Grøn energistrategi holder bagdør åben for kul og CO2-lagring

Kulfyring med CO2-rens skal fortsat være en mulighed i fremtidens danske energisystem. Ifølge regeringens nye Energistrategi 2050, som netop er blevet offentliggjort, så vil regeringen ikke på forhånd udelukke kulfyring med CCS, hvis det 'viser sig at være en effektiv, rentabel og miljømæssig forsvarlig løsning i en grøn omstilling' - som det hedder i regeringens plan.

Det viser sig også ved nærlæsning af planen, at regeringen derfor har udskiftet målet om, at Danmark skal være fri for fossile brændsler ud med et noget mindre forpligtende mål:

"Regeringens mål kan sammenfattes som en drivhusgasneutral energisektor, som anvender 100 procent vedvarende energi eller en kombination af vedvarende energi og kul/biomasse med CCS (CO2-fangst og -lagring)," hedder det nu.

Også på transportområdet er regeringen klar til at droppe den fossil-fri målsætning, hvis det skulle vise sig teknisk og økonomisk uholdbart at omlægge hele transportsektoren til ikke-fossile alternativer. Her vil man så "blive nødt til at håndtere forsyningssikkerhedsproblemet og klimabelastningen på anden vis".

Det Økologiske Råd er yderst kritisk over for dette skifte i målsætning:

»Når man allerede fra starten opgiver at nå i mål uden de fossile brændsler, så sætter man sig heller ikke tilstrækkelig skrappe delmål - og så bliver det endnu sværere eller umuligt at nå i mål,« siger civilingeniør Søren Dyck-Madsen.

Han mener nemlig slet ikke, at vi har brug for CCS i Danmark, hvor vi har vindkraft og er tæt på den norske vandkraft:

»Andre EU land er værre stillet og kan få brug for CCS-teknologien,« siger han.

Også på transportområdet mener han, at regeringens plan bærer præg af, at der er en kattelem og derfor er for lidt ambitiøs:

»Blandt andet er initiativet omkring infrastruktur til elbiler alt for svagt og slet ikke nok til at sætte gang i den nødvendige udbredelse af alternative, grønne transportløsninger,« siger han.

Ifølge regeringens plan vil man give 25 millioner kroner i tilskud til udrulning af ladestandere. Det Økologiske Råd mener, at man i stedet skal lade netselskaberne bygge standerne og lade dem opkræve pengene til det hos forbrugerne. Så skal staten blot give en underskuds-garanti til netselskaberne.

Dokumentation

link til Klima- og energiministeriet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket, men dette her er uansvarligt. Det er ikke bare uansvarligt overfor klimaet, men i lige så høj grad overfor den energi-cleantech-industri, Danmark ville kunne arbejde sig ud af krisen med i førertrøjen. Hvem kan overhovedet have glæde af denne energistrategi? Den flytter slet intet - er en ren ideologisk-liberal udmelding om, at markedet nok skal klare det hele selv, suppleret med lidt håndører, så det ser pænt ud. Øv!

  • 0
  • 0

Kul og olie vinder. Kulkraftværkerne fortsætter tilsat lidt biomasse for a legitimerer det. Olieindustrien løber med pengene til at bygge flere offshore installationer legitimeret med nogle få vindmøller på toppen. De store tabere er miljøet og forbrugerne.

Vi kunne få meget større CO2 reduktioner til væsentligst mindre omkostninger ved at omstille kulkraftværkerne til naturgas og bygge vindmøllerne på land til godt en tredjedel af prisen for the samme møller til havs. Men så ville kul og olieindustrien ikke få noget ud af det.

De enorme ekstraomkostninger dækkes ind ved en såkaldt ”forsyningssikkerhedsafgift”. Problemet er bare at det intet har med forsyningssikkerhed at gøre om man importerer biomasse fra Canada og Baltikum i stedet for kul fra USA eller Østeuropa eller gas fra Nordsøen og Rusland. Alle tre løsninger er lige gode med hensyn til forsyningssikkerhed. Kort sagt er planen en sminket gris.

  • 0
  • 0

At regeringen har indset at vindkraft ikke er en realistisk stabil løsning på alle vores energiproblemer og at de i det mindste har lavet en plan som måske hænger sammen rent forsyningsmæssigt.

En ”forsyningssikkerhedsafgift" er også en god ting fordi nogen åbenbart endelig har forstået at det koster klejner at være backup for den ustabile møllestrøm.

Personligt synes jeg at akraft en den rigtige og billige vej frem. Men det kræver modige politikere (!) og at den danske befolkning uddannes så 80'ernes latterlige "atomspøgelser" bliver manet væk. Heldigvis har vi i dag internettet som kan hjælpe med at finde de rigtige fakta frem.

CCS er ikke vejen frem IMHO, dels er det for dyrt og hvordan i alverden forventer de at nogle kan finde en metode til at gemme enorme mængder CO2 gas (!) sikkert væk i uendelig lang tid!!? I forhold til den opgave er det såkaldte atomaffaldsproblem da ihvertfald legende let.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Nu fremlægger regeringen en langsigtet energiplan, hvor der med stor realisme tages fat på udfordringerne med passende afvejning af flere tungtvejende og modsatrettede hensyn.

Og så er kernen i tophistorien på ing.dk rent spin om, at regeringen løber fra sin tidligere målsætning. Jornalisten er vist blevet forført af et manipulerende udsagn fra en 'spindoktor' fra det 'Det Økologiske Råd'.

Det viser sig også ved nærlæsning af planen, at regeringen derfor har udskiftet målet om, at Danmark skal være fri for fossile brændsler ud med et noget mindre forpligtende mål:

Hvis man nu i stedet for egne fordomsfulde forestillinger havde taget fat i de mål som regeringen faktisk har formuleret, så kan vi fra klimakommisionens opdrag finde følgende:

Regeringen har en målsætning om, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fra afhængighed af fossile brændstoffer. Derfor er der nedsat en klimakommission, der skal komme med bud på veje til at indfri denne målsætning.

Denne siger jo ikke noget om at fossil brændsel ikke i fremtiden skal tages med i energiplanlægningen, men blot at vi skal frigøre os fra afhængigheden. Og dette er kernen og særligt i et perspektiv, hvor selvforsyningsgraden med olie og gas forringes væsentligt i løbet af 15-25 år, skal vi have en plan for den danske energiforsyning.

De hensyn som skal tages drejer sig ud over forsyningssikkerhed især om CO2 og prisen på energi, for Danmark stadig kan bevare sin levestandard.

Men i forhold til målsætningen er der ikke noget i vejen for at vi med vores energiløsninger er i væsentlig samspil med den omverden som vores velfærd i øvrigt til fulde afhænger af. Denne omverden kan i det væsentligste beskrives som landene i OECD, med hvem vi deler vores holdninger omkring sikkerhed, velfærd, udvikling og samfundssyn. Men målet var klart at gøre sig fri for afhængighed til ustabile lande og regioner - fx. Rusland, Mellemøsten, Afrika og OPEC generelt.

Men der er altså intet sikkerhedsmæssigt problem med en afhængighed til USA, Australien eller EU i øvrigt.

Så hvis vi kunne få en aftale omkring energiforsyning via norsk vandkraft og naturgas eller via svensk akraft, vil det være en energiplan som til fulde opfylder alle hensyn på en ganske effektiv måde.

Men det er selvfølgelig sjovere selv også at kunne være udførende - men der er altså grænser for, hvor meget mere omkostningstung vores egne løsninger må have lov til at være.

Og her sættes grænsen af prisen på kul, som er rigeligt tilgængeligt i store dele af verden, ikke mindst i OECD lande. Kul afgør konkurrenceevnen - Indien og Kina har ikke tænkt sig at skifte til energiformer som ikke kan konkurrere med kul. I det perspektiv kommer et evt. problem omkring CO2 ind på en sidsteplads.

Så ing.dk - tag sagen ud fra et sagligt og fagligt perspektiv. Politisering er der allerede for mange der gør i.

  • 0
  • 0

Jeg har deværre fået tilbagefald med mine mange skavanker som jeg har samlet sammen på i 80 år, så jeg er lidt mat i sokkerne. Mit spørgsmål er: Jeg forstår at vinden lever ca. 20 % af DKs el forbrug. Når det ikke blæser køber vi strøm far naboerne. Hvor meget kan Vindmøllerne udbygges yderligere før der begynder at blive problemer??? Køber vi mere el i udlandet end vi sælger. Boe Jørgensen P. S De svenske KK værker er jo heller ikke så stabile. Specielt i denne vinter har der været mange driftstop.

  • 0
  • 0

Den installerede vind effekt er ca 3,7MW idag den 24/2 kl 1606 er forbruget 5,2MW. Jeg kender ikke vores forbrug en typisk vinter nat men ikke alt vores kraftværks-el bliver standset bare fordi det blæser. Hvis vi skal have betaling for den el vindmøllerne producerer til garanti-pris, er det set med mine øjne ikke forsvarligt at instalere mere vindkraft. -dog med undtagelse hvis man skulle færdigudvikle systemer som kitegen der vil have en meget højere tilgængelighed.

  • 0
  • 0

Det Økologiske Råd er yderst kritisk over for dette skifte i målsætning:

»Når man allerede fra starten opgiver at nå i mål uden de fossile brændsler, så sætter man sig heller ikke tilstrækkelig skrappe delmål – og så bliver det endnu sværere eller umuligt at nå i mål,« siger civilingeniør Søren Dyck-Madsen.

Han mener nemlig slet ikke, at vi har brug for CCS i Danmark, hvor vi har vindkraft og er tæt på den norske vandkraft:

»Andre EU land er værre stillet og kan få brug for CCS-teknologien,« siger han.

Jeg, der snart kan hæve pension her i Norge, kan selvfølgeligt glæde mig over, at der er rift over Statkrafts produkt, da det jo er med til at betale den noget ekstravagante pension til os 68ere her i Norge, som ingen andre lande har set sig råd til at kopiere.

Som dansker med meget af min familie i Danmark må jeg dog bekymre mig over, at danskerne rådgives af så inkompetente personer, der ikke er klar over, at den vare - nemlig norsk reguleringsvenlig vandkraft - som man vil basere sig på, når der er vindstille, nok allerede er solgt indtil flere gange.

Statkraft kundgjorde for en tid tilbage, at de var interesseret i at bygge deres eget HVDC-kabel til Nederland for at sælge udligningskraft dertil, og for et par uger siden sprang så bomben, at Vattenfall var gået sammen med de norske kraftselskaber, der ejer Norges suverænt største vandmagasin, Blåsjø, med tilhørende kraftværker, og nogle store kraftselskaber i GB med det formål, at bygge deres egen HVDC-kabel til Scotland for at få mest mulig profit ud af reguleringskraften, når hele Nordsøen bliver plastret til med vindkraftparker. - Begge dele altså udenom TSOerne og udenom det nordiske kraftmarkede.

Samtidigt må jeg minde om, at i kulderekorden for et år siden, var forbruget her så stort, at der var kun godt èn GW tilbage af norsk maksimumskapacitet på godt 35 GW. - Det kan blive både koldt og mørkt i danske hjem, når et højtryk sænker sig med vindstille og kulde over hele Nordsøområdet midt om vinteren i fremtiden, og både Nederland, GB og Sverige skal have deres del, før Danmark.

  • Jeg har i lang tid spekuleret på, om Danmark mon havde en skjult joker i ærmet, siden man åbenbart ikke bekymrede sig om reguleringskraft i fremtidens elektrificerede samfund - hvor jo også mange elbiler skal have strøm. - Jeg kunne ligesom ikke forestille mig, at man var så indkskrænket.
  • Nu ser det faktisk ud til , at man er det.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[quote]Jeg forstår at vinden lever ca. 20 % af DKs el forbrug

  • nej: ca. 20 % af DKs el[b]produktion[/b] svarende til 11 - 12 % af Danmarks forbrug (i 2009).[/quote]

Forkert - vindmøllernes elproduktion svarer til ca. 20 % af elforbruget, hvilket i virkeligheden vil sige, at kun ca. 10 % indgår i elforbruget, da resten eksporteres.

For at nå 42 % vind-el i forbruget skal den installerede vindmølleeffekt op på ca. 200 % af det gennemsnitlige elforbrug. Hvis elforbruget så yderligere skal øges pga. et håbløst brug af el til fjernvarme mv. skal vindmølleeffekten yderligere op.

Samtidig vil samproduktionen mellem el og varme falde, hvilket er i strid med EUs samproduktionsdirektiv. Samproduktionen er faldet 14 % siden 2003 til ca. 80 %, mens samproduktionen mellem varme og el nok ligger under 50 %.

Med andre ord vi bruger mere og mere energi til ren varmeproduktion, og dette forhold vil forværres fremover.

  • 0
  • 0

Hans Henrik mente sikkert det samme, men Boe´s formulering er nok mere forståelig. Problemet er jo åbentlyst - vind-el er flukturerende ! Og produktionen er langt fra sammenfaldende med efterspørgslen. Det er måske endda ikke nok med en vindmølle effekt på 200 % af det gennemsnitlige elforbrug for at nå 42 % vind-el i forbruget. Og forholdet bliver mere og mere skævt jo større vind-el andel der ønskes. Forholdet påvirker også samproduktionen af el og varme. Men det er for politikerne nok lidt som at vælge mellem pest og kolera, idet enderne ikke kan nå sammen. Om vi bruger mere og mere energi til varmeproduktion er mere tvivlsomt, idet varmebehovet i den danske boligmasse er faldende (selv med de sidste 2 hårde vintre)

  • 0
  • 0

Vind skaber mest el om vinteren og om natten - solceller mest om sommeren og om dagen. Lagring af el er vi slet ikke begyndt på, men det skal delvist ske i elbilerne og delvist i de varmelagre, som skal knyttes til alle de jordvarmesystemer, der skal erstatte olie- og gasfyr i bygninger.

Desuden skal vi videre med andre lagermedier, fx kunne man bruge nogle af de ubrugte havnebassiner rundt omkring til at pumpe vand ud fra, når der er overskuds-el og så producere el igen, når vandet løber tilbage igennem turbiner. Der findes storstilede projekter, der kaldes energi-øer, hvor vindmøller står på kanten af et kæmpe, rundt bassin, hvor disse principper udnyttes. Men det er ikke nødvendigt at have vandlageret samme sted som møllerne/solcellerne, så det kan gøres langt mere lavpraktisk som fx i havnebassinerne.

Samtidig skal vi jo spare på energien - over en 30-årig periode bør vi kunne halvere energiforbruget - alene alle de ineffektive bygningers varmetab kan klare en stor del af denne besparelse.

Desuden skal hele systemet så kunne suppleres af mindre mængder biomasse-energi - dog ikke fra eet-årige afgrøder, fordi de kræver alt for intensiv drift i det åbne land og ikke giver fleksibilitet. I stedet skal vi udvide skov-arealet kraftigt og producere biomasse herfra i en bæredygtig skovdrift. Den skal rejses på landbrugsjord, fordi denne, som den drives i dag, ikke tilfører værdi til Danmark. Det vil skov gøre - såvel rekreativt som til biomasse.

Endelig er der jo alle de mindre kilder: Store varmepumper, koblet på diverse energioverskud - fx spildevandsrensningsanlæg, biogas fra gylle, industriaffald, fedtemøg osv. osv. Alle disse skal udnyttes og fødes ind i det fleksible og intelligente system. Også geotermien er helt central i vores fjernvarmebaserede varmeforsyning - her ligger kæmpe potentialer, som skal udbores...;-)

Solvarmen har jo længe været en god forretning, hvis man har behovet for varmt vand, når det er varmt (teenage-familier og visse industrier), men i dag er også solcellerne blevet rentable: Tilbagebetalingstiden er godt 10 år, og levetiden er garanteret 20 år.

Det, som stopper det hele, herunder i regeringens skæve energistrategi fra i dag, er de store magtspillere i Danmark: Kraftværkerne, som har investeret i dyre anlæg, der skal betales tilbage over mange år endnu, samt landbrugssektoren, som ser biobrændsler som det nye guldæg - en måde at fortsætte ufortrødent som vi plejer - blot med nye kunder.

  • 0
  • 0

Forkert - vindmøllernes elproduktion svarer til ca. 20 % af elforbruget, hvilket i virkeligheden vil sige, at kun ca. 10 % indgår i elforbruget, da resten eksporteres

  • godt, så ta'r vi kuglerammen frem:

Vindkraftens af det danske elFORBRUG i 2009 kan ses her:

http://www.pfbach.dk/firma_pfb/statistical...

Af tabellen i pkt. 4.1 fremgår flg. data for pgl. år:

Samlet elforbrug: 34.6 TWh

Samlet vind-el produktion: 6.7 TWh, heraf eksport 2.75 TWh

, hvoraf fremgår:

Vind-el som % af indenlandsk forbrug: (6.7 - 2.75)/34.6 * 100% = 11.4%

  • 0
  • 0

[quote]Forkert - vindmøllernes elproduktion svarer til ca. 20 % af elforbruget, hvilket i virkeligheden vil sige, at kun ca. 10 % indgår i elforbruget, da resten eksporteres

  • godt, så ta'r vi kuglerammen frem:

Vindkraftens af det danske elFORBRUG i 2009 kan ses her:

http://www.pfbach.dk/firma_pfb/statistical...

Af tabellen i pkt. 4.1 fremgår flg. data for pgl. år:

Samlet elforbrug: 34.6 TWh

Samlet vind-el produktion: 6.7 TWh, heraf eksport 2.75 TWh

, hvoraf fremgår:

Vind-el som % af indenlandsk forbrug: (6.7 - 2.75)/34.6 * 100% = 11.4%[/quote]

Hans Henrik Vindmøllernes elproduktion = 6,7 TWh Elforbrug = 34,6 TWh Vindmøllernes elproduktion i % af elforbrug = 6,7/34,6*100 = 19,36 % Vind-el som reelt indgår i elforbruget = 11,4 %

Så vi siger det samme blot på 2 forskellige måder.

  • 0
  • 0

Forholdet påvirker også samproduktionen af el og varme. Men det er for politikerne nok lidt som at vælge mellem pest og kolera, idet enderne ikke kan nå sammen.

Om vi bruger mere og mere energi til varmeproduktion er mere tvivlsomt, idet varmebehovet i den danske boligmasse er faldende (selv med de sidste 2 hårde vintre)

Jacob

Når andelen af samproduktion mellem el og varme falder, vil det så ikke betyde et øget energiforbrug til ren varmeproduktion? Mangler der ikke lidt "spildvarme" i fjernvarmenettet og hvor skal denne varme så komme fra? Det er kun godt, hvis varmebehovet i den danske boligmasse er faldende, men er faldet lige så stort som faldet i mængden af "spildvarme"?

  • 0
  • 0

Når andelen af samproduktion mellem el og varme falder, vil det så ikke betyde et øget energiforbrug til ren varmeproduktion? Mangler der ikke lidt "spildvarme" i fjernvarmenettet og hvor skal denne varme så komme fra?

Det er kun godt, hvis varmebehovet i den danske boligmasse er faldende, men er faldet lige så stort som faldet i mængden af "spildvarme"?

Boe Sandsynligvis - men husk på at samproduktions mulighederne reduceres efterhånden som kravet om indpasning af vind-el i systemet vokser. Ved en større anvendelse af biomasse kan der uden tvivl fås en CO2 mæssig reduktion på kort sigt. Men jeg lider ikke af den kul- eller kernekraftforskrækkelse, som mange andre åbenbart er blevet ramt af. Jeg ønsker at se på de primære ressourcefaktorer til enhver produktion. Kun sådan kan vi vurdere den reelle miljømæssige belastning. Og jer ser også mulighed for at kul kan vedblive at være et interessant brændsel ! Kulforkomsterne er meget omfattende og geografisk godt spredt i hele verden, og med et fremtidigt gennembrud for CCR teknologien kan det vise sig at vi har været lige hurtige nok til at afskrive kul. Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal stoppe med at etablere solfangere, solceller, vindmøller osv. men det skal vurderes ud fra en mere reel samfundsmæssig betragtning om det er økonomisk og miljømæssigt attraktivt i en hel livscyklus.

  • 0
  • 0

Store mængder energi kan hentes fra spildevandets rensningsanlæg. Tempeaturen ligger ret konstant på knapt 10 grader. Og det er lige guf for en el dreven varmepumpe. Jeg har sendt forslag herom til 14 kommuner som har fjernvarme. Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Store mængder energi kan hentes fra spildevandets rensningsanlæg.

Tempeaturen ligger ret konstant på knapt 10 grader.

Og det er lige guf for en el dreven varmepumpe.

Jeg har sendt forslag herom til 14 kommuner som har fjernvarme.

Boe Jørgensen

Ja, hvis varmen ikke allerede udnyttes ! Flere renseanlæg har slamgæringstanke hvor gassen udnyttes i motorer til at lave varme.

  • 0
  • 0

[quote]Store mængder energi kan hentes fra spildevandets rensningsanlæg.

Tempeaturen ligger ret konstant på knapt 10 grader.

Og det er lige guf for en el dreven varmepumpe.

Jeg har sendt forslag herom til 14 kommuner som har fjernvarme.

Boe Jørgensen

Ja, hvis varmen ikke allerede udnyttes !

Flere renseanlæg har slamgæringstanke hvor gassen udnyttes i motorer til at lave varme.

[/quote]

Selv om al spildvarmen udnyttes som du skriver så vil det stadigvæk være GU GUF for en varmepumpe bare vandet er over 4-5 grader varmt Oslo får f. eks 25 % af sin fjernvarme fra kloakkerne. Boe Boe

  • 0
  • 0

Selv om al spildvarmen udnyttes som du skriver så vil det stadigvæk være GU GUF for en varmepumpe bare vandet er over 4-5 grader varmt

Oslo får f. eks 25 % af sin fjernvarme fra kloakkerne.

Boe

Boe

Både og ! At Oslå får 25 % af sin fjernvarme skal man tage med forbehold, idet fjernvarmeforsyningen i Oslo er meget begrænset, set i forhold til danske fjernvarmeforsyninger. Men energimæssigt er det interessant og jeg ved, at i Odense er både Vandcenter Syd og Fjernvarme Fyn meget opmærksomme på mulighederne. Økonomisk er det imidlertid p.t. uinteressant pga. den gældende afgiftsstruktur.

  • 0
  • 0

Hej

Jeg har undersøgt mulighederne ved flere lejligheder, og det er i bedste fald interessant, hvis man i forvejen har varmepumper installeret.

Eldrevne varmepumper som det eneste er ikke muligt, men en kreativ kombination med absorptionsvarmepumper kan vise sig interessante.

  • 0
  • 0

Enig med Henrik M om CCS, der kun er opstået som en afledningsmanøvre for at undgå kernekraft. Derimod er der i høj grad brug for en "forsynings-sikkerheds-afgift. Jo, for der findes ikke en energikilde, der har mindre forsyningssikkerhed end vindkraft. - Og det skal der naturligvis betales for. Jeg spurgte engang Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt ved et debatmøde, om han kunne nævne en energikilde med mindre forsyningssikkerhed. - Det kunne han ikke. Men det er helt fint, at man erstatter ordene "vedvarende energi" med "en drivhusgasneutral sektor". - Et simplere ord ville dog være "klima-neutral". Det burde man også gøre i EU. Så ville alle CO2-neutrale energier kunne indgå i prioriteringen, planlægningen og målsætningen.

  • 0
  • 0

Vi er faktisk alle enige om, at møllerne producerer en elmængde svarende til ca. 20 % af vores el-forbrug, men pga nødvendig eksport af overskuds-el, dækker de kun ca. 11 - 12% af vores eget forbrug. Men til Boe, der skrev: "De svenske KK værker er jo heller ikke så stabile. Specielt i denne vinter har der været mange driftstop." Det er rigtigt, men der er en meget stor forskel på vindmøllernes "ustabilitet" og kk-værkernes. Vindmøller leverer altid ustabilt, og skal derfor have næsten fuld backup. Kernekraftværker kører normalt stabilt (kapacitetsfaktorer på 80-90 eller mere). Så det er ekstraordinært, at nogle svenske kraftværker har været ude af drift i vinterhalvåret (især pga ombygninger). - Og det klares ved at importere mere el fra nabolande end normalt. Dette kan næsten altid arrangeres, fordi det drejer sig om en tidsbegrænset assistance. - Man kan f.eks. skrue op for nogle fossile kraftværker - eller starte et par reservekraftværker o.lign. Sverige har nu 10 reaktorer, der normalt er i drift. Og så giver det i sig selv en stor stabilitet, Klimakommissionen spår, at vi i 2050 bruger dobbelt så meget strøm, som nu vil det være oplagt at have mindst fire mellemstore kk-værker i Danmark. Disse vil - med fleksible naboer - kunne dække mere end halvdelen af strømforbruget. Men det er vist ikke foreslået af hverken Klimakommissionen eller regeringen!

  • 0
  • 0

Her er så nogle tal som jeg har GOOGLET mig tl Pris KWH Andel af verdens forbrug i % Vandkraft 15 7 Affald kraft 15 1 Geotermisk 30 1 Kulkraft 35 25% Vindkraft 40 1 Atomkraft 40 7 Gaskraft 55 20 Diesel 100 1 Solceller 60 1 Biomasse 70 1 Jeg er opmærksom på at der er store mangler specielt fordi tallene jo ikke bliver til 100 % Men hjælp mig med at få korrigeret listen. Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Her er så nogle tal som jeg har GOOGLET mig tl Pris KWH Andel af verdens forbrug i % Vandkraft 15 7 Affald kraft 15 1 Geotermisk 30 1 Kulkraft 35 25% Vindkraft 40 1 Atomkraft 40 7 Gaskraft 55 20 Diesel 100 1 Solceller 60 1 Biomasse 70 1 Jeg er opmærksom på at der er store mangler specielt fordi tallene jo ikke bliver til 100 % Men hjælp mig med at få en rigtig liste.

Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Jeg så lige, at Poul Friis's telefonprogram P1 på mandag kl. 9.08 -10.00 har Martin Lidegaard i studiet. Han er fra Consitu og er kendt for at være ultra politisk korrekt, så han vil rose regeringens udspil, fordi det indeholder masser af vindkraft og biomasse..... osv .. osv.... Jeg opfordrer derfor så mange som muligt "med begge ben på jorden" til at ringe på 80 20 80 00 og belære lytterne om, at en energiplan bør være både teknisk og økonomisk acceptabel - og ikke blot en række grønne visioner.

  • 0
  • 0

Boe: Alle dine "sidste tal", atså den procentiske dækning er korrekte, men afrundede. Men nogle af priserne er skæve! De mest "professionelle" tal for produktionspriser for el kan ses i OECD/IEA's rapport fra marts 2010. "Cost of electricity produktion". - Du kan se sammenfatningen på www.reo.dk under "Svar på spørgsmål". Pr. hukommelse koster el i Europa (med 5% rente) fra kul: 40 øre/kWh, kernekraft: 33 øre/kWh, gas: 50 øre/kWh og landvindmøller: 65 øre/kWh. Havvindmøller er ikke med på listen, men erfaringen viser, at den er mindst 50% dyrere end fra landmøller, altså 90-100 øre/kWh. Med 10% rente bliver kul, gas og kerne lige dyre: ca. 50 øre/kWh, mens land-vind ryger op på næsten 100 øre/kWh. Svensk kernekraft (næsten afskrevet) koster nu kun ca. 15-20 øre/kWh, mens Finlands kæmpe-kk-værk ryger op på ca. 35 øre/kWh - alt inklusive. Solceller mener jeg ligger på ca. 200 øre/kWh. De øvrige tal er vist ædruelige, - men de afhænger alle af stedet, og især af, hvor meget, du medregner. - F.eks. er backup til vindmøllerne normalt ikke med i prisen.

  • 0
  • 0

Udnyttelse af spildvarme fra renseanlæg og industrien ved hjælp af varmepumper kan være med til at gøre energisystemet mere stabilt og effektivt. Men problemet er, at der betales afgifter af den elenergi, som benyttes til at drive pumpen. Afgifter ansporer således i øjeblikket ikke kommuner og virksomheder til at udnytte de store mængder spildvarme som er til rådighed.

  • 0
  • 0

Men problemet er, at der betales afgifter af den elenergi, som benyttes til at drive pumpen.

Igen er det teknologien som er forkert, nemlig Fjernvarmesystemet. Varmepumper i boligen som modtager den lavtemperatur energi fra industrien, rensningsanlægget, kraftværket osv yder en meget stor effektforøgelse for den forbrugte strøm når lavtemperaturen energien øges i temperatur i boligen, og varmepumpen kan herefter uden problem betale kostprisen på strømmen og herunder jo altså afgifterne på denne strøm.

  • 0
  • 0

Igen er det teknologien som er forkert, nemlig Fjernvarmesystemet. Varmepumper i boligen som modtager den lavtemperatur energi fra industrien, rensningsanlægget, kraftværket osv yder en meget stor effektforøgelse for den forbrugte strøm når lavtemperaturen energien øges i temperatur i boligen, og varmepumpen kan herefter uden problem betale kostprisen på strømmen og herunder jo altså afgifterne på denne strøm.

Niels Jeg kan kun henvise til Flemming´s indlæg 25/2 kl. 12.04. Samt mine egne erfaringer. Mulighederne er undersøgt - under alle driftsforhold. Det er pt. normalt ikke rentabelt. Dog er der jo i Frederikshavn monteret en varmepumpe, men den er kun rentabel pga. et forhåndstilsagn fra skat og varmepumpen kan kun betale sig, når elpriserne er lave, Og kun fordi en ny lov om el-patroner og varmepumper trådte i kraft i 2008. Lovgivningen lemper noget af el- og CO2-afgiften på den el, som anvendes i en varmepumpe eller en elpatron, når driften optimeres i samspil med et kraftvarmeværk.

Men vi har været igennem debatten før bl.a. med udnyttelse af overskudsvarme fra væksthuse. Så hvorfor ribbe mere op i det. Du kan og vil jo alligevel konsekvent ikke regne som alle andre. Jeg skal dog meget gerne vende tilbage til emnet når økonomien kan hænge sammen.

  • 0
  • 0

Jakob.

Jeg har til gengæld set visse muligheder i kombinationer med absorptionsvarmepumper, hvor man populært sagt "låner" en vis mængde varme ved 90 - 95 grader og bruger dette til at forsyne en absorptionsvarmepumpe med. Ved fornuftige valg af kølevands- og niveauer for afsætning af varme fra et sådant anlæg, kan opnås at vi kan udnytte en vis mængde varme fra diverse kilder. På grund af lave spidlevandstemperaturer i fyringssæsonen er det ikke realistisk at udnytte noget særligt derfra, men der er gode muligheder henover sommeren. Hvis varme fra spildevand skal udnyttes er der ingen vej udenom de eldrevne varmepumper.

  • 0
  • 0

Hej Flemming og andre! Kan du lige forklare (kort), hvorfor du agiterer for absorptions-varmepumper. Hvilke fordele har de - sammenlignet med "normale" kompressor-varmepumper?

  • 0
  • 0

Hej Flemming og andre! Kan du lige forklare (kort), hvorfor du agiterer for absorptions-varmepumper. Hvilke fordele har de - sammenlignet med "normale" kompressor-varmepumper?

At man kan få køling uden at brænde elektrisk energi af; men bare v.h.a. varmt vand

  • 0
  • 0

Som Karsten anfører er drivenergien varme og ikke el.

De kan supplere med en del af varmebehovet. Der skal være en anden varmeproduktion kørende, som man så "låner" noget af til at drive processen, Energimæssigt er det jo uden betydning om den producerede varme går direkte til forbrug eller undervejs anvendes til at skaffe yderligere varme gennem absorptionsmaskinen. Den mængde varme der til slut går til forbrug er jo summen af drivvarmen og den mængde varme man kan hente fra for eksempel yderligere røggaskondensering eller ekstra ydelse af solvarmeanlæg. Den kan aldrig dække hele behovet, fordi den producerede varme fra maskinen ikke er særligt varmt. Det skal derfor blandes med noget varme af høj temperatur, før det ledes til fjernvarmenettet.

  • 0
  • 0

Ok, nu husker jeg, at "fidusen" jo er, at man på denne måde kan lave et gasfyret køleskab (campingvogne). Men til opvarmning må der være en fysisk sammenhæng mellem virkningsgraden og de to temperaturer, som varme hentes fra og den temp, der skal udnyttes - f.eks. til opvarmning. Ligesom Carnot-virknigsgraden for alm. varmepumper.

  • 0
  • 0

Kan du lige forklare (kort), hvorfor du agiterer for absorptions-varmepumper. Hvilke fordele har de - sammenlignet med "normale" kompressor-varmepumper?

Det er fordi så kan brændselsforbruget på landets kraftværker og ved affaldsforbrændinger sløses bort til at drive disse varmepumper i stedet for at producerer maksimal strøm.

Termisk energi fra et kraftværk i damp ved høj tryk kan yde en cop på ca 1,35. Altså en kraftværk yder 1 Mw energi i Højtryksdamp og varmepumpen optager 1,35 mw energi i boligmassen som skal ydes køleeffekt og hele opstillingen afsætter 2,35 Mw som bortventileres enten ved at opvarme havvand eller at opvarme udeluft,

PÅ landets største absopritonsvarmepumpeanlæg ved Kongens Nytorv modtages damp fra Amagerværket som er produceret ved Biomasse (træ) som nu ikke yder strøm.

1 Mw kunne i et effektivt værk yde 0,35 Mw strøm som kunne omsættes i køle anlæg som yder 1,75 Mw effekt for den producerede strøm. Køleeffekt eller køleanlægget kunne nu også yde brugsvand i sommerhalvåret via køleanlæggets kondensator så fjernvarme ikke skulle distribueres til boligerne.

Ved at bruge strøm fra den biomasse som omsættes til absorptionsvarmepumper i København i dag ville man ved en 5 dobling af strømmens energiindhold når de brændsler som omsættes hvis de kunne yde 35 % strøm få mere køling end ved Absorptionsopstillingen ved KOngens Nytorv som har kostet et astronomisk millionbeløb for altså at øge brændselsforbruget på amagerværket i stedet for bare at bruge strøm

  • 0
  • 0

De kan supplere med en del af varmebehovet. Der skal være en anden varmeproduktion kørende, som man så "låner" noget af til at drive processen, Energimæssigt er det jo uden betydning om den producerede varme går direkte til forbrug eller undervejs anvendes til at skaffe yderligere varme gennem absorptionsmaskinen. Den mængde varme der til slut går til forbrug er jo summen af drivvarmen og den mængde varme man kan hente fra for eksempel yderligere røggaskondensering eller ekstra ydelse af solvarmeanlæg. Den kan aldrig dække hele behovet, fordi den producerede varme fra maskinen ikke er særligt varmt. Det skal derfor blandes med noget varme af høj temperatur, før det ledes til fjernvarmenettet.

Det manden mener er: Bruge en forfærdelig masse penge i et kørrundtsystem hvor resultatet er nul og nix.

Brønderslev. Gasmotorer omsætter 30 Mw og røggassen er 300 C' og indeholder 7,5 Mw af de 30 mw og 12 mw omsættes til el. Og! I dag tabes 3,6 Mw i røggassen fordi den kan ikke køles nok af byens fjernvarmevand. Samlet yder opstillingen i kølevand fra motorblokken, turboladere og altså røggassen 14,4 Mw varme.

Så ringer en fortvivlet varmemester som har fået skrevet og fortalt af byens ansvarlige som sidder på pengekassen at nu må der ske noget alvorligt, til RAmbøll eller COWI som fluks sender en kapacitet ud i den store kunst at cirkulere varmt vand i rør.

Der regnes og mengeleres og den kloge mand ser for sig at 20 MIo til disse absorptions varmepumper kan afskrives over 10 år og alt derfor er lige til.

NU skrues og regeres der i Brønderslev og beklageligvis så lykkes det ikke lige i første hug og det kom desværre til at koste 5 mio ekstra.

Men NU! Bruges de varme energikidler i røggassen til at drive en proces i varmepumpen så nu optages der 2 Mw ekstra i røggassen som nu køles mere og afsætte i fjernvarmevandet og udnyttes.

Det Flemming Ulbjerg nu har set er!

1) NU kan han drive absorptionsvarmepumpen af en gaskedel på varmeværket når der forekommer en stor dam som solfangere har opfyldt med energi og den er ved at være lidt lunken hen i November måned hvor solen ikke yder særlig meget effekt ved høje temperaturen. Så nu brændes der 1 Mw gas af som omsættes til 1, 75 Mw varme hvor spild i Kedlens røggas optages og lavtempearur energi fra sol.

2) I sommerhalvåret kan solfangere nu yde effekt til disse absorptionsvarmepumper som nu kan køle vand fra 10 til 3 c' som nu sendes ud i en by for at blive opvarmet ved at køle boligerne ved sol. Og det er jo fantastisk i et selvstændigt rørsystem til det kolde vand i en by. Det er ikke dyrt det er ekstremt dyrt.

Summa SUmarum: Lave en forfærdelig masse tiltag ffor i det store hele ikke at opnå noget som helst!

  • 0
  • 0

Hej Holger.

De anlæg jeg normalt arbejder med har en cop (køle) på ca 0,75.

Der kræves også forholdvis lave returtemperaturer fra frjernvarmenettet. Normalt under 40 grader, for at anlægget fysisk kan yde noget.

Hele ideen er at lade den varme, der under alle omstædnigheder skal frembringes udøre et stykke kølearbejde, inden de to energistrømme i fælleskab ledes til nettet.

Som altid er begrænsningen, den mængde varme som er til rådighed til køkekredsen. Derfor bemærkningen om at det er en del af løsningen. Ikke en total løsning. Og derfor vil en væsentlig bedre cop ikke tilføre systemet mere varme. Med ubegrænset adgang til input til kølekredsen, skal eldrevne varmepumper i spil i næste omgang. Det er bare ikke økonomisk muligt pt. dels er anlæggene dyre og dels er der et afgiftsprobelm, som yderligere fordyrer varme fra disse anlæg.

  • 0
  • 0

Jeg opfordrer derfor så mange som muligt "med begge ben på jorden" til at ringe på 80 20 80 00 og belære lytterne om, at en energiplan bør være både teknisk og økonomisk acceptabel - og ikke blot en række grønne visioner

  • der kom et klart og udmærket bidrag fra Peter Schoubye, hatten af for det! :)

Lidegaard måtte iøvrigt (over for en anden lytter) nølende(?) medgive, at der nok kun var fornøden biomasse til 5 - 10 år (var det vist?). Eneste 'recept' for tiden derefter var 'øget forskning' - bop,bop!!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten