i rigtig god tid før boremaskinerne kommer, og de kan i det tilfælde jo ikke arbejde videre på selve stationen før efter boremaskinerne har passeret. Men ja det tager lang tid at bygge en metro. Det er det populært sagt det største anlægsarbejde i københavn siden anlægget af christianshavn.

Kunne man ikke have valgt en mere seriel tilgang, så man havde færre byggepladser igang samtidig ?

@John:

Nej, det ville ikke være muligt, da boremaskinerne er "for hurtige". Tiden, der bliver brugt på at grave fra station til station er væsentligt kortere end tiden, der bliver på en station. Jeg tror nu nok at byggeprogrammet er blevet optimeret med henblik på dette, men det er højst 6 måneder, man kan forskyde byggestart.

Jeg vil gerne forsvare metrobyggerne derhen, at det dårligt kan blive ret meget mere kompliceret end at bygge en dyb metro i et tæt bebygget område (jo - under vand!). Man har mikroskopiske byggepladser, svær logistik, alt (på nær elementerne til rørene) laves in-situ, og man arbejder for øvrigt i forurenet jord og under grundvandsniveau. Det for øvrigt generelt mere svært at bygge 30-40 m ned, end 30-40 m op. Om den konkrete opgave (Cityringen som helhed) kunne have været udført mere effektivt, er jeg ikke i en position, hvor jeg kan bedømme det.

Tak for svar. Nu er boremaskinerne væk, men hullerne er slet ikke færdige. Så hullerne synes afhængige af at boremaskinerne har været forbi, medens boremaskinenerne ikke er særlig afhængige af at der er nogle huller. Så noget kunne tyde på at man kunne have sparet København for 5 års byggeaktivitet ved hvert hul. Forhold som man med høj cigarføring har tillagt værdien 0.

Så hullerne synes afhængige af at boremaskinerne har været forbi, medens boremaskinenerne ikke er særlig afhængige af at der er nogle huller.

Jeg tvivler. Metrorøret er anderledes ved stationerne, hvor rummet ikke er rundt, men firkantet.

https://www.youtube.com/watch?v=NYzF0JB-kqc

Man kan jo fjerne de runde rør helt eller delvis, når man når ned til dem. Her sætter man boremaskinerne til bore igennem armeret beton ved enderne af stationen.

@John, det er en ærlig snak ikke at være lige velorienteret i alle tekniske forhold, men man skylder at lytte efter, når man får forklaret rette sammenhæng. Dine seneste kommentarer fremstår som du har vedtaget at: "Cityringen har været 5 år for længe undervejs, basta!"

Af flere forskellige årsager, skal byggeprogrammet på et metrobyggegi følge en bestemt sekvens. Du kan ikke anbore en stationskasse før end kassen er klar til det. Du kan ikke apterer (færdiggøre) stationen eller lægge skinner, så længe tunnelrøret (og spor-delen af stationen) bliver brugt af tunnelboremaskinen, og det er særdeles svært at bryde igennem tunnelrøret uden kollaps, da man jo derved ødelægger cirkelprofilets styrke overfor tryk.

En byggeplads i metrostørrelse koster dagligt 1000-vis af kroner at holde i drift - selv når byggeriet ligger stille, så det er ikke noget entreprenører sløser med.

Jeg indrømmer klart at der er noget jeg ikke forstår. Det er derfor jeg spørger til det rimelige i at man anlægger 17 kæmpe byggepladser i København til i 7 år, at genere trafik og udsyn. Det er til sammenligning nogenlunde den tid det tog at bygge det nye World Trade Center i New York.

Trods den udmærkede forklaring, burde 24 måneders arbejde på hver station være rigeligt.

Hvis du er en troll er jeg bange for, at jeg er kommet til at bide på. (hvis ikke, må du undskylde)

Med hvilken rimelighed og på hvilken baggrund er du kommet frem til 24 måneder?

Dertil kommer så hvad der startede det hele, nemlig at stationerne ikke nødvendigvis kan bygges "i ø-drift", men at de er koblet sammen af 2x 15km rør. Metro-projektet er ret beset klargøring til samt etablering af 22 skakt-pladser + 2 x 15 km tunnel + 1 vedligeholdelsecenter med test anlæg. Dertil kommer at der undervejs er blevet tilføjet 2 x omprojektering (tilføjelse af Nordhavnsgrenen samt Sydhavnsmetroen) med omfattende ændringer af designet til følge. Endelig skal alle sites apteres, teknik installeres og hele baduljen testes og kommisioneres. Nå ja, og så er det hele i øvrigt forbundet på kritisk vej (man kan f.eks. ikke kommisionere et kontrolcenter, hvis ikke alle de styrede elementer er færdigt).Det er hele pakken, der tæller med i byggetiden for metroen!

Jeg er mangeårrig abonent på Ingeniøren. Og jeg er da glad for at det er lykkedes at lokke en ekspert op i dagslyset, for at forklare den almindelige borger , hvorfor det har været nødvendigt at anlægge så mange, så store byggepladser i København, i så lang tid (7 år). Den ulempe som det påfører trafik, borger og turister, synes ikke at have haft nogen prioritet. Jeg borer blot i om det kunne være gjort anderledes, så man kun havde et stationshul åben i fx. 24 måneder, hvis man havde tillagt ulempen en passende værdi.

Ok, så det var reelt fra din side.

Jeg medgiver blankt, at en metroplads fylder gevaldigt i landskabet. Tro det eller ej, som byggeplads betragtet (med hensyn til manøvre- og oplagsplads), så er de mikroskopiske.

Jeg må dog tillade mig at genopfriske din hukommelse. De første 2 år var der (stort set) ikke nogen byggepladser med grønt hegn at se. De 2 år gik nemlig med forberende arbejder, især at forskyde forsyningsledninger.

Man kan skrue sit projekt sammen på utallige måder. Den tankeøvelse, som du er på vej ud i, er lidt som elastik i metermål. Man kan godt prissætte geneomkostninger så højt, at det bliver "bæredygtigt" at flyve stationskassen ind færdigmonteret (geneomkostninger er jo "fiktive" - men det er gener ikke), men så hænger projektet ikke længere sammen. Det korte af det lange er, at det i sidste ende er en politisk beslutning hvad man vægter med hvilke værdi.