Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse

Illustration: MI Grafik

Efter mere end et års regnerier har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mandag godkendt Energinets investeringsplaner for en 770 km lang jævnstrømforbindelse mellem Storbritannien og Danmark samt to relaterede kabelprojekter på land til et samlet beløb på 11 mia. kroner.

Viking Link, som består af 630 kilometer søkabel og 140 kilometer landkabel, bliver verdens længste søkabel, og projektet bygges og finansieres i et samarbejde mellem Energinet og et datterselskab til britiske National Grid. Det samlede projekt koster i omegnen af 20 mia. DKK.

Søkablet kommer til gå fra Vejen i Sydjylland til cirka 170 km nord for London i England og får en en overføringskapacitet på 1.400 MW, hvilket svarer til kapaciteten på tre en halv Anholt havmøllepark.

Læs også: 740 kilometer elkabel skal sende dansk strøm til England

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) begrunder sit ja til projektet med, at Danmark med kablet til England får mulighed for at sælge vores strøm på et større marked, når vi har overskud af vedvarende energi:

»Samtidig får vi et større udbud af strøm til Danmark, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Stærke elforbindelser til vores naboer bidrager dermed både til at sikre billig og pålidelig strøm for forbrugerne og til at holde vindkraftens værdi oppe. Det er til gavn for alle danskere og virksomheder i Danmark,« siger han i en pressemeddelelse.

Kabel giver højere elpris

Ministeren forklarer, at der er god samfundsøkonomi i den store investering, som over 40 år vil give et overskud på mellem 2,9 og 4,7 mia. kroner.

Det svarer til et årligt overskud på mellem 72,5 og 117,5 mio. kroner på en investering på godt 11 mia. kroner.

Læs også: Milliard-dyrt elkabel mellem Holland og Danmark giver dyrere strøm

Det samfundsøkonomiske overskud dækker over, at elpriserne kommer til at stige for virksomheder og almindelige elforbrugere. For en husstand mellem 8 og 40 kroner om året; for en mellemstor produktionsvirksomhed med et årsforbrug på 10 GWh mellem 20.000 og 100.000 kroner.

Mens det er elproducenterne og Energinet, der tjener på at kunne sælge og transportere mere strøm.

Energinet's business-case for projektet kan læses her.

Kritik af spinkelt grundlag

Kritikken af projektet fra forskere fra Aalborg Universitet - og fremsat i Ingeniøren sidste år - gik netop på, at business casen bygger på et for spinkelt grundlag. Nemlig at der vil være en meget stor prisforskel på el i Danmark og Storbritannien frem til 2040.

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

Samtidig har beregninger fra et konsulentfirma, som Energinet havde bestilt, vist, at en investering i store varmepumper, der kan nyttiggøre vindmøllestrømmen her i Danmark, vil være en langt bedre samfundsøkonomisk forretning end kabelprojektet.

»For at komme videre i den grønne omstilling skal vi ikke bare eksportere el. Vi skal integrere el med varme- og transportsektoren. Der ligger de helt store gevinster,« sagde energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet dengang.

Endelig kritiserede forskerne, at beregningerne bag business casen ikke reelt var offentligt tilgængelige, og at man dermed ikke kan have en seriøs og faglig debat om et statsligt investeringsprojekt til milliarder.

Læs også: Mørkelagt businesscase forhindrer debat om elkabel til England

.. og så det løse

Som nævnt omfatter Energinets nu godkendte investeringer både Viking Link og to kabelprojekter på land.

Det skyldes, at Viking Link med sine 1.400 MW bliver den største enhed i det danske elsystem.

Men da man af forsyningssikkerhedsmæssige grunde skal kunne håndtere et pludseligt udfald af største enhed, kræver det altså, at Energinet skaffer mere reservekapacitet i Danmark.

Læs også: Varmepumper en langt bedre forretning end milliardkabel til England

Ifølge ministeriet sker det billigst gennem et samarbejde med Tyskland, hvor man etablerer en såkaldt vestkystforbindelse, som øger kapaciteten på den dansk-tyske grænse med 1.000 MW.

Den øgede mængde strøm gennem Jylland øger så også behovet for at opgradere det eksisterende transmissionsnet på strækningen Endrup-Idomlund (Holstebro og grænsen), hvilket ifølge et faktaark fra ministeriet dog alligevel skulle være iværksat af hensyn til vindudbygningen.

Selvom Viking Link-projektet nu officielt er godkendt både af den danske og den britiske stat, vil Energinet og deres britiske samarbejdspartner National Grid først træffe endelig beslutning i marts 2018 om, hvorvidt forbindelsen etableres, når udbud på kabler og andre komponenter er på plads.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"(...) elpriserne kommer til at stige for virksomheder og almindelige elforbrugere (...) Mens det er elproducenterne og Energinet, der tjener på at kunne sælge og transportere mere strøm. (...)"

Jeg er stor tilhænger af at elnettet udbygges, men det lyder umiddelbart helt forrykt at elbrugerne betaler gildet, men ikke får gavn af værdiskabelsen...

  • 30
  • 4

Jeg er stor tilhænger af at elnettet udbygges, men det lyder umiddelbart helt forrykt at elbrugerne betaler gildet, men ikke får gavn af værdiskabelsen...

Forbrugerne får glæde af at vi som land eller samfund tjener på eksporten.

Bl.a. vil et større overskud hos producenterne kaste en højere skattebetaling af sig.

For kraftvrmeværkerne vil øget indtjening på el, give en lavere varmeregning.

Blot for at nævne et par eksempler på plusserne for elforbrugerne.

  • 7
  • 19

Så meget kan jeg godt regne ud.

At dømme på ordlyden, så kommer investeringen til at skulle financieres over kWh prisen - det virker i mine øjne mærkeligt at financieringen ikke kommer fra de enheder (Energinet og elproducenterne) der står til at tjene på det.

Så varmeforbrugere og skatteydere får glæde af de afledte effekter, som elforbrugerne betaler. Der er selvfølgelig et stort overlap, men det er jo stadig en omfordeling, som i mit naive sind burde kunne undgås.

I forvejen er der et par omfattende rapporter der peger på, at det vil være gavnligt for samfundet og den grønne omstilling at sænke elprisen. Her gør man så det modsatte.

  • 17
  • 4

Jeg er altid nervøs når økonomer beregner noget 30-40 år frem.

Økonomerne i finansministeriet kan normalt ikke engang beregne ordentligt et år frem, for ellers havde finansministeriet vel advaret i god tid inden finanskrisen.

  • 18
  • 5

Jamen så kan vi frem til samme priser som i UK. Dvs vi skal forberede os på at betale 50-80 øre pr kwh på spotmarkedet mod de 17 øre, det koster i dag. Hele den danske vindproduktion rækker til en hul tand på det britiske marked. Tanker om at bruge overskudsstrøm til brintproduktion og opgradering af biogas kan vi også godt glemme. Længe leve globaliseringen

  • 7
  • 12

Jeg er altid nervøs når økonomer beregner noget 30-40 år frem.

Økonomerne i finansministeriet kan normalt ikke engang beregne ordentligt et år frem, for ellers havde finansministeriet vel advaret i god tid inden finanskrisen.

det er nemmere at beregne 30 år frem end næste år (så er cycles mere udlignet af hinanden). finanskriser er der også noget nær statsgaranti for - de kommer i cycles - men meget få rammer de cycles 100% korrekt.
inden for aktie handel snakker man om 1-5 år er spekulation - mens holder du aktier i 10+ år er det mere investering.

  • 4
  • 4

Hvorfor overbeviser vi ikke bare tyskerne om, at det vil en god idé, hvis de fik udbygget et stabilt og effektivt transmissionsnet? Det burde da være bedre at fordele el nord/syd og øst/vest over det europæiske kontinent, hvor fordelingen af sol og vind har det med at være mere forskellig end mellem UK og Danmark.

Indre Marked - you know ;)

  • 3
  • 6

Jeg mener også det er en omgang for tideligt med det kabel, hvorfor venter man ikke til man skal etablere øen TenneT ude midt i Nordsøen, der skal der også trækkes kabler til alle de omkring liggende lande, fra de ca. 7000 møller der er planlagt der.

  • 3
  • 9

Flemming nævnte nogle "fordele", så jeg vil være kritisk, - og måske lidt polemisk!
1. Det blæser omtrent samtidig i DK og GB (dette kan ses i rapporter om samtidighed på REO.dk/Udgivelser).
- Det betyder, at hvis GB bygger relativt lige så mange vindmøller som DK, så er kablet HELT til grin!
2. Man prøver at "redde" et dansk problem ved at tilføje endnu et problematisk projekt til 7 mia kr. 1 + 1 = 0.
3. Det ville være mere "opbyggeligt" at udnytte mere af vindmøllestrømmen i DK. Differentierede eltariffer og "aktive" elmålere, flere varmepumper skal erstatte olie- og gasfyr, mange flere elbiler og eltog, supplerende direkte elvarme i sommerhuse og velisolerede boliger ... + at mange virksomheder, der benytter gas og olie til varmeformål (procesvarme) kan benytte el i stedet.
PS. Aktive elmålere betyder, at de kan styre elforbruget, så en del af elforbruget flyttes til tidspunkter med billig strøm.

  • 11
  • 9

Altså:
- cirka udgift kr.10.000.000.000
- cirka fortjeneste kr.100.000.000

Fortjeneste i procent: 100.000.000 / 10.000.000.000 * 100 = 1% per år.

Så de afledte effekter er i bedste fald omkring udgiftsneutral ?

Det er IKKE her min pension skal investeres !

Hvad koster nogle ekstra kabler til Sjælland, hvor elprisen er højst ?

  • 18
  • 4

Det ville være mere "opbyggeligt" at udnytte mere af vindmøllestrømmen i DK. Differentierede eltariffer og "aktive" elmålere, flere varmepumper skal erstatte olie- og gasfyr, mange flere elbiler og eltog,

Ikke hvis vi kan få mere for den same el, solgt I UK.

Hvis UK når op på en meget stor vindandel, så bliver det relevant. ikke før.

vi bliverjo vildledt for øjeblikket I Danmark, fordi vi tror vi har et stort overskud af el, som vi intet tjener på.
Det er, som jeg også tror du godt ved, ikke tilfældet.
Vores samhandel med Norge er til begges fordel.
El til Norge fra vind om vinteren, når de har behov. Og lidt højere priser.
El fra Norsk vand til Danmark om sommeren, hvor der er rigelig af den og til en lidt lavere pris.
Det er Win-Win.

Grafikken på REO, som du henviser til er slet ikke detaljeret nok, til at du kan konkludere ret meget om sammenfald af vind I DK og UK.

  • 16
  • 3

Når i kommer med den slags nyheder, kunne i så ikke lave et link til hvordan man flytter til udlandet?

Jeg er ikke helt færdig med at skrige i frustration. Vi skal betale 11mia. for et kabel (som vi sikkert har betalt over elregningen) og så skal vi tilgengæld betale mere for strømmen i fremtiden.

De par dage om året hvor de stakkels vindmølle ejere ikke kan få noget for deres strøm, så tilbagebetalingstiden på mølle investeringen går fra 5,3år til 5,316år hvor halvdelen naturligvis kommer fra tilskud (en anden god besultning).

Med salget af ELbiler ramte de talkloge jo kun 98% ved siden af, et år ud i fremtiden, og med den usikkerhed de næste 40år... argh det burde være stafbart at lave aftaler der er så dårlige for befolkningen.

Man skal jo ikke græde over spildt ELk, men brug gerne 11mia. på at tøre det op.

(talene i dette indslag er gættet) lidt ligesom politikerenes

  • 9
  • 15

Men vi vil se flere timer med højere priser end uden kablet.


Helt enig.

Forbrugerne vil betale en middelværdi i deres afregnings periode ganske som nu, den vil bare være højere.
Dertil kommer tiltag som RADIUS lige er begyndt på, variabelt transmissions bidrag, der som helhed også er dyrere for den enkelte forbrugere end før.

Alt i alt kontinuerligt stigende elpriser i stikkontakten.
Det vil alt andet lige forbedre rentabiliteten for individuelle solceller med batteriløsninger.

På mig virker det som om staten, elselskaberne og distributionsselskaberne ligefrem ØNSKER at vi opstiller en masse individuelle solceller med batteri.

  • 9
  • 5

Hvordan får forbrugerne glæde af at deres penge tages op af lommen og koncenteres på få hænder?

De har samme type debat oppe i Norge.

Det tågede svar er noget med komparative fordele. Englænderne er gode til at betale en masse dejlige penge for deres strøm, og vi er gode til at levere den. :)

I teorien kunne det vel føre til bedre udnyttelse af møllerne og dermed lavere priser i den forstand at møllerne hurtigere bliver betalt tilbage fordi der er flere til at betale?

På den anden side kunne det vel også bare betyde at englænderne suger den strøm vi har betalt støtte for at få opført. Støtteregimerne skal nok med tiden tilpasses.

  • 6
  • 3

Flemming skriver bl.a.: "Hvis UK når op på en meget stor vindandel, så bliver det (altså kablet) relevant. ikke før".
Hovsa! - det må være en skrivefejl. Hvis GB satser lige kraftigt på vind (relativt) som DK, så er kablet tvært imod HELT til grin.
Når du og naboen begge har for mange gulerødder, sælger I vist ikke til hinanden!
Og du skriver: "El til Norge fra vind om vinteren, når de har behov. Og lidt højere priser".
Nej, det er ikke efter Norges behov, men når vi har overskud af el. Altså onsdag og lidt torsdag, ingenting fredag og igen lidt om lørdagen osv......- Men fint, hvis Norge med sikkerhed kan og vil acceptere denne tilstand også i fremtiden.

  • 4
  • 9

"El til Norge fra vind om vinteren, når de har behov. Og lidt højere priser".
Nej, det er ikke efter Norges behov,

Netop på grund af den norske vandkraft er de da ligeglade med om de køber om mandagen eller om tirsdagen og ikke om onsdagen.
Det væsentlige for dem, er da at de kan købe el I løbet af vinteren. Og spare på vandet I magasinerne.

De har til gengæld noget at sælge af om sommeren. Også her er det dem inderligt ligegyldigt om det sker mandag morgen eller onsdag nat.
Blot der samlet set sker et salg henover sommeren. Og få solgt noget af den rigelige mængde vand I magasinerne.

  • 16
  • 1

Flemming: Du har ret, hvis altså Norges elnet er tilstrækkeligt, når masser af strøm ret pludselig kommer ind fra søsiden. - Det var ordet "behov", jeg især anfægtede.
Faktisk har jeg i mange år skrevet, at kombinationen af vind og vand er supergunstigt, - og derfor tankevækkende, at Danmark har masser af vindkraft, men ingen vandkraft!!!
At jeg skrev (altså kablet), synes jeg er Ok, når det fremmer forståelsen - og ikke kan misforstås.
Men i princippet har du ret, især hvis jeg skrev: Jeg citerer: .....
Vi er næsten enige!
Er det pindehuggeri at nævne, at vind ikke kan erstatte konventionelle enheder! - Men tæt på OK, hvis disse enheder kan skrue ned, hver gang det blæser. Og det kan de ikke altid i Danmark.

  • 3
  • 2

At der bliver færre perioder med overmættet produktion fra vores havmøller når vi kan eksportere 1,4GW til England, dermed plads til flere havmøller, og dermed generelt større udbud af strøm på markedet, større udbud til samme efterspørgsel giver i andre sammenhænge prisfald.

Hvis markedskræfterne ikke virker på kwh markedet må vi håbe at det dyre kabel kun påvirker i vest, der er ikke 1.4 GW kabel under storebælt, men øst kan i stedet for få billig A-kraft og bølge energi fra Sverige via krigers flak, når ellers politikerne får taget sig sammen.

  • 3
  • 4

Viking Link, som består af 630 kilometer søkabel og 140 kilometer landkabel, bliver verdens længste søkabel, og projektet bygges og finansieres i et samarbejde mellem Energinet og et datterselskab til britiske National Grid. Det samlede projekt koster i omegnen af 20 mia. DKK

  • det forekommer noget 'underbelyst', hvorledes den økonomiske byrde fordeles mellem part(n)erne!??
  • 1
  • 3

Efter "Ingolf" gik jeg en tur på min lokale strand. Denne gang fandt jeg dog ikke en hestesko ( som efter Bodil), men et stykke blottet telefonkabel.

Det ligner en meget tyk stålwire, men det er altså et kabel. Hvem skal jeg advisere om dette?

Mvh
Tine

  • 0
  • 2

det forekommer noget 'underbelyst', hvorledes den økonomiske byrde fordeles mellem part(n)erne!??

Det står i linket i artiklen:

Den samlede budgetramme for den danske del af de to projekter er på 9.371 mio. DKK i faste 2015-priser.

Den engelske del er bortcensureret, men hvis det samlede beløb er ca. 20 mia., så må englænderne stå for lidt over halvdelen.

I øvrigt, angående økonomi har de regnet sig frem til at flaskehalsindtægterne til Energinet (altså betalingen for at bruge forbindelsen) samt den øgede elpris betyder lavere PSO som vil holde forbrugernes omkostninger uændret.

Tænker det i udgangspunkt er en fordel med et større afsætningsmarked - mere konkurrence, og måske en mulighed for at vi kan opbygge en energieksporteringsindustri, hvis danske havmøller + kabler vitterligt bliver ved med at være billigere end det de selv kan præstere i England.

  • 9
  • 1

Selvfølgeligt er det en god ide at få koblet landene i Europa endnu bedre sammen rent energimæssigt. Almindelig økonomisk teori tilsiger at det vil være godt i det store perspektiv. Jeg har til gengæld svært ved at tro på projektioner der går langt ud i fremtiden. Måske ender UK med at plastre deres del af Nordsøen til med vindmøller. Måske bygger de fusions værker. Måske giver det mulighed for at vi kan bygge endnu flere vindmøller og sælge strøm til UK.

Men at det er en god ide at have det danske elmarked bundet op til så mange andre markeder som muligt ... det kan kun være godt både for prisen og forsyningssikkerheden.

  • 7
  • 1

Det tågede svar er noget med komparative fordele. Englænderne er gode til at betale en masse dejlige penge for deres strøm, og vi er gode til at levere den. :)

I teorien kunne det vel føre til bedre udnyttelse af møllerne og dermed lavere priser i den forstand at møllerne hurtigere bliver betalt tilbage fordi der er flere til at betale?


Nemlig, et meget tåget svar.

Eneste gavn forbrugerne kan siges at få opstår når vi betragter alle EU borgere som "forbrugerne"
Altså stigende elpriser for os i Norden og faldende for de fleste andre lande.

Hvordan der er til gavn for dig og mig ved jeg ikke?
Men vi skal nok ud i nogle meget søgte forklaringer om det store perspektivs mening.

  • 1
  • 1

Kan det ikke bedre betale sig, at lave elektrolyse anlæg, der omdanner overskudsstrøm til brint?

Det er mange milliader det her koster, og spørgsmålet er, om der i fremtiden vil være brug for alle de forbindelser.

Ville det ikke være mere fremtiden og smartere, at omdanner den overskydende el til brint, så kan den både eksporteres og bruges lokalt hvis der f.eks. er en vindstilleperiode osv?

Jeg kan fint forestille mig, at især privatehustande og mindre virksomheder i fremtiden bliver selvforsynende, f.eks via brændselsceller, som ikke behøver noget eksternt ledningsnet.

Man hvis den enkelte hustand bliver selvforsynende, så kan der også spares rigtig mange penge på vedligehold af et overordnet net, der vil være mange fordele, men tankesættet skal lige omstilles hos dem der tænker de "store" tanker i dag.

Personligt er det kun et spørgsmål om tid, før jeg indretter mig med batteriet, solceller med mere, så det eneste jeg fra ekstern hold vil have behov for, det er en vandledning og et afløb.

  • 0
  • 6

@Per T. Hansen
Den pris et brint-system skal konkurrere med er i størrelsesorden max 50 øre:
Hvis jeg sjusser på at alt el i DK (Danmark i ødrift) skal komme fra en havvindmøllepark på doggerbanke med investering i ø, landkabler, møller og central backup kommer jeg, hvis jeg er en rigtig forsigtigper, til 51 øre pr. kwt. Hvis jeg er realistisk omkring 40 øre pr. kwt. (Jeg mangler at indregne lokalnettene. Er der en der kan komme med et max og min bud.)
Hvad tal står der på din serviet?

  • 6
  • 1

Viking Link blev oprindelig projekteret med PSO'en. PSO'en skal dække prisforskellen på spotpris og prisen for at producere strøm på et nybygget kraftværk. Når nu elprisen i England er højere vil et kabel dertil gøre indhug i PSO'en (altså tilskuddet) og ikke i den samlede pris (spotpris+PSO). Den ville ikke påvirke prisen på slutbrugeren.

Nu bliver PSO'en afskaffet og tilskuddet til nye kraftværker er flyttet over på lønarbejde. (virksomhederne er gået fri og derfor betaler lønarbejdere ca. dobbelt så meget som de gjorde under PSO.)

Det får den konsekvens at når Vining Link er bygget kommer lønarbejderen til både at betalt permanent "dobbelt-PSO" via skattebilletten (og da det er en procentsats ændres den ikke over tid selvom PSO-betaling var på vej ned) den øgede elpris og i nogle år måske endda noget PSO.

Så alle fordelene samles hos virksomhederne. Både dem der laver strøm og dem der forbruger med.

Personlig vil jeg gerne have PSO'en tilbage: Man betaler produktionsprisen for strømmen! Det er meget gennemsigtigt hvem der får tilskud og hvor meget.

  • 10
  • 2


Samfundøkonomi-kortet kan altid trækkes op af hatten, særligt når forudsætningerne er skjult.
Hvis jeg ellers har regnet rigtigt med de store tal, så får jeg en pris mellem 100 og 200kr/MWh der sendes afsted. Det er jo alle de 22milliarder der skal betales af den overførte energi.
Med priser i norden på 30 til 40€/MWh er det en kostbar affære.

  • 6
  • 4

Flemming U: Du har ret i, at tidsaksen på vindkurverne i REO.dk/Udgivelser: "Vindkraftens variation i 14 europæiske lande" ikke direkte tillader vurdering af samtidigheden.
Men hvis du tager flere og flere lande med (der summeres op til 14 ialt), så ser du, at variationen stadig er enormt stor. Og det er ensbetydende med, at det meste af Europa har stort sammenfald af vindmølle-produktionen. Men DK og GB kan ikke ses specifikt, men der er sammenfaldet naturligvis endnu større.
Planche-samlingen er udarbejdet for at vise, at et "Smart-grid" i Europa vil gavne forsyningssikkerheden meget lidt.
Vi overvejer at vise en plance for DK + GB.

  • 1
  • 2

Men hvis du tager flere og flere lande med (der summeres op til 14 ialt), så ser du, at variationen stadig er enormt stor

Holger.
Det fremstår som om du har fundet de vises sten ved at vinden varierer.
Om der er andre end dig der først opdager det nu, får stå hen.

Så vil jeg godt udfordre dig lidt.
Prøv at lægge en konstant effekt ind. Det kunne være akraft, og sammenhold denne med forbrugskurven.
Vær opmærksom p at hvis alle akraftværker skal have maximal indtjening, må effekten ikke være over minimum på året.
Hvor stor del af forbruget vil du tro dækkes med en forsyning kun bestående af akraft. ?

Hvis vi skal tillade det sidste værk at være ude 25% af tiden, hvor meget kan det så øges til. ?
(At et akraftværk er ude 25% af tiden på grund af manglende afsætning, vil øge prisen på el fra dette værk med omkring 25%)

Mon ikke konklusionen er at der er behov for flere kilder, som supplerer hinanden, før fosyningen af el, både er pålidelig og til at betale.?
Det tror jeg.

  • 5
  • 5

Flemming: Jeg troede, vi diskuterede et nyt elkabel og vindkraft. Og jeg ved ikke, hvad du mener med "de vises sten", når jeg tværtimod forklarer, hvad der næppe virker!!!
Mit ærinde her er at påpege, at et sådant kabel mellem DK og GB ikke er nær så effektivt, som Energinet.dk og nu også ministeren tror.
Og hver gang, jeg "lokkes" til at nævne kernekraften, medfører det altid en vild diskussion om dens fordele og ulemper.
Men nu, hvor du nævner det: Jeg kender ingen, der nogensinde har ment eller foreslået, at vi skal forsynes med kernekraft alene. Måske på meget langt sigt, og så bliver det nok mest thoriumenergi. Jeg tror ikke på fusionsenergi i dette århundrede.
Og på mellemlangt sigt: naturgas, vandkraft, kernekraft, vindkraft, solceller, biomasse - og så lidt kul og olie, som muligt. - Det vil kunne halvere verdens CO2-udslip, uden at vi vil mangle den nødvendige energi.

  • 3
  • 2

Men nu, hvor du nævner det: Jeg kender ingen, der nogensinde har ment eller foreslået, at vi skal forsynes med kernekraft alene.

Holger.

Så langt så godt. Vi har netop behov for flere kilder, som kan supplere hinanden og udnytte de forskellige lokale muligheder, som vi har.
Om Thorium bliver en realitet på et tidsåunkt, skal jeg slet ikke udtale mig om, men jeg forstår dog at der vil gå rigtigt lang tid til det eventuelt sker.
Hvad så indtil da. ?
Jeg tror der bliver plads til indtil flere generationer af vindkraft, sol, biomasse, etc., som I det rette mix kan levere. Og levere til en ganske attraktiv pris.

Jeg har skimmet REO s udgivelser og undrer mig meget over den store energi I lægger fordagen for at nedgøre andre muligheder.
Den tilgang bør altid mødes med dyb skepsis.

Vedr. sammenfald af vind I de forskellige lande, kunne det være interessant at se Irland, UK, DK, Sverige og Baltikum sammen, fordi vindsystemerne her typisk bevæger sig fra vest mod øst.
Kablet vi her diskuterer er jo netop et led I at udligne I samme retning som vinden blæser.

  • 8
  • 3

Er der nogen, der kan beregne nettab i det 770km lange kabel?

  • at bygge kablet for at tjene penge er ikke en god ide
    Det må da være mest "grønt" at bruge energien der hvor den er.
    Og så lære at bruge den, når den er der.
    Der kan flyttes så meget forbrug ved at ændre nettariffer i forhold til produktionen.
    Og vores forsyningssikkerhed kan vist ikke blive bedre.
  • 3
  • 3

Vedr. sammenfald af vind I de forskellige lande, kunne det være interessant at se Irland, UK, DK, Sverige og Baltikum sammen, fordi vindsystemerne her typisk bevæger sig fra vest mod øst.
Kablet vi her diskuterer er jo netop et led I at udligne I samme retning som vinden blæser.


Det vindfænomen Flemming Ulbjerg nævner kan man se her:
http://www.svk.se/drift-av-stamnatet/kontr...

Ved at bladre mellem de forskellige lande, og se på det over nogle dage er det ret tydeligt hvordan vejrsystemer bevæger sig fra den ene ende af Nordpool området til den anden.

Hvis de havde opdelt graferne pr elsystem område, ville det være endnu mere tydeligt.
Det kunne også være interessant hvis de havde solceller med i deres data præsentation

  • 3
  • 1

Flemming skriver bl.a.: "Jeg har skimmet REO s udgivelser og undrer mig meget over den store energi I lægger fordagen for at nedgøre andre muligheder.
Den tilgang bør altid mødes med dyb skepsis".
Efter min mening er den bemærkning mere negativ end konstruktiv kritik.
Jeg prøver at svare kort: Dansk energipolitik har på elområdet i en lang årrække prioriteret bygning af vindmøller og etablering af solceller højt. - Også 80 % af pressen har ret ukritisk bakket op om denne politik.
Mottoet har stort set været: Grønt er godt, uanset effektiviteten og prisen. Og grønt betyder vind, sol og evt. biomasse.
Når vi (her REO) så ved, at vind næsten intet leverer 100 dage om året, og sol intet leverer ca. 6000 af årets 8760 timer, så må det være konstruktivt at sige og skrive dette, så flest muligt kan afstemme deres holdning og indsats i overensstemmelse med denne viden.
Og så tilføjer vi (konstruktivt), at vi kan leve med de mange vindmøller og solceller, hvis vi henter vores el fra stabile el-kilder de ca. 100 dage om året plus yderligere 50-100 dage, hvor møllerne leverer for lidt. Og vi tilføjer (konstruktivt), at vi også kan vælge, som nu, at importere el, alle de timer, hvor sol og vind giver for lidt.
Hvor finder du den "nedgøren (eller nedgøring) af andre muligheder", som du angriber ??
Jeg nævner med vilje ikke kernekraften i de fleste kommentarer, fordi det allerbedste er, at læseren selv kommer i tanke(r) om, at ..... "jamen der er da vist en "ikke-fossil" kilde, der leverer næsten CO2-fri elektricitet, og som virker lige så effektivt som olie-, gas- og kulkraftværker!!"
- Og det kan han så læse mere om på REO.dk.
Denne mulighed bliver så "nedgjort" af rigtig mange, men det har vi levet siden 1975 (i 42 år).

  • 3
  • 8

Hvor finder du den "nedgøren (eller nedgøring) af andre muligheder", som du angriber ??

Holger.

Der er jo INTET nyt i at solen ikke skinner hele tiden, eller at vinden ikke blæser hele tiden, eller at sol og vind i forening, leverer hele tiden. Intet. !
Det er at løbe åbne døre ind, at fremhæve det.
Som vi lige blev enige om, så er der ikke en enkelt teknologi, som kan eller bør levere det hele.

Som vi også var inde på i en anden sammenhæng, så giver den nuværende sammensætning med 50% vind og resten spredt udover lidt sol, fossil, bio og import, en ganske lav elpris.
En pris, som hverken ny akraft, ny fossil eller for den sags skyld ny bio kan udkonkurrere.

  • 8
  • 4

Flemming: Jeg beklager. - Jeg er IKKE enig!
Når mange politikere handler, som om de ikke kender denne viden, og mange journalister skriver, som om de ikke kender denne viden, så må det være vigtigt at gentage - og argumentere - og gentage - indtil det erkendes af tilstrækkelig mange.
Og det kan især ses af deres handlinger!
Vi skal da alle - så vidt, det er muligt - tage stilling ud fra viden - og ikke alene ud fra holdninger.
Så jeg håber da, at jeg/vi på langt sigt kan "løbe nogle åbne (eller lukkede) døre ind"! - Gerne i fællesskab!

  • 2
  • 4

Flemming: Jeg beklager. - Jeg er IKKE enig!
Når mange politikere handler, som om de ikke kender denne viden, og mange journalister skriver, som om de ikke kender denne viden, så må det være vigtigt at gentage - og argumentere - og gentage - indtil det erkendes af tilstrækkelig mange.

Holger.
Nu behøver vi jo heller ikke være enige om alt.
Du henviser til et sæt kurver over sammenfald af vind I 14 lande.

Sammenfaldet er domineret af DK, Sverige, (Nord-)Tyskland og Holland. Ikke helt unaturligt.
Jeg savner stadigt en sammenligning vest - øst, med Irland, UK, DK, SE og Baltikum.
Gerne kalibreret til nogenlunde samme vindpenetration I de enkelte lande.

Hvilke handlinger kan du henvise som strider mod naurens og fysikens love ?

  • 7
  • 1

Flemming, du spørger (lidt pjattet): "Hvilke handlinger kan du henvise (til, - tilføjet af HS) som strider mod na(t - tilføjet af HS) urens og fysikens love ?
Du "fejlciterer" (mistolker)! - Jeg skrev (let forenklet): "strider imod kendt viden".
Om vind-samtidigheden: Vores professionelle talknuser har lavet et eksempel på sammenligningskurver for UK og DK, januar 2016. Jeg har forsøgt at lægge figuren her, men forgæves.
Om få dage, når KORT NYT nr. 67 ligger på REO.dk, kan den ses under Nyheder og Udgivelser.
Den viser "tæt på sammenfald" i en måned - undtagen 3 dage.
Hvis du sender mig din mailadresse, vil jeg prompte poste den til dig (og evt. til andre). Jeg hedder: holger@skjerning.nu

  • 1
  • 3

@ Holger Skjerning

Jeg er enig med dig i mange ting, men det første jeg kommer i tanke om som supplement til fluktuerende vind og sol her i DK er ikke a-kraft, men i stedet (exergetisk) effektiv og on-demand regulerbar energiudnyttelse af restproduktstrømme som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og en række andre kommunale og industrielle restproduktstrømme på eksisterende og nye termisk kraftvarmeværker i især de større fjernvarmenet. Dette kan både simpelt og særdeles økonomisk gøres ved ”indirekte” indfyring af sådanne brændsler via en brændselsfleksibel, (varmt) askeseparerende og evt. biokoks-producerende ”forkoblet” termisk lavtemperaturforgasser. Her er der mange "fede fluer under smækkeren":
1. Tørre (/termisk tørrede) organiske restprodukter er lagerfaste og kan billigt og næsten tabsfrit langtidslagres, ligesom især termiske kraftvarmeværker, der periodevis varmholdes (f.eks. ved brug af lidt ellers overskydende el fra vind og sol) hurtigt kan reguleres op og ned
2. Udvidet bioenergipotentiale, - både brændselsressourcemæssigt og som følge af næsten samme høje el- og totalvirkningsgrad som for værts- KV-anlægget, selv ved brug af meget lavværdige brændsler
3. Reducerede brændselstransportafstande og værn imod lokalt stærkt stigende brændselspriser, idet forskellige brændsler kan benyttes samtidig eller på skift. (Ellers bliver der fortrinsvis investeret, når brændselsleverandørerne selv er anlægsejere)
4. Indtægter til brændselsleverandører i bl.a. udkants-dk og reduceret behov for import af træ (der måske ikke altid er helt bæredygtigt/klimagældfrit frembragt?)
5. Undgåelse af også stærke klimagasser fra bakteriel omsætning af organisk materiale på marker/i deponier og intet CH4-læk fra selve værket
6. Effektiv termisk nedbrydning/separation af problematiske indholdsstoffer, -inkl. plast/mikroplast, medicinrester, hormonlignende stoffer og cadmium for undgået ophobning på dyrkede arealer
7. Askebaseret recirkulation af ressourceknap P og K, inkl. billigere regional omfordeling for beskyttelse af følsomt vandmiljø i især husdyrrige områder og reduceret behov for import til (bl.a.) sjællandske planteavlere
8. Samtidig kulstofdeponering (”bioCCS”) og øgning af såvel fødevareproduktionen som bioenergipotentialet ved recirkulation af aske med indhold af dyrkningslagsforbedrende ”biokoks” (hvilket dog ”koster” noget tabt brændværdi indtil tilstrækkeligt ”biokoks” er deponeret)

Det kunne sikkert godt have flasket sig anderledes, men i lille DK har vi nu rigtig gode forudsætninger for teknologieksport indenfor bl.a. vind, bio/affald, kraftvarme/fjernvarme og landbrug/fødevarer (inkl. smarte kombinationer), medens investeringstunge nukleare anlæg ikke er det bedste match til en høj andel fluktuerende produktion, ligesom det - formentlig mindst 2 -3 årtier frem i tiden - ville blive mere teknologiimport end -eksport(?)

  • 1
  • 1

men det første jeg kommer i tanke om som supplement til fluktuerende vind og sol her i DK er ikke a-kraft, men i stedet (exergetisk) effektiv og on-demand regulerbar energiudnyttelse af restproduktstrømme som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og en række andre kommunale og industrielle restproduktstrømme på eksisterende og nye termisk kraftvarmeværker i især de større fjernvarmenet

Enig.

Det er vanskeligt at forestille sig både akraft og fluktuerende vind og sol, til at dække en væsentlig del af vores elproduktion i fællesskab.

Begge har potentiale til, hver for sig, at dække et sted omkring +/- 50% af vores elforbrug.
Akraft, fordi det så vil dække det meste af behovet om sommeren.
Vind og sol, kombineret med Norsk vandkraft er jo dagens situation, som ikke giver anledning til hverken tekniske, energimæssige eller slet ikke økonomiske udfordringer, som ikke kan håndteres.

Det resterende behov skal udfyldes, som du så fint gør rede for, med lagerstabilt biobrændsel etc.

Set i det lys, er det jo helt naturligt at akraft tilhængere gør meget for at miskreditere den fluktuerende VE.

  • 5
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten