Grønne områder kan ikke følge med regnen: Vigtigt klimaregnestykke skal gøres om
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønne områder kan ikke følge med regnen: Vigtigt klimaregnestykke skal gøres om

Her i bakken i Lystrup lagde forskerne et dræn, der blev forbundet med et målerbygværk, og som viste, at et stor del af nedbøren ikke sivede ned i græsset - som man ellers havde regnet med. Illustration: Aalborg Universitet

Der mangler noget i vores klimaregnestykker. Og det handler om, at de grønne områder ikke er så gode til at optage regnvand, som vi har troet.

Så meget kan forskere på Aalborg Universitet konstatere, efter at de i et par år har målt nedsivningen til kloakkerne tæt på en bakke i Lystrup ved Aarhus.

»Man har altid antaget, at når det regner over grønne arealer, så siver al vandet ned i græsset og forsvinder. Men det passer bare langtfra altid, og det skal kommuner, forsyninger og andre være opmærksomme på,« siger Michael Robdrup Rasmussen, professor i byens vand på Aalborg Universitet.

Resultatet af overvågningen af den 4.000 m2 store bakke i Lystrup er, at hvis vand skal ned i noget græs og jord, der i forvejen er fuldt mættet af vand, så er der populært sagt ikke plads til det. Så løber det i stedet på overfladen eller meget nær overfladen nedad, indtil det når fliser eller asfalt.

»Og så ender det jo i kloakbrønden og bidrager ad den vej. I Lystrup forøgede det nogle gange mængderne, der røg i kloakkerne, med mere end 15 procent. Så vi taler om en ret markant mængde.«

Dette er en forkortet version af en artikel bragt hos WaterTech. I den oprindelige artikel kan du blandt andet læse, hvordan kloaknedsivningen er størst i de våde årstider, efterår og vinter, samt hvordan næste skridt i projektet er at udvide de geografiske områder for målingerne for at bestemme regionale og lokale forskelle.

Emner : Klimasikring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er gået under radaren for de fleste at klimaændringerne koster os milliarder til udvidet kloakering. Måske fordi ingen har et overblik over hvor meget kloakeringen koster.

F. eks. får Kastellet, hvor bl.a. PET har til huse i de gamle bygninger, ny kloaker.
Formentlig er det her forsvaret som betaler.

  • 1
  • 4

En komprimeret artikel bør være lige så oplysende som den originale...

Der er intet nyt i, at vandmættede grønområder ikke kan optage mere vand. Men hvis kommuner fælder træer, rydder hække og klipper græsarealer for korte, reduceres muligheden for, at regnvandet optages. Sålænge de kommunale vej- og parkvæsener anser træer og hække som besværlige komponenter i bybilledet, vil de ikke kunne få styr på regnvandet, der i øvrigt ikke har ret meget med klimaændringerne at gøre.

  • 4
  • 1

Hvad laver PET på Kastellet? Mig bekendt har Forsvarets Efterretningstjeneste adresse på Kastellet 20.... eller er der sket en omflytning!

At der skal nye kloakrør til, skyldes indbyggertilvæksten og den lovbefalede separering af overfladevand fra kloakvand. Udgifterne kan nemt beregnes.

  • 6
  • 1

At vandmættet jord ikke kan absorbere yderligere nedbør, er elementær viden.
Jorden i vandløbsnære arealer er gennem flere årtier blevet mere vandfyldt, fordi vandløbsforvaltningen - efter utallige opfordringer fra Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen - har hævet vandstanden i vandløbene med gennemsnitligt mindst 30 cm.
Der er bl.a. blevet fusket med regulativernes manningtal på en ret uoverskuelig måde.
Dermed er der handlet i strid med vandløbsloven.
Hvor er politikerne ???

  • 2
  • 6

God muldjord har en pore% på ca 50. Tykkere muldlag kan skabes på få år. Bruges bl.a i landbruget til at modvirke netop oversvømmelser og lidt senere tørke. Det er derfor ret nemt at få dette regnestykke til at gå op ;-) Samtidig er muldlaget et af de få håndtag vi kan skrue på når vi vil øge optaget af CO2. Forsøg over 5 år på New Mexico State Univ viser at der kan optages 30 ton CO2/ha/år. De danske ambitioner for landbrugsjord ligger på 1 til 10% af de amerikanske resultater. Er det virkelig hvad vi har af ambitioner?

  • 2
  • 0

At der skal nye kloakrør til, skyldes indbyggertilvæksten og den lovbefalede separering af overfladevand fra kloakvand. Udgifterne kan nemt beregnes.

Jeg går ud fra at du har hørt om DMI?
Og IPCC? Og klimakatastrofe? Og øgede voldsomme regnskyl? At København bygger vandtunneler for milliarder i indre by hvor INGEN indbyggertilvækst forekommer?

Nå, det virker ikke som om du har hørt om disse småting.
Google kan hjælpe dig, men her er en begyndelse:
https://www.bolius.dk/klimaaendringers-bet...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten