Grønt mål fra Vestas: Møllevinger må ikke blive til affald om 20 år

Vestas Odin-platform nær, forfra Illustration: Vestas

Vestas har et mål om, at alle deres møller skal genanvendes i 2040, og derfor investerer de lige nu i projekter, der skal indfri ambitionen. Og det har samfundet svært brug for, da der er udsigt til en voksende mængde vingeaffald de kommende 20 år, som der lige nu ikke er en løsning på at afskaffe på en miljømæssig fornuftig måde, hvilket Ingeniøren har skrevet flere artikler om.

Vestas har blandt andet været inde over Projekt Dreamwind på Aarhus Universitet og Teknologisk Institut, som Ingeniøren har omtalt i denne uge. Forskerne bag projektet har udviklet et proof-of-concept på en teknologi, der gør det muligt at skille møllevingers kompositmateriale ad ved endt levetid.

Wastetech

Læs også: Projekt Dreamwind er første skridt mod genanvendelse af vindmøllevinger

»Det der fangede vores interesse var, at du kan få værdi ud af både resinen og fiberen, der er i vindmøllevingen, for det er jo noget af udfordringen med mange af de genanvendelsesteknologier, der findes derude,« siger Allan Korsgaard Poulsen, seniorspecialist og gruppeleder inden for materialer og genanvendelighed hos Vestas.

Beskeden fra Simon Frølich, faglig leder ved Teknologisk Institut og medudvikler af teknologien, lyder på, at teknologien realistisk set tidligst byder på genanvendelse for Vestas’ vinger i 2050, fordi teknologien mangler 5-10 års udvikling, og vingerne har en levetid på omrkring 25 år. Men Allan Korsgaard Poulsen ser stadig teknologien som et meget vigtigt led i virksomhedens grønne mål.

»Fordi vi har et mål i 2040 for genanvendelse af hele vindmøllen, så betyder det ikke, at vi ikke har et ansvar for miljøet i 2041 eller 2045 – det har vi stadigvæk,« understreger han.

Spiller på to baner

Selvom teknologien kan hjælpe mod Vestas’ grønne mål, så løber alle parter en risiko ved at investere i design-teknologien, ifølge Simon Frølich. Hvis andre finder en metode til at genanvende nutidens vinger, så kan Dreamwinds teknologi med lange udsigter tabe værdi, vurderer han, hvilket Allan Korsgaard Poulsen også anerkender er en risiko - dog ikke én, han er bange for at løbe.

»Ligegyldigt hvilke projekt, man går ind i, så vil der altid være en vis risiko i det – det ligger i udviklingsprojekters natur, og hvis man ikke tør tage de risici, så flytter man sig heller ikke nogen steder overhovedet. Så jeg er overhovedet ikke urolig for at gå ind i den her type projekter, hvis vi kan se, at det teknologisk set er en mulighed,« siger han og uddyber, at Vestas også investerer i projekter, der har et større fokus på genanvendelse af eksisterende vinger.

»Vi er godt klar over, at vi har en eksisterende flåde, og vi er også godt klar over at de vinger, vi producerer i dag og i morgen og i overmorgen, de stadigvæk er med den eksisterende teknologi, så vi spiller også på den bane,« siger han.

Lige nu arbejder Vestas igennem Wind Europe og på tværs af forskellige industrier for at løse udfordringen med at genanvende udtjente kompositmaterialer.

»Vi har været frontløbere på at lave energi ud af vind, så det må også være naturligt for os at være med til at reducere den påvirkning, vi har på vores omgivelser fra de produkter, vi nu sælger,« siger Allan Korsgaard Poulsen.

Vestas har endnu ikke meldt ud, hvordan de vil opnå deres mål om at være 'zero waste' i 2040, men de har dog meldt ud, at de foreløbig arbejder med løbende delmål, der skal øge genanvendelsen fra 44 procent, hvor den ligger i dag, til 50 procent i 2025 og 55 procent i 2030.