For national infrastruktur - AC - er det fornuftigt med luftledninger, som vist i sidekolonnen, men for HVDC er det forargeligt, at der ikke er krav om nedgravning.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vardes borgmester, Erik Buhl (V), følte sig sikker. Siden 2009 havde der stået i den såkaldte kabelhandlingsplan, at nye højspændingsledninger skulle graves ned. Så selv om statens energiselskab, Energinet, skulle vælge at anlægge et gigantisk søkabel til England, ville de ikke komme til at skæmme det vest- og sønderjyske landskab.
»Jeg havde sådan glædet mig over, at jeg i min borgmestertid ikke skulle ud og kæmpe mod de her master,« siger Erik Buhl.
Men han tog fejl. Masterne kommer, for Kabelhandlingsplanen er ændret, og Energinet har søgt og fået godkendelse til Viking Link-projektet: et 770 kilometer langt jævnstrømskabel fra England til Danmark til en pris på omkring otte milliarder kroner.
Projektet – hvis endelige investeringsbeslutning i sidste uge blev udsat – er blevet kritiseret for at være bygget på et usikkert samfundsøkonomisk grundlag, og selve forudsætningen for det grundlag var, at kabelstrategien blev ændret.
Med sine 1.400 MW bliver der nemlig tale om den største enhed i det danske system. Derfor kræves en øget reservekapacitet i landet, og den skal to jyske 400 kV-forbindelser på i alt 170 km sørge for.
Med de daværende principper for udbygningen af transmissionsnettet ville dette smadre økonomien i projektet.
»Hvis det skulle bygges med kabler, ville det blive voldsomt dyrt,« siger Henrik Riis, områdeleder i Energinet.
Kabelhandlingsplanen, som trådte i kraft i 2009, havde som centralt princip, at nye 400 kV-forbindelser skulle søges kabellagt. Teknisk kan det også godt lade sig gøre på Viking Link-strækningerne i Jylland. Men ekstraregningen, som Energinet skønner til mellem tre og fire mia. kr., fordyrer projektet i en sådan en grad, at det samfundsøkonomiske regnestykke ikke længere gik op.
Energinet har også fået god erfaring med at lægge 400 kV-kabler i jorden. 1,6 milliarder kroner er nemlig sat af i forskønnelsesplanen til seks udvalgte strækninger. Indtil videre er 800 millioner brugt på tre. Lillebælt blev afsluttet i 2014, Aggersund året efter, og ved Vejle Ådal er man nær vejs ende efter en forsinkelse for to år siden. I alt havde man i 2017 fjernet 52 tracé-kilometer 400 kV-luftledning siden 2009.
De resterende tre projekter, der blev udskudt for at skaffe penge til solcelleaftalen i 2012, blev genoptaget, efter at Folketinget i 2016 ændrede kabelhandlingsplanen. Energinet starter dem derfor op igen i år.
Resten af kabelhandlingsplanen går til forbindelser med lavere spænding: 132 kV på Sjælland og 150 kV i det vestlige Danmark. Et udvalg undersøger netop nu, hvordan de sidste 2,5 milliarder kroner skal fordeles.
Kabelhandlingsplanen er dog skåret væsentligt ned fra den oprindelige ambition om at bruge over 20 milliarder kroner på at forskønne landet ved at fjerne elmaster og holde dem borte. I 2015 fik Energinet som led i den daværende regerings ‘Vækstplan 2015’ til opdrag at udarbejde »scenarier for en fokuseret kabelhandlings- og forskønnelsesplan for det eksisterende net med henblik på at identificere, hvilke investeringer der hensigtsmæssigt kan annulleres«.
Det var således med udsigt til mulige nye principper for kabellægning, at Energinets bestyrelse i november 2015 godkendte Viking Link. Ud over søkablet indeholdt forbindelsen som nævnt to 400 kV-luftledninger på henholdsvis 75 og 95 kilometer.
Forudsætningen for godkendelsen og den medfølgende business case var en ændring af kabelhandlingsplanen, som Energinet omtalte således:
»Energinet.dk har startet en proces, der involverer interessenter og politikere forud for den politiske behandling af den igangsatte revurdering af de nuværende retningslinjer for kabellægning af transmissionsnettet. Formålet med processen er at opnå tilladelse til etablering af Vestkystforbindelsen og Endrup-Idomlund som luftledninger.«
Artiklen fortsætter under grafikken
I dag afviser projektleder Christian Jensen fra Energinet, at diskussionen om kabelhandlingsplanen hang direkte sammen med Viking Link.
»Debatten om luftledningerne startede ikke med Viking Link. Det var en helt anden politisk diskussion. På baggrund af den kørte vi videre med projektet, da vi kunne se, i hvilken retning det gik,« siger han.
Måneden efter godkendelsen, i december 2015, udgav Energinet principper for en ændret kabelhandlingsplan. Princip III blev valgt lidt under et år senere og vedtaget som en del af aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften af samtlige partier i Folketinget bortset fra Alternativet og Enhedslisten.
Som udgangspunkt skulle det eksisterende 132-150 kV-net nu bevares som luftledninger, mens »den fremtidige udbygning af eltransmissionsnettet ændres, så nye 400 kV-forbindelser etableres med luftledninger«.
Da Energinets investeringer finansieres over eltarifferne, ville det med en formulering fra PSO- aftalen give lavere tariffer og »dermed et større økonomisk råderum for den enkelte borger samt forbedret konkurrenceevne«.
Som illustreret ved utallige spørgsmål ved Energinets borgermøder, lokalpolitisk modstand i flere jyske kommuner og massiv aktivitet i Facebook-grupper som ‘Højspænding i jorden’ betyder ændringen af strategien og planerne om de nye master og luftledninger dog også meget andet for mange mennesker end ændrede eltariffer.
Lektor ved RUC og tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering Anders Larsen mener, at man har glemt dette i det store regnestykke bag Viking Link.
Med kabelhandlingsplanen valgte man at sætte pris på naturen og bruge penge på at fjerne noget, som folk syntes var grimt. Ifølge Anders Larsen mangler denne faktor i regnestykket bag Viking Link-projektet og de to jyske 400 kV-forbindelser.
»Der er nogle naturværdier, som mere eller mindre bliver tabt for evigt. Så man bør forholde sig til det og prøve at sætte pris på de værdier. Det kan man jo sagtens gøre,« siger Anders Larsen med en formulering, der dog ikke helt vinder genklang hos Energinets pressechef, Jesper Nørskov Rasmussen.
Ifølge ham er det svært at indregne forringelser for naturværdier, da man endnu ikke ved, præcis, hvor forbindelsen kan gå, ved udarbejdelse af business casen.
Hør mere om de nye højspændingsmaster i vores podcast Transformator
