Grønt lys for at rive højhuse i Rødovre ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønt lys for at rive højhuse i Rødovre ned

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) har givet sit endelige stempel, så de to omstridte højhuse i Rødovre kan rives ned.

Går alt efter planen, bliver husene revet ned i starten af 2008, mens beboerne allerede skal genhuses fra august til december.

Fire ud af fem beboere har stemt for en nedrivning, som også boligselskabet AAB og Rødovre Kommune støtter.

De seneste undersøgelser foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Cowi viste ellers, at højhusene ikke var i fare for at styrte sammen, selv under en meget kraftig storm.

Men efter evakueringen af beboerne nytårsdag har frygten for et kollaps slået rod i beboerne og byens borgere.

Til gengæld viste undersøgelserne, at højhusene var i generel dårlig stand med revner i vægge, nedfaldne betonflager og rustpletter fra armeringen.

En renovering af bygningerne vil koste omkring 340 millioner kroner, og de penge kan lige så godt bruges på at bygge noget helt nyt, vurderer Eva Kjer Hansen over for Metroxpress.

Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S), vil til efteråret lægge en helt ny plan for området i håb om at private investorer vil købe grundene og bygge arkitektonisk interessante ejerboliger, andelsboliger og erhvervsejendomme i området.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten