Grove fejl skyld i brokollaps
En almindelig bro under opførelse styrter ikke sammen, med mindre der er begået grove fejl. Det vurderer flere af Danmarks førende eksperter i konstruktioner af broer overfor Ingeniøren på baggrund af ulykken i Nørresundby.
»Når der sker et kollaps af denne kaliber, så er der tale om grove fejl. Alle i byggebranchen kører med meget store sikkerhedsmarginer, da det jo er os selv, der skal gå på støbeformen,« siger lektor i betonkonstruktioner ved BYG-DTU, Per Goltermann.
Ifølge Per Goltermann kan man på billederne fra ulykkesstedet se, at de bærende stålbjælker ikke viser tegn på brud. Når bjælkerne kan falde ned uden at knække, tyder det på, at de ikke har været godt nok understøttet, vurderer han.
»Mit gæt er derfor, at der enten er tale om regnefejl, hvor man for eksempel har fejlberegnet afstanden mellem stålbjælkerne, eller også, at der har været sjusket med afstivningen eller forskallingen,« siger Per Goltermann.
Nordjyske Stiftstidende skrev i en artikel i januar i år, at byggeriet af broen var en smule forsinket, fordi det havde været nødvendigt at ramme flere bærende pæle i den meget bløde jord. De ekstra pæle skulle midlertidigt være med til at bære forskallingen, det vil sige støbeformen, mens broen blev støbt. Per Goltermann mener dog ikke, at den bløde jord kan være årsagen til sammenstyrtningen.
»I så fald skal der meget store sætninger til, før det falder sammen,« siger han.
Lignende ulykke for 30 år siden
En almindelig bro under opførelse styrter ikke sammen, med mindre der er begået grove fejl. Det vurderer flere af Danmarks førende eksperter i konstruktioner af broer overfor Ingeniøren på baggrund af ulykken i Nørresundby.
Lektor Carsten Sørensen er ekspert i fundering ved Aalborg Universitet. Han vurderer modsat Per Goltermann, at det er meget sandsynligt, at ulykken hænger sammen med de dårlige jordbundsforhold på ulykkesstedet.
»Det er et område, hvor bundforholdene er meget ringe. Bunden er blød, og hvis stilladsets tårne står i noget blødt, kan det være årsagen til, at det er skredet sammen,« siger Carsten Sørensen.
Ifølge Carsten Sørensen skete der en tilsvarende ulykke for 30 år siden på en motorvejsbro nord for den, der kollapsede i onsdags. Den ulykke skyldtes, at jorden skred sammen.
»Som ung ingeniør lavede jeg målinger på broen dengang, og de viste, at den flyttede sig 20-30 millimeter. Det lyder ikke af meget, men det er nok til, at det hele skrider, fordi en bro under konstruktion fungerer som et korthus. Det kan meget vel være det samme, der gør sig gældende igen,« siger Carsten Sørensen.
Professor Emeritus ved BYG-DTU, Niels Jørgen Gimsing, er en af Danmarks mest anerkendte eksperter i broer. Han mener, at der må været tale om byggesjusk i forskallingen og de stilladser, der har været stillet op midlertidigt for at støtte under byggeriet. Niels Jørgen Gimsing frygter, at der måske er blevet slækket på de normalt meget høje sikkerhedskrav ved det midlertidige stillads.
»Broen er en meget simpel konstruktion, som vi kender utrolig godt. Noget må have svigtet i forskallingen, fordi man ikke har lavet det ordentligt, ellers kan det ikke ske det her. Det er jo sket under støbningen, og derfor kan det ikke skyldes manglende styrke i broen,« siger han.
Kipnings-effekt
En almindelig bro under opførelse styrter ikke sammen, med mindre der er begået grove fejl. Det vurderer flere af Danmarks førende eksperter i konstruktioner af broer overfor Ingeniøren på baggrund af ulykken i Nørresundby.
Niels Jørgen Gimsing mener, efter at have set Ingeniørens billeder fra sammenstyrtningen, at der måske kan være tale om, at den såkaldte kipningseffekt har påvirket de bærende ståldragere.
»Den måde stålbjælken er bukket på, tyder på en vandret belastning. Den type stålbjælke er lavet til lodret belastning, og en skævhed eller hældning, ved f.eks. en jordskridning, kan få katastrofale konsekvenser når tusindvis af ton beton hældes i. Bjælken mister fuldstændigt sin bæreevne og skrider ud til siden,« siger han og understreger desuden, at vi er gået fra en frostperiode til tø, noget der også kan have gjort jorden i området endnu mere ustabil.
»De fik jo åbenbart en tidlig advarsel, hvis de bankede pæle i for at stabilisere konstruktionen. Den skulle de nok have taget lidt mere alvorlig,« siger han.
Ifølge Niels Jørgen Gimsing sker langt de fleste brosammenstyrtninger under opførelsen og ikke, når de står færdige.
»I halvfjerdserne styrtede en lignende motorvejsbro ned over banelegemet ved jernbanen mellem Roskilde og Ringsted. En af broerne ude ved Lyngbyvej styrtede også sammen under udstøbningen. Sådan en sammenstyrtning sker måske et par gange hvert tiår,« siger han.
Niels Jørgen Gimsing mener, at den eneste logiske forklaring er, at et eller andet har svigtet i konstruktionen og i tilsynet.
»Hvis de havde fulgt retningslinjerne var der jo ikke sket noget - og noget er jo gået gruelig galt her,« siger han.
