Grundforskningen blev taber i kampen om forskningskroner

Der kommer ikke penge til Danmarks Grundforskningsfond i 2011 fra Globaliseringsmidlerne.

Det er resultatet af den aftale, som Regeringen (Venstre og Konservative) i dag har indgået med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

I alt skulle politikerne fordele 1.398 mio. kr. til næste år i henhold til en aftale fra 2006.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (Kons.) havde den 10. oktober, og før de politiske forhandlinger gik i gang, udsendt et oplæg til fordeling af pengene.

Videnskabsministerens oplæg mødte stor modstand fra forskningsordførerne fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, Jesper Langballe og Kirsten Brosbøl, der begge mente, at forslaget ikke gav universiteterne nok penge.

Ministeren fik sin vilje trods modstand

Det må nu konstateres, at videnskabsministeren stort set fik sin vilje.

Den eneste afgørende ændring i aftalen i forhold til ministerens udspil er, at universiteterne samlet set modtager yderligere 270 mio. kr. i ordinære basismidler, som de frit kan råde over, i stedet for 100 mio. kr., som var udspillet fra Charlotte Sahl-Madsen.

De 100 millioner kroner er fundet ved undgå at tildele Danmarks Grundforskningsfond ekstra penge i 2011. De resterende 70 millioner kroner stammer fra mindre justeringer på en lang række konti.

Det indebærer også, at der afsættes 767 mio. kr. under overskriften "Forskning der giver vækst' til Det Strategiske Forskningsråd og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) - ministerens oprindelige forslag var, at der skulle afsættes 804 mio. kr. under dette punkt.

Grundforskningen får måske penge i 2012

På grund af et årsmøde har ikke været muligt at få en kommentar Danmarks Grundforskningsfond til aftalen, som må være meget skuffende for fonden.

Hos Danmarks Grundforskningsfond må man trøste sig med, at det er aftalt, at det skal forhandles igen om et år, om der kan bevilliges penge til 2012.

Der er i alt 1.368 mio. kr. af Globaliseringsmidlerne, som skal fordeles ved forhandlinger i oktober 2011.

Dokumentation

Fordeling af globaliseringspuljen til forskning i 2011

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

grundforskning, skattelettelser, infrastruktur og kerneydelser.

For ved bl.a. at: fastholde de ældre på arbejdsmarkedet (10 milliarder);

skære i planøkonomiske erhvervsfremme ordninger (20 milliarder);- - Erhvervslivets top skal holde op med at kærve tilskud for at kunne agere.

indføre énstrenget behandlingsstruktur (20 milliarder);

investere i infrastruktur med lokal mobilitet; national sammenhængskraft og globale forbindelser (15 milliarder)!

  • så er der penge til forsking, skoler, skattelettelser, infrastruktur og anstændig pleje af de, der har pleje behov. Se også www.Dkdanmark.dk
  • 0
  • 0

Dette forlig er en skuffelse.

Vi kan i forskerverdenen ikke som sådan klage over manglende midler, men Danmark som helhed må begræde, at vi igen forspilder chancen for at skabe kant i den internationale konkurrence. Med øremærkede midler i de strategiske forskningsprogrammer vil vi udfordre åbenlyse problemstillinger og ideer, og således stille os op i køen af alle verdens lande, der higer efter de samme, velkendte mål. Heraf melder sig spørgsmålet, om Danmark så er ganske særligt konkurrencedygtigt i den sammenligning? Dertil kan man spørge sig selv om nye generationer af forskere og innovationskræfter stimuleres optimalt ved at opfostres i udvikling af allerede kendte problemstillinger?

Alternativt kan vi forsøge at stimulere vores evne til at være først med de helt nye ideer, som jo også skaber industrier og produkter, når de nye muligheder åbenbarer sig. Her er jeg væsentligt mere overbevist om Danmarks muligheder for at have og udvikle særlige forudsætninger. Dette miljø udspringer af de frie forskningsmidler/grundforskningen, men begunstiges ikke. Dette er uden mod.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten