Groteske krav til virksomheder: Aflever spildevandet renere end drikkevand

Illustration: Das Büro

Op imod 50 virksomheder i galvaniseringsbranchen bliver mødt med så skrappe og dyre krav til rensning af deres spildevand, at de overvejer deres eksistens på dansk grund.

Kravet fra myndighederne er, at spildevandet skal indeholde 20 gange mindre kobber end det vand, der kommer ud af danske vandhaner.

»Ud fra et fagligt synspunkt er det fuldstændig urealistisk og hænger slet ikke sammen,« siger professor Per Møller, Institut for Mekanisk Teknologi på DTU.

Han har i mange år beskæftiget sig med overfladeteknologi og rensning af spildevand. Der er ifølge ham kun én realistisk metode til at rense spildevandet, og det er ved at koge og inddampe de tusindvis af liter spildevand hver dag med et meget stort energiforbrug til følge.

»I virkeligheden flytter man kun problemet fra spildevandsudledning til CO2-udledning,« siger han.

Kobbertage udleder mere

Peter Møller peger desuden på det groteske i, at landets kobbertage - også det på Christiansborg - årligt afgiver mere kobber end virksomhederne i galvanoindustrien tilsammen, og at det vand, der flyder rundt i de danske kloaksystemer, naturligt indeholder mere kobber, end hvad virksomhederne må udlede, og han siger:

»Det er helt ude af proportioner.«

Miljøkravene får nu den hæderkronede danske teknologivirksomhed Haldor Topsøe til at overveje udenlandske underleverandører. I dag benytter datterselskabet Topsoe Fuel Cell en dansk underleverandør, der producerer koboltcoating af dele af et brændselscellesystem, men det er usikkert, om det kan fortsætte.

»Uanset hvor gerne vi vil handle med danske virksomheder og skabe beskæftigelse i Danmark, er vi tvunget til at sikre vores egen konkurrencedygtighed og dermed - hvis det her fortsætter - at vælge underleverandører i udlandet,« siger salgsdirektør Helge Holm-Larsen, der i Sverige og Tyskland vil kunne få et billigere produkt.

Driver virksomheder ud af landet

Kristian Eg Løkkegaard, næstformand for Danske Overfladebehandlere under Dansk Industri, mener også, at de skrappe miljøkrav kan drive flere virksomheder ud af landet.

»Udledningskravene forringer konkurrenceevnen, og det kan være dråben, der får dem til at flytte udenlands,« siger han.

Han påpeger det paradoksale i, at det vand, virksomhederne får ind via de kommunale vandrør, kan have et højere indhold af kobber end det vand, virksomhederne må udlede.

Naturstyrelsen forklarer de lave grænseværdier for tungmetaller i spildevand med, at man ønsker en høj beskyttelse af vandmiljøet.

»Myndighederne kræver, at det vand, virksomhederne udleder, overholder de grænseværdier, som også gælder på vandværkerne. Når det er acceptabelt, at grænseværdien for kobber i drikkevandet i almindelige husstande i perioder er noget højere, er det,fordi mennesker uden sundhedsrisiko kan tolerere moderate mængder af kobber. Det kan fisk og dafnier ikke,« siger Jakob Møller Nielsen, kontorchef for Naturstyrelsens afdeling for vandsektor, byer og klimatilpasning.

Ingen grund til genovervejelse

At andre kilder til kobber afgiver mere, end virksomhederne må udlede, får ikke Naturstyrelsen til at genoverveje grænseværdierne.

»Jeg forstår ikke rationalet i, at fordi der er andre kilder, der udleder kobber, så skal vi slække på kravene til virksomhederne,« siger Jakob Møller Nielsen.

Per Møller er uenig:

»Man må gå efter de største kilder, man kan identificere og gøre noget ved dem. Specielt dem, hvor der ikke er nogen grund til at skulle udlede tungmetaller, som for eksempel kobber fra tagene,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Verden dyrese arbejdskraft, bureaukrati i verdensklasse, energipriser i maksimum, og super stramme miljøkrav. Luk og sluk i DK fly produktionen til Kina så kan vi importere skidtet og sidde med den bedste samvittighed over ikke at forurene og de ansatte de skal da bare på kontanthjælp - det får de iøvrigt også mere ud af.

  • 0
  • 0

... men ingen ser det.

For nogen er det system/den struktur vi har nu det bedste vi kan præstere.

Den bedste nuværende struktur ville være at flytte fokus fra profit. Der er alt for stor fokus på at alt skal være "profitabelt".

Spørgsmål; hvad hvis profit mekanismen virkelig er problemet? Hvad hvis den struktur vi har haft i så lang tid er fejlen? Det er lige så sandsynligt som da Galileo sagde at jorden ikke er universets centrum.

  • 0
  • 0

Det lyder godt nok langt ude, men man bliver jo ikke overrasket.

Det efterhånden en del år siden jeg talte med en dambrugsejer som rev sig i håret over at skulle lede vand tilbage i åen i renere tilstand end han tog det ind. Sidst vi mødtes havde han sit eget lille naturopretningsprojekt. Vandkvaliteten bedømmes nu også på tilstedeværelsen af visse smådyr som ikke bare kræver rent vand, men også stenbund. Så måtte han jo ud og oprette det (!).

Jeg tror desværre vi skal længere ned og vende før vælgerne siger stop.

  • 0
  • 0

Jamen, det skriger jo til himlen! Tænk at myndighederne lægger så mange kræfter i at lukke og slukke for erhvervslivet. Min søn påtænker at starte virksomhed op, men har alllerede overvejet udlandet, da han synes at der er alt for dyrt og for meget bøvl i Danmark. Sørgeligt, men vi må så indrette os på en ny måde.;- Hvad med ferieparadiset Dk,- opvarmningen bør absolut fremmes, så vi kunne få et Costa de Kalundborg etc.. Så kunne vi nyde solen og klippe hinanden indtil sidste dansker slukker og lukker det lille eventyrland.

  • 0
  • 0

Den bedste nuværende struktur ville være at flytte fokus fra profit. Der er alt for stor fokus på at alt skal være "profitabelt".

Hvem skal betale de ansattes løn, hvis virksomheden ikke giver profit ?

mvh Thomas

  • 0
  • 0

Det er korrekt at tingene ikke er så sort på hvidt, men i det tilfælde hvor det "usandsynlige" sker og den struktur viser sig at være destruktiv, så er det ekstremt svært at tænke i andre baner.

Jeg mener bare at naturlig balance er mere vigtig end profit. Hvis vi tager flere mineraler op fra jorden end de kommer tilbage i systemet, så mangler vi dem på et tidspunkt.

  • 0
  • 0

Ved udledning af spildevand fra virksomheder skal der foretages en konkret individuel vurdering af forholdene, og der skal være proportionalitet mellem krav/udgifter og det man løser med kravet. Man skal bl.a. også medtage vurderinger af den transporterede mængde (fx gram/år) og ikke blot koncentrationen. Desuden skal man efterleve BAT-retningslinier om den bedste (og økonomisk overkommelige) teknologi.

Det interessante er dog: Ankede firmaet spildevandstilladelsen til Miljøklagenævnet, da den fik tilladelsen? Hvis ikke, så må den jo have accepteret kravene! Hvis firmaet ankede uden at få medhold, så må den jo gå til domstolene, folketing eller EU for at få ændret reglerne.

  • 0
  • 0

I artiklen "Er der en miljørisiko forbundet med medicinerin­gen af vores husdyr?" Dansk Veterinær Tidsskrift 15, 2011, beskriver forfatterne blandt andet anvendelsen af mikronæringsstofferne kobber og zink i svinebruget. Kobber og zink kommer efterfølgende ud i miljøet via gyllen. Alene for det ene stof, kobber, angives mængden, som udkøres på landbrugsjorden, at være 40 gange højere, (600 tons i årligt forbrug) end for indholdet i al det spildevandslam der udkøres.

For at kunne få tilladelse til at udkøre spildevandslam kræves der analyser for ikke at overbelaste jorden med tungmetaller. Men på trods af et meget højt kobberindhold i visse typer af svinegylle så stilles der i dag ikke krav til analyser af den udkørte gylle eller af den jord, som gyllen udbringes på.

Det er naturligvis uholdbart på længere sigt, hvorfor der bør stilles krav om grænseværdier også for udkørselen af svinegyllen, for det er uholdbart at så store mængder af kobberforbindelser ender i miljøet. Effekten af kraftige stigninger i jordens indhold af mikronæringsstoffer vil uden al tvivl true biodiversiteten på det lange sigt. Der foreligger en række observationer, der viser, at rådyr ramt af den såkaldte rådyrsyge, har et kraftigt forhøjet indhold af kobber i leveren.

Jeg undrer mig over, at der ikke er udarbejdet grænseværdier for udbringelse af svinegylle på landbrugsjorden for at bevare biodiversiteten, ganske som der i dag er regler for udbringelsen af spildevandsslam?

  • 0
  • 0

Kravene til miljøfarlige stoffer som kobber er mig bekendt ens i EU. Problemet er ikke de europæiske grænseværdier. Problemet er, at der i nogen "U-lande" stadig tillades alt for høje niveauer af forurening.

  • 0
  • 0

Er det bare mig eller er vi fuldstændig blottet for realitetssans hér i landet?

Vi promoverer vindmøller, som giver dyrere el og ikke virker i stille vejr - når de skal skrottes kan de nærmest kun graves ned, da de er fyldt med miljøfarlige stoffer. Vi skal køre offentligt, selvom der bl.a. på visse stationer er 8 gange så meget forurening end på Åboulevarden i myldretiden. Vi skal til at køre elbiler, selvom el kommer hovedsagligt fra kulfyrede kraftværker. Og en ordentligt elbil koster +500.000 (pga. afgifter..) Vi skal være mere konkurrencedygtige - men det opnås sandelig også med flere afgifter - vi gør det så surt at være dansker, så de der kan, fiser til andre himmelstrøg. Vi er 5.5 mill. menesker hér og det batter altså slet ikke i sammenhængen om vi sparer på dit eller dat. Kronprisen er i Vietnam - i een by er der 16 millioner scootere - hver enkelt forurener som 25-30 personbiler.... - så er det sandelig vigtigt at vi sparer lidt hér og dér!!

Desværre skal dette lille HC Andersen land altid være foregangsland for alt.

  • 0
  • 0

Det interessante er dog: Ankede firmaet spildevandstilladelsen til Miljøklagenævnet, da den fik tilladelsen? Hvis ikke, så må den jo have accepteret kravene! Hvis firmaet ankede uden at få medhold, så må den jo gå til domstolene, folketing eller EU for at få ændret reglerne.

Ja det er virkelig meget der kræves, og det er helt gratis?

  • 0
  • 0

@ Jan Damgaard

Har du et bedre forslag til et anke-/klagesystem?

Omvendt må det samme jo så gøre sig gældende, når Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening klager over f.eks. udvidelse af husdyrbrug eller wa'?

  • 0
  • 0

Jeg tror desværre vi skal længere ned og vende før vælgerne siger stop.

Hvad mener du med det? Hvem skal de vælge? Hvis du ikke mener at den tidligere regering har gjort det godt nok og den nuværende heller ikke kan/vil, så er der vel ikke så mange tilbage?

  • 0
  • 0

Har du et bedre forslag til et anke-/klagesystem?

Det har ingen konsekvenser når offentlige myndigheder laver fejl. Aktindsigt kan kun søges om at få, det der efter sværdslag offeres er i værste fald manipuleret. Det skal være ulovligt at lave fejl, og fyringsgrund. Ellers er tid omkostninger til advokat spildte. Det er dyrt og omsonst at få ret, uden at det får konsekvenser for de involverede.

  • 0
  • 0

Vi kan jo kræve, at Christiansborg og andre bygninger med tage af kobber, bly og andre miljøskadende materialer, får skiftet tagene ud eller gjort noget andet ved dem, så de ikke skader miljøet. En oplagt ingeniøropgave.

  • 0
  • 0

@ Jan

Det var da ikke et forslag, men bare udtryk for at man ikke kan leve med at der fejles. Det had mod det offentlige er kendt; omvendt vil du gerne have støtte herfra!

Aktindsigt i egen sag er da det nemmest du kan få her i Danmark. Problemos -> Ombudsmandsinstitutionen og fælden klapper!

Skal byretsdommeren fyres, hvis Landsretten kommer til et andet resultat. Tilsvarende for Landsretsdommere, der omgøres af Højesteret. Når Landsretten/Højesteret omgøre Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser, hvor der sidder nogle valgte fra Folketinget?

  • 0
  • 0

Så du mener at når de andre er større svin end os, så kan vi lige så godt lade være med at tænke på miljøet?

Det er da meget fornuftigt at der eksperimenteres med forskellige former for "altenativ energi".

Der er jo ikke kun et miljømæssigt hensyn at tage, men også et hensyn til forsyningssikkerhed i fremtiden hvor man ikke ønsker at være afhængig af f.eks. Rusland. Og en bedre luft/vand kvalitet helt lokalt i Danmark, gør også at vores almene sundhedstilstand bliver bedre.

Du vælger selv om du vil købe en el-bil, ligesom dem der gerne vil være med til at forsøge også selv vælger at købe en.

  • 0
  • 0

[quote]Den bedste nuværende struktur ville være at flytte fokus fra profit. Der er alt for stor fokus på at alt skal være "profitabelt".

Hvem skal betale de ansattes løn, hvis virksomheden ikke giver profit ?

mvh Thomas [/quote]

Fy ha Thomas

Du må ikke stille den slags akademiske lavpraktiske spørgsmål til de store visionære tænkere på venstrefløjen!

Det minder mig lidt om Johanne Schmidt Nielsen, der synes det er fjollet at der er noge der skal tjene penge på at lave insulin! Altså - rigtig fjollet, for det er da noget man har krav på!

  • 0
  • 0

Så du mener at når de andre er større svin end os, så kan vi lige så godt lade være med at tænke på miljøet? NEJ, men hvorfor skal vores regler være striksere så vi bliver dyrere og dermed ikke kan konkurrere mod andre, som er flintrende ligeglade!?

Det er da meget fornuftigt at der eksperimenteres med forskellige former for "altenativ energi". ENIG, men ingen kender konsekvensen af vindmøllernes miljøsvineri, når de skal "pensioneres" ! Desuden undrer det at man har alle de samme afgifter på den "rene" energi, det motiverer jo ikke ligefrem..

Der er jo ikke kun et miljømæssigt hensyn at tage, men også et hensyn til forsyningssikkerhed i fremtiden hvor man ikke ønsker at være afhængig af f.eks. Rusland. Og en bedre luft/vand kvalitet helt lokalt i Danmark, gør også at vores almene sundhedstilstand bliver bedre. ENIG, men vi bliver altså påvirket af andre landes gøren og laden..

Du vælger selv om du vil købe en el-bil, ligesom dem der gerne vil være med til at forsøge også selv vælger at købe en.

JEG kan ikke bruge en elbil, da rækkevidde og lasteevne er for kort.

  • 0
  • 0

JEG kan ikke bruge en elbil, da rækkevidde og lasteevne er for kort.

Fint, så lader du jo bare være med at købe en el-bil :-)

  • 0
  • 0

[quote] JEG kan ikke bruge en elbil, da rækkevidde og lasteevne er for kort.

Fint, så lader du jo bare være med at købe en el-bil :-)[/quote]

Nemlig,

  • 0
  • 0

[quote]

Jeg tror desværre vi skal længere ned og vende før vælgerne siger stop.

Hvad mener du med det? Hvem skal de vælge?

Hvis du ikke mener at den tidligere regering har gjort det godt nok og den nuværende heller ikke kan/vil, så er der vel ikke så mange tilbage?[/quote]

Jeg kan da komme i tanker om et enkelt. Ellers må vi stifte nogle nye. Vi kan da ikke op bare fordi der nu er 6 socialdemokratier.

  • 0
  • 0

Endnu engang har vores børnehaveministerium vist sin uduelighed, men glæd Jer, de skal kun sidde i 4 år, men desværre kan de nå og smadre dansk industri inden. Johanne Smidt Nielsen fra enhedslisten har nogle mærkesager, desværre bor hun i det forkerte land, hun skulle måske tænke på om ikke Cuba var bedre sted og bo.

  • 0
  • 0

Endnu engang har vores børnehaveministerium vist sin uduelighed, men glæd Jer, de skal kun sidde i 4 år, men desværre kan de nå og smadre dansk industri inden. Johanne Smidt Nielsen fra enhedslisten har nogle mærkesager, desværre bor hun i det forkerte land, hun skulle måske tænke på om ikke Cuba var bedre sted og bo.

Hvor står der at det er den nuværende regerings skyld? De har trods alt kun siddet i 2 måneder, så det er måske lidt tidligt at give dem skylden for alt?

  • 0
  • 0

[quote]Endnu engang har vores børnehaveministerium vist sin uduelighed, men glæd Jer, de skal kun sidde i 4 år, men desværre kan de nå og smadre dansk industri inden. Johanne Smidt Nielsen fra enhedslisten har nogle mærkesager, desværre bor hun i det forkerte land, hun skulle måske tænke på om ikke Cuba var bedre sted og bo.

Hvor står der at det er den nuværende regerings skyld? De har trods alt kun siddet i 2 måneder, så det er måske lidt tidligt at give dem skylden for alt?[/quote]

Hør lige her - de arbejder da på at lukke det hele! HTS er ved at jage bla. FLS ud af landet - hun afviser at droppe den nye NOX afgift.

Desuden er den nye regering igang med nye skatter og afgifter og de har "GLEMT" alle deres "løfter" til deres vælgere og det har altså betydet at landet er sat FULDSTÆNDIGT i stå. Så jo, den nye regering får en masse skyld ligesom at den tidligere regering fik skyld for gamle glemte sager!

  • 0
  • 0

Ja det er rigtigt, de kun har siddet i 2 måneder, men det er dem der har fremlagt en finanslov 2012, som er den mest erhvervs fjenske, der er set i mange år.

  • 0
  • 0

Hør lige her - de arbejder da på at lukke det hele! HTS er ved at jage bla. FLS ud af landet - hun afviser at droppe den nye NOX afgift.

Desuden er den nye regering igang med nye skatter og afgifter og de har "GLEMT" alle deres "løfter" til deres vælgere og det har altså betydet at landet er sat FULDSTÆNDIGT i stå. Så jo, den nye regering får en masse skyld ligesom at den tidligere regering fik skyld for gamle glemte sager!

Synes måske bare det er lidt tidligt at evaluere efter 2 måneder, samt at beskylde for løftebrud inden valgperioden er ovre.

Desuden går jeg udfra at der er flere af "løfterne" som du alligevel ikke ønsker gennemført og så er det jo fint at der ikke er flertal for dem. Det er jo sådan demokratiet virker. Spændende påstand at de løfter har sat landet fuldstændig i stå.

Danmark har valgt en ny regering og om 4 år skal de stå til ansvar overfor vælgerne.

  • 0
  • 0

[quote] Hør lige her - de arbejder da på at lukke det hele! HTS er ved at jage bla. FLS ud af landet - hun afviser at droppe den nye NOX afgift.

Desuden er den nye regering igang med nye skatter og afgifter og de har "GLEMT" alle deres "løfter" til deres vælgere og det har altså betydet at landet er sat FULDSTÆNDIGT i stå. Så jo, den nye regering får en masse skyld ligesom at den tidligere regering fik skyld for gamle glemte sager!

Synes måske bare det er lidt tidligt at evaluere efter 2 måneder, samt at beskylde for løftebrud inden valgperioden er ovre.

Desuden går jeg udfra at der er flere af "løfterne" som du alligevel ikke ønsker gennemført og så er det jo fint at der ikke er flertal for dem. Det er jo sådan demokratiet virker. Spændende påstand at de løfter har sat landet fuldstændig i stå.

Danmark har valgt en ny regering og om 4 år skal de stå til ansvar overfor vælgerne.

[/quote]

Det er korrekt at INGEN af deres "løfter" har min interesse, men problemet er at de har løjet så det svider og alle forbrugere herhjemme er gået fuldstændigt i selvsving - de er simpelthen holdt HELT op med at bruge penge. Det kan være at dit arbejde ikke rammes i første omgang, men det er et spørgsmål om tid før krisen kradser RIGTIG hårdt over det hele.

Måneder før valget stoppede forbruget meget op og omkring valget stoppede det fuldstændigt op - det er helt normalt op til et valg. Problemet er bare at løgn efter løgn har fået de røde til magten og selv en stor del af deres egne vælgere føler sig så meget taget ved næsen efter valget, så forbruget kommer ikke igang igen. Det er benzin på "krisebålet" for forbruget er nu engang det der trækker det hele. Der er nye tal som viser at 26000 mister deres jobs næste år pga. konkurser - så vent til tallet for antal virksomheder der flygter pga. syg politik kommer, så brænder jorden!

Vi har kun set begyndelsen er jeg bange for!

  • 0
  • 0

Det er korrekt at INGEN af deres "løfter" har min interesse, men problemet er at de har løjet så det svider og alle forbrugere herhjemme er gået fuldstændigt i selvsving - de er simpelthen holdt HELT op med at bruge penge. Det kan være at dit arbejde ikke rammes i første omgang, men det er et spørgsmål om tid før krisen kradser RIGTIG hårdt over det hele.

Måneder før valget stoppede forbruget meget op og omkring valget stoppede det fuldstændigt op - det er helt normalt op til et valg. Problemet er bare at løgn efter løgn har fået de røde til magten og selv en stor del af deres egne vælgere føler sig så meget taget ved næsen efter valget, så forbruget kommer ikke igang igen. Det er benzin på "krisebålet" for forbruget er nu engang det der trækker det hele. Der er nye tal som viser at 26000 mister deres jobs næste år pga. konkurser - så vent til tallet for antal virksomheder der flygter pga. syg politik kommer, så brænder jorden!

Vi har kun set begyndelsen er jeg bange for!

Nu er det jo ikke første gang at politikere smører tykt på når de går til valg. Det gør begge fløje og alle ved da at de kun kan gennemføre de ting de snakker om hvis de har flertal for dem.

Jeg synes der er både gode og dårlige tiltag på begge sider og som det ser ud med finansloven så er der både investerings fremrykninger som bidrager positivt til beskæftigelsen og afgiftsstigninger som kan bidrage negativt. Desuden er der planlagt en skattereform der skal nedbringe skatten på arbejde "markant" (som politikerne ynder at udtrykke det). Så helt tosset er det jo ikke.

Jeg er enig i at krisen ikke er overstået og det ikke bliver voldsomt meget bedre de næste år, men jeg tror måske vi skal kigge en anelse mere sydpå til Bruxelles eller nærmere Grækenland, Italien m.fl. for at finde den største årsag til at forbruget står stille lige nu.

  • 0
  • 0

Det er OK at stille strenge miljøkrav, der beskytter naturen. Det accepterer alle galvaniske virksomheder. De gør derfor deres bedste for at rense spildevandet før udledning ved metalhydroxidfældning og ionbytning. Problemet er bare at det bedste ikke er godt nok. Når automatikken svigter fås for høje tungmetalkoncentrationer. Javel, mængderne er i milligram og uden betydning i forhold til "de store syndere" så som kobbertage eller forzinkede artikler, hvor zinken jo netop beskytter mod rust ved at gå i opløsning som offeranode. Reaktionen fra kommunerne er at kræve flere målinger - hyppigt fra 6 til 24 målinger årligt svarende til knap 200.000 kr i værdiløse omkostninger. Det er noget sludder at tillid er godt og kontrol er dobbelt så godt. Virksomhederne gør deres bedste. En forvaltning, der i udgangspunktet bygger på mistillid skaber kun bedre miljø i Danmark, når virksomhederne går konkurs eller flytter til udlandet, der så overtager produktion og forurening.

  • 0
  • 0

Nej udledningsgrænserne er ikke ens i EU. Sveriges grænse for kobber er f.eks. 0,5 mg/l; jf. http://www.kildesamarbejdet.org/documents/...

Ligeledes i Tyskland, der også har 0,5 mg/l; jf. http://www.gaa.baden-wuerttemberg.de/servl...

Hertil kommer at reguleringspraksis er meget forskellig. I Rusland bruges udledningsværdierne som grundlag for at beregne størrelsen af de bøder som virksomhederne skal betale for at få lov til at overskride værdierne. Her vil det være "en katastrofe", hvis virksomhederne overholder udledningskravene.

  • 0
  • 0

Hvis man vendte spørgsmålet om: Virksomhederne fortæller, hvad der realistiskt for, at kunne fortsætte med et givende overskud. Hvis Politikerne ikke accepterer disse grænser har de åbenlyst vist, hvilke brancer der er ved at blive 'presset' ud pga. aftaler, der ikke har været overvejet grundigt nok. Det vil blive et Eldorado i Landene udenfor EU. Og her: Arbejdløsheden stiger uværgeligt. Vi skal dog ikke glemme den lyse side af sagen:

!: Man kan tælle antallet af ansatte i truede virksomheder, så ved man præcis det antal arbejdspladser, det drejer sig om på forhånd og hvor de er placeret i amter og kommuner. 2: De truede kan i god tid forberede sig på, at deres arbejdsplads bliver beordret ud af landet. 3: Folketinget har et grundlag, hvor de , med vished, kan spå om fremtiden.Hvilke kommuner, der må skære ned og hvilket pres, de udsætter kommunalpolitikere for.

Bagdelen er, desværre, at politikerne ikke er ingeniører.

  • 0
  • 0

Jeg synes at miljølovgivning burde være således at bureaukraterne i Naturstyrelsen kan tillade spildevand der er lige nøjagtig så forurenet som det vand de tog ind.

Altså princippet er at det skal være som om virksomheden ikke var der - og selv det er måske nok lige lovligt skrapt nok for man bør indse at al menneskelig aktivitet medfører en påvirkning af omgivelserne.

Det nuværende, hvor en virksomheden i virkeligheden også bliver påtvunget at være rensningsanlæg for vand - er en fuldstændig vanvittig politik.

  • 0
  • 0

Der tales meget om at udvide eldrift af det danske banenet. Er der nogen der ved hvor meget kobber det pt havner i naturen fra de strækninger tog og S bane der er eldrevet idag? Og hvad der gøres for at mindske forureningen her fra?

Der er naturligvis en given udledning fra vejrets slid på kablerne, som på kobber tage mv. men der må være en betydelig højere udledning fra det slid som togene giver når de kører forbi.

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig over, at der ikke er udarbejdet grænseværdier for udbringelse af svinegylle på landbrugsjorden for at bevare biodiversiteten, ganske som der i dag er regler for udbringelsen af spildevandsslam?

Ja, det kan man godt undre sig lidt over. Svinegylle indeholder omkring et halvt gram Cu pr ton. Så jeg tror ikke vi får noget ud af at jage galvaniseringsindustrien ud af landet eller lægge eternit på Christiansborg.

  • 0
  • 0

Det nuværende, hvor en virksomheden i virkeligheden også bliver påtvunget at være rensningsanlæg for vand - er en fuldstændig vanvittig politik.

Det er jo lige præcis deri problemet er som med Nitrat og phosfor, hvor der for tiden måles koncentrationer fra dræn, grøfter og vandløb. Det skal så vise sig om DMU har målt de rigtige værdier. http://www.khl.dk/Foreningen/Nyheder/Arkiv... De to dræn jeg har fået målt ligger på 6 mg nitrat-N pr. l, mens ortho-P ligger på hhv 0,033 og 0,058 mg/l. Så forløbig er der målt mindre end det halve af hvad der er forventet, og renere end hvad der forventes af et naturvandløb( eller drikkevand). Mht. kobber så er de nok ikke helt dumme i Tyskland.

  • 0
  • 0

@claus madsen skriver

[quote]Svinegylle indeholder omkring et halvt gram Cu pr ton[quote]. Var det blot så vel. I den artikel jeg referer til i Dansk Veterinær tidsskrift er der angivet værdier for kobber i svinegylle på 485 og 600 mg/kg af kobber pr kg svinegylle. I en anden også refereret undersøgelse ligger værdierne på 448 og 981 mg/kobber pr kg svinegylle.

Det er værdier, der ligger en faktor 1000 over den, der er angivet af Claus Madsen. Det fremgår af samme artikel, at marker der jævnligt modtager svinegylle har vist markant forhøjede kobber- og zinkkoncentrationer.

  • 0
  • 0

Rettelse til ovennævnte indlæg: Sætningerne: I den artikel jeg referer til i Dansk Veterinær tidsskrift er der angivet værdier for kobber i svinegylle på 485 og 600 mg/kg af kobber pr kg svinegylle.I en anden også refereret undersøgelse ligger værdierne på 448 og 981 mg/kobber pr kg svinegylle.

rettes til: I den artikel jeg referer til i Dansk Veterinær tidsskrift er der angivet værdier på 485 og 600 mg/kg af kobber i gylle fra svin. I en anden også refereret undersøgelse ligger værdierne på 448 og 981 mg af kobber pr kg svinegylle.

  • 0
  • 0

I flg. side 17-19 www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3.../FR430.pdf så er der tale om mg/kg i TS(Tørstof). Der er normalt ca. 3-4 % TS i svinegylle. I rapporten var det dog mere betænkeligt med maksimalt målte zink-koncentration. Hvor den mindste målte var 0. @Søren Har du link til de tidskifter? Eller er der også her tale om tørstof?

mvh Jan

  • 0
  • 0

Banestrækningen fra København til Helsingør belaster miljøet med 80 - 100 kg kobber per år - og det eksklusiv bidraget fra eventuelle kobber kabler. Tallet er tidligere beregnet på DtU og forureningen stammer fra de rustne master, der er lavet af Corten-stål med et kobberindhold på 2%. Farum Midtpunkt er beklædt med samme ståltype og bidrager årligt med et par kilo kobber til Furesøen. En af grundene til at vælge Corten-stål var, at den dannede rust skulle beskytte mod videre korrosion. Det gør den bare ikke, da vind og vejr (bl.a. is) fra tid til anden fjerner korrosionsprodukterne. Det er altså en kendt sag at alle udendørs konstruktioner skal overfladebehandles for at beskytte mod korrosion. Derfor at det beklageligt og paradoksalt at danske overfladebehandlingsvirksomheder slås ihjel i miljøets hellige navn, når den primære miljøgevinst er ikke-eksisterende, samtidig med at korrosionen fra ubehandlede udendørs konstruktioner vil eksplodere med store konsekvenser for såvel miljø som økonomi.

