Grønne tage har for alvor slået rod på de danske bygninger. Fra 2013 til 2016 er antallet af kvadratmeter grønne tage ifølge Danmarks Statistik firedoblet fra 39.000 til 162.000.
Umiddelbart er det en god udvikling, for tagene er blevet markedsført på, at de er med til at aflaste kloaksystemerne, isolere samt give nye levesteder for planter, dyr og insekter.
Men der er også branchefolk, der mener, at man har ladet sig forblænde af grønne ambitioner og har rullet mos, græs og stenurt ud over danske bygninger, før eventuelle positive effekter er dokumenteret – og før man har fået styr på at indpasse byggemetoden i dansk byggeri.
»Argumenterne for grønne tage er spinkle. Der er ingen tvivl om, at de tilbageholder noget vand – men det er svært at finde ud af hvor meget. Hvis de eksempelvis er vandmættede op til et skybrud, så hjælper de jo ikke noget. Og de isolerer heller ikke, hvis de er vandmættede. Afkølingen kan selvfølgelig være positiv i nogle bygninger, hvor der er brug for det, men spørgsmålet er, om det har nogen effekt, når vi i forvejen lægger 500 mm isolering i tagene,« siger lektor Jesper Molin fra DTU Diplom i Ballerup, hvor man er i gang med at etablere et laboratorium for grønne tage.
»Og så er der spørgsmålet om, hvordan vi kan være sikre på, at der ikke opstår følgeskader på konstruktionen nedenunder. For så vil det hverken være økonomisk eller miljømæssigt bæredygtigt. Og jeg kan godt være bange for, at det er gået for stærkt med opførelsen de første år.«
Der findes ingen dansk standard for, hvordan grønne tage skal opføres, og hvilke ting der skal holdes særligt øje med. I stedet har det været op til de enkelte leverandører at udforme vejledninger. Det har betydet, at der nogle steder bliver overset ting, som giver skader på den underliggende tagkonstruktion.
»Vi har haft nogle ret store skadessager på grønne tage. Tilhængerne af denne tagtype vil sige, at det har man også på andre typer tage, og det er også rigtigt. Problemet med grønne tage er bare, at det er svært at opdage fejlene, før de har udviklet sig, og så er det dyrt at reparere, fordi du skal have vækstlaget ned og op igen. Derfor anbefaler vi, at man vælger andre tagløsninger,« fortæller teknisk chef Jens Dons fra Byggeskadefonden, der dækker almene byggerier.
De forsikringsselskaber, Ingeniøren har spurgt, fører ikke særskilt statistik på grønne tage, men blandt leverandørerne erkender man, at der er sket fejl.
»Der er lavet tonsvis af grønne tage uden klager over tætheden, men et tag bliver utæt, hvis du ikke laver det rigtigt. Nogle gange sker der fejl, fordi folk ikke ved nok om det, de arbejder med, og andre gange får prisoptimering bygherren og rådgiverne til at vælge den billigste løsning – og det er altså nogle gange den dårligste,« siger kommerciel direktør Per Malmos fra anlægsgartnervirksomheden Malmos, som har arbejdet med grønne tage i 15 år.
Han savner en norm, der kan sætte en minimumsstandard for, hvordan grønne tage skal anlægges.
»Når der ikke er en standard, så kan alt jo skæres væk. Vi følger de tyske retningslinjer og anlægsgartnerforeningens normer, og vi lægger eksempelvis altid en rodbestandig membran ind. Men det koster os ordrer, for det er dyrere,« siger han.
Byggeskadefonden fraråder grønne tage, men hvis det er et krav i et område, opfordrer fonden til, at rådgivere og entreprenører følger vejledningen fra Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOR. Desuden bør grønne tage på organisk underlag kunne inspiceres indefra, og rådgivere og entreprenører skal være ekstremt opmærksomme på kvalitetssikring.
Hos Topdanmark ser byggeteknisk konsulent Per Sundberg en anden løsning:
»I dag har vi forbehold for råd- og svampeskader, men de nye metoder, der udvikles, gør, at vi ikke er så bekymrede, som vi var tidligere. Derfor ser vi på, om vi skal lancere et forsikringsprodukt, der er betinget af, at tagleverandøren vil garantere, at det grønne tag har den samme levetid som et almindeligt tagpaptag. Det er der flere producenter, der allerede gør i dag,« siger han.
