Grønland lægger 4.600 km telekabel tværs over Atlanten

Grønlands teleselskab, Tele Greenland, er klar til at investere omkring 700 mio. kr. på at trække et lyslederkabel mellem Island, Grønland og Canada.

Det 4.600 kilometer lange søkabel er en nødvendig investering for at dække grønlændernes øgede forbrug af telefoni og internet.

"Vi er tvunget til at finde en ny løsning. I Grønland stiger internetforbruget med omkring 60 pct. om året, og vores fremskrivning viser, at vi når toppen af vores kapacitet for telekommunikation allerede i 2009," siger teknisk direktør i Tele Greenland, Jørn Jespersen.

I øjeblikket kommunikerer Grønland med omverdenen via to Intelsat-satellitter. Selvom Tele Greenland køber al tilgængelig satellitkapacitet i verden, vil der kun være båndbredde nok til at dække Grønlands teletrafik indtil 2012.

Derfor er Jørn Jespersen overbevist om, at søkablet bliver endelig godkendt af Tele Greenlands bestyrelse og Grønlands Landsstyre i løbet af efteråret.

"At udlægge et søkabel er en helt oplagt løsning, og vi er robuste nok til selv at stå for projektet i Tele Greenland. Vi skal selvfølgelig have lov til at låne, men vi har økonomi til at afdrage det over en overskuelig årrække," siger Jørn Jespersen.

Han forventer, at arbejdet går i gang næste forår, og at søkablet kan tages i brug i vinteren 2008.

Tele Greenland har allerede indgået 20 år lange såkaldte backhaul-aftaler med teleselskaber i Island, på Færøerne og i Canada, der skal fragte det grønlandske signal videre til USA og Europa.

"Det er afgørende, at vi har aftalerne på plads, inden vi lægger kablet. Ellers ville vi stå meget skidt i en forhandlingssituation om priserne på at videreføre vores signal," siger Jørn Jespersen.

Skarpe klipper en risiko

Det ligger fast, at kablet skal gå fra Vestmannaøerne syd for Island til Julianehåb (Qaqortoq) i Grønlands sydspids. Herfra føres kablet ud i havet igen og op til hovedstaden Nuuk, hvorfra det skal trækkes til den canadiske by Milton ved St. Johns på New Foundland.

Den store udfordring er at finde kablets eksakte ruteføring. Skarpe klipper på havbunden, store isbjerge og fisketrawl i 1.600 meters dybde er blot nogle af de forhindringer, som søkablet skal lægges udenom, så der ikke er nogen risiko for, at kablet rives over.

"Fiskerne har været det største problem. De fisker så dybt, at vi har været nødt til at indrette ruten efter dem. Der hvor kablet ligger i mindre end 1.600 meters dybde, er vi nødt til at pløje det ned under havbunden, så det ikke bliver beskadiget af fiskerne," siger Jørn Jespersen.

Han er mindre bekymret for isbjergene.

"Vi ved nogenlunde, hvor isbjergene kommer, og så stikker de trods alt ikke mere end 200 meter ned under havoverfladen. Det er kun et problem i nærheden af kysterne, hvor vi lægger kablet i de dybe render, hvor isbjergene ikke kommer" siger han.

For at finde den optimale ruteføring har et italiensk surveyskib i juli og august sejlet mellem Island, Grønland og Canada for at undersøge og kortlægge bundforholdene i detaljer.

"Kablet vil komme til at bugte sig af sted igennem dybe slugter på tværs af Atlanten. Det er et enormt stort arbejde at fastlægge ruten," siger Jørn Jespersen, der arbejder med et budget på 33 mio. kr. for at få verificeret havbunden.

Kablet har variabel tykkelse

Lyslederkablet er et kabel med kun to fibre: Det ene sender signal frem, det andet sender signal tilbage.

De to fibre er omkranset af en kraftig armering, der er tilpasset havbunden forskellige steder på ruten. På de mest udsatte steder er kablet således 70 millimieter tykt (heavy weight protected), mens det kun er 25 millimeter tykt (light weight protected), når det f.eks. ligger gravet ned under havbunden.

Tele Greenland har sendt selve kablet og kabeludlægningen i udbud og forventer svar fra udbudsvirksomhederne i løbet af september. Budgetscenariet spænder fra 500 til 700 mio. kr.

"Vi er meget langt med projektet. Det største arbejde for Tele Greenland er overstået, og formentlig kan Grønland få glæde af det allerede mod slutningen af næste år," siger Jørn Jespersen.

Ud over at øge kapaciteten vil søkablet give grønlænderne hurtigere internetforbindelse og bedre forbindelse på oversøiske samtaler. Søkablet vil have en kapacitet på op til 600 gigabit i sekundet - en væsentlig forøgelse af de nuværende omkring 200 megabit i sekundet, som selskabet råder over via satellitterne.

Emner : Bredbånd
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Læst artiklen med opmærksomhed - og at "man" bruger en fiber til hhv. sende/modtage på så lang en transmission lyder temmelig usansynlig. Kvanterne fra sende/modtage "støder" ikke sammen i en fiber så mon ikke et "geni" vil bekoste det tekniske udstyr "prisme" der hhv. deler og samler sende/modtage retningen for at få dobbelt kapasitet på 4.600 Km ????

Mvh. Network- Swits- and Transmission technical Arne Kruse Nielsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten