Grønlands første brintanlæg skal være dieselgeneratorernes gravsten

I Nuuk findes uudnyttet kapacitet på vandkraftværket, mens de små bygder på Grønland får deres energiforsyning fra små dieselanlæg. Det vil det grønlandske elselskab, Nukissiorfiit, gøre noget ved.

Elselskabet åbnede i mandags Grønlands første brintanlæg, der skal bruges til at teste mulighederne for at bruge brint til elforsyning i Grønland. Målet med testanlæget er at udnytte landets vandkrat endnu bedre ved hjælp af brint, så de kan lagre energien.

Energiselskabet håber, at de i fremtiden kan udskifte bygdernes forbrug af dieselolie med brint.

»På sigt kan det blive muligt for Nukissiorfiit helt at udgå anvendelse af diesel til el- og varmeproduktion,« sagde energidirektør Svend Hardenberg i sin tale ved indvielsen.

I talen kom han også ind på, at der måske kunne være indtjeningsmuligheder for Grønland, hvis testanlægget kan give dem de rigtige erfaringer med produktion, transport og brug af brint. Derfor valgte han at lade sin 3-årige søn symbolsk åbne brintanlægget.

»Han repræsenterer om nogen de kommende generationer, som med stor sandsynlighed vil bruge brint på mere kommerciel basis. Med de betydelige vandkraftpotentialer landet rummer, kan eksport af brint også være en mulighed i fremtiden,« sagde energidirektør Svend Hardenberg i sin tale.

Men i første omgang er det Grønland selv, der skal blive bedre til at udnytte de vedvarende energikilder. Lige nu kommer 60 procent af den grønlandske elforsyning fra vankraft, og det bliver også vankraft, der skal forsyne brintanlægget med energi.

Elektriciteten til den alkaliske elektrolyse, der skal spalte vandet til brint og ilt, kommer nemlig fra vandkraftværket i Nuuk. Brinten kan senere afbrændes og dermed bruges til at lave ny elektricitet, så man på den måde kan lagre energien fra vandkraftværkerne til for eksempel om vinteren, hvor det grønlandske energiforbrug er meget højere end om sommeren.

Brintanlægget kan producere 19,4 kubikmeter brint i timen samt lagre 185 kubikmeter brint ved et tryk på 12 bar.

Derefter vil brinten enten blive brugt til at lave elektricitet, der sendes ud i det grønlandske elnet, eller også vil brinten blive sendt på flasker i komprimeringsanlægget, der kan komprimere 12 kubikmeter brint i timen. Flaskerne kan derefter sendes ud til bygderne, som så på sigt skal udskifte diesel med brintflasker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...fra vandkraftværk til forbrugeren synes mig lidt for lav, er det ikke lidt Storm P.-agtigt ? På et eller andet tidspunkt må transportomkostningerne for brintflaskerne opveje en lednings forbindelse...

  • 0
  • 0

og alle brint flakserne blive så tranporteret med diesel skibe og lastbiler :-)

  • 0
  • 0

...fra vandkraftværk til forbrugeren synes mig lidt for lav, er det ikke lidt Storm P.-agtigt ? På et eller andet tidspunkt må transportomkostningerne for brintflaskerne opveje en lednings forbindelse...

Tror jeg ikke, der er meget langt mellem beboelserne i Grønland så det vil være meget dyrt at bygge brint-ledninger tværs over fjelde mm... Fjordene er for dybe og risikable at trække brint-ledninger under (der flyder nogle ret store isterninger rundt). Desuden er der i forvejen et fungerende distributionsnet m. skib rundt til bygderne der idag sejler ud fra Nuuk (da der her er atlant-havn).

  • 0
  • 0

og alle brint flakserne blive så tranporteret med diesel skibe og lastbiler :-)

Ja, ligesom olien til bygderne bliver transporteret med diesel drevet skib (lastbiler er der så ikke så mange af... der er ingen veje mellem Nuuk og bygderne, eller andre byer for den sags skyld)

  • 0
  • 0

Jeg er godt klar over de lange afstande og jeg har ingen mulighed for at bedømme omkostningerne. Derudover tænker jeg på en HVDC forbindelse (...som må være noget billigere end en AC forbindelse... ?) og ikke en brintledning (!), det ville bare være mere Storm P.

  • 0
  • 0

Derefter vil brinten enten blive brugt til at lave elektricitet, der sendes ud i det grønlandske elnet...

vand -> elnet -> brint -> elnet?

  • 0
  • 0

[quote]Derefter vil brinten enten blive brugt til at lave elektricitet, der sendes ud i det grønlandske elnet...

vand -> elnet -> brint -> elnet?[/quote]

Siden Grønland ikke har et landsdækkende (hmm, er Grønland et land?) elnet, så virker det ganske logisk.

  • 0
  • 0

Ja, spildt, på grund af den lave virkningsgrad kan jeg kun se "brintteknologiens" (stort ord forøvrigt, for en simpel sag) berettigelse til nogle få specialområder, hvor den kan være en fordel, den forurener ikke luften. Men en generel anvendelse af brint som energibærer tror jeg ikke har nogen nævneværdig fremtid, du kører mere end dobbelt så lang tid på den strøm der bruges til at fremstille brinten, end på selve brinten. Vi skal lave bedre batterier... ja og (gnæk gnæk) udvikle og beherske den nukleare energikilde bedre, både fission og fusion, atomkraft, ja tak :o)

  • 0
  • 0

... Vi skal lave bedre batterier... ja og (gnæk gnæk) udvikle og beherske den nukleare energikilde bedre, både fission og fusion, atomkraft, ja tak :o)

Batterier kunne måske gøre det. Men atomkraft til de grønlandske bygder ?!

tal fra stat.gl: Befolkning i bygderne: 9.648 (jan. 2007) Havneanlæg i 16 byer samt anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder

Altså ca 167 personer pr bygd i gennemsnit.

Jeg tror næppe det bliver rentabelt at bygge atomkraft eller 1000'vis af km HVDC-kabler for at forsyne så få mennesker med elektricitet.

Bortset fra det, så er det næppe muligt at bygge elkabler til de fleste bygder. Isbjergene i fjordene kan være væmmeligt store/høje og indlandsisen når helt ud til fjorden.

mvh Thomas

  • 0
  • 0

Der er sku koldt i Grønland, men selv her, på sydligere breddegrader, demonstreres bundfrossen intellekt ;o)

  • 0
  • 0

Som ved alle andre brintanlæg er nyttevirkningen lav, men da Grønland er ved at udbygge sin vandkraft kapacitet, og er et land med store højdeforskelle og mange søer er der et stort potentiale. Når først vandkraften er etableret er det formentligt billigere at starte sin egen produktion af brint (en simpel proces, som Berndt allerede har antydet), selvom virkningsgraden er lav, end at importere diesel udefra. Og oven i hatten ydes der et symbolsk bidrag i kampen om et mindre carbon footprint for Danmark.

  • 0
  • 0
 

Hvor meget brint kan der produceres hvis der er vandkraft nok! Sikkert nok til Grønlands behov. Men hvorfor gøre grin med et forsøgsanlæg? Er sted skal vi jo begynde!

  • 0
  • 0

Hvis man kikker på billedet så ligner de to container der er sat sammen, heller ikke et fuldskala testanlæg.

Kunne dette være en idé i Danmark, hvor vi jo også har perioder med overskud af elektricitet fra VE. I stedet for at omdanne brinten til el til el-nettet, kunne denne brint bruges til at drive brintbiler.

  • 0
  • 0

[quote]I Nuuk findes uudnyttet kapacitet på vandkraftværket, mens de små bygder på Grønland får deres energiforsyning fra små dieselanlæg.

Som nævnt i artiklen, laves hele dette stunt jo af overkapacitet fra vandkraft. Så med det i tanke, er ideen så ikke helt fin, selvom virkningsgraden er lav?

  • 0
  • 0

Man har vel ikke tænkt sig at bruge brinten som brændstof i en forbrændingsmotor, med betydeligt energispild til følge? Det oplagte valg vil være at opstille SOFC-brændselsceller, som med høj virkningsgrad producerer strøm dirkete fra brint og luft.

Leif Rump

  • 0
  • 0
 

Nogle af ovenstående indlæg er i beklagelig grad præget af utrolig mangel på kendskab til grønlandske forhold - og ikke mindst en ubehagelig nedladende holdning til Grønland. Der findes vist - og er på vej - seks store vandkraftanlæg i Grønland. Nuuk elforsynes fra et vandkraftanlæg ved Buksefjorden med en kapacitet, som bl.a. betyder, at stort set al varmeforsyning i Nuuk er elbaseret. Det betyder en voldsom overkapacitet i sommermånederne, hvor behovet for lys jo heller ikke er voldsomt stort! Hvorfor dog ikke udnytte det til brintfremstilling? Fremragende initiativ. Bemærk lige, at der indtil videre er tale om et small scale testanlæg. Hvorfor latterliggøre det? Lastbiltransport mellem bosteder i Grønland! Herre Jemini! Hvor uvidende kan man tillade sig at være på en seriøs ingeniør-site? :-) Skibstransport med dieseldrevne skibe? Ja, sådan foregår det selvfølgeligt allerede - så det gør ikke nogen forskel. Brintbiler i Grønland? Hvor skulle de komme fra - og hvordan skulle man kunne etablere de nødvendige faciliteter? Elbiler er i fokus. Nukissiorfiit arbejder mig bekendt på sagen og har vist allerede nogen kørende deroppe. Oplagt i grønlandske byer med små kørselsafstande. Må jeg bede om lidt saglighed og fornuftig indsigt, før man melder ud?

  • 0
  • 0

Det var da en rigtig god ide at få noget ud af sommerens overkapacitet. Man kunne også skifte skibenes strømmaskiner til brændselsceller så de kunne aftage noget af energien. Transport med dieselskib er den eneste måde og det er da alt andet lige at flytte brændstof fra Nuuk til en bygd end at flytte diesel fra Danmark til samme bygd. Det mindsker importen, giver erfaring i brintanlæg, udnytter overkapacitet, nedsætter Co2 udledningen og giver et par arbejdspladser. What's not to like?

  • 0
  • 0
   

Hej Michael, Selvfølgelig er der ikke økonomi i testanlæg. Det er testreultaterne, som måske kan føre til økonomi.

"Kolonitraumerabat"?

"Hav en fortsat god dag"

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke det er et produktionsproblem , men et håndterings og distributions ditto.

Thi alle vejrstationerne deroppe har brintanlæg til Vejrballonnerne. Processen kender de givet udmærket.

Det er jo ikke smart at starte et kæmpeanlæg op hvis der ingen kunder er til at aftage produktionen. Så derfor den spæde start....de første vindmøller var jo også på 22kW.

Det er også sikkert at fuelcells giver et mere effektive end en stempelmotor, men en stempelmotor er nu nemmere at reparere på Grønland ude i bygderne end en fuelcell.

  • 0
  • 0

Hej Bjarke, Ja, ude på vejrstationerne fylder de vist brint på vejrballonnerne, så de kunne stige til vejs. Men det var nu en helt anden sag:-)

  • 0
  • 0
 

Ove, hvorfor kommenterer du ikke bare min kritik i stedet for at være sarkastisk?

Er vi enige om at man har lavet brint ved elektrolyse i mere end 100 år? Er vi enige om at der er tusindvis af anlæg i drift verden rundt? At der er alle de driftsdata man kan ønske sig? Er vi enige om at det nævnte anlæg ikke kan yde noget som helst af nogen relevans (to trykflasker i timen)?

Hvad er så formålet med dette anlæg?

Byg noget af relevans eller lad være.

  • 0
  • 0

Ove, hvorfor kommenterer du ikke bare min kritik i stedet for at være sarkastisk?

Er vi enige om at man har lavet brint ved elektrolyse i mere end 100 år? Er vi enige om at der er tusindvis af anlæg i drift verden rundt? At der er alle de driftsdata man kan ønske sig? Er vi enige om at det nævnte anlæg ikke kan yde noget som helst af nogen relevans (to trykflasker i timen)?

Hvad er så formålet med dette anlæg?

Byg noget af relevans eller lad være.

  • 0
  • 0

Ja, vi er enige om, at brintfremstilling gennem elektrolyse er en gammel opdagelse. Det hørte til min gymnasieuddannelse i slutningen af halvtredserne! Tusindvis af anlæg i drift verden rundt. Det ved jeg ikke - men det lyder som en skrøne. Men "let it be so!" Ja, vi er helt enige om, at det nævnte anlæg ikke er særligt produktivt. Men formålet er jo også at producere fremadrettede erfaringer og testreultater.

Jeg vil ikke mere respondere på dine indlæg. Du har vist et problem, som jeg ikke tør røre ved!

  • 0
  • 0

Det er jo ikke fremstillingen af brint der er interssant i denne sag. Det er brugen af brint i stedet for fossile brændstoffer. Og vel at mærke på sigt i brændselsceller. Brugen af brændselscellerr trænger i den grad til at blive fremmet! Når vi taler vedvarende energi er lagring langt vigtigere end virkningsgrad. Blæst, sol, bølger og vand er gratis og uudtømmelige og vi kan fortløbende gøre opsamlingen billigere. Brændselscellerne har en formidabel virkningsgrad som i nogen grad opvejer tabet ved elektrolysen. Der skal med andre ord regnes på en ny måde.

Gevinsten ved en forureningsfri energicyklus er for mig nok til at sætte alle sejl ind på at få brinten implementeret alle de steder hvor man ikke kan bruge el her og nu.

Batteri -teknologi er udmærket - og i biler spiller de rigtigt godt sammen med en brintbrændselcelle. Så de 2 løsninger spiller rigtig godt sammen - og på samme hammel. Men i storskala må man vel tænke på deponering af batterier som et stort problem.

Brændselsceller kan bruges i alle mulige skalaer og er perfekte som nødstrømsanlæg. Her kan man slippe for diselgeneratorer som står og samler rust. Brændselcelleanlægget kan ydermere fungere som UPS-anlæg og som reversibelt ansæg producere brint til lagring af overløbsstrøm. Mulighederne er mange - men så længe de ikke masseproduceres kan de naturligvis ikke konkurrere med vores forurenende energianlæg.

Men vi gør vel som vi plejer - venter på at Kina og hele Sydøstasien producerer tingene til os mens vi forgår i vores bederevidehed.

Brint fungerer iøvrigt ganske udmærket i turbiner - så grønlænderne kan jo transportere deres flasker/tanke på turbinedrevne skibe hvis de ikke kan nøjes med skibe drevet af elmotorer der får el fra brintdrevne brændselsceller.

  • 0
  • 0

Brint der bliver futtet af i en stempelmotor er ikke forurenende.

Brædselsceller holder ikke evigt og en stempelmotor kan repareres af stort set alle hvor det samme ikke er tilfældet med en brændselcelle i et lille fangersamfund på er øde skær i Grønland

En brændsels celler er givet dyrere end en motor målt på afgivet effekt mange år fremad endnu.

  • 0
  • 0

Øvelsen går jo ud på at flytte ekstra energi fra Nuuk to bygderne. Der er så forskellige måder: Træk et kabel, oplad batterier og send dem frem og tilbage, lav diesel i en bioreaktor, lav brint ved elektrolyse, send det gennem luften med mikrobølger. Medmindre nogen har en bedre ide, vil man nok mene at brint er den mindst ringe løsning.

  • 0
  • 0

Det Canadiske selskab Ballard som klart er markedleder indenfor brintteknologien klarer sig formidabelt godt på Nasdaq. Forklaringen er netop deres produkter sidder i samtlige nye tiltag. Lille firma Globalt i dag men i morgen.... Hvorfor ikke bruge forureningsfri energi der kan gøre os helt uafhængige af fossile brændsler? Er det ikke en passende opgave for ingeniører?

  • 0
  • 0

Det er meget godt at der ikke bruges ret meget el på Grønland om sommeren, men det er altså der reservoirerne skal fyldes op til vinteren. Med mindre de er enorme allerede? Men så havde man vel bygget de vandkraftanlæg for årtier siden?

Der mangler ikke vand. Hovedopgaven er at flytte noget af kapaciteten ud til bygderne. En overkapacitet om sommeren kan ikke rigtigt bruges til industri da den ikke vil være til rådighed om vinteren.

  • 0
  • 0

Der er ganske rigtigt ret store tab ved konvertering fra vandkraft --> el --> brint, men det er vel bedre, end vandet passerer gennem overløbet, med 100% tab? Det er et udmærket initiativ at anvende en del af elproduktionen til at producere brint, der kan anvendes til mange formål, hvor brændselsceller sikkert står højt på listen. Måske kan vi endda lære af de erfaringer, man høster på Grønland ved det udmærkede initiativ. Der er jo smeltevand nok.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Ja det er da godt at ikke al udvikling foregår på Michael Eriksens præmisser, for så var der ingen udvikling. Selv om der er tale om lave virkningsgrader, så er det da stadig bedre end bare at lade vandet løbe forbi turbinerne. "Pyt" med virkningsgraden i første omgang - go for it!

Mvh Ricky

  • 0
  • 0
 

Hvor skal man så starte? Hvis ikke i det små, hvordan så? Diesel som man køber ude i verdenen koster penge, penge som kunne blive brugt på opbygning af arbejdspladser i deres lokalområder. Gud vide at de har brug for arbejdspladser.!!! Javist, virkningsgraden på el/varme i den anden ende er ikke ret stor, men hvis det kan konkurrere med diesel fra Saudi Arabien, hvad var det lige problemet var igen? Kan man forestille sig at der er nogle investorer der skal overbevises inden de kaster kæmpe summer efter et projekt som dette? Kan man forestille sig at den grønlandske befolkning lige skal vænne sig til tanken om at køre på brint, end på diesel. Det er ikke nemt at lære en gammel hund nye tricks. Thumbs up fra mig. Det er nytænkning og kreativt, og hvis der er økonomi i det. Tjaa. Ignorer sortseerne og gør det alligevel.

  • 0
  • 0
   

Mange tak Michael

Man kunne måske forestille sig en indbygget tank i skibet, der fyldes ved en kaj og føres i land på samme måde?

En større tank vil vel være mere økonomisk?

Transportmæssigt set skal der føres 3 gange så meget brint frem som diesel, men hvis prisen er væsentligt lavere kan det vel være økonomisk? Her i området blev der ret længe gravet tørv, da det ikke kostede andet end arbejde.

En omkostning, der ikke er kapitaliseret, er forureningsfaren: Hvis diesel kommer ud i naturen, skal der afhjælpes ret meget. Derimod er der ingen omkostninger i forbindelse med spild af brint?

de bedste hilsner Peter Kamp

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten