Grønlandsk kæmpesø tømt for 12 millioner kubikmeter vand

Illustration: Jørgen Larsen

Turistbussernes vej til en kæmpesø ved Søndre Strømfjord i Grønland er fyldt med kæmpemæssige isstykker, efter at søen tømte sig selv for 12 millioner kubikmeter vand.

Vandmængden svarer til 100.000 danske parcelhuses årlige vandforbrug, og i løbet af kun 12 timer forsvandt vandet fra søen, fortæller direktør i Kangerlussuaq Tourism, Jørgen Larsen.

I år 2000 blev der bygget en vej ud til søen, og dagligt kører turistbusser ud til indlandsisen ad denne rute, men ingen mennesker kom noget til ved naturhændelsen.

Ismassiver omkring søen ved Søndre Strømfjord blev løftet af smeltevandet, der trykkede sig ud under isen. Billedet her er taget en måned før, søen tømte sig selv. (Foto: Jørgen Larsen). Illustration: Jørgen Larsen.

Ifølge Jørgen Larsen er der ingen umiddelbar sammenhæng med global opvarmning, da søen tømmer sig selv cirka hvert tiende år, og nyt smeltevand fra den omkringliggende is løber allerede ned i søen.

Søen er blot en ud af mange kæmpesøer langs indlandsisen, der opfører sig på samme måde, fordi smeltevand hele tiden løber til.

Tømningen af søen sker, fordi vandet er spærret inde af is, og når vandmængden bliver for stor, løfter vandpresset den omkringliggende is, mens vandet presses ud.

»Vi havde en anelse om, at det snart var oppe over, men det kom alligevel som en overraskelse, at det allerede skete nu,« siger Jørgen Larsen.

Hændelsen fik vandet i søen til at falde med 36 meter, og i Søndre Strømfjord - 35 kilometer fra søen - steg vandet i elvene med tre meter, mens bræmmer af isblokke blev aflejret på bredder og i elv-delta, skriver Danmarks Radio.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo muligt, med den hast, der er på nedsmeltningen, at det ikke varer 10 år inden næste tømning - men der er da i hvert fald nogle år inden næste gang, hvor de geniale danske ingeniører - og hvem de ellers skal have til at hjælpe sig - står parat til at bruge alt det gode vand til noget samfundsmæssigt nyttigt. Med venlig hilsen Paul Hegedahl

  • 0
  • 0

Et overslag Vandmængde: V=1210^6 m^3 ~ m=1210^9 kg Faldhøjde: h~36 m Energiindhold E=mgh~410^12 J Tid t=10 år ~ 31010^6 s Effekt N=E/t ~ 10*10^3 W ~ 10 kW hele tiden.

Men som døgnregulering af anden VE kan et anlæg prestere 40 MW, og elvene nedenfor tar jo vand for det, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Kunne have været fascinerende at se.. Var selve ude på den guidede ttur til indlandsisen, hvor man kommer forbi søen, for ~1½ år siden.. Der var den frosset og vi var ude at gå på den.. Den var ellers stor :)

  • 0
  • 0

Et overslag Vandmængde: V=1210^6 m^3 ~ m=1210^9 kg Faldhøjde: h~36 m Energiindhold E=mgh~410^12 J Tid t=10 år ~ 31010^6 s Effekt N=E/t ~ 10*10^3 W ~ 10 kW hele tiden.

Men som døgnregulering af anden VE kan et anlæg prestere 40 MW, og elvene nedenfor tar jo vand for det, hilser Tyge

Tyge, du tager vist ikke højde for at varierer fra 36 m til 0 m?

  • 0
  • 0

Kun hvis man tømmer søen falder faldhøjden 36 m, og det vil man ikke gøre, hvis man anlægger et vandkraftværk, tænk på Tange. Eftersom søen ligger 35 km fra havet, kan der findes både mere eller mindre fald til rådighed for vandkraft.

Det interessante er at infrastrukturen på Grønland klarer den vandmængde, som skulle være en katastrofe andre steder.

I en anden tråd tror man, at en sø er cylindrisk med max dybde overalt. Det er nok heller ikke tilfældet med denne sø, men en overflade på 3 km^2 giver en vis magasinvolumen for korttidslagring.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Samme fænomen er også kendt fra Norge ved Hardangerjøkulen, Demmevatnet og Simadalen, som blev udsat for store ødelæggelser hver gang dette jøkulhlaup skete. Fra 1896 startede man med at sprænge en 370 m lang afvandingstunnel og Demmevasshytta blev bygget til anlægsarbejderne. Læs mere her:

http://www.nve.no/modules/module_109/publi...

og

http://www.turistforeningen.no/files/DNT-O...

Mvh. Viggo

  • 0
  • 0

Det lyder, som om man i Norge udnytter dette naturfænomen til at skabe energi? Kan man gøre det samme i Grønland. De skal jo bruge en del energi til den fremtidige minedrift, man håber på - og så kan vandet måske ledes hen til rør, hvorfra det kan tappes til anden brug?? Med venlig hilsen Paul Hegedahl

  • 0
  • 0

"dette jøkulhlaup", som Viggo kort beskriver udnyttes ikke i energiproduktionen, tværtimod må man bygge en tunnel for at opnå en jævnere vandstrøm. Et kraftværk, som kun drives en dag i løbet af 10 år, kan ikke tilpasses menneskenes behov i dag.

Men man skal måske lade være med at bygge kraftværk og overlade naturfenomenet til turistnæringen?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Tyge, tak for din tålmodighed med at forklare, om der var noget i ideen eller ej. Det var der så ikke, men det kan da være man i fællesskab en dag falder over en spændende mulighed, som måske af en eller anden årsag har været upåagtet. Med venlig hilsen Paul Hegedahl

  • 0
  • 0

Tak for det dette indlæg. Og som tidlige slædehundefører i området en kortere tid - respekt for denne enestående natur, der ikke kan beskrives eller "naglebeskures" på afstand, hvor verdens største aktive bræ, af og til brækker iskolodser af på 200 - 300 meters længde (søsættes" når lavvande til sidst ikke kan holde isen - der så lige pludselig knækker et stykke af. Til sammenligning med en tur ved en Dansk strand med lidt isbrydning i fodhøjde - tårner isbrydningerne sig op i 2 - 3 meters højde i ½ - 1 meters tykkelse og svær at finde en vej ind på "land" ...og så er der lige 20 - 30 graders kulde. Tænk lidt på det - når der skal laves noget !!! Mvh. Arne Kruse Nielsen

  • 0
  • 0

Inde ved Indlandsisen oppe i Disco Bugt ligger søen Tininnilik. Da den sidst tømte sig i september 2003 løb der mellem 2 og 3 milliarder kubikmeter vand ud. Søen er ca 6 kilometer på hver led, og vandstanden faldt 90 meter ved udtømningen. Læs om Tininnilik på adressen www.sydforisfjorden.dk

Med venlig hilsen Frank Nielsen

  • 0
  • 0

Det lyder, som om man i Norge udnytter dette naturfænomen til at skabe energi? Kan man gøre det samme i Grønland. De skal jo bruge en del energi til den fremtidige minedrift, man håber på - og så kan vandet måske ledes hen til rør, hvorfra det kan tappes til anden brug?? Med venlig hilsen Paul Hegedahl

Nu skal man lige huske på at der i Grønland er afstande som kan være ualmindelig svær at håndtere, du fører ikke bare lige strømkabler over fjordene, der er langt fra Kangerlussuaq til andre byer, der er vel 200km til nærmeste by (Sisimiut) og derfra er der også langt til andre byer. Så selvom der måske kan bygges et anlæg ved sådan en sø, så vil der skulle bruges mange ressourcer på anlæggelsen, og så begynder det økonomiske spørgsmål at spilde en væsentlig rolle.

Man har i Sydgrønland bygget et vandkraftværk ved Qorlortorsuuaq og trukket kabler derfra og til Qaqortoq og Narsaq, det jeg lige kan finde af kilder, så har det projekt kostet omkring 220mio kr (sikkert mere, det var budgettet) for at levere strøm til 5000 indbyggere.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bygge en dæmning ved disse søer, det ser jo ud til at deter bjergkæder hvorimellem at man kan bygge dem, og ja det er jo hele verdens problem dette her at have stiger så der må jo sagtens kunne samles sammen til at holde vandet der hvor det nu engang ligge ja blot som is og gør vi det kan vandet i den opdæmmede sø foran isen vel gså bedre bære isen så den ikke brækker af og vælter ud i søen så nedsmeltninger speedes op. Måske vandet i søen kan sendes tilbage hen over isen vis Snekanoner men kun lige så meget, så at vandet ikke stiger for meget i søerne, vandet skal lige akkurat stå så højt at det bærer isen, har vi så ikke stoppet denne nedsmeltning, blot en tanke herfra, skyd løs på den så at vi kan komme tættere på om dette er en gangbar ide, tænk positivt tænk på hvad hvert enkelt land skal bruge for at kystsikre deres egne interesser, det blir dyrt meget dyrt, men ja hvis vi gør som ovenfor beskrevet så beholder vi vandet der hvor det er, man kunne evt. også tage dette rene overflade vand og fylde på store tankskibe og så lade det fragte ud i verdene hvor vi så kan stoppe med at pumpe undergrundsvand op som så igen bliver til havstandsstigning, nej lad det blive dernede og lad os så bruge denne nedsmeltning til noget positivt. lad evt. som allerede beskrevet vandet strømme igennem nogle turbiner inden det havner i tankskibene ude ved kysten.

Blot nogle tanker herfra mvh Jan S

  • 0
  • 0

Tak til Simon Nielsen og Thomas Rasmussen for forståelige informationer og for bekræftelse af, at tankerne ikke er virkelighedsfjerne. Og tak til Jan S for tanker, som sikkert også vil kunne lade sig gøre, hvis man tænker uden for boksen og ligningerne. Med venlig hilsen Paul Hegedahl

  • 0
  • 0

For artiklen burde der indhentes faktuelle oplysninger, selv fotoet er forkert,- er ikke en måned gammelt for søen, men et foto taget efter at søen er drænet. Jo udstrømmet vandmængde er beregnet 12 mio m3. Utopi at tænke sig et vandkraftværk på stedet, eller ved Kangerlussuuaq. Utopi at tænke sig et aluminiumssmelteværk på stedet eller på baggrund af den alt for lille vandmængde til elproduktionen. Utopi at andre komme med vilde forslag til alskens muligheder, tænk dok på logistiken, frosten og ikke mindst på rentabiliteten. Tilbage er at opdyrke det enestående potentiale for turismen ved Israndsområdet ved Kangerlusuaq.

  • 0
  • 0

Paul, hvis man tænker uden for boksen og ligningerne, kan alting lade sig gøre.

Et reelt eks: Gudenåen transporterer 36 m^3/s vand. Det blir 10000 millioner m^3 på 10 år, dvs. næsten 1000 gange mere end mængden på Grønland.

Fritz har helt ret i at (alt) andet end turisme er en utopi med 12 mio m^3 på 10 år, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Utopi at tænke sig et vandkraftværk på stedet, eller ved Kangerlussuuaq. Utopi at tænke sig et aluminiumssmelteværk på stedet eller på baggrund af den alt for lille vandmængde til elproduktionen.

Det er meget muligt det er Utopi nu skal der tages højde for den mængde af vand der i forvejen smelter fra indlandsisen og løber ud der er tale om en ikke uanselig mængde vand

samt det faktum at der er et firma der har søgt om tilladelse til at bygge et aluminiumsværft på Grønland hos Grønlandshjemmestyre. Et af de steder der har været mest snak om at placere et sådanne i den grønlandske presse har været ved Kangerlussuaq så det må kunne lade sig gøre at opføre det der på baggrund af den mængde vand der strømmer der til daglig.

  • 0
  • 0

Utopi: Ordet er brugt første gang i 1516 som titel på Thomas Mores samfundskritiske bog, Utopia, der beskrev et idealsamfund. Ludvig Holberg havde uden tvivl dette værk i tankerne, da han skrev romanen Niels Klims underjordiske Rejse (1741), hvor landet "Potu" (stavet bagfra er hentydningen til utopi/Utopia tydelig) optræder som idealsamfundet. Begrebet bruges sædvanligvis i sammenhængen om "det perfekte", ofte i politik - utopisk er således et grundlæggende positivt begreb, omend det til tider også bruges i en lettere nedsættende betydning, fx. "hans ideer er utopiske", forstået som at "hans ideer er naive/uigennemtænkte". Utopi betegner også en genre for en bestemt variant af værker inden for science fiction. Det modsatte af utopi er her dystopi. Den dystopiske roman beskriver en mareridtsagtig verden. George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre nye verden er eksempler på sådanne. Dystopi er altså antonym i forhold til utopi. Og hvordan skal vi så forstå det i denne diskussion? Og så må jeg jo give den kloge Tyge ret i, at tænker man uden for boksen og ligningerne kan alt lade sig gøre. Og således kommer vi så nærmere Utopia. Med venlig hilsen Paul Hegedahl

  • 0
  • 0

Når jeg nu har tilladt mig at deltage på Ingeniørens blogs, må jeg jo erkende, at jeg ikke er ingeniør - langr fra. Men, det er nok tydeligt fremgået. Ej heller har jeg - i relation til denne tråd - været på Grønland. Derfor stiller jeg spørgsmål og lytter meget opmærksomt til de, der både er ingeniører og har arbejdet på Grønland og således ved, hvad de taler om. Ligeledes lytter jeg meget gerne til de, der tør stille nogle spørgsmål til de virkelige eksperter - med håb om at blive mødt med forklaringer som Simon Nielsens og Thomas Rasmussens. Så bliver man om ikke klogere så mere oplyst om muligheder og problemer. Spørgsmål er netop som Tyge siger: Tanker uden beregninger. De stilles for at få mere viden - ikke for at komme med utopiske eller dystopiske løsninger. Med venlig hilsen Paul Hegedahl

  • 0
  • 0

Paul, tak for dine beskrivninger af begreberne.

En nutidig dystopi finder du i: Harry Martinsson: "Aniara".

At denne debat blev så lang, kan bero på, at jeg aldrig fik at vide, hvad du forstod om Grønland og vandkraft. Kun at du ikke forstod. For de fleste (ing) vil en oplysning om 10 kW effekt på Grønland opfattes som en utopi i energisammenhæng.

"Og således kommer vi så nærmere Utopia." I tanken ja, men i virkeligheden ikke. Der befinder vi os vel nærmest på "Aniara". Og fortsætter intensivt våre debatter!

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Nej der er ikke planer for, og vil ikke blive bygget et aluminiumssmelteværk ved Kangerlussuaq, og da slet ikke med vandkraftværk ved Indlandsisen og en frossen fjord seks måneder om året. Det er andre placeringer der sonderes for, og hvor logistikken er "passende" for en investering på 10-12 mia kroner og med en retabilitetshorisont på 40 år. Hvad angår vand til elproduktionen, duer det slet ikke med den sjat der kan leveres fra Israndssøen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten