Grønne ingeniør-studier må lukke, fordi de foregår på engelsk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønne ingeniør-studier må lukke, fordi de foregår på engelsk

Uddannelser med speciale i at udnytte teknologi på en bæredygtig måde bliver nedlagt her på Aalborg Universitet i Københavns Sydhavn. De foregår nemlig på engelsk. Illustration: Jørgen True/StudieE/Aalborg Universitet

Det er vanskeligt at forestille sig en uddannelse, som er mere inde i den politiske varme, end studiet til kandidat i Autonomous Systems på den sektion for Bæredygtig Produktion, som Aalborg Universitet har oprettet i København under sit Institut for Materialer og Produktion.

I en tid, hvor politikerne ikke blot ønsker sig mere arbejdskraft i landet med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund, men også taler om en bæredygtig udvikling, skulle fremtiden være sikret.

Ikke desto mindre er netop uddannelsen i de autonome systemer, som i praksis er til søfarten, mellem de tilbud, som vil være forsvundet fra de kommende studerendes ansøgningsskema, når de skal vælge uddannelse til næste år.

Uddannelsernes fejl: Undervisningen foregår på engelsk

Aalborg Universitet lukker ganske enkelt både den uddannelse og tre andre uddannelser på sektionen for Bæredygtig Produktion. Samtidig lukker Sektionen for Bæredygtig Bioteknologi under Institut for Kemi og Biovidenskab også sine uddannelser i København.

Uddannelsernes brøde: De foregår på engelsk.

Uddannelser på det sprog skal der skæres ned på. Det sker for at dæmme op for, at der kommer for mange studerende fra andre EU-lande til Danmark.

Den aftale blev indgået i 2013, efter at en EU-dom havde fastslået, at studerende fra andre EU-lande har ret til SU i Danmark, hvis de samtidig arbejdere mere end ti timer om ugen.

Vi kan ikke forbyde dem at komme her

Det fik et bredt flertal til at indgå aftalen om, at der højst må bruges 400 millioner danske SU-kroner på udenlandske studerende. Loftet blev sidste år overskredet, hovedsageligt fordi antallet af studerende fra en række lande i Østeuropa stiger. Netop frygten for østeuropæisk SU-turisme var årsagen til, at politikerne indgik aftalen om at begrænse SU til udenlandske studerende.

Derfor pålagde uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i sommer de danske universiteter at skære ned på antallet af uddannelser på engelsk.

Læs også: Barbering af internationale studiepladser vækker harme

Danmark kan nemlig ikke forbyde studerende fra andre EU-lande at læse på vores universiteter, men vi kan gøre opgaven utrolig vanskelig for at dem ved at begrænse studierne til at foregå på vores eget modersmål.

Mellem 1.000 og 1.200 færre udenlandske studerende skal universiteterne næste år optage. Hvordan er i princippet op til dem selv, men i praksis betyder det nedlæggelse af en række engelsksprogede uddannelser. Kun DTU er gået fri af kravet, men DTU må til gengæld ikke oprette nye studier på engelsk.

Danskere udgør flertallet på de lukkede uddannelser

Lukningen af studierne rammer imidlertid først og fremmest danske studerende. De udgør flertallet, også på de engelsksprogede studier.

Eksempelvis viser tal, som Aalborg Universitet har hentet ud af sine regneark for Ingeniøren, at ca. 130 af de ca. 210 studerende på de syv uddannelser i København er danskere. De tal er det gennemsnitlige, årlige optag på uddannelserne baseret på et gennemsnit af de seneste tre år.

Aalborg Universitet skal i alt sørge for, at der bliver 290 færre studiekort til unge, som ikke kan modtage undervisning på dansk, næste år. Da der bliver optaget ca. 1.000 udenlandske studerende årligt, svarer det til, at hver tredje skal blive hjemme.

Universitetet har ud over lukningen af uddannelserne i København valgt, at samtlige uddannelser på bachelor-niveau fremover udelukkende udbydes på dansk.

Lærebøgerne må godt være på engelsk

Det betyder imidlertid ikke, at noget af undervisningen ikke kan foregå på engelsk, eller at undervisningsmaterialet skal være dansk. De studerende kan fortsat vente sig at skulle læse det meste litteratur på engelsk, men det bliver altså ikke muligt at gennemføre et helt bachelor-studie på det sprog.

Prorektor Inger Askehave, som udtaler sig om lukningerne på universitetets vegne, er bestemt ikke glad.

»Vi har fået en bunden opgave,« siger hun om besparelserne.

Universitetets centrale ledelse har valgt at lægge det ud til fakulteterne at finde ud af, hvilke uddannelser de vil skære væk for at forhindre udlændingenes adgang. Ingeniørfakultetet har derefter udvalgt uddannelserne i København.

»Vi ønsker at fokusere ressourcerne til Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet mere i Aalborg og Esbjerg,« som Inger Askehave udtrykker det.

»Vi arbejder hele tiden med vores uddannelsesportefølje, og vi vil gerne gennemføre nedlæggelsen af de engelsksprogede studier på en klog måde i stedet for med en grønthøstermodel.«

Nu er planen, at der med tiden, når effekten af lukningen i løbet af de kommende år slår stærkere og stærkere igennem, skal oprettes nye it-uddannelser i universitetets lokaler i København. Prorektoren udelukker ikke, at der også kan komme fyringer i København, hvis ikke det lykkes at omplacere medarbejderne.

»Vi lukker studiepladser, som der er efterspørgsel efter«

En af dem, som i givet fald kan komme i fare, er professor Peter Hasle, men det har han ikke tid til at bekymre sig om nu. Han har svært ved overhovedet at finde hoved og hale i besparelserne.

Professoren undrer sig over, at universitetet har investeret et millionbeløb i at opbygge de sektioner i København, som nu bliver lukket, både i mennesker og laboratorier. De giver ikke underskud, bl.a. fordi de henter store eksterne bevillinger.

»Vi lukker studiepladser, som der er efterspørgsel efter. Vi har store forskningskontrakter, bl.a. på det maritime område, og ansøgninger ude for mange millioner. Skal vi også lukke det ned,« spørger en tydeligt frustreret Peter Hasle.

Forskerne er åbne for at flytte universitet

Nu forsøger han sammen med sine kolleger at overbevise universitetets ledelse om, at det i stedet skal lægge uddannelserne om til dansk. Det kan, mener de, godt lade sig gøre, også til næste studieår.

»Hvis ikke det lykkes, så må vi se, om vi kan finde et andet universitet, hvor vi kan fortsætte vores arbejde,« siger Peter Hasle.

På andre universiteter er frustrationen også stor. Københavns Universitet lukker 140 studiepladser, de 120 af dem på fag som bioteknologi, klimaforandringer, biologi og fysik. Det skriver Information, som har foretaget en rundringning til universiteterne.

DTU: Det er dumt

Hårdest ramt er CBS, som skærer 400 pladser, mens der skal optages 160 færre engelsksprogede studerende på SDU. Aarhus Universitet skærer 400 studiepladser væk ved at indstille undervisning på engelsk på en række humanistiske uddannelser og lukke to engelsksprogede uddannelser i virksomhedskommunikation.

Også andre universiteter henviser som Aalborg til den bundne opgave, Tommy Ahlers har givet dem, og heller ikke DTU er glad, fordi der ikke må oprettes flere studiepladser, selv om der mangler ingeniører.

»Det er dumt, fordi det blokerer vores mulighed for at levere de ingeniører til Danmark, som der er et stort behov for,« siger prorektor på DTU Rasmus Larsen til Information.

Ingeniørformand: Det er dobbelt dumt

Den udtalelse trumfer formanden for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen. Han kalder kravet om at lukke uddannelser på engelsk for »dobbelt dumt«.

»Den første dumhed er at blande sig i, hvilket sprog universiteterne må undervise på. Danmark skal være en del af et globalt samfund, hvor sproget i de fleste sammenhænge er engelsk, og de danske kandidater skal også kunne udfolde sig rundt omkring i verden,« siger IDA-formanden.

»Den anden dumhed er at ramme ingeniøruddannelserne, når vi har mangel på ingeniører,« siger han og tilføjer:

»Vi får færre ingeniører, og vi bliver mindre globaliserede.«

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Til kamp mod oplysning, viden og ekspertise, gjalder det fra DF. Partiet kæmper ikke alene mod flygtninge, migranter og alle, der ikke er lige så leverpostejdanske som Martin Henrikzen, men også mod at folk bliver klogere. Det man ikke forstår i Df, det skal ingen kunne lære eller få indsigt i.
Det værste er imidlertid, at de fleste andre partier - og især Venstre - føjer DF, og gennemfører hvad DF forlanger - blot for at kunne klynge sig til taburetterne.
Her er sq trangt i Pærekøbing, og selvom det kommer til et regeringsskifte efter næste valg, så er det ikke meget der tyder på, at det bliver stort anderledes.

  • 32
  • 17

Det er jo fint nok med universitetsuddannelser på engelsk, men det er jo ikke sproget der er problemet, men derimod, hvem der skal betale for udlændingenes undervisning og SU. Det gør DK, ikke den studerende eller den studerendes hjemland.
Hvorfor skal vi så samtidig spare på erhvervsuddannelserne så vores egne unge får sværere ved at få en god uddannelse her?
Fair nok hvis universiteterne kan drive uddannelserne som forretning, men så bør man jo ikke betale for det via de offentlige kasser, men arbejde på at der kommer styr på betalingerne fra de lande der leverer studerende til uddannelserne. Det skal der jo styr på, og i stedet for at arbejde på den løsning laver man så en teknisk hindring i form af sproget.

  • 30
  • 12

Det er kort sagt for molboagtigt:
Og så at forbyde udannelelser på fremmedsprog-det er lige før man skammer sig på Danmarks vegne.
Det er netop sund fornuft at vi skal skabe adgang til uddannnelse på tværs af EU og foriøvrigt også Norden.
Det man glemmer er at modydelsen for at vi støtter uddannelsen for studerende fra andre lande i EU eller Norden er at vores studerende har de samme rettigheder.
På denne måde betaler de andre lande på lige fod, forudsat selvfølgelig at vores studerende også bliver motiveret til at søge udenlands.
Men hvad tror man så der sker når vi forskrækkede lukker kassen i ?
Mon ikke de andre lande reagerer på samme måde?
Iøvrigt er det et åbent spørgsmål om der ikke snarere er en reel gevinst i form af viden og mennersker der både bliver her i landet og samarbejder med danske forskere og virksomheder efter uddannelsen. Og SU er iøvrigt beløb der bruges indenlands, uddannelsen er stort set en fast udgift, så alt i alt vil en balanceret tilgang til omkostningerne sikkert vise et rundt nul og mange gevinster.
Den lovgivning er en ommer!
mvh Jens

  • 27
  • 19
  1. Vi har brug for alle de ingeniører, der kan lokkes til studiet (og ikke mindst studier med fokus på bærdygtighed)
  2. Ingeniører kommer som hovedregel til at arbejde i en globaliseret verden, hvor både engelskkundskaber og (gratis) viden om andre landes kulturer er vigtig. Uanset om de arbejder i Danmark eller rejser ud (altså hvis de tør overvinde frygten for at miste dagpengeret).
  3. Nogle af de ramte uddannelser giver økonomisk overskud for universitetet.
  4. Udenlandske studerende som rejser hjem eller videre til et andet land er tekniske ambassadører som kan virke til gavn for Danmark og danske virksomheder - og når man tænker på hvor dyrt branding kan være, så . . .
  5. Lukningerne vil påvirke danske universiteters internationale bedømmelse
    Når jeg møder udlændinge, der giver udtryk for at danskere (og hollændere) er ekstra gode til engelsk, selv om det er et fremmedsprog, plejer jeg at sige, at det er en nødvendighed: DK og NL er små lande uden egne naturressourcer, så de har siden Arilds tid været nødt til at handle med andre. Men måske skal vi i stedet til at vænne os til, at DK er et lille indadvendt land med en udvikling, der er styret af fremmedforskrækkede mennesker (eller mennesker, hvis politiske indflydelse er afhængig af, at tilpas mange danskere kan gøres fremmedforskrækkede). Det er til at græde over.
  • 22
  • 13

Men måske skal vi i stedet til at vænne os til, at DK er et lille indadvendt land med en udvikling, der er styret af fremmedforskrækkede mennesker (eller mennesker, hvis politiske indflydelse er afhængig af, at tilpas mange danskere kan gøres fremmedforskrækkede). Det er til at græde over

- inden vi nu i denne sammenhæng gør os til renlivede/bodfærdige flagellanter , er der vist et par forhold, vi skal have rettet op på, fx.:

I 2012 havde udenlandske studerende i alt fået SU-lån for 1,13 milliarder kroner.
I 2016 var den samlede SU-gæld for udenlandske statsborgere steget til 2,03 milliarder kroner.
Udviklingen hænger sammen med, at stadig flere udenlandske statsborgere søger til Danmark for at tage en uddannelse. Her har EU-borgere adgang til at få SU og SU-lån, hvis de har et studiejob på mindst 10-12 timer om ugen.
Stadig flere udenlandske studerende misligholder dog deres SU-gæld. I 2012 var den misligholdte gæld på 217 millioner kroner.
I 2016 var den misligholdte gæld blandt udenlandske studerende steget til 426 millioner kroner. Heraf står EU-borgere for 123 millioner kroner...

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE1020...

  • 20
  • 6

For at vende det: Hvilke lande, udover Danmark, tilbyder undervisning på dansk?
Ingen?

Selv har jeg intet problem med om det er på Dansk, Engelsk eller Tysk. Problemet er hvis underviseren bruger et andet eller tredie sprog og studerende skal trækkes med sekunda-sprog. En kommunikation, hvor udbyttet er laveste fællesnævner.
Den faglige forståelse burde prioriteres, så hvis der skal undervises på Engelsk må det nødvendigvis være på Engelsk(helst fra en Britte) og ikke i et Pidgin ingen forstår.
Der er sikkert mange Danskere der tror de er eksperter i Engelsk, men mange sproglige fejl er ret enerverende for mange studerende.
Så kunne underviseren bare vælges fra, og fagene blive rene selvstudier? Så kan universiteterne spare rigtig meget, men hvad er egentlig formålet med universiteter i Danmark? Danske studerende kunne sikkert vælge Danmark fra og tage hele studiet udenfor Danmarks grænser, på enten Tysk, Engelsk, Fransk, Spansk, Italiensk, Tjekkisk, Polsk mm. Er det danske sprog så fattigt, at der ikke er råd til et sprog?
Hvad med at mindes H.C.Ørsted
Eller Ånden i naturen

  • 4
  • 16

Samfundet har brug for veludannede ingeniører

En dansk ingeniør koster samfundet:
Moders barsel, fødsel, vuggestue, børnehave, børnepenge, sygesikring, evt. hospitals ophold, skole, fritidshjem, sport, gymnasium og universitet

Eng udenlandsk ingeniør koster samfundet:
Universitetet.

Herefter har man kvalificeret borger som betaler sin skat tilbage til samfundet.

  • 15
  • 13

Vi har brug for alle de ingeniører, der kan lokkes til studiet (og ikke mindst studier med fokus på bærdygtighed)

.. hvis de blev her i landet og arbejdede, men det gør kun få af dem. Det sidste jeg hørte var at kun 30% blev her i landet, resten rejste hjem igen.

Dertil kommer at der er SU-lån for et par milliarder, som der ikke er nogen udsigt til at få hentet hjem. Dette beløb stiger hvert år. Så vi giver gratis uddannelse og kaster samtidig penge i nakken på de udenlandske studerende..

  • 14
  • 7

Det er jo fint nok med universitetsuddannelser på engelsk, men det er jo ikke sproget der er problemet, men derimod, hvem der skal betale for udlændingenes undervisning og SU. Det gør DK, ikke den studerende eller den studerendes hjemland.

Det er fejlagtigt at se på udgifterne til SU og uddannelse til udenlandske studerende som en isoleret udgift.

Uddannelses- og forskningsministeriet anslår at den gennemsnitlige, internationale studerende bidrager med mellem 100.000 og 350.000 til samfundet.

Ser vi bare på ingeniøruddannelserne har en civilingeniør en livsindkomst på lidt over. 26 mio. i gennemsnit. Hvis bare én europæisk studerende vælger at blive til pensionsalderen, så betaler det for temmelig mange andre studerende. Samtidig får vedkommende formentlig nogle børn, som, i kraft af social arv, højst sandsynlig også bliver gode, skattebetalende samfundsborgere.

Hvis man forholder sig ærlig til emnet, så er der kun populistiske og fremmedfjendske argumenter for ikke at tiltrække så mange europæiske studerende, som vi har plads til på universiteterne og arbejdsmarkedet.

  • 15
  • 10

Selv hvis kun 1/3 del af de udlandske studerende bliver i danmark efter studiet, ved vi så at det er en underskudsforretning?

Ingeniører i danmark er ikke de dårligst betalte til at starte med, og mængden af skat man kan nå at betale over sit liv i danmark med en ingeniørløn er immervæk rimelig stor. At der så ryger et par års SU på nogen få studerende tror jeg simpelthen ikke på er et større tab en den intægt vi får fra dem der bliver.

Hvis vi går ud fra to års kandidatstudie (da det er den mest relevante situation) smider vi omtrent 120.000,-DKK efter en studerende i SU. Men for at få SU skal man arbejde omkring 43 timer om måneden. Lad os antage en timeløn på 150,- DKK og holde os til at der bliver betalt 30% (konservativt gæstimat, kom gerne med bedre tal) skat af det når der nu er fradrag og andre ting. Det betyder at den studerende over den tid betaler 48.000,- DKK i skat, hvilket leder til den samlede SU udgift til at være 72.000,-DKK.

Du skal immervæk ikke arbejde meget som ingeniør i danmark for at det er tjent ind, også hvis du skal gøre det tre gange.

Hvis vi så smider oveni at vi er mindre konkurencedygtige på internationalt plan uden internationale studerende fordi vi simpelthen ikke har nok ingeniører i danmark, så taber vi også penge der.

Fortæl mig hvordan vi ikke taber penge på det her når man tager sideeffekter med i regnestykket. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan det her ikke bare er ren stupiditet.

Jeg får sgu lyst til at finde et arbejde i udlandet i stedet for når de her ting sker i dansk politik..

  • 18
  • 6

Men hvad tror man så der sker når vi forskrækkede lukker kassen i ?
Mon ikke de andre lande reagerer på samme måde?

Det er vist kun DK der betaler høj SU, så der er ikke så meget for de andre at lukke kassen i for. Så det kommer næppe til at betyde ret meget for danske studerendes muligheder der ofte kommer med pengene med hjemmefra. Problemet er SU turisme, der skal løses uden at komme i strid med EU's regler. Tror ministeren og universiterne modtager gode alternative forrslag med kyshånd.

  • 5
  • 1

Ja, det er da utroligt at der ikke findes en DJØF-løsning på problemet:
- at vi har gratis uddannelse med SU-støtte for vores unge mennesker

Det MÅ da være muligt - ellers må vi vel:
1. tage en sag ved en EU domstol
2. afskrive diverse traktater og andre EU-regler mv.

Og her er så et forslag:
- retten til Folkepension optjenes gennem antallet af bopælsår i Danmark

Hvorfor ikke optjene retten til uddannelse og SU gennem antal bopælsår i Danmark ?

  • 14
  • 2

For at vende det: Hvilke lande, udover Danmark, tilbyder undervisning på dansk?
Ingen?

Sjovt nok giver spanske universiteter undervisning på spansk, italienske universiteter på italiensk osv.

Kan godt se fordelen ved engelsk undervisning at det tvinger folk til at tale engelsk og dermed blive bedre til verdenssproget. Men det koster også. En ikke-native engelsk speaker vil som hovedregel performe dårligere på fremmedsprog og specielt de studerende ytrer sig ikke så frit uden for deres modersmål.

  • 11
  • 0

Hvorfor får jeg så

- det gør du nok bla. fordi det slet ikke er et spørgsmål om inddrivelse: Sagen er, at EU ikke har 'arrangementer', der gør det muligt at inddrive sådanne udeståender, når skyldneren har forladt Danmark!:

Et rekordantal EU-borgere får SU-lån, viser nyt notat. Det kan koste millioner, fordi Danmark ikke kan tvinge dem til at betale tilbage, og regeringen har nu bedt EU om hjælp...

https://politiken.dk/indland/politik/art61...

Det er rigtigt, vaskeægte ØV!

  • 6
  • 3

Engelske uddannelser
Jeg kan ikke være enig mht., at danske studerende meget gerne skal kunne begå sig på engelsk. Men jeg tror, at det var en sprogforsker fra Københavns Universitet, der for nogle år siden havde undersøgt kvaliteterne af danske studerendes specialer. Og kvaliteten af de engelsksprogede specialer var markant ringere end kvaliteten af de dansksprogede. Og konklusionen var ganske klar. Man kan simpelthen ikke skrive så præcist på et andet sprog som man kan som sit modersmål, så sprogforskeren var ganske klar i sin konklusion. Danske studerende skal som hovedregel skrive deres opgaver og specialer på dansk. Det får vi de bedste studerende ud af, selvom de bagefter skal arbejde i en engelsksproget verden.
Derfor bør uddannelser, hvor flertallet af de studerende er danske gennemføres på dansk - også selvom en stor del af lærebogsmaterialet er engelsk.
De eneste grunde til at have engelsksprogede uddannelser er derfor hvis man gerne vil tiltrække udenlandske studerende eller hvis der er tale om en uddannelse i sproget engelsk.
Da begge grunde er valide, så kune man overveje at omlægge studiestøtten fra kontante udbetalinger til støtte til f.eks. undervisningsmaterialer og husleje, så de studerende ikke kom til at skylde den danske stat penge.

  • 11
  • 2

Jeg har fået tallene fra et kursus her i DTU's Wind Energy Master uddannelse, hvor vi overvejende har udenlandske studerende. Ca. halvdelen af kursusdeltagerne bliver i landet og finder arbejde her, og dermed hjælper firmaerne her at finde veluddannet personale som allerede kender til Danmark, og endnu et fjerdedel gik tilbage og fik arbejde for en dansk firma i deres hjemland. Resten fik arbejde andensteds.

Hvor mange af dem fik SU, og hvor mange af dem misligeholdt deres gæld, ved jeg ikke noget om. Jeg tror dog at for dem som bliver her, er det temmelig svært at ikke tilbagebetale det.

  • 15
  • 0
  1. Naturligvis bør danske universiteter ikke i almindelighed lave kurser på engelsk for at tiltrække udenlandske studerende og dermed tjene på et taksametersystem.
    Der KAN være undtagelser, hvor et smalt, men essentielt, kursus udbydes til gavn for danske studerende, og hvor financieringen så sker efter taksametersystem - men det rent danske udbytte havde være lige så godt uden udlændinge - og prisen den samme (men ikke set fra universitetets kassetænkning).

  2. Naturligvis bør danske studerende kunne følge undervisning på engelsk, l lighed med brugen af engelske bøger. Det er en forudsætning for også at kunne tiltrække udenlandske forelæsere.
    Det er mindre indlysende, om de også skal kunne skrive lødige opgaver på engelsk, eller kun på dansk. Det kunne så være et plus hvis de kunne - altså at de dokumenterede, at de i praksis var to-sprogede (kun dansk eller kun engelsk giver ikke plus-points).

  3. Måske, ikke naturligvis, bør en dansk universitetsuddannelse kunne gennemføres på dansk - men med anvendelse af engelsk (undervisning, materialer) på det besluttede gymnasieniveau som er en del af adgangskravet til det pågældende studie.
    Måske skal der på eksamensbeviset gøres plads til en supplerende sproglig kvalifikation:
    "Hovedopgave afleveret på engelsk" (eller et andet, accepteret, sprog).

Mon ikke vi skal passe på Ritt Bjerregård-dogmet. "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære !".

  • 6
  • 2

Kedeligt.

Studerer selv på en bachelor på AAU som fra 2019 bliver lavet om fra engelsk til dansk, dette har dog ikke tilbagevirkende effekt, så de årgange der allerede er igangsat på engelsk fortsætter.

som kræver færre uddannelser på engelsk for at sikre sig mod at betale SU til østeuropæere

Virker lidt groft, på min uddannelse og de øvrige årgange er mine medstuderende ikke udelukkende østeuropæere som der nævnes i artiklen. Tværtimod er det dem som til tider arbejder hårdest på og udenfor studiet.
Desuden har jeg endnu ikke mødt en udlæning på mit studie som ikke har er glad for Danmark og vores kultur her. Kan på ingen måde give garenti for at allesammen slår sig ned i Danmark efter endte studie, men kan med god vilje sige at det er under halvdelen der rejser hjem igen.

  • 5
  • 2

Jeg tror altså ikke at undervisningsministeriet kan tillade sig at sætte studiepladsens værdi til 0.
Mange engelsksprogede studer er lavet, netop med formål at tiltrække udenlandske studerende. Uddannelsesinstitutionerne tjener penge på det, men det er altså de danske skatteydere som betaler.

Det synes jeg er en fair betragtning, det har helt klart også en indflydelse!

Jeg tror dog stadig at min pointe holder selvom vi lægger denne pris oveni, og diskussionen lader til (lod til måske) gik primært på SU.

Jeg synes ikke at der lader til at være nogen der er imod de udlandske studerende som har lyst til at lave et reelt regnestykke.

  • 1
  • 0

Så behøver jeg ikke at være den der gætter tal

- NB! Det er et debatindlæg fra en (i sammenhængen) lobbyist! :)

Jeg mindes en 11 år gammel undersøgelse, der var købt af Dansk Skuespillerforbund, og som 'påviste', at øget teaterstøtte (til københavnske teatre 'tihvertifald') er 'samfundsøkonomisk gavnlig':

Nøgletal 1: Samfundseffekten i forhold til teatrenes omsætning
Dette nøgletal er: 1,8, hvilket vil sige, at den økonomiske samfundseffekt af teatrenes
aktivitet kan siges at være 1,8 gange teatrenes samlede omsætning
Nøgletal 2: Samfundseffekten i forhold til områdets samlede tilskud
Dette nøgletal er 3,3, hvilket vil sige, at den økonomiske samfundseffekt af teatrenes
aktivitet kan siges at være 3,3 gange så stor som de tilskud, der ydes til området.
Nøgletal 3: Egenindtjening + publikums forbrug i forhold til de samlede tilskud
Dette nøgletal er 1,8, hvilket vil sige, at teatrenes egenindtjening og den omsætning, som
publikumsaktiviteten skaber, er 1,8 gange de tilskud, som området modtager. ..

Du kan læse resten her, hvis det har interesse(?):
http://skuespillerforbundet.dk/fileadmin/u...

  • 5
  • 3

Og? Der er vedlagt en beskrivelse af beregningerne og metoden. Det står dig frit for at give kritik af disse. At "det er fra en lobbyist" er ikke i sig selv diskvalificerende.

Jeg mangler stadig at se en beregning, som viser at internationale studerende er en dårlig forretning for samfundet. Der er en grund til at modstanderne kun vil se isoleret på SU og uddannelsesomkostninger. Det er ren populisme.

  • 5
  • 2

Af dagspressen fremgår det, at "kun" omkring 30% af udenlandske studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse. Bevares, det var bedre om de allesammen blev her, men er 30% så dårligt et tal?

Typisk er det kandidatuddannelser, der udbydes på engelsk -- langt størstedelen af bacheloruddannelser er på dansk. Så der er tale om 2 års uddannelse. Det koster taxameterpenge på omkring 150.000 på den højeste takst og 120.000 til SU, for de studerende, der faktisk arbejder nok til at kunne få SU (Claus nævner ca. 43 timer om måneden). Udover at de betaler skat af dette (ca. 50.000, som Claus også nævner) må man antage at deres arbejde bidrager til det danske samfund. Det kan være svært at sætte tal på, men lad os meget konservativt sætte denne værdi til ca. 20.000 dkr. Udgifter minus indtægter giver altså ca. 270.000 - 70.000 = 200.000 dkr. Og det er højt sat, da ikke alle udenlandske studrende hæver SU, og studerende udenfor SU betaler selv for deres uddannelse -- også selv om de bliver i Danmark efter endt uddannelse.

I det regnestykke, som regeringen brugte ved indførsel af studiefremdriftsreformen, kom de frem til, at en kandidat (i gennemsnit over alle studieretninger -- alt fra teologi og filosofi til læge og ingeniør) bidrager med 5,4 Mdkr i løbet af deres arbejdsliv. Så hvis blot en ud af 27 af de udenlandske studerende bliver i Danmark i hele deres arbejdsliv går det lige op, og enhver ekstra studerende, der bliver, er rent overskud.

30% af de udenlandske studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse. Det er nok ikke alle, der bliver her i hele deres arbejdsliv, så lad os halvere dette. Så lad os sige 15%×(5,4 Mdkr) - 100%×(0,2 Mdkr) = 0,61 Mdkr = 610.000 dkr. Det er altså den gennemsnitlige sanfundsmæssige nettogevinst for en udenlandsk studerende, der får gratis uddannelse samt SU, selv om 70% forlader Danmark lige efter uddannelsen og halvdelen af resten kun arbejder en del af deres karriere i Danmark. Gevinsten er højere, hvis de enten ikke får SU eller hvis de betaler tuition (altså kommer fra ikke-EU lande).

Dertil kommer, at der ikke er nogen garanti for at danske studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse. De tager ikke alene en dansk betalt toårig kandidatuddannelse og to års SU med ud af landet, de tager hele deres livs uddannelse, SU, lægehjælp, og alle andre skattebetalte goder med ud. Hvilket er langt mere end de ca. 200.000, som en udenlandsk EU-studerende tager med ud.

Endvidere er det ikke sikkert, at en udenlandsk studerende, der tager tilbage til sit hjemland, ikke bidrager til den danske økonomi. De vil være gode kontaktpersoner til indgåelse af forretninger med danske virksomheder, da de har bedre forståelse for det danske samfund end en, der er uddannet i et andet land og aldrig har boet i Danmark.

Ikke dermed sagt, at der ikke kan være universiteter, der spekulerer i at uddanne et stort antal udenlandske studerende for danske taxameterpenge. Men selv om det er spekulation, så vil det være en samfundsgevinst, i hvertfald hvis kvaliteten af uddannelsen er i orden. Så i stedet for at skære ned på antallet af engelssprogede uddannelsespladser, skal man i stedet sikre, at disse pladser har så god kvalitet, at danske virksomheder vil ansætte kandidaterne. At de ikke allesammen tager et sådant tilbud vil ikke ændre på, at det er en overskudsforretning.

Det kan i øvrigt bemærkes, at der er større chance for at en udenlandsk studerende får permanent arbejde i Danmark, hvis han/hun har haft studenterarbejde. Og det er jo netop et krav for at få SU. Endvidere er de stramme studieaktivitetskrav fra fremdriftsreformen et hinder for studiearbejde (både for danske og udenlandske studerende), så disse krav er alene derfor en samfundsmæssig underskudsforretning. Se endvidere http://www.ac.dk/politik/uddannelse/beregn....

Summa summarum: Det er ikke af økonomiske grunde, at regeringen vil skære i antallet af engelsksprogede uddannelsespladser. Hvad årsagen så er, kan man kun gisne om.

  • 13
  • 3

har i efterhånden mange år haft fornøjelsen af at samarbejde med mange danske ingeniører hvor vi har lavet projekter uden for DK.
Lad mig slå fast at de har ikke rokket ved fordommen om at de gik matematikkens vej fordi de havde så store engelske talegaver, at det var der ingen grund til at uddybe.
De meget dygtige ingeniører vi fremadrettet uddanner, skal for de flestes vedkommende udføre arbejde eller interagere med udlandet, og formentligt på engelsk. Så de kan ganske enkelt ikke få for meget træning. Det er ikke nok at man kan læse sproget, det skal tales!
Jeg havde fået opfattelsen af at ministeren var meget erhversrettet og jeg tror ikke at erhvervslivet er taget i ed med den beslutning.
Hvis man ikke kan holde på de udenlandske studerende efter endt uddannelse, må man jo tage det til Brussel, så de kan indkræve udestående studielån over oprindelseslandet.

  • 3
  • 2

De meget dygtige ingeniører vi fremadrettet uddanner, skal for de flestes vedkommende udføre arbejde eller interagere med udlandet, og formentligt på engelsk. Så de kan ganske enkelt ikke få for meget træning. Det er ikke nok at man kan læse sproget, det skal tales!


Nu er der også mange der kan nøjes med engelsk, men det er noget fattigt. Særligt hvis hovedparten af arbejdspladsen taler fransk eller spansk. Så vigtigst er nok det faglige, mens de 2-3 fremmedsprog m.fl.må opfriskes på sprogkurser.
Måske bør der stilles større krav til sprogkunskaber fra skoler og gymnasier, sidenhen må det supleres med kurser på de niveau der skal bruges. At bruge tiden med sprog på universiteterne, bør kun de sproglige uddannelser.

  • 4
  • 0

Citat: "Lukningen af studierne rammer imidlertid først og fremmest danske studerende."

Man får en lumsk mistanke om, at der er spekuleret i at vise, hvor forfærdelig dårligt det hele er, ved at vælge at lukke de uddannelser, der gør mest mulig skade for danske studerende.

Hvilke uddannelser med undervisning på engelsk er ikke ramt?

  • 5
  • 2

Så behøver jeg ikke at være den der gætter tal.

Du kommer nu alligevel til at gætte.

Rapporten findes her

Hvor stor en andel af deres indtægter overfører de udenlandske dimittender til hjemlandet? deres indirekte skatter (punktafgifter, moms, osv.) afhænger heraf.

Desuden indregner rapporten ikke de reelle udgifter til uddannelse, kun SU og overførselsindtægter, mens uddannelsesudgifterne er sat meget lavt.

  • 2
  • 2

Nu er der også mange der kan nøjes med engelsk, men det er noget fattigt


Ja, det er også min erfaring, at de senere årgange har endog meget svært ved begå sig på andet end engelsk. Selv almindelig konversation på tysk synes at være uden for rækkevidde.
Det er måske knap så relevant for diskussionen om undervisningssprog, men at de senere års ensidige fokus på engelsk, skulle være en fordel for erhvervslivet, det tror jeg ikke på.

  • 3
  • 0

De fleste vil blive overraskede over hvor få ingeniører behersker fagtermer på engelsk. Den mest anvendte frase jeg har hørt i de snart 30 år jeg har arbejdet med fagfolkene, har været "you know?" Og det er kun i de færreste tilfælde det har fundet klangbund hos tilhørene fra den anden kultur.

  • 2
  • 0

Langt flertallet af de studerende på kurserne er danske - så hvorfor ikke undervise på Dansk? Måske kommer endog flere danskere på holdene, hvis undervisningen omlægges.

Hvis de danske universiteter ønsker at undervise østeuropæere - er så ikke bedre, at åbne en DTU eller AUC afdeling i Østeuropa? Så vi kan være med til at bringe vidensniveauet op, og sandsynligvis få flere ind på holdene, end her i Danmark. Det kan måske endda blive en indtægt til landet. Eller, der kan uddannes flere, til færre midler (når SU'en og måske understøttelsen bagefter tæller med!).

  • 1
  • 2

Et meget vigtig EU princip som giver os alle enorme rettigheder er at alle EU lande skal behandle EU borgere og deres egne borgere ens. Dette princip synes jeg vi alle skal påskønne og værne om.

Dette princip sikrer os alle mod diskrimination, nidkære skrankepaver og kassetænkene politikere når vi er på ferie eller flytter til et andet EU land.

Det er også dette princip som giver:

1) EU borgere ret til SU og studier i Danmark
2) Danske borger ret til at studere i hele EU og modtage samme støtte som landenes egne borgere - det er ikke kun Danmark som har SU.
3) Danske pensionister og arbejdere kan slå sig ned i sydens sol og have ret til gratis lægehjælp, hospitaler, m.m. uden ellers at have bidraget noget som helst til landenes økonomi. Her skorer vi danskere virkelig kassen!

Det er ærgerligt når smålig kassetænkning leder til angreb på disse grundlæggene rettigheder. Især når undersøgelser klart viser at det for det meste er en kæmpe økonomisk fordel. Briterne stemte for brexit blandt andet fordi populisterne overbeviste befolkningen om at EU indvandring var et problem som lagde pres på offentlige ydelser - på trods af at alle undersøgelse viste at UK tjente stort på indvandringen fra EU. At vi også ser smålig kassetænkning i Danmark på trods af at det danske samfund tjener penge på ordningen er sørgeligt! Istedet for at have ondt et vist sted over at betale et lille beløb i SU til nogle få udlænginge i nogle få år skulle kassefolkene glæde sig over at de ikke har skullet betale disse unge menneskers folkeskole, gymnasie og sundhed gennem hele deres barndom.

Mvh
Steen

  • 2
  • 3

Et meget vigtig EU princip som giver os alle enorme rettigheder er at alle EU lande skal behandle EU borgere og deres egne borgere ens. Dette princip synes jeg vi alle skal påskønne og værne om.


Man har bare undladt at håndtere de forskellige samfundsindretninger, man har landene imellem.
Manden, der mister sit job til en løndumpende rumæner, er da ligeglad med, om det i sidste ende giver et plus i nationalregnskabet. Og det er ham, du skal overbevise om, at det er en god ide, at hans tidligere indbetalte skat, skal gå til SU til rumænerens søn.

  • 3
  • 1

Danske pensionister og arbejdere kan slå sig ned i sydens sol og have ret til gratis lægehjælp, hospitaler, m.m. uden ellers at have bidraget noget som helst til landenes økonomi. Her skorer vi danskere virkelig kassen!

Så godt spiller klaveret ikke.

En dansk pensionist, som jo betaler skat af sin folkepension, førtidspension eller offentlige tjenestemandspension i Danmark og som bor i et andet EU/EØS-land medbringer en formular E121, hvormed den danske stat forpligter sig til at betale sygesikringen i udlandet.

  • 2
  • 1

Jeg forstår ikke årsagen til at lukke studierne. Hvorfor ikke undervise på Dansk?

Er problemet, at underviseren i fagene er udlænding, og derfor ikke underviser på Dansk?

Hvis underviseren er dansker, så har jeg svært ved at se, hvorfor man ikke bare vælger at undervise på dansk.

Som jeg ser det, så har vi - endnu - dansk selvstyre.

Det betyder, at vi her i Danmark har nogle forpligtelser overfor de andre EU lande.

Vi skal kunne demonstrere en acceptabel økonomi, og levere højt uddannede danskere til fællesskabet.

Vi har også forpligtelser overfor den danske statsborger, som betaler skatten. Vi skal kunne tilbyde at uddanne dem til et højt niveau.

Som jeg ser det, så har den danske stat et område, som de tager ansvaret for. På samme måde, som kommunen tager det lokale ansvar, så tager staten ansvar på landsplan. Dette ansvar, går også ud på, at sikre at danskerne uddannes til højeste mulige niveau. Dette skal ske, ikke kun på universiteterne, men helt fra folkeskolen og op. Folkeskolen er blandt det vigtigste, fordi at det er herfra at grundlaget kommer til den videre uddannelse. Derfor, er vigtigt, at uddanne eleverne godt. I dag er mange som kasseres af folkeskolen, der måske burde have en videregående uddannelse.

Mit indtryk er - desværre - at den danske folkeskole ikke lever op til forventningerne. Vi får fra medierne det indtryk, at danskere ikke er kloge nok. Og udlændinge skal derfor til.

  • 3
  • 3

Her skorer vi danskere virkelig kassen!


javist...men på samme kvalitetsniveau som for pgl. lands 'egne' borgere, ikke?

Ja, på samme kvalitetsniveau som for de indfødte.

Kan du forklare, hvordan det medfører at vi danskere virkelig skorer kassen? det var nemlig, hvad jeg gjorde opmærksom på, at vi ikke gør.

I modsat fald forstår jeg ikke din kommentar.

Hvis andre unionsborgerpensionister flytter til Danmark, medbringer de tilsvarende en E121 og deres oprindelsesland dækker de danske omkostninger til lægehjælp, hospitaler, m.m. på samme kvalitetsniveau som for de indfødte i Danmark.

  • 1
  • 0