Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel

Visualisering af den 35 meter høje ‘Thor 1’- gittermast, som Energinet planlægger at bruge både fra Idomlund til Endrup og videre fra Endrup til den dansk-tyske grænse. Illustration: Energinet

Vardes borgmester, Erik Buhl (V), følte sig sikker. Siden 2009 havde der stået i den såkaldte kabelhandlingsplan, at nye højspændingsledninger skulle graves ned. Så selv om statens energiselskab, Energi­net, skulle vælge at anlægge et gigantisk søkabel til England, ville de ikke komme til at skæmme det vest- og sønderjyske landskab.

»Jeg havde sådan glædet mig over, at jeg i min borgmestertid ikke skulle ud og kæmpe mod de her master,« siger Erik Buhl.

Men han tog fejl. Masterne kommer, for Kabelhandlingsplanen er ændret, og Energinet har søgt og fået godkendelse til Viking Link-projektet: et 770 kilometer langt jævnstrømskabel fra England til Danmark til en pris på omkring otte milliarder kroner.

Læs også: Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej

Projektet – hvis endelige investeringsbeslutning i sidste uge blev udsat – er blevet kritiseret for at være bygget på et usikkert samfundsøkonomisk grundlag, og selve forudsætningen for det grundlag var, at kabelstrategien blev ændret.

Energinet nåede at fjerne omkring 25 procent (753 km) af landets luftledninger, før et politisk flertal i 2016 droppede kabelhandlingsplanens mål. Kabellægningen er dog ikke færdig. Blandt andet er den delvise kabellægning af 400 kV-nettet genoptaget, og tre projekter påbegyndes i år. Samlet har kampen mod masterne kostet samfundet omkring 3,7 milliarder kroner, og investeringer på cirka 3,3 milliarder kroner er stadig planlagt. Mens de sidste milliarder bruges, skal nye master nu igen op. Omkring 500 af slagsen skal nemlig bære 400 kV-luftledninger hele vejen fra grænsen op til Idomlund på grund af det 770 km lange søkabel til England, Viking Link. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Læs også: Beslutning om Viking Link til England udskydes

Med sine 1.400 MW bliver der nemlig tale om den største enhed i det danske system. Derfor kræves en øget reservekapacitet i landet, og den skal to jyske 400 kV-forbindelser på i alt 170 km sørge for.

Med de daværende principper for udbygningen af transmissions­nettet ville dette smadre økonomien i projektet.

»Hvis det skulle bygges med kabler, ville det blive voldsomt dyrt,« siger Henrik Riis, områdeleder i Energinet.

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

Kabelhandlingsplanen, som trådte i kraft i 2009, havde som centralt princip, at nye 400 kV-forbindelser skulle søges kabellagt. Teknisk kan det også godt lade sig gøre på Viking Link-strækningerne i Jylland. Men ekstraregningen, som Energinet skønner til mellem tre og fire mia. kr., fordyrer projektet i en sådan en grad, at det samfundsøkonomiske regnestykke ikke længere gik op.

De to karakteristiske masterækker med højspændingsledninger over Lillebælt mellem Jylland og Fyn blev fjernet i løbet af sommeren og foråret 2014. Ledningerne blev erstattet af syv km søkabel og fem km landkabel. Pris: 409 millioner kroner. Illustration: Energinet

Energinet har også fået god erfaring med at lægge 400 kV-kabler i jorden. 1,6 milliarder kroner er nemlig sat af i forskønnelsesplanen til seks udvalgte strækninger. Indtil videre er 800 millioner brugt på tre. Lillebælt blev afsluttet i 2014, Aggersund året efter, og ved Vejle Ådal er man nær vejs ende efter en forsinkelse for to år siden. I alt havde man i 2017 fjernet 52 tracé-kilometer 400 kV-luftledning siden 2009.

De resterende tre projekter, der blev udskudt for at skaffe penge til solcelleaftalen i 2012, blev genoptaget, efter at Folketinget i 2016 ændrede kabelhandlingsplanen. Energinet starter dem derfor op igen i år.

Master er her ved at blive fjernet på en 6,5 km lang strækning gennem Vejle Ådal. Allerede i 2016 var de nye 400 kV-kabler lagt. Pris: 228 millioner kroner. Illustration: Energinet

Resten af kabelhandlingsplanen går til forbindelser med lavere spænding: 132 kV på Sjælland og 150 kV i det vestlige Danmark. Et udvalg undersøger netop nu, hvordan de sidste 2,5 milliarder kroner skal fordeles.

Kabelhandlingsplanen er dog skåret væsentligt ned fra den oprindelige ambition om at bruge over 20 milliarder kroner på at forskønne landet ved at fjerne elmaster og holde dem borte. I 2015 fik Energinet som led i den daværende regerings ‘Vækstplan 2015’ til opdrag at udarbejde »scenarier for en fokuseret kabelhandlings- og forskønnelsesplan for det eksisterende net med henblik på at identificere, hvilke investeringer der hensigtsmæssigt kan annulleres«.

Luftledninger en forudsætning

Det var således med udsigt til mulige nye principper for kabellægning, at Energinets bestyrelse i november 2015 godkendte Viking Link. Ud over søkablet indeholdt forbindelsen som nævnt to 400 kV-luftledninger på henholdsvis 75 og 95 kilometer.

Forudsætningen for godkendelsen og den medfølgende business ­case var en ændring af kabelhandlingsplanen, som Energinet omtalte således:

»Energinet.dk har startet en proces, der involverer interessenter og politikere forud for den politiske behandling af den igangsatte revurdering af de nuværende retningslinjer for kabellægning af transmissionsnettet. Formålet med processen er at opnå tilladelse til etablering af Vestkystforbindelsen og Endrup-Idomlund som luftledninger.«

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

I dag afviser projektleder Christian Jensen fra Energinet, at diskussionen om kabelhandlingsplanen hang direkte sammen med Viking Link.

»Debatten om luftledningerne startede ikke med Viking Link. Det var en helt anden politisk diskussion. På baggrund af den kørte vi videre med projektet, da vi kunne se, i hvilken retning det gik,« siger han.

Måneden efter godkendelsen, i december 2015, udgav Energinet principper for en ændret kabelhandlingsplan. Princip III blev valgt lidt under et år senere og vedtaget som en del af aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften af samtlige partier i Folketinget bortset fra Alternativet og Enhedslisten.

Som udgangspunkt skulle det eksisterende 132-150 kV-net nu bevares som luftledninger, mens »den fremtidige udbygning af eltransmissionsnettet ændres, så nye 400 kV-forbindelser etableres med luftledninger«.

Da Energinets investeringer finansieres over eltarifferne, ville det med en formulering fra PSO- aftalen give lavere tariffer og »dermed et større økonomisk råderum for den enkelte borger samt forbedret konkurrenceevne«.

Stor lokal modstand

Som illustreret ved utallige spørgsmål ved Energinets borgermøder, lokalpolitisk modstand i flere jyske kommuner og massiv aktivitet i Facebook-grupper som ‘Højspænding i jorden’ betyder ændringen af strategien og planerne om de nye master og luftledninger dog også meget andet for mange mennesker end ændrede eltariffer.

Lektor ved RUC og tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering Anders Larsen mener, at man har glemt dette i det store regnestykke bag Viking Link.

Med kabelhandlingsplanen valgte man at sætte pris på naturen og bruge penge på at fjerne noget, som folk syntes var grimt. Ifølge Anders Larsen mangler denne faktor i regnestykket bag Viking Link-projektet og de to jyske 400 kV-forbindelser.

»Der er nogle naturværdier, som mere eller mindre bliver tabt for evigt. Så man bør forholde sig til det og prøve at sætte pris på de værdier. Det kan man jo sagtens gøre,« siger Anders Larsen med en formulering, der dog ikke helt vinder genklang hos Energinets pressechef, Jesper Nørskov Rasmussen.

Ifølge ham er det svært at indregne forringelser for naturværdier, da man endnu ikke ved, præcis, hvor forbindelsen kan gå, ved udarbejdelse af business casen.

Hør mere om de nye højspændingsmaster i vores podcast Transformator

For national infrastruktur - AC - er det fornuftigt med luftledninger, som vist i sidekolonnen, men for HVDC er det forargeligt, at der ikke er krav om nedgravning.

  • 0
  • 1

Viking Link er en tabbe som ikke tar høyde for det uhvdc-nett som bør komme i nordsjøen. Tennet har planer om en enorm vindturbin-park på doggerbank med kunstige øyer som knutepunkt for et "hub and spoke-grid" som bør knytte sammen alle land rundt nordsjøen. England og Danmark burde knyttes sammen via "Energy Island" på doggerbank, da vil Viking Link vere overflødig og bortkastede penger

  • 2
  • 2

Steen Christensen, jeg tror ikke du har meget kendskab til det flade vestjylland, de her master vil totalt smadre vestkystens udseende, og ja du har ret, man kunne ligeså godt opstille vindmøller langts hele vestkysten, men det har der været massive protester i mod, hvorfor i alverden er det, at man nu tror, at det vil være anderledes med grimme skæmmende el-master?

Luftledninger er og bliver gammeldags, man må simpelthen betale hvad det koster, at grave dem ned, eller finde en anden løsning, eller slet ingen, længere er den ikke, vestjyderne vil ikke finde sig i det.

  • 3
  • 5

Jeg er lidt forvirret. I artiklen står:
Viking Link: Ud over søkablet indeholdt forbindelsen som nævnt to 400 kV-luftledninger på henholdsvis 75 og 95 kilometer.

Ifølge energinet.dk føres HVDC søkablet videre over land til den nuværende 400 kV station i Revsing nær Vejen.

Hvor kommer to 400 kV-luftledninger på henholdsvis 75 og 95 kilometer (=170 km) ind i billedet ?
Det har vel ikke noget med den "lilla" vestjyske forbindelse at gøre ? eller hvad ?

  • 0
  • 0