Problemer med både software, elektriske forbindelser og dårligt design gør, at IC4-togene ikke kan kobles til- og fra hinanden, imens de er i drift – og ifølge en netop offentliggjort statusrapport fra DSB til Folketinget kommer de skandaleramte tog først til at kunne det fra 2017.
Driftskobling, som det hedder i DSB-sprog, har ellers fra start været en grundlæggende præmis for, at IC4 kunne afløse sin forgænger, IC3, på længere ruter. Og den manglende funktion betyder, at når et IC4-tog skal koble et togsæt fra eller til, skal det i garage, og selve koblingsprocessen tager ni minutter.
I praksis kan togsæt dermed ikke kobles til og fra hinanden under almindelig drift, hvis de samtidig skal overholde en acceptabel køreplan.
Og det er ikke så få ændringer, der skal til for at få koblingssystemet til at virke på de IC4-tog, der blev bestilt for 14 år siden:
For det første har det vist sig, at det flotte italienske design står i vejen for funktionaliteten:
»IC4 er født med plader for koblingen, der kan skydes til side – det er den runde snude. Pladerne er kørt for, når den ikke skal koble. Designmæssigt er det smart, men det har aldrig fungeret. Under kørsel sidder pladerne og bevæger sig, og det forstyrrer de sensorer, der bestemmer koblingens placering. Derfor er vi begyndt at afmontere disse plader og sætte en gator (en slags beskyttelsespose, red.) på,« siger direktør i DSB Vedligehold Steen Schougaard Christensen om koblingsproblematikken.
Han tilføjer, at problematikken har været kendt i lang tid, men at der har været så mange forudgående problemer, at det først er relevant at løse problemet nu.
Læs også: Forsker efter nyt computerkoks i IC4: Det tog er uegnet til drift
Problemerne stopper dog ikke, når det fejldesignede frontparti er ændret. Også indmaden i koblingerne står i vejen for en succesfuld driftskobling – den kan nemlig ikke kommunikere ordentligt med togets computersystem.
»I hvert togsæt er der 32 computere, og ved hver kobling skal der opnås forbindelse mellem de vigtigste. Det er sådan noget som togets hovedcomputer, passager¬informationssystemer og døre. Den kommunikation er altafgørende, og den har ikke virket. Derfor har vi aftalt med leverandøren, at de fra uge 32 leverer ny indmad til koblingen på togene, som skal få det til at fungere. Ud over den fysiske kobling skal der hver gang opnås 60 elektriske forbindelser – man har simpelthen overkompliceret den oprindelige funktion fra togbyggerens side,« siger Steen Schougaard Christensen.
Men selv når den runde snude er afmonteret, den nye gator er monteret og koblingen har fået ny indmad, er IC4 stadig ikke klar til at driftskoble.
Processen er nemlig også afhængig af den næste softwarepakke til computersystemet TCMS. TCMS har været årsag til adskillige problemer med IC4-togene, og it-lektor Erik Frøkjær fra DIKU har tidligere vurderet, at systemet gør IC4 ‘uegnet til drift’.
DSB betaler Ansaldobreda 137 millioner kroner for at levere en række softwarepakker, og den sidste pakke, der blandt andet skal facilitere driftskobling, forventes at ankomme til DSB i første halvdel af næste år.
»Der hænger vi på den i forhold til tidshorisont, for det er ikke noget, vi selv er herrer over,« siger Steen Schougaard Christensen.
Læs også: DSB: Vores fire programmører skal nok få styr på IC4-computeren
DSB har i øjeblikket fire programmører under oplæring hos Ansaldobreda med henblik på at kunne overtage ansvaret for kodningen og sætte systemet i udbud. En proces, der skal sætte punktum for samarbejdet med den italienske togproducent ved udgangen af 2014.
DSB har dog erkendt, at kun et meget begrænset antal leverandører kan skrive ny software til IC4-computeren.
Derfor er der stor sandsynlighed for, at Ansaldobredas hidtidige underleverandører løber med opgaven igen.
DSB arbejder sammen med DTU om at forberede et udbud af TCMS-systemet, men der er ingen fast tidshorisont for det.
Ifølge Steen Schougaard Christensen håber man at være klar til driftskobling et år før den tidsplan, der nu er meldt ud til Folketinget – altså allerede i 2016. Men som han selv siger:
»Når det drejer sig om IC4, så gives der ingen garantier.«