  • 0
  • 0

Da vi i starten af 90’erne udtænkte principperne bag Miljøstyrelsens vejledning for tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg, var et af principperne, at der løbende skulle være et pres på virksomhederne for at reducere bedst muligt ved brug af renere teknologi. De vejledende grænseværdier – som de hed dengang – var derfor tænkt som målsætningsværdier, forstået på den måde, at når virksomhederne nåede dette koncentrationsniveau i deres spildevand, var det ud fra en miljøbeskyttelsesbetragtning ikke nødvendigt at stille krav om yderligere reduktion. Implicit givet af dette princip, bliver myndighedernes rolle derfor at vurdere om virksomheden har implementeret den bedst tilgængelige renere teknologi samt fastsætte en stribe tidsbegrænsede vilkår der lovliggør den aktuelle udledning. Ved at tidsbegrænse vilkårene eller tilladelsen sikres det, at det nogle år senere skal revurderes om teknologien er kommet videre for den aktuelle virksomhedstype. Desværre er der i årenes løb sket en glidning således at målsætningsværdierne – specielt for tungmetaller – nu betegnes ’grænseværdier’ i Miljøstyrelsens vejledning fra 2006. Myndighedernes fokus er samtidig drejet i retning af om der kan etableres rensning – en rensning som i mange tilfælde er meningsløs ud fra en miljømæssig betragtning, fordi den ekstra beskyttelse der tilføres vandmiljøet – og eventuelt landbrugsjorden, hvis slammet udbringes som gødning – er helt marginal, og slet ikke står i forhold til den miljømæssige belastning den lokale rensning koster. Det er min vurdering at en ’forrensning’ ofte vil være en samfundsøkonomisk uheldig konstruktion, da den ikke tager højde for det centrale renseanlægs evne til at fjerne/reducere de pågældende stoffer langt billigere – og med mindre miljøbelastning. Desværre foreligger der mig bekendt ingen analyser af dette komplekse område. Sagen beskrevet i Ingeniøren er et skoleeksempel på den beskrevne udvikling, og man må håbe at myndighederne snarest genopdager/genoptager det fokus på renere teknologi, som oprindeligt gjort fastsættelsen af de meget lave målsætningsværdier meningsfuldt. Styrken i den danske model er jo netop den individuelle vurdering af hver enkelt sag, men dette kræver selvsagt at grænseværdierne ikke bare bliver brugt som en kogebogsopskrift.

  • 0
  • 0

Hvad er egentilig problemet?

Når kravet til spildevandskvaliteten er så høj, hvorfor recirkulere virksomhederne så ikke bare det brugte procesvand?

Som jeg ser det, er der bare fordele:

  • Ingen vandafledningsafgift.
  • Ingen udgifter til vand, udover til lige at toppe op ved processpild.
  • Man får vand som overholder krav til procesvand, ikke drikkevand.
  • Man sparer udgiften til overflødig/overdreven vandrensning.

Karin

  • 0
  • 0

Galvaniske virksomheder recirkulerer da også i det omfang de kan - netop ud fra de grunde som du nævner. Problemet er blot at vandet bliver mere og mere salt, jo større recirkulationen er, fordi tungmetalfældningen kræver en surhedsgrad på ca 9. Denne pH opnås ved at dosere natriumhydroxid. Efterfølgende skal der doseres saltsyre for at bringe pH tilbage til 7 før vandet kan recirkuleres. Summa summarum tilføres skyllevandet altså natriumklorid i store mængder, hvorved det omdannes til saltvand med stadigt stigende saltkoncentration. Skylning i saltvand resulterer i at produkternes overflader får pletter og ruster. Afsaltning af det recirkulerende spildevand ved omvendt osmose er ganske vanskeligt, da effektiviteten overfor fjernelse af især natrium er lav samtidig med at membranerne hurtigt stopper til som følge af svæv i vandet. Afsaltning ved ionbytning er ikke anvendelig i dette tilfælde pga de store saltkoncentrationer, der fører til af ionbytteren skal regenereres dagligt. Regenerering af ionbytterne vil forbruge vand (typisk 3 - 4 m3 per regenerering) - en størrelsesorden der ofte svarer til virksomhedens normale vandforbrug.

  • 0
  • 0

Da de galvaniske virksomheder så, angiveligt, har problemer med "tungt" spildevand, er det vel ok det koster noget at komme af med det!?

Virksomhederne burde, samlet, lobbyere noget mere i EU for at opnå ens, høje spildevandskrav i EU, og måske gennem WTO eller lignende.

  • 0
  • 0

Det er det da, men du vil vel finde det besynderligt, hvis du var tvunget til at opløse en enkelt vitaminpille i 10 liter vand før du kunne skylle den ud i toilettet som industrispildevand. Smider du et glas vitaminpiller i toilettet har du udledt mere tungmetal end en typisk galvanovirksomhed gør på et helt år. Jeg ser ikke nogen ide med strammere regler for industrien, al den stund at en stramning kun fører til at al spildevand skal inddampes - den eneste tekniske løsning, der sikrer fuld overholdelse af udledningsvilkårene. Hertil bruges el, der som bekendt produceres under udledning af CO2 . Jeg formoder at miljøreguleringen har til formål at beskytte miljøet. I det lys er det mere begavet at sætte ind over for de virkelige miljøsyndere.

  • 0
  • 0

Forside topoverskrift. Her blev der fremhævet at krav fra miliøsryrelsen over for især galvaniseringsvirksomheder vil bevirke, at produktionen vil flytte til lande med mindre skrappe krav.

Virksomhedsrepræsentanter påstår, at deres spillevand var rener en drikkevand fra vandforsyningen.

Men jeg synes at problemet bliver angrebet fra en helt forkert vinkel og at løsningen er meget enkelt.

Når virksomhederne siger, at deres spillevand er ren, når den forlader fabikken, så kan jeg ikke forstå, hvorfor det ikke bliver genbrugt i produktionen.

Miliøstyrelsen skal bibeholde sine skrappe krav ogs samtidig anbefale lukkede vandkredsløb. Dvs. de omtalte virksomheder skal kun spæde til med drikkevand i forhold til at der altid forsvinder/fordamper noget vand, og de behøver slet ikke udlede noget somhelst, fordi deres renseproces før den nuværende udledning af "spildevand" er helt i top. Hvor svært kan det være at lave en returleding til starten af produktionen?

Venlig hilsen Heiner Gringmuth

  • 0
  • 0

Vandet bliver genbrugt internt i størst mulig omfang - læs venligst Kristian Løkkegaards kommentarer ovenfor med mærket: 05. dec 2011 kl 16:35 og 05. dec 2011 kl 23:03

Spildevandet, der ledes til recipient, hvis det da ikke inddampes, er ikke drikkevand, men tynd saltvand; dvs. vand med NaCl-ioner.

mvh Kristian

  • 0
  • 0

@claus madsen skriver

[quote]Svinegylle indeholder omkring et halvt gram Cu pr ton

.

Var det blot så vel.

I den artikel jeg referer til i Dansk Veterinær tidsskrift er der angivet værdier for kobber i svinegylle på 485 og 600 mg/kg af kobber pr kg svinegylle. I en anden også refereret undersøgelse ligger værdierne på 448 og 981 mg/kobber pr kg svinegylle.

Det er værdier, der ligger en faktor 1000 over den, der er angivet af Claus Madsen.

Det fremgår af samme artikel, at marker der jævnligt modtager svinegylle har vist markant forhøjede kobber- og zinkkoncentrationer.[/quote]

Beklager. Jeg har checket igen og der står ganske rigtigt 500g pr tons tørstof. (Kemiske stoffer i landbruget, DMU 1998). Det må jo så være ca. 20g pr ton gylle jvf. Jans tal for TS.

Ihvertfald får det kravene til den galvaniske industri til at fremstå tåbelige.

  • 0
  • 0

Til @Claus Madsen

Videncenter for svineproduktion skriver i deres Meddelelse nr. 437 ”Tilsætning af uorganisk og organisk kobber til smågrisefoder” "Produktionsresultaterne viste, at den højeste produktionsværdi blev opnået ved anvendelse af de højeste kobberdoseringer 90 og 165 mg/kg foder, hvilket skyldtes en øget daglig tilvækst og en forbedret foderudnyttelse."

De høje kobberdoseringer anvendes til smågrise. Det giver naturligvis meget høje værdier for kobberindholdet i gyllen. Et forhold som ikke er reguleret af lovgivningen, hvilket det bør være.

En række fåreracer tåler ikke at græsse på marker, der er gødet med svinegylle med et højt kobberindhold. Det ved fåreavlerne alt om. Rådyr synes at få heftigt forhøjede værdier for kobberindholdet i leveren, hvilket de dør af.

Dette forhold er ikke blevet kritisk undersøgt, hvilket er uholdbart, når det tages i betragtning hvor mange grise, der produceres hvert år.

  • 0
  • 0

De høje kobberdoseringer anvendes til smågrise. Det giver naturligvis meget høje værdier for kobberindholdet i gyllen. Et forhold som ikke er reguleret af lovgivningen, hvilket det bør være.

Nu er Meddelelse nr. 437 fra 1999, så meget er sket siden da. Der er sat grænser for indhold af Kobber og zink i foderet: Normalt er der i blandinger til : 6 mg Cu hhv 100 mg Zn pr. FEsv/FEso. Det var netop for at undgå ophobning i markerne, hvilket er sket for ca. 10 år siden.(Hvad jeg lige husker)

Mvh Jan

  • 0
  • 0

@Jan Damgaard

Såvidt jeg kan se, blandes der nu to ting sammen nemlig ”Normer for næringsstoffer” og ”Grænseværdi for indhold af tilsætningsstoffer” i foderet. I følge ”Normer for næringsstoffer” er det korrekt, at de for kobber er 6 mg per foderenhed(FEsv), se Videncenter for Svineproduktion. Men det samme center angiver følgende i ”Grænseværdi for indhold af tilsætningsstoffer” for kobber, Cu, indtil 12 uge 170 mg/kg foder og efter 12 uge 25mg Cu per kilo foder i publikationen: ”Lovgivning vedrørende foder” fra den 5.12.2011. Og det er vel indholdet i foderet, der er relevant i en forureningssammenhæng. For tidligere undersøgelser viser nemlig, at et kobber indhold i grisefoderet på 165 mg/kilo foder resulterer i et kobberindhold i gødningen på 981 mg/kg tørstof i gødning, som efterfølgende køres ud på marken.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten