»Grotesk«, »mærkeligt«, »ulogisk«: Politikere modsætter sig nye luftledninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Grotesk«, »mærkeligt«, »ulogisk«: Politikere modsætter sig nye luftledninger

Energinet planlægger at bruge den 35 meter høje ‘Thor 1’- gittermast, som er vist på denne visualisering, både fra Idomlund til Endrup og videre fra Endrup til den dansk-tyske grænse. Illustration: Energinet

Efter den danske stat de seneste ti år har brugt flere milliarder på at pille fungerende luftledninger ned af hensyn til forskønnelse, og imens nye lignende milliardprojekter stadig er planlagt, kan borgere i Syd- og Vestjylland se frem til omkring 500 nye master, der skal bære luftledninger fra den dansk-tyske grænse og 170 km op gennem Jylland.

Den situation beskriver en række energiordførere på tværs af folketingssalen nu som henholdsvis grotesk, mærkelig og ulogisk, mens flere partier ønsker at få mere af den planlagte strækning lagt i jorden.

Læs også: Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej

»Der kan være grunde til, at der ikke er råd til at lægge forbindelser i jorden i nogle sammenhænge. Men ligefrem at hænge nye luftledninger op, mens man lægger eksisterende forbindelser i jorden andre steder i landet - det kan jeg ikke se nogen logik i,« siger Mikkel Dencker (DF).

Samtlige partier på nær Alternativet og Enhedslisten stod i 2016 bag PSO-aftalen, der ændrede kabellægningsprincipperne og banede vej for masterne. Heriblandt var også Dansk Folkeparti, der ifølge Mikkel Dencker ikke var klar over, at det ville føre til de nye luftledninger gennem Jylland.

»Det er rigtigt, at kabelhandlingsplanen blev ændret, og det er simpelthen, fordi det var så dyrt at gennemføre, men at det skulle have de her konsekvenser, det har vi ikke haft overblik over på det tidspunkt,« siger Mikkel Dencker.

Kampen mod masterne

I 2008 besluttede et stort flertal i Folketinget, at hele 132-150 kV-nettet, dele af 400 kV-nettet og alle fremtidige højspændingsforbindelser skulle lægges i kabler. Det har Danmark brugt omkring 3,7 mia. kr. på siden 2009, mens 3,3 mia. kr. stadig er planlagt til forskellige projekter.

Grunden til, at borgerne i Syd- og Vestjylland ikke får gavn af den plan, er, at udbygningsprincipperne for 400 kV-nettet og målet om fuldstændig kabellægning blev ændret i 2016. Det betød grønt lys for det store søkabel Viking Link og to jyske 400 kV-forbindelser.

De to jyske forbindelser på henholdsvis 95 km og 75 km er nødvendige for at skaffe den nødvendige reservekapacitet i elsystemet til Viking Link-kablet.

Læs også: Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel

Hvis hele strækningen skulle kabellægges – som de tidligere principper tilsagde – ville det fordoble omkostningerne til de jyske forbindelser og fordyre hele Viking Link med 3 til 4 mia. kr. Nok til at æde det forventede overskud af projektet. Da projektet blev godkendt i Energinets bestyrelse i 2015, var det derfor med den forudsætning, at den såkaldte kabelhandlingsplan blev ændret.

Partier vil kabellægge større strækning

Dansk Folkeparti vil nu arbejde på at få en større del af strækningen i Jylland lagt i kabler. På nuværende tidspunkt er der budgetteret med omkring 418 mio. kr. til kabellægning af omkring 16 af de 170 km, som henholdsvis Vestkystforbindelsen fra den dansk-tyske grænse til Endrup samt netforstærkningen fra Endrup til Idomlund i alt udgør.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Det Konservative Folkeparti mener også, at det vil være oplagt at kabellægge mere end de hidtil planlagte kilometer. Det afhænger kun af, om pengene kan findes, fortæller partiets energiordfører, Orla Østerby. Det kan dog endnu ikke komme på tale at finde dem på de planlagte projekter, hvor eksisterende luftledninger skal lægges i jorden, mener han.

Her skal omkring 800 mio. kr bruges på tre forskønnelsesprojekter på 400 kV-nettet, mens et udvalg er ved at udvælge strækninger på i alt omkring 300-400 km af 132-150 kV-nettet, der skal kabellægges. Prisen for dette er omkring 2,5 mia. kr.

SF: Der er forskel på, hvor skæmmende luftledninger er

Da disse strækninger udvælges på baggrund af, hvor skæmmende luftledningerne er, kan energiordfører fra Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr overordnet set godt forstå prioriteringen.

»Det kan godt give mening at etablere nye luftledninger nogle steder, samtidig med at man erstatter luftledninger med nedgravede kabler andre steder. Der er nemlig forskel på, hvor skæmmende luftledninger er for naturen,« kommenterer Pia Olsen Dyhr i et skriftligt svar til Ingeniøren.

Vardes borgmester, Erik Buhl (V), havde sværere ved at forstå den prioritering – der betyder, at luftledninger skal gå tværs gennem hans kommune – da Ingeniøren talte med ham tidligere på måneden.

»Det giver da mere mening at lægge forbindelsen i jorden med det samme i stedet for at grave eksisterende luftledninger ned andre steder. Lad nu være med at lave en fejl to gange, så man skal pille ledningerne ned om 20 år, når man igen beslutter, at man ikke vil se på dem,« siger han.

Han er langtfra den eneste lokalpolitiker, der har taget kampen op mod masterne, og politikernes kampiver vækker genklang blandt lokale borgere og foreninger, som blandt andet møder talrigt op til de borgermøder, som Energinet har arrangeret i tilknytning til første del af VVM-processen for projekterne.

Dansk Energi er ikke længere imod luftledninger

Landets elselskaber advarede allerede i 2012 gennem deres organisation, Dansk Energi, om den folkelige modstand, der ville opstå, hvis politikerne valgte at spare penge på kabelhandlingsplanen.

Man valgte at grave forbindelserne ned, sagde organisationens direktør, Lars Aagaard, dengang til Ingeniøren, fordi det i stigende omfang var uacceptabelt for den danske befolkning at se på højspændingsledninger.

»Det er ikke min opfattelse, at det er blevet mindre uacceptabelt i dag. Vi skal passe på med at spare, fordi det kan give folkelige protester,« fortsatte han dengang i 2012.

I dag har Dansk Energi ikke lyst til at kommentere udviklingen siden dengang, men skriver i en mail til Ingeniøren:

»Vores holdning er, at der skal være de ledninger, der skal være for at sikre, at strømmen kommer rundt, den grønne omstilling og det indre energimarked.«

Grotesk situation

Alternativet var som det eneste parti ud over Enhedslisten ikke med til at ændre kabelhandlingsplanen. Dengang i 2016 var det PSO-afgiften, der tog hoveddelen af partiets fokus, men deres energiordfører, Christian Poll, mener i dag, også at ændringen af kabelhandlingsplanen var en fejl.

Han står nu undrende over for situationen i Syd- og Vestjylland, hvor berørte borgere får at vide, at kabellægning er for dyrt, mens luftledninger demonteres for milliarder andre steder.

»Jeg undrer mig over den modsætning, der ligger her. Det virker meget mærkeligt. Vi mener ikke, at der overhovedet er behov for at bygge Viking Link, men hvis det skal gøres, så synes vi da, at det giver mening at følge den linje, som man har gjort i resten af landet i mange år,« siger han.

Hvis Folketinget havde valgt at følge samme linje, var Viking Link-projektet i sin nuværende form dog aldrig blevet til noget. Det har ført til en grotesk situation, mener energiordfører for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen.

»Det er jo, fordi man ikke vil fordyre Viking Link med at vælge en dyrere kabellægning. Så hænger projektet ikke sammen i det regneark, som man har brugt. Det er jo en helt grotesk situation,« siger han.

Han mener, at der generelt har manglet offentlig debat om ulemperne ved Viking Link-projektet, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt godkendte i 2017.

»Det er et alvorligt demokratisk problem, at vi har en situation, hvor det at godkende hele Viking Link-projektet ligger ved ministeren. Man har overhovedet ikke haft fokus på ulemperne ved projektet, og det er også, fordi det ikke er foregået i fuld offentlighed,« siger Søren Egge Rasmussen.

Ingeniøren har uden held forsøgt at få en kommentar fra energiordførerne for Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har gennem sin pressechef svaret Ingeniøren, at den endelige linjeføring for projektet først fastlægges efter VVM-processen, og at han ikke har yderligere at tilføje.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En forstærkning af 400kV-nettet vil komme hele Danmark til gode på sigt. Ikke bare Viking link. Derfor skal Viking links samfundsøkonomi-beregninger ikke afhænge af hvad det koster at forstærke 400kV-nettet -- eller også skal samfundsværdien af forstærkningen tages med på plussiden.

Vi skal nok få brug for en stor del af de forstærkninger i fremtiden.

  • 8
  • 6

Var det ikke et EU krav at disse forstærkninger ned mod Tyskland skulle gennemføres, for at Danmark ikke skulle have mere ballade med nogen tilskudsordninger?

  • 1
  • 2

Når vi for alvor begynder at bygge vindmøller i Nordsøen kommer der ilandføring af 10-20 kabler mere i Viking-link-størrelsen. Så enten betaler vi de ekstra mia. for at kabellægge, ellers kan vi se frem til at store dele af landet får store el-master som horisont.
Men det virker som om at politikkerne har taget en beslutning et uoplyst grundlag og med en meget begrænset tidshorisont.

SF holdning minder i høj grad om at i Vestjylland skæmmer master ikke så meget som andre steder. Men den holdning kan hurtigt blive til en murbrækker for at el-masterne ikke skæmmer nogle steder. Men hvorfor syntes man så i første omgang at master skæmmer?

  • 14
  • 1

Viking-link er på mange måder en lidt sjov konstruktion. Der er ingen tvivl om at en af grundene til, at den bliver bygget er, at Tyskerne gerne vil sælge vindmøllestrøm til Englænderne. Egenlig mangler de strømmen selv, men de kan ikke enes om at sende strømmen sydpå gennem deres eget land! De synes nemlig også at master skæmmer. På den anden side ville kablet blive både kortere og billigere hvis de sendte strømmen direkte til England i stedet for at føre den den store omvej gennem Danmark. (Vi tager os endda betalt for at Tyskere og Englændere forøger vores forsyningssikkerhed og at de formentlig ovenikøbet er med til at minske vores betaling for vindmøllestrøm.)

  • 11
  • 0

Uden at have sat mig ind i sagen, lugter det af at nogen høster en økonomisk eller politisk fordel af viking link... og derfor har lobby´et en dårlig løsning igennem. Råb bare konspirationsteori et par år indtil pengene er væk og detaljerne kommer frem ... :o)

  • 9
  • 1

Det er endnu sjovere!
Tysk & dansk kulstrøm er med de nuværende kvotepriser billigere end engelsk-produceret strøm. Englænderne har jo deres såkaldte "Carbon Floor", en afgift der "fylder op" til 18,5 £/t ifald kvoteprisen er lavere. Af samme grund udgør naturgas-CCGT stort set al fossil elproduktion i England. Dvs. eksport af kulstrøm til England vil være en god forretning - uden hvilken der IKKE vil være økonomi i Viking Link...

  • 9
  • 2

Nej, det er mere i retning af at det er centralregeringen i Berlin der driver vind- og solenergi frem. MEN det er delstaterne der skal miljøgodkende fx højspændingskabler. En rimelig linieføring kunne gå Nordsøen, Dortmund, Köln, Frankfurt, Stuttgart, München. Det giver miljøgodkendelser i 5-6 delstater. Prøv så lige at læse op på miljøgodkendelsen til Fermern Bælt. Gang med 6. Og det var så en linieføring.
Det er der simpelthen ingen der gider give sig i kast med.

  • 5
  • 0

Om højspændingsledninger: Jeg mindes, at salig Poul Henningsen, der var designer og forfatter (fadder til PH-lamperne) kaldte højspændingsledningerne (pr hukommelse) for smukke, fordi de tegnede rolige, bløde kurver gennem landskabet.
Om Viking Link, der forhåbentlig bliver droppet: Det er besynderligt, at der skulle være gevinst ved at forbinde Danmark og England med for 11 mia kr kobber, når man ved, at blæsten varierer næsten ens i vore lande, - så vi har overskud af vindmølleel ca. samtidig.
Dette ses tydeligt, når data for vind-el sammenlignes for de to lande. Se på REO.dk under Nyheder (10.11.2017).: "Skal Danmark anlægge et nyt kabel til England?"

  • 1
  • 2

Var til energikonference på uni i Esbjerg i går. Henrik Lund som er professor i energiplanlægning fra Alborg Universitet havde nogle overbevisende argumenter for at Viking Link ikke skal virkeliggøres. De forudsætninger der ligger som begrundelse for investeringen er tvivlsomme. Pengene kunne bruges bedre andre steder. Energiselskaberne løber jo ingen risiko, de vælter blot regningen over på forbrugerne og ønsker blot mere distribution af el.

  • 4
  • 0

Om Viking Link, der forhåbentlig bliver droppet: Det er besynderligt, at der skulle være gevinst ved at forbinde Danmark og England med for 11 mia kr kobber, når man ved, at blæsten varierer næsten ens i vore lande, - så vi har overskud af vindmølleel ca. samtidig.


Holger - hvis det er noget du ved, kunne du så ikke tage og dokumentere din påstand?

Indtil da vil jeg påstå at det er noget du IKKE ved, da det er velkendt at vejrsystemer der passerer England, typisk passerer Danmark, 1-2 dage senere.

I mellemtiden kan du studere dette øjebliksbillede fra Windy.com, som viser følgende vindhastigheder, 100 m over havet:

Horns Rev: 2,9 m/s (0% vindmølleeffekt)
Vesterhav Nord og Syd: 10,3 m/s (ca 85% effekt)
Anholt havmøllepark: 9,1 m/s (ca 75% effekt)
Rødsand 1 og 2: 4,4 m/s (5% effekt)
Kriegers Flak: 11,1 m/s (ca 90% effekt)
London Array - Norwich: 14-16 m/s (100 % effekt)
Den centrale del af den britiske østkyst: 8-10 m/s (65-85% effekt)
Alle hollandske og belgiske havmølleparker: 15-17 m/s (100% effekt)
Aberdeen bay: 1,1 m/s (0% effekt)
Dogger Banke: 1-3 m/s (0% effekt)
Samtlige svenske havmølleparker: 11-12 m/s (90-95% effekt)
Samtlige polske og baltiske havmølleparker: 12-16 m/s (100% effekt)

Bedøm selv om ikke det giver rigtig god mening at forbinde alle disse områder!

  • 7
  • 1

Bedøm selv om ikke det giver rigtig god mening at forbinde alle disse områder!


For at bedømme det, skal man som minimum kende prisen, Søren.
Ligesom det er ret væsentligt, at have en idé om hvad strøm fra andre energikilder koster, når alle forbindelserne 20-50 år ude i fremtiden er produktionsklare.
Det fremtidige politiske verdensbillede skal man også helst kunne forudse, så måske kunne man lige så godt sige:
"Bedøm selv om det giver mening, at lave så massive investeringer i et energisystem, der giver garanterede høje transportomkostninger, meget dårlig leveringsgaranti selv med stærkt fordyrende redundans og elendig sikkerhed ved politisk ustabilitet."

  • 2
  • 4

Englænderne har jo deres såkaldte "Carbon Floor", en afgift der "fylder op" til 18,5 £/t ifald kvoteprisen er lavere.


Det virker risikabelt at basere sådan en 50-års investering i milliardklassen på en politisk besluttet öknomisk situation og så oven i köbet lige för konsekvenserne af Brexit kommer.

I övrigt mener jeg at man burde man bruge HVDC på nyt 400 kV. Det ville göre det enklere at integrere anlägget med de 400 kV "EU-wide" "overlay" netvärk som "EU" planlägger engang i fremtiden.

  • 0
  • 1

Det forekommer mig grotesk, hvis man mener at „…. det i stigende omfang var uacceptabelt for den danske befolkning at se på højspændingsledninger....” mens det åbenbart er fuldt ud acceptabelt at man kan blive udsat for at skulle kigge på et hav af vindmøller. Trods alt ligger højspændignsledninger roligt i landet, mens vindmøller bestandigt er i bevægelse og larmer.

  • 2
  • 2

Det er da bare at "pynte" på et alt for stort energiforbrug at grave kablerne ned i jorden fremfor de synlige luftledninger.
Ofte når jeg ser på vores import/ eksport af el på denne side https://energinet.dk/energisystem_fullscreen er der ikke den store forskel, - Danmark er bare en 'gennemfartsvej', og nu vil de lave endnu flere 'motorveje'.
Læs denne, efter min mening virkelig gode, forklaring på hvad det egentlig er der sker i de der højspændingsledninger, hvad er det de "bærer", hvad svarer det til og hvilken forurening laver de, - en pixi-forklaring: https://feltmester.wordpress.com/skibe-con...

  • 0
  • 3

At påstå at højspændingsmaster med deres smukke ledningsførte kurver er grimme er ikke et spørgsmål smag eller behag. Det er simpelthen foragt for æstetik. Og hvordan kan man så afgøre det så skråsikkert?

Fordi rene matematiske kurver er` æstetiske! Per definition. En kæde der er hængt op mellem to punktet, hver i kædens endepunkter og som hænger i tyngdefeltet, er et kurvebilled af hyperbolsk cosinus. Som en elektrisk leder i højspændings master og kurve forløbet ses også på den store storebæltsbro (bærekablerne) samt den ny lillebæltsbro.

Hyperbolsk cosinus er givet ved eksponentialfunktionen: cosh(x) = ½(exp(x) + exp(-x))

Historien om de hyperbolske funktioner kan læses i følgende link:

https://www.maa.org/sites/default/files/32...

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 3