Den grønne omstilling gør Englands-kabel til en endnu mere håbløs investering

Viking Link-projektet nødvendiggør en luftledning op gennem Jylland og til Tyskland i form af Vestkystforbindelsen og Endrup-Idomlund-forbindelsen. Illustration: Energinet.dk / C.F. Møller

Økonomien i Viking Link- kablet, der skal sende strøm til England, bliver endnu mere håbløs, end selv de mest pessimistiske prognoser forudser.

Sådan lyder vurderingen fra to forskere på Aalborg Universitet, Frede Hvelplund og Søren Djørup, når de skal kommentere nye prognoser for, hvor store indtægter prisforskellene mellem England og det europæiske kontinent kan generere.

Læs også: Nye tal underminerer Viking Link

Høje britiske elpriser udgør grundlaget for, at elproducenter på kontinentet kan sende strøm til England mod et gebyr til Energinet og den britiske partner National Grid.

Gevinster er nedjusteret til en tredjedel

Men værdien af de prisforskelle er skruet gevaldigt ned i den seneste udgave af samarbejdsorganisationens Entso-e’s prognoser. Heri er den såkaldte nutidsværdi af handelsgevinsten nedjusteret til maksimalt 9,3 mia. kr. Energinet opererer i sin business case fra 2015 med en tre gange så høj handels­gevinst på godt 30 mia. kr

Læs også: Energinet: Nej til Brexit-aftale ændrer ikke Viking Link-projekt

Ifølge Frede Hvelplund og Søren Djørup undervurderer både forretningsplanen og Entso-e den lokale integration af el og varme, som de selv forudser. Pointen med integrationen er blandt andet, at overskydende el, først og fremmest i kraftigt blæsevejr, skal bruges til at varme bygninger op.

»Først skal man finde den optimale lokale og regionale integra­tion af de fluktuerende energikilder. Først derefter skal vi regne behovet for nye transmissionssystemer ud. Det sker hverken hos Energinet eller Entso-e,« skriver de to i en e-mail.

Viking Link-projektet nødvendiggør en luftledning op gennem Jylland og til Tyskland i form af Vestkystforbindelsen og Endrup-Idomlund-forbindelsen. Budgettet for det samlede danske bidrag lyder på 11 milliarder kroner inklusive ledninger på land. Forbindelsen skal anlægges i samarbejde mellem Energinet og engelske National Grid. Selve Viking Link bliver 770 kilometer lang og skal gå mellem transformerstationen i Revsing og en transformerstation i Bicker Fen, Lincolnshire. Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren

Væsentligt større underskud

»De nye regnestykker fra Entso-e viser stærkt faldende flaskehalsindtægter, så der er meget, der taler for, at underskuddet ved at bygge Viking-kablet samfundsøkonomisk er væsentligt større, end hvad Entso-e’s nye beregninger kommer frem til,« tilføjer de.

Læs også: Den grønne omstilling gør Englands-kabel til en endnu mere håbløs investering

En analyse udført af konsulent­firmaet EA Energianalyse for Energi­net viste allerede i 2015, at der er omtrent fire gange så store gevinster for samfundet ved at etablere 4.000 MW-varmepumper i fjernvarmeværkerne og omkring 250 MW elpatroner på kraftværkerne som i at bygge Viking Link.

En tredje Aalborg-forsker, Brian Vad Mathiesen, fremhæver først og fremmest, at Viking Link ikke bidrager til den grønne omstilling. To notater fra hhv. Energinet selv og fra Energistyrelsen viser, at søkablet i grove træk hverken medfører højere eller lavere udslip af CO2 fra elproduktionen.

Viking Link vil ikke udfase kul

Brian Vad Mathiesen er dog yderst skeptisk over for de to beregninger, fordi han ikke mener, at de er udarbejdet med samme forudsætninger som den økonomiske business case.

»Det er greenwash, hvis nogen siger, at Viking Link medvirker til at udfase kul. Sandheden er, at danskerne skal betale for at transportere tysk kulstrøm til England,« siger Brian Vad Mathiesen, som i flere artikler og debatindlæg har forsøgt at stoppe anlægget af søkablet til England, netop fordi det ikke giver forbedringer for klimaet:

Læs også: Luftkabler er eneste løsning for omstridt el-forbindelse: Minister tilbyder at grave gamle kabler ned

»Vi må kræve, at nogen, der siger, at de gerne vil have grøn omstilling, genberegner business casen, inden vi plastrer hele strækningen fra Holstebro til Tønder til med 400 kV-kabler,« siger professoren.

Dermed henviser han til, hvad der i den brede befolkning har været mest debat om, nemlig den såkaldte Vestkystforbindelse: En forstærkning af det danske elnet, som Viking Link nødvendiggør, og som det ifølge Energinets tekniske undersøgelser ikke er muligt at grave ned. Derfor skal der 500 nye højspændingsmaster op i Vestjylland.

Varmepumpe er en bedre løsning

Ingeniøren blev opmærksom på Entso-e’s nye prognoser via et Linked-in opslag fra selvstændig konsulent Peter Børre Eriksen, som i mange år var leder af Energinets afdeling for system­analyse.

Også han påpeger anbefalingerne af at bruge overskydende og billig vindenergi i varmepumper, når det blæser:

»Alle taler om, at vi skal tænke på tværs af sektorerne. Når en tidligere undersøgelse har vist, at varmepumper i fjernvarmesystemet er en bedre løsning, så bør Energinet ikke begrænse sig til eltransmissions­løsninger, men gennemføre et ordentligt studie af en fjernvarme­løsning,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne artikkel tyder mest på "se hvad vi sagde for 4 år siden" og "I fik ikke ret" da beslutningen om viking link skulle træffes. Man bliver forvirret når BVM siger at der skal "transporteres kul-strøm fra Tyskland" når det er almindelig kendt, at der i Nordtyskland gennem mange år har været vanskeligt at afsætte vind- og solcelle-strøm på grund af overproduktion. (vindmøller har stået stille selv ved god vind)

Det fleksible forsyningsnet er en grundsten for den grønne energi, så byg det ny endelig stabilt. I USA er der set mange eksempler på "peak-shaving" hvor forbrugere ikke må bruge energi eller skal begrænse forbrug i flere timer om dagen for at undgå et black-out. Disse tilstande kan vi undgå ved at have et fleksibelt forsyningsnet med gode transmissionsforbindelser. Og byg så gerne varmepumper som kan udnytte den overskudsvarme der findes i industrien og andre steder. Alle tiltag der kan bremse al form for afbrænding bør fremmes. El-energi er jo den billigste måde at transportere energi på. Og den dag hvor vi kommer tæt på 2 mio. elbiler i DK, så skal forsyningsnettet være stabilt, og sikkert gøre brug af forbindelser til og fra udlandet.

  • 13
  • 2

Den 31. Marts kl.0900 (20 timer tidligere) leverede vores vindmøller 3.994 MWe og vores solceller 341 MWe. Til gengæld eksporterede vi 1.754 MWe til naboerne.

Og sådan er det hele vejen igennem - op og ned. Men det berettiger ikke brug af 14 mia. Kr. til et market med ringe prisdifferenser.

  • 9
  • 1

Debatten om udnbyttelse af vind- og solenergi og store elfordelingsnet er ikke plaget af den kendsgerning at store net ikke vil sikre en pålidelig elforsyning fra disse kilder. Adderer man vind+solenergi fra Polen, Tyskland, Frankrig og Spanien i 2019 finder man følgende: Middelværdi 33,2 GW

Per time Maks 85,3 GW Min 5,4 GW

Per dagsgennemsnit Maks 69,1 GW Min 13,3 GW

Per ugegennemsnit Maks 58,5 GW Min 21,5 GW

Per månedsgennemsnit Maks 44,2 GW Min 25,9 GW

Skal man på ferie i sin elbil, og skal vi være "fossilfrie" må man studere vejrudsigten omhyggeligt.

Elforbruget var til sammenligning i gennemsnit 156 GW varierende mellem 225 GW og 99 GW. Så spørgsmålet er uændret, hvor skal strømmen komme fra, når det ikke blæser og solen ikke skinner. Et stort europæisk net er helt oplagt ikke løsningen. Og tilmed skal vi som bekendt bruge meget mere strøm end nu, hvis vi skal være "fossilfrie".

Et lager til udglatning af vind+solstrømmen ville med et beregent lagringsab på 19% svarende til tallene fra Vianden i Luxemborg - Europa største pumpeværk med en kapacitet på 5 GWh - skulle have en lagerkapacitet på 18,6 TWh. 3700 gange det luxembourgske lager. Sættes et Tesla batteri elskværdigt til 100 kWh svarer 18,6 TWh til 186 millioner Tesla batterier at fordele på de pågældende landes ca. 200 millioner indbyggere.

Kompenserer europæerne for deres hastigt stigende gennemsnitsalder ved at gå i barndom og nægte at se virkeligheden i øjnene?

  • 2
  • 10

Kompenserer europæerne for deres hastigt stigende gennemsnitsalder ved at gå i barndom og nægte at se virkeligheden i øjnene?

Har Danmark og Tyskland med stor andel fornybar energi, en stabil strømforsyning? Danmark påstås å være helt i toppskiktet. Begge land vil stadig få en større andel fornybar energi. Tyskland faser ut atomkraft i løpet av 2022 og kullkraft er på full fart ned og gasskraftens andel stiger bare svakt. Enda så klarer man å ha stabil strømforsyning! Det vil nok gå bra i fremtiden også. Hydrogen vil forhåpentligvis overta biobrenselets plass i danske varmekraftverk. I Tyskland vil en bygge ut mer vind i nord og mer sol i sør. Hydrogen kan overta for naturgass og en må ha en stor andel gasskraftverk for til enhver tid opprettholde energibalansen. Vannkraft og pumpekraftverk vil også hjelpe på balansen.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten