Grønlandske bygder kæmper med affaldet

Hvis man bevæger sig ud i udkanten af de små, grønlandske bebyggelser i disse måneder, hvor temperaturen stiger, er der risiko for pludselig at blive konfronteret med en rådden stank.

Det er tegn på, at byens losseplads, dumpen, er nær. Her smider grønlænderne alt deres affald.

Det giver ikke kun problemer med det farlige affald, som siver ud fra dumpen.

Læs også: Sådan ser der ud på Grønlands lossepladser

»Det giver store hygiejniske problemer. Vi taler ikke om millioner, men milliarder af fluer, der også flyver ind i byerne,« siger Rasmus Eisted. Han har netop forsvaret sin pd.d.-afhand- ling, der kortlæggger det grønlandske affald og miljøpåvirkningerne fra det.

Den beskæftiger sig ikke med de sundhedsmæssige konsekvenser af den dårlige hygiejne. Det vil kræve en ny afhandling, mener Rasmus Eisted. Men der skal ingen afhandling til at konkludere, at der er problemer, mener han.

Mus, ravne, ræve og fluer

»Jeg har selv boet nær en dump, og jeg havde store problemer med mus. Jeg har også set mellem 500 og 1.000 mus pile væk fra ét sted, hvor de var samlet på en dump,« fortæller han.

Der er heldigvis ikke rotter i Grønland. Men mus, ravne, ræve og fluer hærger lossepladserne.

Husholdningsaffaldet indeholder ifølge afhandlingen flere madrester end i Danmark. Desuden er det ikke usædvanligt at se for eksempel døde slædehunde smidt på dumpen.

For at holde de hygiejniske problemer i skak, brænder grønlænderne uden for de største byer oftest affaldet af ved at hælde petroleum over og sætte en tændstik til. Ifølge seniorforsker Gert Asmund fra Danmarks Miljøundersøgelser er det næsten den værste løsning for miljøet.

»Når det brænder så dårligt, kan man lige så godt lade være,« siger han.

Problemet ved åben ukontrolleret forbrænding er, at adskillige stoffer, der indeholder chlor, danner dioxin under en forbrænding ved så lave temperaturer.

Gert Asmund har selv besøgt en bygd med 100 indbyggere, hvor dumpen med hans egne ord 'lignede noget fra en millionby'.

Forbrændingsovne fungerer sjældent

Cirka halvdelen af de mindre, grønlandske byer og bygder har fået små forbrændingsovne til at brænde affaldet af. Men kun få af dem fungerer, fortæller Rasmus Eisted.

Ifølge projektkonsulent Zenica Gosvig Larsen fra De Grønlandske Kommuners Landsforening afhænger det meget af de personer i bygder ne, der skal passe ovnene. Nogle steder er de aldrig kommet til at fungere. Andre steder er det vanskeligt at få reservedele frem til.

Landslæge Flemming Kleist Stenz vurderer, at dumpene ikke udgør en risiko for epidemier i Grønland.

Derimod kan der være akutte gener ved afbrændingen. For eksempel har Rasmus Eisted prøvet at blive ringet op af en fortvivlet nabo til en dump, hvor der blev afbrændt affald. Familien klagede over hovedpine på grund af røgen.