Grundløs dansk kritik: Tyskland har god tid til at bygge jernbane til Femern
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grundløs dansk kritik: Tyskland har god tid til at bygge jernbane til Femern

Tyskland har masser af tid til at leve op til deres forpligtelse til at bygge en dobbeltsporet jernbane til den kommende tunnel under Femern Bælt.

Statstraktaten med Danmark giver tyskerne helt op til syv år, efter forbindelsen står færdig, hvilket nu tyder på at blive i 2019 eller 2020. Formuleringen i traktatens artikel 5 lyder således:

'Udbygningen af jernbanen mellem Bad Schwartau og Puttgarden til en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane skal vare driftsklar senest syv år efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt.'

Broen over Femernsund bliver fortsat flaskehals for både biler og jernbane. Men jernbanen på bygge sider af den karakteriske bro skal udbygges. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

Læs også: Se animation af tunnelløsningen under Femern Bælt

89 kilometer enkeltsporet jernbane

Bad Schwartau ligger lige nord for Lübeck. De 89 kilometer bane, som løber derfra til Puttgarden, er enkeltsporet.

Derfor har det heller ingen betydning, at det tyske transportministerium torsdag fremlagde en ny såkaldt rammeplan for investering i veje, jernbaner, havne og anden transport på vandet.

Planen dækker perioden frem til 2015, og her er jernbanen til Puttgarten havnet på en liste over projekter, der ikke når at blive realiseret i den periode.

Projekter bliver videreført efter 2015

Jernbaneforbindelsen til Puttgarden står nummer ni på listen over projekterne, som ifølge beskrivelsen endnu kun er i en fase af tidlig planlægning, men 'som senere videreføres eller afsluttes'.

Ifølge den danske transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), begynder tyskerne anlægsarbejdet i 2016.

Tyskland har udelukkende forpligtet sig til at elektrificere det nuværende, ene spor til Puttgarten inden den faste forbindelses åbning.

Alligevel har det tyske transportministeriums rammeplan fået danske politikere med socialdemokraten Rasmus Prehn i spidsen op i det røde felt.

Han opfordrer ifølge Berlingske Henrik Dam Kristensen til 'snarest muligt at tage kontakt til sin tyske kollega, Peter Ramsauer, og sætte ham ind i tingenes rette juridiske sammenhæng'.

Det ser ministeren nu ingen særlig grund til.

»Fra Forbundstransportministeriet i Berlin er det endnu en gang blevet bekræftet, at man fra tysk side vil efterleve sine forpligtelser i henhold til den dansk-tyske traktat om Femern Bælt-forbindelsen,« siger han.

»Der er således ikke tale om, at Tyskland udskyder sine planer om udbygning af de tyske jernbaneanlæg i tilslutning til den faste forbindelse over Femern Bælt,« tilføjer ministeren i en pressemeddelelse, han har udsendt for at dæmpe den danske panik.

Gentagne, tyske forsikringer

Tyskland har flere gange tidligere forsikret Danmark om, at landet nok skal leve op til forpligtelserne i traktaten om Femern-forbindelsen.

Det skete blandt andet, da en tysk avis for knap to år siden offentliggjorde en liste over baneprojekter, som der på grund af den økonomiske krise ikke ville blive råd til.

Her stod også jernbanen til Puttgarden på, men dengang kaldte Peter Ramsauer det slet og ret for 'vrøvl og ballade', at Tyskland skulle løbe fra sine løfter til Danmark.

Tyskland er allerede ved at etablere motorvej til broen over Femernsund. Ifølge traktaten skal tyskerne også have bygget firesporet vej over øen Femern, når tunnelen åbner.

Småbyer frygter at drukne i støj fra godstog til Skandinavien

Selve Femernsund-broen vil tyskerne dog ikke udbygge eller erstatte. Derfor vil der kun være to vejspor og et enkelt jernbanespor over Femernsund, også efter 2027. Det sidste gælder i øvrigt også for den danske Storstrømsbro.

Udvidelsen af jernbanen i Tyskland er en politiske varmere kartoffel end arbejdet på den danske del af jernbanen. Det skyldes, at den nuværende jernbane går igennem en række småbyer, der i høj grad lever af turisme.

De frygter at drukne støj, når godstogene til Skandinavien buldrer igennem. Lokale kræfter kræver derfor en helt ny og meget dyrere jernbane.

Dokumentation

Statstraktaten om den faste forbindelse over Femern Bælt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skyldes, at den nuværende jernbane går igennem en række småbyer, der i høj grad lever af turisme.
De frygter at drukne støj, når godstogene til Skandinavien buldrer igennem. Lokale kræfter kræver derfor en helt ny og meget dyrere jernbane.

Nu er det jo ingen nyhed, at der kører godstog på strækningen, der har blot været en pause i en årrække. Indtil den faste forbindelse over Storebælt kørte der et anseeligt antal Danlink-slæbere forbi dagligt, så hvis beboerne er trætte at at være nabo til en jernbane, skulle de have overvejet det inden huskøbet - medmindre de har købt for mere end 48 år siden, da de i så fald er undskyldt.

"Drukner i støj" og "buldrer". Tjah, så er vi igen over i formiddagspresse-formuleringer. Naturligvis kan det høres, men personligt foretrækker jeg ét elektrisk fremført godstog fremfor 30-50 lastvogne både med hensyn til lydniveau og andre aspekter.

  • 0
  • 0

De danske politikere skal nu fokusere på at få løst de højaktuelle, nationale problemer vedr. jerbanemateriel og -drift. Alle, jeg tale med om det, ryster på hovedet over IC4-skandalen og ikke-elektrificering af danske banestrækninger. Det kan godt være, at Prehn har en uendelig lang og fin referenceliste, men hans og hans rygklapperes omdømme vil ikke blive forbedret ved at bekæftige sig med Femern forbindelsen nu. Det er det rene røgslør.
Der er ingen tvivl om, at tyskerne når deres forpligtelser, men hvad med danske politikeres forpligtelser vedr. jernbanelogistik nu og fremover??

  • 0
  • 0