Grundejere truer med at beskytte sig med hokuspokus-rør
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grundejere truer med at beskytte sig med hokuspokus-rør

Desperate husejere ved Vesterhavet har set havet æde sig så langt ind i klinten, at flere beboere begynder at se ud over en skrænt, når de åbner vinduet.

Derfor har de ansøgt Kystdirektoratet om lov til at kystsikre med både sand, sten ... og rør. På forhånd har grundejernes talsmand, Poul Eriksen, meldt ud, at hvis de ikke får lov, så gør de det bare alligevel, skriver Nordjyske.

Sagen er især kontroversiel, fordi den omfatter de omstridte trykudligningsrør, som er en opfindelse af nordjyske Poul Jakobsen, hvor ideen er, at man hamrer dem ned i stranden, og de så forhindrer havet i at æde af kysten. Faktisk bygger de stranden op igen, lyder påstanden. Men rørene er blevet stemplet som uvirksomme i et treårigt forsøg herhjemme til otte millioner kroner. Og Kystdirektoratet har brugt så meget tid på sagen om rørene, at de i årevis har kostet et mandeår i arbejdstimer hvert år og 75.000 dokumentsider.

Læs også: Kystdirektoratet: Blå plasticrør er vores største sagskompleks

Alligevel har Poul Jakobsen og flere grundejere kæmpet for at bruge dem som alternativ til den klassiske kystbeskyttelse, som Kystdirektoratet benytter sig af: sandfodring.

Læs også: Kontroversiel opfinder: »Mine drænrør virker altid«

Grundejerne ønsker at kystsikre en 3,5 kilometer lang strækning nord for Løkken, og gennem det seneste halve år er frustrationerne i lokalmiljøet begyndt at tage til. Grundejerne havde opbakning til deres planer fra Hjørring Kommune, og i første omgang fik grundejerne besked om, at alt andet end sandfodring var udelukket. I torsdags gav Kystdirektoratet så grundejerne grønt lys til også at kystsikre med sten, men grundejerne VIL også bruge rør.

»Rørene skal gerne sørge for, at vi om nogle år ikke længere behøver, at sandfodre, fordi naturen klarer det af sig selv med trykudligningsrørene. Det viser erfaringer fra Søndervig, hvor Poul Jakobsens rør er sat ned,« forklarer grundejer Poul Eriksen fra Løkken til Nordjyske.

Nu har en af grundejerne, på Ternevej, taget sagen i egen hånd og sandfodret foran sit eget hus for at sikre sig mod en kommende efterårsstorm.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor kan man ikke bruge bølgebrydere? De er da ret effektive, og giver nogle fine badelommer bag stenene.

  • 4
  • 3

Vi har heller ikke lovgivning imod homøopati, så hvis de gør det for egne penge så kan jeg ikke se hvorfor man skulle forhindre dem i det.

Dog må man håbe at hele grundejerforeningen er bevidste om at det ikke har været muligt at bevise rørenes virkning, selv om man har forsøgt.

  • 3
  • 2

hvis de gør det for egne penge så kan jeg ikke se hvorfor man skulle forhindre dem i det.

Man skal altså være født helt på den anden side af enhver fornuft, hvis man fremture med sådant rør vrøvl.

Det er vel efterhånden klart at myndighederne ikke ønsker sten som sikring, fordi det nok kan gavne lokalt, men så blot skader andre steder.

Er ens hus placeret 'her' og ikke 'andre steder', kan man vel godt forstå - om end næppe bifalde - at ejerne forfalder til egoismens synspunkter.

Lars :)

  • 7
  • 4

Vores plastikforurening består hovedsagelig af mikroplastik.
Mikroplastik som vores rensningsanlæg ikke kan filtrere.

Mikroplastik kommer fra tøjvask.
Den største forureningskilde er engangskarklude.
Så brug bomuldsklude eller andet bestandigt materiale i stedet.

Drænrør giver næppe noget væsentligt bidrag til plastikforureningen.

  • 15
  • 1

Det klæder ikke Ingeniøren at bruge den slags Ekstra Bladet udtryk. 'Rør uden dokumenteret virkning' er i mine ører lidt mere seriøst.

  • 6
  • 12

... er der så nogen af I kloge hoveder, der åbenlyst ikke bor I en by, hvor dele af den er på vej i havet, der kan forklare mig og andre vendelboer, hvorfor Kystdirektoratet og andre offentlige myndigheder med retslig interesse i sagen, hidtil har insisteret på, at nord/øst for Hanstholm, der "skal naturen gå sin gang", hvorfor man under ingen omstændigheder (med meget få undtagelser) har ville tillade nogen form for kystsikring udover sandfodring (for lodsejernes regning, år efter år efter år efter år, forstås), mens men fra Hanstholm og sydpå gladeligt bruger statsmidler på at bygge hård kystsikring, så kysten ikke eroderer væk og væsentlige samfundsværdier ødelægges?

  • 11
  • 0

Jeg forstår ikke de negative "fingre" ved mit indlæg, kom nu med kvalificerede forklaringer, og ikke bare negative fingre.

"Kystsikring i Danmark udførtes i stor grad med Høfder, som er en stribe sten/cementblokke lagt vinkelret på land. Den første af disse høfder blev bygget i Danmark i 1875. Man er dog gået væk fra denne metode til fordel for bølgebrydere som lægges langs med kysten i stedet for.
Her på koordinaterne er et godt eksempel på at kystsikring har bremset erosionen. Uden denne kystsikring ville havet tage mere og mere land ind mod Liseleje by. Med bølgebryderne på pladsen tages energien ud af havet før bølgerne når kysten."

  • 5
  • 2

Jeg forstår ikke de negative "fingre" ved mit indlæg, kom nu med kvalificerede forklaringer, og ikke bare negative fingre.

Måske fordi det fantastiske ved Vesterhavet er at det netop er frit, vildt, åbent og naturligt? Og ikke Dubai eller Fort Lauderdale. At klistre kysten til med bølgebrydere osv. kan være i interesse af nogle få grundejere, men vel ikke for alle os andre.

Jeg kan selvfølgelig have ondt af grundejere ved kysten, men på den anden side er kysterosion vel ikke et nyt fænomen og burde være kendt ved købet af grunden/huset.

Bent.

  • 11
  • 6

Nej, det er heldigvis "opfundet" længe før, de har købt deres ejendomme.

Derfor har de også har haft alle forudsætninger for at kende til og indregne den udvikling, som nu er kommet frem til deres matrikel.

Lars :)

Der er næppe nogen som kan forestille sig at blive hindret i at beskytte sin ejendom. Og tilmed hvis man så mister den stadigvæk skal sættes i skat, som om man stadig havde den.

  • 7
  • 5

Der er næppe nogen som kan forestille sig at blive hindret i at beskytte sin ejendom. ...

Der er og skal da være mange forbehold for dette i vore love og regler. Det er. fx ikke klogt at true med eller bruge vold for at forsvare ejendommen. Større bygningsværker skal også godkendes overalt....

Vi bor heldigvis ikke i Anarkiland.

...Og tilmed hvis man så mister den stadigvæk skal sættes i skat, som om man stadig havde den.

Her har du bestemt et vigtigt punkt. Det er indlysende, at man ikke skal sættes i skat af en grundværdig/ejendomsværdi af en ejendom, der ikke er mere. Man kan måske ikke nogensinde få vurderingen reguleret efter hver ny storm og hver ekstra meter forsvunden kyst.

Men det er jo desværre bare endnu et eksempel på den helt utilstrækkelige tekniske behandling af rigtigt meget i SKAT.

Lars :)

  • 4
  • 5

Strandene i dette land ejes ligesom al anden jord af de som har skødet på grunden, og det er jo i de fleste tilfælde de private grundejere. Havet derimod ejes af staten, og det er jo så dig og mig.
Grænsen mellem havet og jorden ( stranden ) er det som bliver vådt ved normalt dagligvande.

Noget andet er at lovgivningen giver alle ret til at færdes på private strande når nogle få regler overholdes; men du er stadigvæk på privat grund.

  • 5
  • 1

Det er indlysende, at man ikke skal sættes i skat af en grundværdig/ejendomsværdi af en ejendom, der ikke er mere. Man kan måske ikke nogensinde få vurderingen reguleret efter hver ny storm og hver ekstra meter forsvunden kyst.

Lars - måske med tilbagevirkende kraft?

Hvad er værdien af en ejendom, der uden kystbeskyttelse står til at falde i havet i løbet af 5-10 år? Det kan allerhøjest være lejeværdien pr. måned huset stadig består.

  • 6
  • 3

Det er vel efterhånden klart at myndighederne ikke ønsker sten som sikring, fordi det nok kan gavne lokalt, men så blot skader andre steder.

Vi har (stadig) en del kystlinje der er ubebygget. Derfor burde vi vel som samfund også kunne leve med at man kystsikrer de steder, hvor havet er ved at æde bebyggede grunde, selv om det betyder at havet i stedet tager noget ubebygget jord andre steder på kysten. Til gengæld bør der fremover ikke gives byggetilladelser de steder hvor man inden for overskuelig tid (næste 100+ år) kan forudse at havet æder landjorden, eller hvor det kan forventes at havet vil oversvømme jorden med jævne mellemrum.

Kan man egentlig beregne hvor havet vil tage i stedet for de steder der kystsikres, eller er Vesterhavet for uregerligt?

  • 1
  • 1

Sølle diskussion af Ingeniører.

Skal vi ikke gætte på at Sjælland og København er overrepræsenteret i panelet. De er så hellige for det er ikke deres problem. De vil bare have retten til en god sommerferie i pæne omgivelser.
Det er jo bare dem fra ” Udkantsdanmark” der har problemet.

På samme måde som sjællændernes store begejstring med at indføre ulve i faunaen i Jylland.
Men selv at få beriget de Sjællandske skove med ulve kan overhovedet ikke komme på tale. Fy fan.

Vi er alle blevet nogle superegoister og den dyrker vi fint på nettet.
Og det dør vores samfund af.

Kig på dine børn, hvad helvede er det for et samfund du videregiver til dem.

  • 2
  • 6

Lars - måske med tilbagevirkende kraft?

Nej. Grundskyld og ejendomsværdiskat betales som en årlig skat. Den skal bortfalde, det år grunden forsvinder og den bør nedsættes i det omfang handelsprisen falder. Da der næppe handles meget de sidste år mod skrænten, burde værdierne nok fastsættes udfra en interpolation mellem 'super meget med vandudsigt' og 'pist væk'.
Men set som fx en udlejningsværdi, har husene jo haft den samme værdi næsten indtil den sidste storm.

Det er jo bare dem fra ” Udkantsdanmark” der har problemet.

Synes mig at være noget vrøvl. Det er næppe de lokale 'udkantere', der bor i de indtil de styrter, bedst beliggende typisk sommerhuse, men vel normalt folk fra en større by evt. helt fra København.

Det er jo beboerne, der selv har købt eller evt. arvet husene. De kan ikke have været uvidende om farene ved havets nærvær og de har kunnet handle anderledes på et tidligere tidspunkt.

Der er jo hele landsbyer fra meget gammel tid, som nu ligger kilometer ude i Vesterhavet.

Lars :)

  • 2
  • 1

Naturligvis skal folk have lov til at vælge den løsning de tror på... Men vi har også en garanti som forbruger om at man ikke må skrive noget på produktet som ikke kan overholdes... Vi har ikke et samfund hvor man kan sælge "hvad som helst" og love "hvad som helst"... Der er en høj grad af forbrugerbeskyttelse...

Så for min skyld kan de banke alle de rør de vil, ned i sandet... Bare opfinderen stiller en økonomisk garanti for at de bliver fjernet, hvis de ikke overholder det de lover og hvis de er årsag til skader andre steder... Og da opfinderen allerede en gang har nægtet at fjerne sine rør, så skal garantien stilles som en bankgaranti...

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten