Grundfos giver overskudsvarme til varmeværk gennem grundvandslommer

Grundfos og det nærliggende Bjerringbro Varmeværk har etableret en ny energicentral til hele 34 millioner og er det første af sin slags herhjemme.

Det særlige består i, at den fælles energicentral udnytter hidtil overflødig energi og varmeproduktion fra maskinkøling på Grundfos' fabrik, som i fyringssæsonen bliver sendt direkte ud på fjernvarmenettet. Som en ekstra dimension i det nye system er de to parter gået sammen om et underjordisk energilager, hvor store dele af fire måneders varme fra Grundfos' maskiner kan gemmes i grundvandslommer.

I sidste ende kommer den indfangne varme via Bjerringbro Varmeværk ud til borgerne med billigere varmepriser til følge, ligesom både Grundfos og varmeværket sparer energi.

»Ved at gå sammen i et projekt som dette giver to plus to lige pludselig fem. Med dette system gør vi noget godt for lokalsamfundet, for begge virksomheder og for samfundet generelt, fordi vi viser, hvordan energi kan genanvendes,« siger Bjerringbro Varmeværks driftsleder, Charles W. Hansen.

Central kølefunktion

Når Grundfos producerer deres berømte pumper, har produktionsmaskinerne løbende behov for at blive nedkølet. Det har hidtil været gjort med individuelle kølemaskiner, hvilke bruger store mængder energi og selv skaber varme, som hidtil er gået til spilde.

De to partnere har nu fundet en måde, hvorpå varmen kan udnyttes. Kølefunktionerne på de individuelle maskiner er samlet i et stort centralt anlæg, som består af tre store kølemaskiner, der til sammen har 3 MW køleeffekt og 4 MW varmeeffekt.

I løbet af otte af årets måneder fra september til april, når der er fyringssæson, genanvendes den overskydende varme fra nedkølingen i energicentralen ved at blive sendt direkte ud på fjernvarmenettet, som gennem Bjerringbro Varmeværk kommer ud til borgerne, der dermed også får billigere varme end normalt, ligesom værket mindsker brugen af fossile brændstoffer og udledning af CO2.

Grundvandsboring som lager om sommeren

Fra april ophører det store behov for opvarmning af boliger fra fjernvarme, og derfor bliver systemet overflødigt.

For alligevel at kunne holde på energien fra maskinnedkøling har Grundfos derfor lavet et grundvandskøleanlæg, hvor der i løbet af fire måneder hentes 160 kubikmeter vand op fra en nedlagt grundvandsboring 80 meter nede i undergrunden. Det ni grader kolde vand bruges til at nedkøle maskinerne. Det resulterer i, at det oppumpede grundvand varmes op i takt med, at det bruges til at nedkøle maskinerne, hvorefter det bliver pumpet tilbage ned i en anden boring i undergrunden.

På den måde lagres der i løbet af de fire måneder en samlet varmemængde på 10.400 MWH, der gemmes i grundvandslommen.

Ved hjælp af energicentralen kan 80 procent af de store mængder energi igen omsættes til varme, når fyringssæsonen atter går ind, og dermed sendes ud på fjernvarmenettet, som endnu en gang sparer Bjerringbro Varmeværk for ressourcer og mindsker CO2-udledningen.

Grundfos er selv meget tilfredse med projektet, som også har fået rosende ord med på vejen fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

»Det er et superprojekt, som er det første af sin slags herhjemme, og det bør give genklang derude og vise, hvordan vi kan løse nogle af klimaudfordringerne. Skal det vurderes på en skala fra 1 til 10, vil jeg mene, at det er godt deroppe ad,« siger Klaus E. Christensen, der er Senior Environment Consultant hos Grundfos, som er en af hovedpersonerne bag løsningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel fortsat sådan at der skal betales en masse afgift af procesvarme som benyttes til opvarmningsformål? Artiklen beskriver ikke rigtigt hvordan dette undgås. Jeg troede kortvarigt at man forsøgte at omgå denne regel ved at pumpe overskudsvarmen ned i undergrunden, og så "uafhængigt" pumpe den op igen i varmeværket. Men det ser heller ikke ud til at være sådan det hænger sammen.

  • 0
  • 0

Vi skal beholde fremstillingsindustri i Danmark. En enkel måde at gøre det på er at sikre billig energi og ved at sikre høj energi effektivitet.

Den type projekter og en rimelig afregning for varme, der sendes til fjernvarmenettet kunne hjælpe.

  • 0
  • 0

Reglerne om udnyttelse af overskudsvarme fra industrien til almindelige forbrugere (via fjernvarme) er temmeligt komplicerede, sikkert for at forhindre, at industrien køber energi uden afgift og "eksporterer" varmen til forbrugerne, der normalt skal betale relativt høje afgifter på varmen.

Det kunne være interessat at vide om Grundfoss betaler afgift på den elektricitet, der anvendes til varmepumpen?

  • 0
  • 0

Hvis varmepumperne vedrører fjernvarmeværket, så er der klare regler for hvordan el dertil beskattes.

I den nugældende finanslov blev en større reduktion af elafgiften til disse - og andre varmepumper - vedtaget, således el til varmepumperne koster i omegnen af 1200,- / MWh.

  • 0
  • 0

Bjerringbro varmeværk hører ikke til de billige med 715kr/MWh og 4300kr i fast bidrag. Det er sikkert et fornuftigt projekt, men det er tankevækkende, at jo højere varmeprisen er jo flere projekter kan sådan et varmeværk udføre.

Jeg mindes at der var noget med supermarkeders kølediske og brugen af varmen derfra, som ikke kunne svare sig på grund af tilskud/skatter og afgifter.

  • 0
  • 0

Afgiften har i mange tilfælde og i mange år ikke gjort udnyttelse af varmesiden komplet ikke-rentabel, men har hævet tilbagebetalingstiden tilstrækkeligt til at sådanne installationer har været meget lidt attraktive.

Til trods for den høje tilbagebetalingstid for de fleste "dobbelt udnyttende" varmepumper af denne type, har mange virksomheder alligevel givet sig i kast med det (i adskillige år).

Afgiften blev ændret, da man fra Energistyrelsens side af fik øjnene op for det spildte potentiale: http://www.ens.dk/offentlig-og-erhverv/ven...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten