Grønt lys for DR i Ørestaden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønt lys for DR i Ørestaden

Sent tirsdag godkendte Danmarks Radios bestyrelse licitationen på den første fase af det kommende DR Byen i Ørestad Nord. Dermed kan DR's projektgruppe indlede forhandlinger med entreprenørerne.

Samtidig besluttede bestyrelsen, at den ikke vil udnytte den tilbagekøbsklausul på TV Byen og Radiohuset, der var tænkt som DR's kattelem, hvis budgettet for det store byggeri skred.

I alt indkom der 25 tilbud til licitationen, der var opdelt i fem storentrepriser, som blandt andet omfatter råhusarbejde, lukning og elarbejde. Summen af de laveste bud lød på 540 millioner kroner mod budgetteret 580 millioner.

Tidligst i midten af august regner DR med at skrive kontrakt på arbejdet, mens selve byggeriet ventes i værk efter nytår. Allerede for nogle uger siden markerede DR dog byggeriets start med et første spadestik samtidig med, at der opstod politisk røre om størrelsen af det samlede byggeri.

Danmarks Radio venter at flytte ind i DR Byen i 2006. Den samlede anlægssum er budgetteret til tre milliarder kroner, der hentes fra salget af TV Byen og Radiohuset samt et statsgaranteret lån.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først