Grundfos: Ny strategi gør det af med dansk styring

Grundfos har netop vedtaget en strategi, der gør op med Danmark som centret for virksomheden. Pumpekoncernen opbygger videncentre i Kina, USA og Indien.

»Vi sikrer os adgang til højtuddannede rundt i verden. Det betyder, at vi får andre indgangsvinkler til produktudvikling,« siger Knud Krægpøth, der er senior vicepresident i Grundfos med ansvar for forsyningskæder.

»Endnu går alle større beslutninger omkring Danmark, men det er nok et spørgsmål om tid, før vi lægger mere ansvar ud. Vores kinesiske udviklere har allerede et stort ansvar, og jeg kan godt forestille mig, at vi ser produkter, der bliver udviklet fuldt ud i Kina,« siger han.

Dermed er Grundfos endnu et eksempel på danske virksomheder, der styrker produktudviklingen i de udenlanske datterselskaber. En anden stor dansk virksomhed, Novozymes, har allerede 35 procent af sine forsknings- og udviklingsjob i udlandet, og virksomheden øjner en situation, hvor der bliver flere forsknings- og udviklingsjob i udlandet end i Danmark.

Det er en tendens, der foruroliger industriforsker Brian Wæhrens fra Aalborg Universitet.

»Vi ser et skift hen imod, at man flytter mere og mere videnintensive opgaver ud til afdelingerne rundt i verden. Vi har set, at for eksempel Ecco har forskubbet sig kraftigt mod udlandet. Når afdelingerne ude i verden påtager sig udviklingsopgaver, får de en styrende rolle i forhold til produkterne. På den måde mister Danmark positionen som det centrale omdrejningspunkt,« siger Brian Wæhrens.

De store virksomheder mener ikke, at udviklingen vil koste job i Danmark. Eksempelvis Vestas, som er oppe på 965 medarbejdere i Danmark og 310 i udlandet.

»Der er ikke tale om nogen udflytning af job fra Danmark. Vi vokser både ude hjemme,« forsikrer direktør for Vestas' Nacelle-division, Søren Husted.

Virksomhederne er motiveret til at være tæt på markederne ude i verden og få adgang til viden, der er skabt på universiteter i udlandet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er en tendens, der foruroliger industriforsker Brian Wæhrens fra Aalborg Universitet."

Og det er en udvikling alle vi andre har kunnet forudse de sidste 30 år.

Danmark er så lille et land, og uden nævneværdige råstoffer, at vores økonomi er særdeles afhængig af omverdenen.

Kan andre lande levere den samme vare til 1/10 af prisen, herunder arbejdskraft, jamen så er det vel ikke så svært at forestille sig i hvilken retning udviklingen går.

Globaliseringen øges dag for dag, uanset om vi ønsker det eller ej.

Fjumre epoken er snart forbi.

  • 0
  • 0

For mig er det en naturlig følge af at flytte produktionen til andre steder. Udvikling og fabrikation kan ikke adskilles i det lange løb. Når udviklingsingeniøren ikke kender til fabrikationen og dens muligheder og især svagheder bliver ny udviklede produkter nemt for dyre. Samtidig begynder den nystartede fabrik at løse flere og flere opgaver selv. Det ender med at udviklingsprojekter gennemført af den nye fabrik har større succes end de centralt udviklede projekter. Så hvorfor så ikke lade den nye fabrik selv stå for udviklingen? De har jo en højere succes rate end de dyrt betalte hjemme i hovedkontoret.

  • 0
  • 0

For mig er det en naturlig følge af at flytte produktionen til andre steder. Udvikling og fabrikation kan ikke adskilles i det lange løb. Når udviklingsingeniøren ikke kender til fabrikationen og dens muligheder og især svagheder bliver ny udviklede produkter nemt for dyre. Samtidig begynder den nystartede fabrik at løse flere og flere opgaver selv. Det ender med at udviklingsprojekter gennemført af den nye fabrik har større succes end de centralt udviklede projekter. Så hvorfor så ikke lade den nye fabrik selv stå for udviklingen? De har jo en højere succes rate end de dyrt betalte hjemme i hovedkontoret.

Helt korrekt analyse, Paul! Jeg har kæmpet mod den argumentatation i mere end 30 år nu, når hele "handelshøjskolemafiaen" har troet på det modsatte, har talen været for temmelig døve øren! Man skal have "jord under neglerne" for langsigtet ikke at blive afhængig af Østens nye fremstormende økonomier. På et eller andet tidspunkt vender bøtten og vi skal igen lære os at bygge fabrikker i Vesten, fabrikker som laver kaffemaskiner, cykler og alt andet vi bruger i dagligdagen. Det eneste interessante i den forbindelse er om årsagen er stigende fragtrater for Mærsks containerskibe eller kinesernes stigende lønomkostninger, eller måske begge dele i forening!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten