Grønt rekordår: Vedvarende energi overhaler fossile brændsler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønt rekordår: Vedvarende energi overhaler fossile brændsler

500.000 solcellepaneler blev der sidste år installeret på verdensplan. Hver dag.

De millionvis af nye solpaneler var med til at gøre 2015 til et rekordår, som samtidig markerer et afgørende vendepunkt for verdens energiproduktion.

Læs også: Solceller slår kul i britisk energiproduktion

Sidste år udgjorde vedvarende energi nemlig mere end 50 procent af den nytilføjede energikapacitet på verdensplan, skriver det Internationale Energiagentur, IEA, i sin 'Medium-Term Renewable Market Report', der netop er offentliggjort.

Ifølge IEA blev der i 2015 installeret vedvarende energi svarende til en effekt på 153 GW, og samlet set udgjorde vedvarende energi 55 procent af den nytilføjede kapacitet. Det er hele 15 procent mere end i 2014.

Læs også: Storbritannien langt fra 2020-mål for grøn energi

Særligt vind- og solenergi spiller en afgørende rolle i at fortrænge fossile brændsler fra verdens energiproduktion, og i Kina, som står for omkring 50 procent af den samlede nye vindenergikapacitet, blev der i gennemsnit opført to vindmøller i timen hver dag sidste år.

Rapporten fra IEA viser, at installationen af vedvarende energikilder har taget særlig fart op til COP21 i Paris i i slutningen af sidste år, hvor verdens ledere blev enige om en global klimaaftale. Og ifølge IEA kommer det vedvarende energiskifte kun til at tage mere fart frem mod 2021.

Læs også: Vedvarende energi sætter rekord i USA

Derfor har IEA revideret sit estimat for fremtidens energiproduktion, og forudsiger nu at kapaciteten for vedvarende energi vokser med 42 procent frem mod 2021, hvilket er en stigning på 13 procent i forhold til et tidligere estimat.

IEA forventer, at solenergi over de næste fem år bliver en fjerdel billigere, mens prisen på energi fra vindmøller på land forventes af falde med 15 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Maria
Derfor har IEA revideret sit estimat for fremtidens energiproduktion, og forudsiger nu at vedvarende energi i 2021 kommer til at udgøre 42 procent af den samlede energiproduktion på verdensplan, hvor prognosen tidligere lød på 29 procent.

"Global renewable electricity capacity is expected to grow by 42% (or 825 GW) by 2021"

For det første er det kapaciteten der tales om, ikke hvad der reelt bliver produceret. Og så er det kun den omtalte kapacitet der bliver 42% større i 2021 relativt til nu. (Hvor den udgør nogle procent af totalen).

Det siges også at der er installeret lidt mere sol og vind kapacitet end kul-kapacitet. Desværre er produktionen for sol og vind måske 20 til 30% af kapaciteten.

  • 16
  • 18

Det siges også at der er installeret lidt mere sol og vind kapacitet end kul-kapacitet. Desværre er produktionen for sol og vind måske 20 til 30% af kapaciteten.

Her skal man huske at et kulkraftværk hellere ikke producerer det maksimale 100% af tiden. Det er klart at solceller ikke producerer energi om natten, men kulkraftværket kører også nær tomgang om natten fordi der ikke er nogen aftagere til strømmen. Hvis der også er vindmøller i nettet, så må kulkraftværket ofte lukke helt ned om natten.

PS.: Kapacitetsfaktoren for nyopførte havvindmøller er nær 50%. DONG har præsteret over 70% i januar og februar: http://www.dongenergy.com/da/presse/nyheds...

  • 23
  • 4

Det siges også at der er installeret lidt mere sol og vind kapacitet end kul-kapacitet. Desværre er produktionen for sol og vind måske 20 til 30% af kapaciteten.

Du søger et billede som mest muligt taler VE ned i forhold til kul men kan ikke begrunde hvad det er du mener kul kan som VE ikke kan gøre bedre - meget bedre- når man skal vurdere hvad vi egentlig har behov for, at stoppe forureningen fra fossiler. Det er ikke en lille detalje men det egentlige mål i udviklingen af et bæredygtigt samfund.

Vil du ikke gerne have et bæredygtigt samfund? Eller fortrækker du et der bryder sammen pga af overbelastning?

Din tomhjernede snak om kapacitet og ydelse er rigtig nok men du glemmer at VR har ca nul i marginalomkostninger hvilket igen betyder at VE altid kan afsættes 100% sålænge den samlede VE ydelse ikke overskrider det samlede behov. Til gengæld bliver kul og den slags lukket ned ned hvis der er overproduktion - fordi det er det der bedst kan betale sig.

Og jo mere VE der bliver bygget jo mere må fossilerne lukke ned.

  • 25
  • 12

Baldur fortæller at der ikke er aftagere om natten til kulkraft,dette hvilket jo er soleklart( hvis man kan bruge den vending :). Alle de industrier som havde behov derfor tidligere, har jo slået sig ned, der hvor man ikke skal slås med Greenpeace og Molendinum Amatoribus.

Da halvdelen af den danske befolkning er under middel begavede og derfor har svært at forstå at deres arbejdspladser forsvinder (Disruption) må du have tid til at lukke vinduet op i dit velbetalte elfenbenstårn og fortælle pøblen, hvordan samfundet kan blive bæredygtigt, når borgerne uden job bliver så mange ( vi er tæt på) at de kan stemme sig til fordele resten af samfundet ikke kan indtjene.

Men det har du en god forklaring på, kan man forstå :)

  • 6
  • 35

... står der på næste side i Executive Summary. Fra 2015 til 2021.

De anslår en 25% reduktion i prisen for utility-scale PV i perioden, hvilket virker konservativt på mig, når prisen faldt næsten 50% på blot et par år i solrige regioner.

  • 7
  • 1

Og derfor ville jeg føle hvis jeg var politiker...det er jeg ikke...men hvis jeg var, at min hovedopgave skulle være at skaffe arbejdspladser frem for at dyrke det det had til energi tunge og ja noget mere forurenende virksomheder der kunne ansætte og beskæftige mennesker med at udføre de ideer som vore ingeniører får lavet andre steder i verden. FL Schmidt, B&W......

Hvad gør Irland. Hvad gør Svejts. Hvad gjorde HC Hansen der om fagforeningerne sagde; "Mig skal de ikke pisse på". I 1956 ophøjer H.C. Hansen et mæglingsforslag til lov, som fagbevægelsen havde afvist, hvilket straks førte til ophidsede tilstande med 100.000 demonstranter foran Christiansborg.

Og et "demokrati" hvor mere en tredjedel af den lovgivende forsamling medlemmer er anden eller tredje eller fjerde eller femte generations politikere Hækkerupperne, Ellemænnerne, Helvegerne, Langballerne,Møllerne, Auken, Krarup, kan det kaldes et demokrati ?

  • 4
  • 21

Det kan være forvirrende med procenter, når der ikke står hvad de er baseret på.
https://www.iea.org/publications/freepubli...
I denne rapport står om hvor meget energi der bruges og fordeling på brændsler og og andet.
Så vidt jeg kan læse står VE (geotermal, vind og sol) for 2% i alt og svarende til 6% af elproduktionen.
Hydro dækker også 2% af totalen, men regnes ikke altid for VE.
Der er mange spændende ting at læse, men man skal passe på med diverse omregninger.

  • 7
  • 6

......så udtrykker han sig på en måde som du aldrig lærer Søren :)

Det er faktisk synd for os at du ikke gør det.

Du har ganske ret Baldur. Når mørket falder på slukkes Airconditionen og derfor reguleres der ned.
Her i landet tændes lyset om natten men det kan ikke opveje dagsforbruget. Men de døgnkørende virksomheder har det samme forbrug dag og nat og de har ikke brug for vindstille om natten

  • 4
  • 9

Forudsigelig produktion.
Regulerbar.
Langtidslagring.


Forudsigelig produktion? Er VE ikke forudsigeligt? Der laves prognoser flere dage ud i fremtiden og de er meget præcise... Man ved ikke om kulkraft vil producerer før de har meldt deres pris ud... Kan du fortælle hvor meget det enkelte værk producerer i Danmark det næste år? Med VE kan man give et rimeligt gæt...

Regulerbar? Man kan altid regulerer ned for produktion også for VE. Det er lidt svære for små decentrale værker, men det skyldes udelukkende at der er så mange man skal i kontakt med... Hvis man skal have mulighed for at opregulerer et værk, kræves det at der er en overkapacitet... Dette gælder naturligvis både for kulkraft og for VE... Det største problem i den sammenhæng er lovgivning, men i kraft af at man betaler kraftværker for at stå klar, så kan man også betale VE-anlæg til at stå klar. Eneste ulempe er at der er nogle eksterne forhold der er afgørende for hvor meget VE der er til rådighed i forhold til den mængde der er installeret...

Langtidslagering, ja det er nok den eneste fordel som kulkraft har, de er så bare afhængige af at forsyningskæden er intakt og at der ikke er for mange tanke der brænder... Godt at vi i stedet kan bruge vandkraft hos vores nabolande til at lager vores overskudsenergi ved...

  • 7
  • 6

Hvad gør Irland. Hvad gør Svejts. Hvad gjorde HC Hansen der om fagforeningerne sagde; "Mig skal de ikke pisse på". I 1956 ophøjer H.C. Hansen et mæglingsforslag til lov, som fagbevægelsen havde afvist, hvilket straks førte til ophidsede tilstande med 100.000 demonstranter foran Christiansborg.


Hvorfor er du så vred? Og hvem har betalt for din skolegang, din uddannelse, den infrastruktur du har brugt, uddannelse af dine medarbejdere, etc. etc. Og hvorfor er du så sur på fagforeningerne. De består af mennesker der rent faktisk laver noget nyttigt. Hvad ville være værst, at alle renovationsmedarbejderne forsvandt eller at alle fabrikanter af mixerpulte forsvandt. De sidste ville næppe være mærkbart (måske ligefrem en lettelse, og mindre spild), men jeg tror hurtigt vi ville savne renovationsmedarbejderne. Ja du, måske trænger du til at få din horisont flytte lidt længere bort, en din egen næsetip.

  • 19
  • 3

Ja man skal passe på når man ser ordet primærenergi. Man risikerer nemt at antage at energiindholdet i kul kan konverteres til el med en effektivitet på 100%...

Ja og så oftest udnyttes rest varmen til andre formål, hvilket ville kræve endnu flere vindmøller(og ikke mindst energilagring) at dække... Men at se efter din sidste cherry picking med 70% kapacitets faktor i de 2 måneder på året med mest blæst, hvilket virker som anti-intellektuel manipulering af debatten da kapacitets faktor udregnes over et helt år også selvom det skulle være Dong markedsføring er det langt fra et sagligt argument.

  • 4
  • 12

Ja og så oftest udnyttes rest varmen til andre formål, hvilket ville kræve endnu flere vindmøller(og ikke mindst energilagring) at dække...

Ja, i Danmark og enkelte regioner tæt ved. I resten af verden lukkes varmen ud til fuglende, og mange steder koster det store mængder ferskvand.

Selv i Polen, som ellers er flittige til fjernvarme, ligger flere mega-store kulfyrede værker op ad brunkulsminerne, langt væk fra varmeforbrugerne, og kondensationsvarmen lukkes ud i køletårne.

  • 12
  • 0

Og derfor ville jeg føle hvis jeg var politiker...det er jeg ikke...men hvis jeg var, at min hovedopgave skulle være at skaffe arbejdspladser frem for at dyrke det det had til energi tunge og ja noget mere forurenende virksomheder der kunne ansætte og beskæftige mennesker med at udføre de ideer som vore ingeniører får lavet andre steder i verden. FL Schmidt, B&W......


Nååå og derfor rækker din demokratiske indsigt til at andre kun skal have stemmeret hvis de er enige med dig??? For ellers forstår jeg ikke at du mener at det er et problem (eller at det er noget man skal nævne specielt) at folk der måske har andre holdninger, kan stemme som de føler/tænker er bedst for dem i lige netop deres situation...

Den primære grund til at demokratiet er en god ting, er at alle kan sige deres mening... Uanset om de mener at job skal prioriteres højere end ren luft, at undervisning skal prioriteres højere end skiferie til pensionister osv...

  • 10
  • 1

Forudsigelig produktion.
Regulerbar.
Langtidslagring.

Jeg mener ikke man kan tale om VE som en total løsning, før der er ægte lagringsløsninger på plads. Det er det samlede billede, man er nødt til at arbejde sig hen imod.

Vi har allerhøjst pseudo-lagringsmuligheder i et intelligent elnet og enorme dypkogere, men ægte lagring i batterier og varmelagre skal der til i samme skala som der udbygges vind og sol med nu, før vi kan være tilfredse, og derfor må der være høj prioritet i at færdiggøre udvikling og produktion af sådanne løsninger.

Ægte stor-skala lagringsløsninger vil også højne værdien af de installationer vi allerede har og udnytte dem bedre, uden de skal ombygges.

  • 6
  • 1

Jeg mener ikke man kan tale om VE som en total løsning, før der er ægte lagringsløsninger på plads. Det er det samlede billede, man er nødt til at arbejde sig hen imod.

Lagring og back up er elementer i al elforsyning inkl. fossil eller akraft baseret. Det er underligt at så mange kloge debattører hele tiden er oppe at køre over dette når det gælder VE.

Det er selvfølgelig klart at der er stor forskel på hvordan VE henholdsvis ikke-VE fungerer og at lagrings og backup teknologier for VE også er helt forskellige. Mange år med ikke-VE har ikke drevet en produktion af lagrings systemer til VE, derfor - som Henrik skriver - er der behov for et udviklingsarbejde for at kunne få effektiv grøn buffer kapacitet til kompensatiom for korttidsvariationerne i VE. Og det kræver investeringer. Til gengæld kan man se frem til store besparelser som følge af langtidsstabiliteten for VE (antager at solen kommer til at skinne stabilt i mange år fremover) i modsætning til fossiler hvis langtidsstabilitet er yderst tvivlsom medmindre den støttes af et ekstremt dyrt militært apparat (som f.eks. NATO). Og der er endda ikke nødvendigvis nok jf forskellige oliekriser gennem tiderne.

Sådan er der så meget.

  • 7
  • 1

Jeg mener ikke man kan tale om VE som en total løsning, før der er ægte lagringsløsninger på plads. Det er det samlede billede, man er nødt til at arbejde sig hen imod.


Man kan jo se på de sidste dages elforsyning i DK: http://www.emd.dk/el/
Vind og sol har leveret et par hundrede MW ud af 4000MW.
Selv med lagerløsninger, som Norge og Sverige hjælper med, kræver det en stor overkapacitet.
VE kilderne skal levere det øjeblikkelige forbrug, og ekstra til opladning af lagrene.
Noget andet er så stabiliteten af nettet, som klares af de store kraftværker. Hvor langt er man med at få vindmøller til at levere stabilitet?

  • 2
  • 8

Noget andet er så stabiliteten af nettet, som klares af de store kraftværker. Hvor langt er man med at få vindmøller til at levere stabilitet?


Danmark har kørt i et døgn uden at nogen af de store kraftværker har bidraget til energiproduktionen... Et enkelt værk på Sjælland stod klar som primær backup...

Stabilitetsydelser er et krav ved tilslutningen af vindparker, men kravene varierer naturligvis efter størrelsen... Tænker du på nogle specielle ydelser i forbindelse med stabilitet?

  • 6
  • 1

Der er mange procenter at holde styr på, og det bliver altid lidt sværere, når man skal skelne mellem procenter og procent-points. Og endnu en tak sværere, når man skal huske på, at det meste af den VE-produktion, som kommer fra sol og vind bidrager med de mest imponerende procent-stigninger i af VE-andelen af elproduktionen og lidt mindre imponerende procentstigninger i energiproduktionen. Sandt er det, at en stadigt stigende del af bruttoenergiforbruget anvendes til at lave strøm, på den eller anden måde, med den ene eller anden eller tredje slags brændsel, men det er dog stadigvæk mindre end halvdelen af det globale bruttoenergiforbrug.

At man også skal huske at skelne mellem udviklingen i de installerede kapaciteter, sol og vind, og udviklingen i elproduktionen fra disse anlæg nævnes bare lige for god ordens skyld.

Det virker som om, at Maria ikke har fået alle elementer i det glade budskab fra IEA helt på plads:

IEA skriver i sin pressemeddelse, og viser i slide-præsentationen,

http://www.iea.org/newsroom/speeches/MTRMR...

at deres 2016-forecast, hvad angår tilgang af ny VE-kapacitet er 13% højere end 2015-forecastet (slide 3), og at Kina står for broderparten af tilvæksten, samt at USA for første gang øger sin VE-kapacitet mere end EU (også slide 3).

Elproduktionen fra VE vil stige med 40pct. (two-fifths, slide 4) fra 2015 til 2021, hvorved VE-andelen af den totale elproduktion vil stige fra 23% i 2015 til 28% i 2021.

Den stigende VE-elproduktion vil udgøre 60pct. den globale tilvækst i den samlede elproduktion (slide 5). Men stigningen i VE-elproduktionen er ulige fordelt (ligesom tilvæksten i de installerede kapaciteter er det): I Kina forventes den samlede produktion at stige med 1200 TWh, heraf halvdelen fra VE, og her følger en stribe talpar, som er aflæst pr. øjemål, ligeledes på slide 5: Indien 400 TWh - heraf 100 TWh fra VE, ASEAN: 200 TWh -50 TWh, Africa: 150 TWh - 60 TWh, EU28: 50 TWh - 200 TWh, USA: 150 TWh- 250 TWh, og Japan 10 TWh - 50 TWh.

  • 2
  • 0

Ja, jeg tænker på at holde frekvensen stabil ved at skrue op og ned for produktionen i takt med forbruget.
Vindmøller og solceller køres normalt ved deres maks kapacitet, men det levner ikke mulighed for at skrue op.

Man skruer op ved at hæve prisen på strøm i den pågældende region. Men skruer ned ved at sænke prisen, eller ved akut behov, skrue ned for produktionen. Teknisk kan man skrue ned for strømmen fra en vindmølle helt ned til 0 kW indenfor et sekund. Den samme mulighed er der næsten ingen andre som har (er der overhovedet andre som kan dét?). Derfor bidrager vindmøller i høj grad til at stabilisere elnettet.

  • 2
  • 2

Ja, jeg tænker på at holde frekvensen stabil ved at skrue op og ned for produktionen i takt med forbruget.
Vindmøller og solceller køres normalt ved deres maks kapacitet, men det levner ikke mulighed for at skrue op.


Det er rigtigt at på nuværende tidspunkt er det ikke vindmøller og solceller som står for effektreguleringen. Det er Energinet.dk der har balanceansvaret og de handler med regulærkraft ved siden af spotprismarked (det kan både være at nedregulerer forbrug og at aktiverer mere produktion). Vindmøller reguleres kun ned ved negative priser og der er ikke tale om en central styring, men at ejeren selv skal lukke sit anlæg ned...Der er ikke noget teknisk der forhindre at Energinet.dk skruer ned for vindproduktion, det vil kun kræve et signal til de store driftscentre. Men hvis der skal være mulighed for at skrue op, skal man naturligvis have nogle vindparker som først byder ind på reservekraftmarked og får penge for at stå stand by i stedet for de kraftværker som i dag løfter den opgave... Der er dog ikke det samme behov for kraftværkskapacitet da synkronkompensatorer søger for at udligne de små udsving... Med flere vindparker i nettet vil der naturligvis være nogen som på et tidspunkt bliver nød til at køre som reservekraft og derfor blive betalt for at stå klar til at producerer...

Det største problem er altså ikke teknisk, men et lovgivningsmæssigt problem. Man skal have lavet rammerne for hvordan man styrer og afregner de vindmøller som står klar... Og så skal man politisk beslutte at der er noget andet end vind som man heller vil give produktionstid, så længe vind ikke dækker hele forbruget ...

  • 4
  • 2

Selv med lagerløsninger, som Norge og Sverige hjælper med, kræver det en stor overkapacitet.
VE kilderne skal levere det øjeblikkelige forbrug, og ekstra til opladning af lagrene.
Noget andet er så stabiliteten af nettet, som klares af de store kraftværker. Hvor langt er man med at få vindmøller til at levere stabilitet?

Jeg har forståelse for, at debatten om VE og forsyningssikkerhed er MEGET kompleks, men hvorfor er det lige, at vi i Danmark er så forhippede på, at 100% af vores strøm skal produceres af VE? Det er vel logisk nok, at vi stræber efter >90% VE, og så stadigvæk har nogle konventionelle værker stående standby?

Mit store spørgsmål er, hvorfor for pokker vi ikke blot sørger for, at de mindre decentrale værker er tilkoblet naturgas nettet, og sørger for at de kan producere både varm og el - om nødvendigt fra gas ???

De små værker kan slet ikke dække hele Danmarks behov en vindstille december aften, men i kraft af vores udlandsforbindelser, så skal de vel også blot kunne dække en del af behovet?

  • 4
  • 1

Man laver anlæg, hvor spejle sender sollys op på et rør, og rørets varme bruges til at smelte salt. Varmen i det smeltede salt bruges så til at generere damp til en dampturbine. Sådanne anlæg er regulerbare og kan gemme varmen i det smeltede salt til om natten. Voila. Her har vi en kilde til el om natten, og anlæggene er ikke alt for dyre. De er næppe anvendelige i Danmark, men hvad med at stille dem op i Sahara?

https://electrek.co/2016/10/16/us-based-so...

  • 0
  • 2

Fordi vi skal have al fossil energi ud, for at få stabiliseret klimaet på lang sigt.

Men hvorfor skal vi det?

Jeg forstår godt, at vi skal have den grønne klaphat på, men omkostningerne til at lave helt nye lagerløsninger til strøm koster jo utroligt mange penge. Er det så ikke langt billigere at gå efter de lavthængende frugter?

Hvis vi nu forsætter vores udbygning med biogas, og sørger for at de decentrale værker har mulighed for at producere strøm, når det er nødvendigt, kan vi så ikke spare en masse penge? Jeg mener, vi har allerede de decentrale kraftvarmeværker på plads, vi har et naturgasnetværk komplet med landsdækkende distribution samt oplagring.

Vi skal blot have biogasværkerne til at send deres overskud ud på naturgasnettet.

  • 0
  • 8

I Danmark må det da primært være nedlukning af parker i forbindelse med vedligehold af nettet? Jeg har ikke hørt om at Energinet.dk bruger vindparker til balancereguleringen...

Det er beskrevet i den danske grid code at alle vindmøller over 11 kW skal være i stand til at stabilisere frekvensen (gøres dog uden at skrue på effekten). Samtidig skal alle kunne nedregulere til en konkret MW grænse efter ordre fra Energinet hvis det er nødvendigt ift.:
- Stabilisere effekten
- Vedligehold
- Begrænsninger i transmissionsnettet
- Fejl i systemet

Iflg. en udgivelse fra Energinet skal det ske skriftligt og mundtligt. Iflg. grid code skal der også gå flere minutter. Ved dog ikke hvorfor Energinet ikke har en direkte linie der helt autonomt kan nedregulere efter behov. Muligvis fordi der ikke er marginalomkostninger ved vindmøller, mens der er ved de decentrale kraft-/varmeværker.

  • 4
  • 0

Problemet er, at det er mange andre steder, hvor der er brug for biomassen til at substituere kul og olie. Jeg kunne nævne flytransport, skibe, højovne, cementproduktion og plastik, men der skal nok vise sig at være mange flere. Så vidt jeg kan se, har vi ikke biomasse nok til at klare disse behov og samtidigt fyre en masse biomasse af i kraftværker.

Jeg spørger måske dumt, men jeg er blot almindelig dødelig og nysgerrig på dette område. Men hvor meget biomasse bruger de nævnte ting egenligt?

Jeg har hørt argumentet før, men de gange har der f.eks. indgået lastbils- og skibstransport, som man af en eller anden grund mener skulle køre på gas i stedet for el.

Store dele af transportsektoren inkl. lastbiler og en del færger vil jo køre på el, så det er reelt kun flytransporten samt nogle specialiserede industrier som skal bruge biomassen.

Mit forslag var jo ikke nødvendigvis at fyre en masse indlandsk biomasse af, men blot en strøtanke om vi ikke kunne bruge de små decentrale kraftvarmeværker som backup ved at udnytte f.eks. biogassen. De små decentrale værker kan jo også bruge el til opvarmning, og derved spare på brugen af biomasse.

Hvis VE leverer 90% af strømmen, så er der jo ikke tale om store mængder strøm, som skal leveres via f.eks. biogas - specielt ikke når (hvis) vi også kan importere strøm fra udlandet.

  • 1
  • 0

Det vil jeg håbe, for et kraftværk kan miste forbindelsen til nettet, og så skal der skrues ned. Det er ikke kønt og optimalt, men de kan.

Spørgsmålet er om de er i stand til at starte op igen med det samme. At cutte fra grid er heller ikke det samme som nedregulering, og for mange kraftværker er det en større process at komme tilbage igen. Men jeg kender ikke regulerings evnerne bag andre kraftværker end vindmøller, så håber nogen med mere indsigt kommer på banen.

  • 1
  • 0

At cutte fra grid er heller ikke det samme som nedregulering


Nej, men selvfølgelig kan de stoppe produktionen meget hurtigt, også uden at de mister forbindelsen til nettet. I så fald er de oppe igen lige så hurtigt, hvis nettet stadig er der.
Formodentlig må de bypasse en masse damp fra turbinerne indtil kedlerne ikke producerer så meget.
Det er det jeg mener med at det hverken er kønt eller optimalt.
Avedøreværket blæser brændslet ind som støv, så de har altså ikke en masse glødende kul til at levere varme efter nedlukningen, og kan derfor skrue op og ned ret hurtigt styret af det indblæste brændstof og termisk varme i kedelstrukturen. I øvrigt meget lig at fyre med gas. Vandet er jo ikke varmere end kogepunktet( ved trykket), så kommer der ikke mere varme, produceres der ikke mere damp.

  • 3
  • 2

Jeg troede ikke at Avedøreværket var et kulkraftværk mere :)

Det er kun Avedøre II som er helt stoppet med kul. Avedøre I er ved at skifte til biomasse, men kan ikke finde dokumentation på at de er skiftet fuldstændig. Eller overhovedet gået igang for alvor.

Formodentlig må de bypasse en masse damp fra turbinerne indtil kedlerne ikke producerer så meget.
Det er det jeg mener med at det hverken er kønt eller optimalt.

Hmm, det lyder egentlig plausibelt. Men hvis de stadig bruger brændsel ved nedregulering, så burde det være endnu et argument for at netop vindmøllerne bør klare nedregulering for at stabilisere nettet på øjebliks-basis.

Jeg har en mistanke om at det slet ikke er nødvendigt med den slags regulering. Er jeg vist nødt til at sætte mig ind i.

  • 1
  • 0