Grønlands guld og diamanter ryger i udlandets lommer

Siden 2005 har geologer fundet mere end 700 diamanter i området ved Garnet Lake på Grønlands vestkyst. En lovende forekomst, som mange spår til at blive en særdeles værdifuld minedrift i løbet af få år.

Men hvis det viser sig at fjeldet ved Garnet Lake rummer kæmpediamanter i hobetal, er det canadierne bag mineselskabet Hudson Resources - og ikke Grønland - der scorer den helt store gevinst.

Hudson Resources har nemlig rettighederne til området, og i Grønland vil politikerne ikke lægge royalties på diamenter eller andre værdifulde mineraler. Ganske enkelt fordi, det vil skræmme internationale selskaber væk, hvis Grønland - og dermed også Danmark - opkræver en del af værdien.

»Vi vil selvfølgelig gerne have så meget som muligt ud af samfundets fællesejede ressource i undergrunden, men vi skal samtidig være konkurrencedygtige internationalt. Vi risikerer at bremse hele mineerhvervet, hvis vi på nuværende tidspunkt lægger en ekstra royalty på mineralerne,« siger direktør for Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen.

I alt er 27 selskaber på nuværende tidspunkt i gang med at efterforske 68 grønlandske områder for diamanter, guld, platin og en masse andre mineraler. Hvis projekterne bliver til miner, kan selskaberne således nøjes med at betale 37 procent af overskudet i selskabs- og udbytteskat - præcis som f.eks. fiskeproducenten og dagligvarebutikken betaler.

Dermed slipper mineselskaberne væsentlig billigere end olieselskaberne, der skal betale 50 til 58 pct. af overskudet til Grønlands hjemmestyre og den danske stat.

Ud over selskabs- og udbytteskat skal olieselskaberne bl.a. af med en ekstra overskudsroyalty, som er en stigende procentdel jo større overskudet er.

Minedrift giver flere arbejdspladser

Jørn Skov Nielsen understreger, at Grønland har stor gavn af at få etableret minedrift som erhverv - også selvom royalties eller ekstraafgifter ikke flyder direkte i samfundskassen.

Arbejdspladser, højere levestandard, indkomstskatter, følgeindustri og ikke mindst selskabs- og udbytteskatterne er, ifølge Jørn Skov Nielsen, gode argumenter for at invitere internationale mineselskaber til Grønland for at udvinde undergrundens værdier.

»Vi gør alt, hvad vi kan, for at få mineselskaberne her til Grønland. Faktisk bruger vi 15-19 millioner kr. om året på geologiske undersøgelser for at kunne markedsføre undergrundens potentiale,« forklarer Jørn Skov Nielsen.

Det er en benchmarkanalyse fra konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers, der ligger bag beslutningen om at droppe royalties på mineraler.

Benchmarkanalysen kortlægger, hvad minelande som Canada, Argentina, Sverige og Sydafrika kræver i samlet government-take, der både dækker selskabsskat, royalties og andre afgiftsformer.

»Hovedparten af dem, vi sammenligner os med, ligger lige over eller lige under vores 37 pct. Desuden skal man huske på, at det samlede omkostningsniveau ligger højt, hvis et selskab skal etablere en mine i Grønland. Mineralforekomsterne ligger meget isoleret, og vores infrastruktur er meget begrænset. Derfor ligger vi i virkeligheden højere end sammenligningen viser,« siger Jørn Skov Nielsen.

Han tilføjer, at Grønland stadig kun har to eksisterende miner, hvilket øger usikkerheden på de grønlandske projekter.

Økonomer: Strategien er fornuftig

Centerleder på Copenhagen Business School Lise Lyck mener, at Grønland gør klogt i at forære mineraler væk for at styrke erhvervet.

»Det er incitamentspolitik. Selskaberne har ikke ligefrem stået i kø for at åbne miner i Grønland, og derfor må man gøre vilkårene attraktive, hvis man vil trække mineselskaberne til vanskelige områder,« siger Lise Lyck.

Hun understreger, at det er afgørende for Grønlands økonomi at få minedrift etableret som erhverv. Ikke mindst, hvis det skal være realistisk at gøre Grønland selvstændigt.

»Grønlands økonomi er ekstremt afhængig af fiskeri-bloktilskud fra Danmark. Derfor har man brug for flere ben at stå på,« siger Lise Lyck.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Martin Paldam, er overbevist om, at Grønland vil få stor gevinst af minedriften, hvis den for alvor kommer i gang. Først i form af arbejdspladser, anlægsaktiviteter og følgeindustri. Og sidenhen også i form af de royalties, som man ikke kan tillade sig at opkræve på nuværende tidspunkt.

»Der er enormt mange udgifter i forbindelse med at finde ressourcen og etablere minedrift. Men på et eller andet tidspunkt kører produktionen med stabilt overskud, og hvis det sker, skal Grønland nok sørge for at få del i det overskud. Det kan måske virke umoralsk at lave skat med tilbagevirkende kraft, men det har alle andre stater gjort. Og det vil først ske, når overskudet er så stort, at ingen føler sig snydt,« siger Martin Paldam.

Jørn Skov Nielsen, direktør for Råstofdirektoratet, lægger da heller ikke skjul på, at man fra politisk side på sigt gerne vil lægge royalties på mineralerne. Han afviser, at det vil gælde for de selskaber, der allerede har efterforskningslicenser, men hvis først minerne kommer, kan royalties indføres på næste generation af efterforskningsaftaler.

»De første selskaber tager en stor chance i Grønland. Derfor skal gevinsten også være tilsvarende stor. Men når forekomsterne bliver bedre dokumeneteret bliver risikoen mindre, og så er det da slet ikke urealistisk, at vi kan indføre en form for overskudsroyalty,« siger Jørn Skov Nielsen, der tror på, at minegennembrudet er tæt på.

»På baggrund af efterforskningsprojekterne er der grund til at tro, at Grønland får fem nye miner i løbet af de næste fire-fem år,« siger han.