Grønlænderes kost fyldt med miljøgift
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønlænderes kost fyldt med miljøgift

Selv om det grønlandske miljø er langt mindre forurenet end det danske, indtager grønlænderne langt flere miljøgifte, der er særligt skadelige for fostre.

Det er især traditionel grønlandsk kost som spæk og mattak (tørret hvalhud), som har vist sig at være forurenet.

En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, bekræfter de skræmmende resultater af en undersøgelse fra 2007. Der er fundet høje niveauer af cadmium, kviksølv og selen, svært nedbrydelige organiske forbindelser som PCB, DDT, klordaner, klorbenzener, dieldrin, toxafen og bromerede flammehæmmere i væv fra hvalrosser og sæler.

Langt hovedparten af miljøgiftene stammer ikke fra grønlænderne selv. Men når regnen og sneen falder i havet i Arktis, indeholder det organiske miljøgifte fra fjerne egne.

Giften bliver båret langt med vinden og ender på de nordlige breddegrader, hvor det opkoncentreres i havets fødekæder i fedtvævet på fisk, sæler, isbjørne og mennesker. Jo længere man når op i fødekæden, desto højere er koncentrationen.

Konsekvensen er mærkbar både for dyr og mennesker. Nogle grønlændere har op til 20 gange mere PCB i blodet end danskere. Det er særlig mennesker i nordøst- og nordvestgrønland, der spiser traditionel kost som sæler, hvaler og havfugle, der er udsat.

Tidligere har DMU påvist, at isbjørnenes kønsorganer bliver mindre ved stigende påvirkning af POP'er.

Dokumentation

Læs mere hos DMU

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

lige en kommentar, mattak er altså ikke tørret ;)
Folk kan mene om det hvad de vil, men det er altså rå hud og fedt fra hvaler.

  • 0
  • 0

Hvad så lige med den standende påstand om, at grønlænderne er langt sundere end europæere? Er det fordi de er konserverede? Eller er påstanden bare ikke rigtig?

  • 0
  • 0

isbjørnenes kønsorganer bliver mindre ved stigende påvirkning af POP’er.

  • hvad er dét? For menneskers vedkommende kan overdreven frekventering af pub'er (hvor man endda kan få en bjørn på!) føre til reduceret reproduktionsevne - monstro der gælder tilsvarende for disse arktiske pattedyr? :)
  • 0
  • 0

Den traditionelle grønlandske kost består af masser af animalske produkter, inklusiv fedt. Uden tungmetaller og miljøgifte er den kost ikke usund (i en arktisk sammenhæng/levevis).
Bevidstheden om den massive forureningen i arktis er forholdvis ny og i den moderne kontekst falder værdien af kosten - ene og alene pga. miljøgiftene.

  • 0
  • 0

Jeg tror nu mere forureningen kommer fra Bryggerier. Det er jo også oversøisk forurening :-)

Et overforbrug af Øl kan give manganforgitnings symtomer.

  • 0
  • 0

Der er hverken noget nyt eller specielt overraskende i historien.
Grønlænderne spiser de nogle af de dyr der er øverst i havets fødekæde og de går ikke uden om de aller fedeste dele.
Derfor finder man netop de stoffer som ophober sig gennem fødekæden og i særlig grad de fedt opløselige stoffer i grønlænderne.

  • 0
  • 0

Nogle mennesker i denne verden har et meget religiøst-lignende forhold til havpatterdyr. Blandt disse havpattedyrs-tilbedere findes der også fundamentalister.

Det er ikke nogen hemmelighed at visse grupper tidligere har forsøgt at udnytte ovennævnte problem til at forlange et stop for fangst af sæler og hvaler. Officielt fordi de ikke ønskede at grønlænderne blev forgiftet - på sin vis en fornuftig holdning.
Problemet er at for den grønlandske kultur vil et sådant forbud være et angreb på væsentlige dele af kulturen.

Som halv-grønlænder ønsker jeg ikke noget forbud trukket ned over grønlænderne eller andre naturfolk, men hellere at man går i en konstruktiv dialog for at finde en afvejet løsning.

  • 0
  • 0

Løsningen er ikke at forbyde jagt på havpattedyr for inuitter. Løsningen er at stoppe forureningen af det arktiske miljø, men det ligger så tilpas langt væk til at det ikke rigtig fylder i europæernes bevidsthed, eller europæernes forestilling ligger milevidt fra kendsgerningerne. Knud Robert Petersen har dermed fat i sagens kerne.

Det er ikke kun inuitter der har problemet med forurening. Selv er jeg gift med en pige er har samiske rødder og derigennem har jeg efterhånden fået et godt indblik i samernes livsstil, og deres rener går heller ikke fri af forureningen fra Europas industri.

Efter Finland og Sverige blev medlem af EU, har de arktiske folk bedre muligheder for at blive hørt, men det er en lang og sej vej, for samerne er heller ikke enige indbyrdes. Heldigvis er der flere kræfter i den arktiske befolkning der arbejder internationalt på at blive hørt bl.a. via Arctic Council, for det er ikke kun et arktisk anliggende. Det berører faktisk os alle, for uden de arktiske folks kultur vil vi alle blive lidt fattigere.

www.arctic-council.org

  • 0
  • 0

Når nu sæler og rener der har helt forskellige kostvaner er forurenede, så spekulerer jeg på hvorledes dcee dyr vi konsumerer er forurenede.

Køer og økologiske grise på friland kan vise sig at være endnu mere forurenede da de er meget tættere på forureningskilderne

  • 0
  • 0

For rener gælder at de trækker fra sommerområderne ved kysterne til ind i landet til deres vinterkvarter hvor de hovedsageligt lever at lav og mosser. Specielt lav er langsom voksende og er nogle af de vækster der kan blive meget gamle men med en meget lille årlig tilvækst. Populært sagt, kan én mundfuld lav indeholde årtiers forurening.

Rener trækker heller ikke til det samme vinterområde år efter år, men søger efter de bedste område med lav. Derfor ses det ikke sjældent at trækket ikke klinger af som man ser det hos andre planteædende arter under sydligere himmelstrøg. Rener bevæger sig ofte over store områder om vinteren netop p.g.a. at lav er lang tid om at genetablere sig.

Anderledes er det i resten af Europa, hvor grøntfoder til husdyr som regel kun indeholder påvirkning fra én vækstsæson. Desuden er europæernes kostvaner mere varieret, så påvirkningen er ikke så markant som i de arktiske egne.

Det skal lige siges, at samernes levevis m.h.t. fødevarer i Norden i dag stort set er den samme som resten af befolkningen, så de er ikke på samme måde påvirket som inuitter, men ikke desto mindre har myndighederne fokus på problemet. Derfor er der indført strenge veterinærtilsyn med slagtekød fra rener fra de arktiske egne.

Én af modforholdsforanstaltningerne er at fordre med importeret foder, men det er ikke helt uproblematisk. Rener er ikke helt tamme selv om samerne kalder dem tamrener. Der findes også en vild bestand og ved den årlige mærkning er det for en udenforstående umuligt at se forskel. Jeg har helt sikkert fået min kvote af tæsk og blå mærker.

  • 0
  • 0