Nu er jeg fuldstændig rolig: Drill baby, DRILL
"I vores skal der være to shear rams, der kan skære igennem, hvis én helt usandsynligt ikke fungerer,« siger Jørn Skov Nielsen."
Læs her hvor nemt det er: http://ing.dk/artikel/109871-saadan-blaest...
Sikkerheden ved det skotske selskab Cairns borearbejde i Diskobugten i Nordvestgrønland bliver helt i top, beroliger det grønlandske Råstofdirektorat.
Dermed imødegår direktoratet den polemik, som er fulgt i kølvandet på forureningskatastrofen i Den Mexicanske Golf, og hvor kritikere har påpeget, at Grønland slet ikke er rustet til en potentiel oliekatastrofe a la den, som BP kæmper med i øjeblikket.
»Der er en verden til forskel på sikkerheden rundt omkring i verden. En lang række af de krav vi stiller til udstyret er anderledes og markant højere end dem, man stiller i Den Mexicanske Golf,« siger direktøren for Råstofdirektoratet, Jørn Skov Nielsen.
Tilladelsen som Cairn har fået - et dokument på omkring 2.000 sider - er endnu ikke offentliggjort. Det har medført kritik, fordi tilladelsen indeholder de tekniske sikkerhedskrav til det skotske olieselskab.
Som minimum benyttes de norske Norsok-regler ved Cairns boringer. Men derudover er der tilføjet specielle krav, lyder det fra Jørn Skov Nielsen:
»Inden de går i gang, kræver vi, at der en laves mekanisk test af blowout-preventeren for at sikre, at den kan skære. Før har man ikke testet, at den kan skære igennem,« siger Jørn Skov Nielsen.
Netop blowout-preventeren, eller BOP'en, svigtede ved BP's dybhavsboring i Den Mexicanske Golf. Da boreriggen Deepwater Horizon brød i brand og sank, var mandskabet hverken under eller efter ulykken i stand til at klippe det borerør og den borestreng over, som gik igennem BOP'en.
Præcis hvorfor vides ikke, men fejlen betød, at mandskabet ikke kunne lukke brønden. Derfor vil Råstofdirektoratet stille krav om, at Cairn Energy benytter en BOP med to shear-rams eller forvoksede pladesakse.
Det er den sidste del af sikkerhedssystemet - eller nødløsningen - som klipper borerør og borestreng over i tilfælde af en blowout, som ikke kan forhindres på anden facon.
»I Den Mexicanske Golf havde de kun en shear ram. Der var ikke noget at falde tilbage på. I vores skal der være to shear rams, der kan skære igennem, hvis én helt usandsynligt ikke fungerer,« siger Jørn Skov Nielsen.
Derudover vil der være krav om, at BOP'en kan aktiveres fjernbetjent og på farten, hvis boreriggen evakueres.
Det kan for eksempel ske ved hjælp af et akustisk system, der kan sænkes i vandet fra en redningsbåd. Systemet sender gennem vandet et signal ned til BOP'en om, at den skal lukke.
I tilfælde af isbjerge, som ikke kan bugseres eller skubbes væk, skal boreriggen frakobles bop'en og sejle væk.
»Hvis du ikke kan få isbjerget væk, så skal du koble boreskibet fra. Det gør man også i Canada, og det skal man også hos os,« siger Jørn Skov Nielsen.
Men hvad hvis et isbjerg under vandet, river BOP'en af?
»Det er meget meget usandsynligt, at nogen isbjerge kan række så langt ned, men hvis BOP'en helt usandsynligt rives væk, er der en prop nede i hullet, der ikke kan rives væk. 10-11 timer fra et isbjerg kan være i nærheden af riggen, skal proppen sættes,« siger Jørn Skov Nielsen.
Derudover skal der altid være et andet boreskib i eller en borerig i nærheden, i tilfælde af at der skal bores en aflastningsbrønd.
Råstofdirektoratet oplyser, at dokumentet med Cairns tilladelse, hvor de samlede krav fremgår, vil være tilgængeligt inden for højst ti dage.
Borearbejdet forventes at gå i gang inden juli.
Nu er jeg fuldstændig rolig: Drill baby, DRILL
"I vores skal der være to shear rams, der kan skære igennem, hvis én helt usandsynligt ikke fungerer,« siger Jørn Skov Nielsen."
Læs her hvor nemt det er: http://ing.dk/artikel/109871-saadan-blaest...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard