Grønne satellitbilleder snød forskere: Landbrug – ikke skov – breder sig overalt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønne satellitbilleder snød forskere: Landbrug – ikke skov – breder sig overalt

Kloden bliver rigtig nok grønnere, men det skyldes flere marker til at brødføde os mennesker og vores dyr. Illustration: Landbrug & Fødevarer

Det havde ellers været så heldigt, hvis vores stigende CO2-koncentrationer også førte til, at skovområderne blev større og bredte sig på kloden. Og sådan så det også ud for verdens forskere, når de granskede satellitbilleder.

Læs også: Global opvarmning får nye skove til at vokse frem

På billederne kunne de se grønne områder brede sig flere steder på Jorden, men deres konklusion om at de grønne pletter primært var træer, viser sig nu at være forkert. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det grønne respekterer landegrænser

Forskere fra Københavns Universitet har nemlig set nærmere på satellitbillederne, og flere detaljer vækkede deres nysgerrighed. For eksempel syntes de grønne pletter at respektere landegrænser. Det var især tydeligt ved at zoome ind på Indien og Kina. Og snart var konklusionen klar: De grønne pletter er ikke skov, men intensivt landbrug, der breder sig.

»Vores resultat svækker den fremherskende teori om, at det er øget CO2 i atmosfæren, som er styrende for, at kloden er blevet grønnere. Meget peger på, at det er landbrugsområder i enkelte lande, som har haft afgørende betydning. Og det kommer bag på os, fordi vi havde regnet med at finde den største øgning af grønt i skovarealer fordelt over kloden,« siger professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet ifølge pressemeddelelsen.

Klimagevinsten fordufter

Rasmus Fensholt er med i gruppen af forskere, der netop har fået resultaterne optaget i tidsskriftet Nature Sustainability, hvor de viser, at Jordens bladareal er vokset med ca. 5,5 millioner km² om året fra 2000-2017. De nye analyser viser, at landbrugsafgrøder i form af grøntsager og frugt udgør mindst 33% af den øgede mængde grønt på kloden og dermed er den største enkeltfaktor.

Det skyldes i høj grad, at Indien og Kina har intensiveret deres landbrugsproduktion de senere år. De to lande tegner sig tilsammen for en tredjedel af den samlede ’forgrønnelse’ af Jorden, selvom de kun sidder på 9 procent af klodens bevoksede areal.

I samme undersøgelse stiller forskerne også spørgsmålstegn ved, hvor stor effekt CO2 egentlig har på planternes vækst verden over og den klimamæssige gevinst ved CO2-optaget.

»En grønnere klode lyder umiddelbart godt, fordi det betyder, at vi binder mere kulstof i vegetation. Men siden den øgede mængde grønt består af afgrøder, går en stor del af klimagevinsten fløjten, idet grøntsagerne bliver høstet, og CO2'en dermed frigives. Træer kan derimod holde på CO2 i mange årtier, helt indtil de enten rådner eller bliver brændt afhængigt af brugen,« forklarer Rasmus Fensholt ifølge pressemeddelelsen.

På kortet har forskerne farvekodet de statistisk signifikante ændringer i vegetationen. Illustration: Chi Chen et.al. / Nature Sustainability
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forskere !!!!
De udstiller deres komplette uvidenhed igen og igen.
Har man ikke medregnet de rapporter der viser at KIna fakrisk har plantet skove på arealer der svare til Frankrig og Polens samlede areal, over de sidste 10-15 år.
Alt sammen på arealer som man har indset, at de aldrig vil kunne bruges til et profitabelt landbrug.

  • 15
  • 26

.. om den øgede mængde landbrugsareal har noget at gøre med at jordens befolkning er steget eksplosivt, og alle disse mennesker mærkeligt nok skal have noget at spise?

Men den slags kedelige detaljer kan man vel ikke kere sig om i Babelstårnet.

  • 20
  • 14

Forskerne tog fejl.
Det indrømmer de og kommer med en bedre forklaring.

Hvorfor skal vi så vrænge af dem?

Hvorfor er det relevant at Kina har planter skov, hvis der er en global nedgang i mængden af skov?

  • 32
  • 9

Fordi at alle de kloge forskere glemmer al den nye skov i Kina ! Men Kina er vel ikke med i dine syn på det Glob ale ;)

Foprskere bruger jo utroligt meget tid på, at sikrer deres egne budgetter, så de er jo ikke 100% objektive.

Ingen vil jo forklare hvorfor vandet ikke steg så meget omkring år 1000 hvor temperaturene jo var meget højere end idag.

  • 11
  • 33

Hvorfor tror du at forfatterne "har glemt" nyplantet skov i Kina? Det er der ingen antydning af...
Og hvad med at holde dig til emnet, og ikke begynde at diskutere forskerbevillinger og havstigninger.
Måske kunne du finde dig en anden blog at brokke dig i så vi her bliver fri for underlødige indlæg.

  • 21
  • 7

Åh da !
Nu var det jo om at der ikke var tilvækst i skovene nogen steder, kun intensivt landbrug.
Så at man har plantet skove i Kina der er lige så store som Polen og Frankrig tilsammen, har da så sandelig noget at gøre med denne artikel !
At forskere bruger fotos, som de ikke engang kan læse, ja det siger jo noget om dem, hvis de ikke kan se forskel på et landbrugs område og en skov, så er der noget galt, tjek selv på Google Maps, satelite view, zoom så ind !!
Men Sten du er jo så vidende.

  • 9
  • 27

Der var 2 kammerater, en videnskabsmand og en bondemand, der skulle på ferie sammen. De sad og ventede i hallen ved flyvepladsen i Kastrup. Bondemanden sad og så ud af vinduet og videnskabsmande sad og så på sin smartfhone. Hov siger videnskabsmanden pludselig, nu skriver de at det regner her i Kastrup. Så siger bondemande: Det har jeg da vist et stykke tid.

  • 14
  • 8

De skriver jo, at mindst 33 % af "forgrønnelsen" kan tilskrives landbrugsafgrøder. De resterende 66 % må bl.a. omfatte skovvæksten. Der fremgår ingen steder, at de har glemt noget skov i Kina. Jeg synes jo, det vidner om seriøsitet at erkende en fejltolkning, når man bliver klar over den.

  • 22
  • 3

Karsten:
At forskere bruger fotos, som de ikke engang kan læse, ja det siger jo noget om dem, hvis de ikke kan se forskel på et landbrugs område og en skov, så er der noget galt, tjek selv på Google Maps, satelite view, zoom så ind !!


Til klåge Karsten: Stop dog dit bondske brok og fodr geden eller lignende.

Fra forskernes egen mund: The greening in China is from forests (42%) and croplands (32%), but in India is mostly from croplands (82%) with minor contribution from forests (4.4%). China is engineering ambitious programmes to conserve and expand forests with the goal of mitigating land degradation, air pollution and climate change.

  • 19
  • 6

Den egentlige pointe er den samme som vi ser hver dag i andre artikler.

Nedgang i mængden af skov.
40% fald i mængden af Insekter.
Kraftig fald i biodiversitet.

Osv.

Samtidig ser vi den ene politiske beslutning efter den anden, som stritter imod den klima og miljø konsensus, som der trods alt er.

Northstream 2 - dvs øget forbrug afnaturgas.
Lukning af Ringhals 1&2, som uanset holdningen til a-kraft, er CO2 mæssigt galt.
Osv.

Men vi skyder gerne på budbringeren af nyhederne.

  • 15
  • 3

Især ud fra blot nærværende artikel, kan det ganske rigtigt ikke vurderes, om det observerede "mere grønne" er godt eller skidt for klimaet, selvom jeg hælder til at tro det første, og da især hvis/hvor udgangspunktet i høj grad har været kulstoffattig jord/ørken og/eller der faktisk er tale om nye skove (som både kan producere gavntræ og energiudnyttes mere effektivt og klimavenligt end artiklen antyder).

I hvert fald er fødevarer jo en god ting, hvis man er sulten, ligesom det ikke kun er skov, der kan blive til (ligeledes fossilt fortrængende) bio-energi. Det kan landbrugets afgrøder også og endda selv noget af den del, der måtte være blevet spist først.

Det er nok bedst, at Ing.dk (og GridTech) holder sig til vind, sol og fødevarer fra Irma/..., der jo heldigvis altid har rigeligt, og hvor der ikke er den store risiko for at komme i klammeri med de (ofte hårdt arbejdende og/eller velmenende) landmænd.

  • 9
  • 1

Den egentlige pointe er den samme som vi ser hver dag i andre artikler.

Nedgang i mængden af skov.
40% fald i mængden af Insekter.
Kraftig fald i biodiversitet

@Michael
Så bør du også pointere, at det IKKE er tilfældet i Europa og nord Amerika.
For ifølge Forest Europe er Europa’s skovareal vokset til 215 millioner ha eller 33 % af landarealet siden 1990 og arealet fortsætter med at vokse. Mængden af træ i skovene (den stående vedmasse) vokser også.
Danmarks skovareal er knapt 0,6 millioner ha., og forøget med ca. 20% over de seneste 15 år J.f. Skovrejsningsplanen fra 1989 så skal 21% af Danmark være dækket af skov inden år 2100, og vi er p.t. forud for planen.

  • 8
  • 1

@ Jacob
Det er muligt at skovarealet vokser også i dk. Men det er dyrket skov som ikke opretholder nogen stor biodiversitet. Her på egnen (odder), kører man store maskiner ind i skoven og fjerne alt "småt" træ, og lægger det i store bunker formodentlig til afbrænding i kraftværker (men det er ikke noget jeg ved med sikkerhed). Tidligere kom nogle sankere og fjernede det mest brugbare (til brænde) og lod resten ligge til glæde for dyrelivet. Det er muligt det er et tilfælde, men jeg synes aldrig før jeg har set disse maskiner køre og voldtage skovene om sommeren før. Men det sker nu hele året rundt.
-På landet fjerner landbruget alt som ikke er fredet (og noget af dette også) som kunne hjælpe indsekter og smådyr til at overleve. Og skulle noget have overlevet bliver det sprøjetet væk.
Også kommunerne gør deres bedste for at ødelægge reel natur ved at slå grøftekanter overalt.
Det er ikke nødvendigvis mere grønt (feks kornmarker) der er brug for, men levesteder for andet end mennesker. Vi kan ikke (over)leve uden "unyttige" planter dyr og insekter, men det er åbenbart en sandhed der er meget svær at forstå. til trods for at den ikke er ny.

  • 6
  • 7

Det er muligt at skovarealet vokser også i dk. Men det er dyrket skov som ikke opretholder nogen stor biodiversitet. Her på egnen (odder), kører man store maskiner ind i skoven og fjerne alt "småt" træ, og lægger det i store bunker formodentlig til afbrænding i kraftværker (men det er ikke noget jeg ved med sikkerhed). Tidligere kom nogle sankere og fjernede det mest brugbare (til brænde) og lod resten ligge til glæde for dyrelivet. Det er muligt det er et tilfælde, men jeg synes aldrig før jeg har set disse maskiner køre og voldtage skovene om sommeren før. Men det sker nu hele året rundt.
-På landet fjerner landbruget alt som ikke er fredet (og noget af dette også) som kunne hjælpe indsekter og smådyr til at overleve. Og skulle noget have overlevet bliver det sprøjetet væk.
Også kommunerne gør deres bedste for at ødelægge reel natur ved at slå grøftekanter overalt.
Det er ikke nødvendigvis mere grønt (feks kornmarker) der er brug for, men levesteder for andet end mennesker. Vi kan ikke (over)leve uden "unyttige" planter dyr og insekter, men det er åbenbart en sandhed der er meget svær at forstå. til trods for at den ikke er ny.

@Michael Sørensen
Ja, danske skovarealer er primært “produktionsskov”. Kun ca 2-3% er decideret urørt af mennesker i en længere periode.
Det ændrer dog ikke ved at det samlet er til gavn at skovarealerne vokser kraftigt.
Det ændrer heller ikke ved, at hvis man (som du måske tænker på) lod skovene passe sig selv, så ville der være en stor methan udledning ved forrådnelsen. Methan er som bekendt en drivhusgas der er ca 25 gange kraftigere end CO2.
Flere skove - både statslige og private er dog begyndt at lade enkelte træer stå urørte eller en og delvis ødelægge bark m.m. for at fremme nedbrydning og biodiversiteten.
Her på Fyn bliver der ikke slået grøftekanter mere, andet hvor det af færdselssikkerhsmæssige hensyn er nødvendigt, men selv det synes nogen steder at være i underkanten af hvad der er forsvarligt.

  • 6
  • 0

Det har jo ikke noget med sagen at gøre.. Teorien som "svækkes" af de nye resultater er, at den øgede CO2-koncentration i atmosfæren "gøder" planterne på jordens overflade, da de nemmere kan optage CO2 til fotosyntese. Dette har man tolket som årsagen til, at man på satelitbilleder har observeret en stigning i grønhedsfaktoren i store dele af verden (en "greening" af jorden).

Denne artikel handler om, at en stor del af "greeningen" tilsyneladende kommer fra landbrugsarealer, der dyrkes mere intensivt og ikke naturlige økosystemer, der gror mere effektivt pga. mere CO2, som tidligere antaget - det har ikke noget at gøre med Kina's beplantning af skov!

Det betyder dog ikke at planterne ikke gødes af den øgede CO2-koncentration, dog tilføjer det blot øget kompleksitet til forståelsen af den globale udvikling i naturlige økosystemer.

@Peder Stoholm
Sådan som jeg tolker artiklen, så handler er klimaaspektet i denne artikel ikke om hvad produkterne fra landarealerne bruges til, men nærmere hvor lang tid CO2 bliver lagret i biosfæren fremfor atmosfæren. Som de skriver i artiklen:
Men siden den øgede mængde grønt består af afgrøder, går en stor del af klimagevinsten fløjten, idet grøntsagerne bliver høstet, og CO2'en dermed frigives. Træer kan derimod holde på CO2 i mange årtier, helt indtil de enten rådner eller bliver brændt afhængigt af brugen

  • 3
  • 1

”””
Sådan som jeg tolker artiklen, så handler er klimaaspektet i denne artikel ikke om hvad produkterne fra landarealerne bruges til, men nærmere hvor lang tid CO2 bliver lagret i biosfæren fremfor atmosfæren. Som de skriver i artiklen:
Men siden den øgede mængde grønt består af afgrøder, går en stor del af klimagevinsten fløjten, idet grøntsagerne bliver høstet, og CO2'en dermed frigives. Træer kan derimod holde på CO2 i mange årtier, helt indtil de enten rådner eller bliver brændt afhængigt af brugen
””””

@Kasper Niebe

Man kan jo problematisere alt muligt, der overvejende er godt, ved at vælge noget endnu bedre som sit udgangspunkt og ved at se bort fra væsentlige positive aspekter, så som produktion af fødevarer og muligheder for at producere bioenergi og (stabilt kulstofdeponerende) biokoks på restprodukter fra landbruget.

Også set gennem klimabriller er det mest interessante vel, at kloden – især visse steder - bliver grønnere, og at fordelingen af det grønnere på mark og skov er, som den nu viser sig at være. Og klimagevinsten går da ikke ”fløjten”, blot fordi nogle forskere hidtil har troet, at fordelingen var en anden?

Især hvis/hvor udgangspunktet er meget uorganisk jord/ørken, kan også landbrugsarealet give anledning til deponering af kulstof, - meget hurtigt men ikke så meget i den (gennemsnitlig over året) stående afgrøde, og mere men først ad åre i dyrkningslaget, og det sidste især, hvis man ”hjælper til”, - f.eks. ved opfyldelse af planternes behov for vand og næringsstoffer, addering af biokoks og minimering af intensiv (iltende) jordbehandling.

Og glemmer du ikke, at energiudnyttelse af organiske restprodukter fra både marker og skove kan reducere behovet for fossile brændsler, så der slippes mindre fossilt kulstof løs i atmosfæren (og biosfæren)? - Fra marken kan der endda allerede opnås bioenergi fra år ét og stort set uden såkaldt ”klimagæld”, og fra skoven også når den plejes/udtyndes, og ikke kun når de udvoksede træer slutteligt skoves for forhåbentlig i høj grad at blive til gavntræ og bioenergi og for så forhåbentlig at blive erstattet af nye træer, så CO2-optaget fra atmosfæren kan fortsætte.

Som allerede påpeget af Jacob Rasmussen, er det vigtig at undgå, at for meget biomasse slutteligt forrådner og hvilket også er en væsentlig del af forklaringen på, at - især velvalgt - bioenergi kan være ”CO2-negativ”. Især hvis VE kun må være ”vind, sol og hydro”, og produktion af gavntræ heller ikke prioriteres, kan de aktuelt voksende skove faktisk ende med at give anledning til en øgning af drivhuseffekten grundet øget emission af metan!

  • 2
  • 1

Jeg er helt enig i at der kan være mange fordele ved at anvende biobrændsel ved at det bla. kan erstatte fossile brændsler osv. Det eneste jeg pointerer er, at årsagen til at der skrives "klimagevinsten går fløjten" er fordi, man regnede med at CO2 gødningen af de naturlige økosystemer gjorde, at de voksede mere effektivt og derved udtog mere CO2 fra atmosfæren til lagring i de naturlige økosystemer og formindskede klimaforandringer. Det man her har fundet ud af her er, at denne effekt ikke er lige så stor som forventet, da en del af jordens greening kommer fra landbrug. Så kan det godt være at landbrug har mange gode effekter (bespisning, biobrændsel osv.), men derfor rører det ikke ved at CO2'en optaget i landbruget bliver relativt hurtigt returneret til atmosfæren ift. hvis tilvæksten var sket i naturlige økosystemer, hvor carbon kunne være lagret i årtier til århundreder indtil det ville blive returneret til atmosfæren via forrådnelse - det er hvad de mener når de skriver at klimagevinsten går fløjten.

Den med at det forrådnende træ i skoven øger udledningen af drivhusgasser ved at udlede helt vildt meget metan, køber jeg ikke helt. Carbon er jo bundet i biomassen indtil det er fuldstændig nedbrudt hvilket kan tage mange årtier ift. træstammer og træernes rødder kan f.eks. hjælpe med at lagre mere carbon i jorden. Den carbon der er bundet i biomassen vil selvfølgelig blive sendt tilbage til atmosfæren i sidste ende, men tidsskalaen er bare meget længere ift. forrådnelse end ved afbrænding (+biodiversitet som du selv nævner). Så vidt jeg er orienteret, så stammer metan-udledningen fra naturlige økosystemer hovedsagligt fra nedbrydning under anoxiske forhold, hvilket jeg ikke umiddelbart vil antage er tilfældet i en skov med mindre træerne vælter ned i en sø, når de dør. Jeg er slet ikke uenig i at man kan få mange gode klimaeffekter ud af at bruge biobrændsel - men derfor synes jeg stadig det er nogle spændende fund, der bliver rapporteret om i denne artikel af Ing.dk (og GridTech), selvom de ikke handler om afbrænding af biomasse landbrug.

  • 2
  • 1

@Kasper Niebe

Vi er desværre stadig ikke helt enige.

Set under en klimavinkel - giver både skove og dyrkede marker muligheder for både deponering af kulstof og (fossilt fortrængende) VE, ligesom både skove og dyrkede marker formentlig fremmes af stigende CO2 koncentration i atmosfæren, - da også landbrug må formodes at fungere bedst i sådan ”medvind”.

Langsigtet er skove typisk bedre end marker til at ophobe store mængder kulstof, men – især hvis/hvor udgangspunktet er en kulstoffattig jordbund og det prioriteres, kan der også bindes kulstof i dyrkede marker. Under gode betingelser kan et højt indhold af bl.a. - særligt stabilt – kulstofholdig humus opbygges og vedligeholdes, og hvis jorden tilføres biokoks, kan den deri indeholdte kulstof forventes tilbageholdt i flere hundrede og måske mere end tusind år. Se evt. her: https://www.biochar.info/biochar.terra-pre...

De dyrkede marker giver – ud over fødevarer – også mulighed for at anvende organiske restprodukter til produktion af bioenergi og dette endda allerede fra år ét, medens bioenergi fra nyplantede skove har lange udsigter og da især, hvis skoven først lige skal brede sig ”af sig selv”.

Også langsigtet kan (fossilt fortrængende) energiudnyttelse af organiske restprodukter fra produktion af fødevarer være mindst ligeså ”klima-effektivt” som indbindingen af CO2 i skove, hvilket udmærket kan sammenlignes! Så vidt jeg husker, har nogen på AU/KU? beregnet, at de danske skove i gennemsnit indbinder godt 2 ton CO2 pr ha pr år, hvilket fortrængning af fossil CO2 baseret på f.eks. effektiv energiudnyttelse af halm på kraftvarmeværker sagtens kan konkurrere med.
Påstanden om, at klimafordelen ”går fløjten”, fordi en stor andel af det observerede ”grønnere” er dyrkede marker, er således problematisk og i hvert fald meget dårligt underbygget.

Selv hvis observerede nye skove var noget som bioenergi + kulstofdeponering relateret til landbrug ikke kunne ”følge med til” (som f.eks. energipil høstet hvert 3.-4.-5. år), synes jeg, at formuleringen ”går fløjten” ville være overdrivende og misledende.

Så kan man selvfølgelig indvende, at nævnte fortrængning af fossil CO2 ikke opnås, blot fordi man observerer noget landbrugsjord fra en satellit. Det kræver også, at man faktisk bygger bioenergianlæggene og indsamler restprodukterne til disse anlæg fra bl.a. markerne. Men dels plejer man jo, at se biomasseressourcen som begrænsende for bioenergi og dels forudsætter f.eks. vindenergi jo også noget mere end blot at konstatere vind-ressourcerne. Og hvis man vil undgå, at klimavirkningen af nye skove klinger af og ”skifter fortegn” over tid, er bygning af energiudnyttende og således fossilt fortrængende energianlæg også en forudsætning i dette tilfælde og medens nye skove bliver ældre, er der behov for energianlæg til de skove, der allerede er ældre.

Emission af metan fra skove synes temmelig kompliceret og ikke betinget af skovsøer ol. våd deponering af bl.a. væltende træer: http://www.biopress.dk/PDF/fib-nr.-63-mart... Overordnet forstår jeg dog stadig, at især skove i vækst – klimamæssigt - langt overvejende er ”af det gode”, - også når medregnet indflydelsen af stærkere klimagasser. Men især langsigtet - dvs. inkl. udtynding og sluttelig fældning og genplantning - er det helt afgørende, hvad vi mennesker gør eller ikke gør med det skovens organiske materiale, ligesom det er afgørende, hvad vi gør eller ikke gør med landbrugets organiske restprodukter. Det bliver stærkt misledende, hvis man bare ser bort fra energiudnyttelsen i det ene eller det andet tilfælde, og dette især så længe, der fortsat kan/skal fortrænges fossile brændsler.

Endelig er det langt fra altid rigtigt, at naturen ”gør det bedre” end os mennesker. Tænk f.eks. på voldsomt forurenende og livstruende skovbrande, der kunne være undgået ved prioritering af noget god bioenergi med god røggasrensning.

Måske kan forskere med hang til og ekspertise i retning af at se på klodens vegetation fra satellitter gøre mindst ligeså god ”VE –og -- klimagavn” ved at forsøge at spotte de skovområder, der - på grund af alder/sygdomme/..? - burde plejes/udtyndes/fornys og/eller skovområder, der er i særlig risiko for at gå op i røg? Samtidig kunne man holde øje med, at ingen fælder de skove, som foreløbigt bør vokse videre.

  • 3
  • 0