Grønne cykelstier skal opsuge skybrud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønne cykelstier skal opsuge skybrud

Illustration: Teknologisk Institut og Arkitektfirmaet Nørløv+Nørløv

Levende hegn langs cykelstierneskal fra 2015 opsamle og rense regnvand fra de københavnske tage og veje. Som et forsøg opfører arkitektfirmaet Nørløv+Nørløv sammen med Grundfos, Teknologisk Institut, Københavns Universitet og kommunen grønne skærme langs en ny cykelsti ved Folehaven i Valby.

Mellem cykelstien og vejbanen skal der bygges et 50 til 100 meter langt forsøgshegn med en højde på 3 meter. Det hegn skal sammen med et større filter under cykelstien fungere som noget, der minder om et lille vandværk. Og støjværn.

Samtidig er løsningen et oplagt redskab i forhold til at afhjælpe massive problemer i København i forbindelse med skybrud, der fører til oversvømmede kældre.

Arkitektfirmaets indehaver, Jacob Borup Nørløv, forklarer:

»Ved at bruge hegn af den her type langs cykelstierne bygger vi små mini-vandværker, eller noget der minder lidt om det, der både kan opbevare og filtrere regnvandet så rent, at det vil kunne bruge til toiletskyl og lignende. Og massive vandmasser ved skybrud kan mindskes.«

Her det levende hegn med cykelsti illustreret, som fra 2015 skal opføres ved Folehaven i Valby. Illustration: Teknologisk Institut og Arkitektfirmaet Nørløv+Nørløv

Ifølge arkitekten bliver forsøget i Valby et af de første i verden, hvor man afprøver grønne hegn i forbindelse med den type anlæg.

»Derfor kan vores erfaringsgrundlag for, hvor meget vand systemet kan klare, hvor rent det bliver osv. blive rigtig meget værd. Også med de internationale briller i forbindelse med oversvømmelser,« siger Jacob Borup Nørløv.

Hegn, sand og tagrør

På venstre side, ud mod vejen, skal der anlægges en åben rende til vand. Samtidig vil der fra den rende blive bygget rør, som skal lægges ind under cykelstien, som ligger på højre side af det grønne hegn.

Det vand, som dels kommer fra vejen, dels fra cykelstien, renses og filtreres i et sandfang kombineret med et filter. Begge dele ligger under cykelstien.

Når vandet er opsamlet og renset, kan det ved hjælp af en Grundfos-pumpe sendes op i det grønne hegn, der på den måde kommer til at fungere som opbevaringstank. Vandet kan selvfølgelig også pumpes væk og ud i den eksisterende kloak.

»Vores foreløbige udregninger viser dog, at vandet faktisk renses tilstrækkeligt til, at det kan bruges i husholdningens toiletter og lignende,« fortæller Jacob Borup Nørløv.

Desuden vil det grønne hegn kunne forbindes til nærliggende huses tagrør, så borgerne undgår, at tagrenderne svømmer over.

Han henviser til, at hegnet sagtens kan bygges lavere end de 3 meter, som forsøgshegnet i Valby bliver. Dermed bliver løsningen også attraktiv i byen og på flere store indfaldsveje til København.

Trafikaftale fokuserer på cykler

Projektet blev skudt i gang onsdag i denne uge, samme dag som alle partier undtagen Enhedslisten på Christiansborg vedtog en stor trafikaftale. I den afsættes der i alt 161,8 millioner kroner til at forbedre cykeltrafikken ikke kun i hovedstaden, men i hele Danmark.

Den samlede ramme for udbygning og forbedring af cykeltrafikken ligger på 1 milliard kroner mellem 2009-2014.

Projektet med de små mini-vandværker vil i første omgang løbe op i 15 millioner kroner for lidt over 50 meter hegn.

»Det beløb lyder voldsomt, men man skal huske på, at der tale om et forsøgsprojekt, som er temmelig unikt i verden. I et cykelland som Danmark er vi sikre på, at det vil give rigtig gode erfaringer,« siger Jacob Borup Nørløv.

Ifølge Københavns Kommune er der i alt 359 kilometer cykelsti alene i København, hvor godt 650.000 cyklister tramper rundt i pedalerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er der ikke særligt mange steder, at et 3 meter grønt hegn vil pynte.
Enkelte steder vil det kunne virke som et støjhegn. Jeg kan ikke se det her for mig inde i bykernen.
Men jeg har 30 meter hæk, som godt kunne laves om til vandbuffer. maks 2 meter i højden.

  • 4
  • 4

Det kunne være interessant at se hvor meget regn pr minut pr 100 meter hegn som der kan optages i forhold til den mængde regn som er faldet under de seneste skybrud... For det lyder mere som om at dette hegn har sin fordel ved de normale mindre regnbyger som bare ledes til renseanlæg i stedet for at blive renset lokalt...

  • 3
  • 0

Så vil det kunne bruges på f.eks de 5 indfalds veje til Kbh city. Der er ingen der vil bryde sig om at køre i en tunnel hver eneste dag.
I billedet eksemplet kunne der være en fordel for cyklisten, i at blive afskærmet fra støj og syns indtrykket af de mange biler. Men det er et grotesk eksempel som ikke ses særligt mange steder.

  • 1
  • 1

Hvis man har raad til det, er det da altid godt at lave forsög og pröve nye ideer af.

Hvor cyklister paa en vaad vejbane er tät paa körende motorköretöjer, faar man tit forstövet vejbanevand paa sig selv og paa cyklen, alt efter hvordan vindretningen er. Her vil hegnet have en god virkning.

Men hvad med snesituationer hvor körebanen skal renses for sne? Hvordan overlever det grönne (salt), og hvad med pladsforholdene?

  • 0
  • 0

forstår ikke det skal være så avanceret vandet skal vel bare ledes ned i en å og videre ud i en sø
arbejd med naturen ikke i mod den,

  • 3
  • 3

kan selvfølgeligt ikke forbyde biler men så må man jo gøre noget ved dem så de ikke forurener.

  • 0
  • 1

og hvad sker der i øvrigt med al skidtet nu det havner da i naturen i forvejen, er jo ikke noget med fordi man ikke leder vandet væk så forsvinder forureningen som magi

  • 0
  • 1

hvad sker der i øvrigt med al skidtet nu

Det er det sandfilteret er til for. Efter begroningens buffervirkning løber vandet som sædvanligt til rensningsanlæg, evt. via boligblokkenes toiletter.
Elementerne kan sættes sammen på mange måder - med/uden tagnedløb, med/uden toiletcisterne osv.
"Muren" skal bruges i byer, hvor trafikken er tung og kloakken er der i forvejen.
Jeg synes en grøn mur er en glimrende afveksling, især på grimme strækninger.

Hver for sig er de forskellige LAR-metoder mere eller mindre gode, men tilsammen virker de bedst : http://ing.dk/blog/regnvandssystemer-virke...

  • 0
  • 0

Punkt 1: Olie??? hvorfra???

Der er masser af utætte køretøjer - se regnbuefarverne når vejen er våd. Det er diesel, motorolie, hydraulikvæske osv. Midten af sporet lige ved lyskryds er ofte dækket til af snavs. Den slags tænker førere af 4-hjulede blikdåser desværre sjældent på, men det er påkrævet lærestof til motorcykel-undervisning. Desuden lidt bly fra batterier osv. - dino-fuel køretøjer er bestemt ikke rene! El-biler bruger endda skivebremserne mindre fordi motorgeneratoren sørger for meget af den almindelige bremsning.

de sidste 3 biler jeg har haft (fra midten af 90`erne, var så tætte for olie, at bundkarret rustede op)

Generalisering udfra enkelt-observationer er ubrugeligt.

Vejvandet fra motorveje er dog ikke så forurenet : http://vejdirektoratet.dk/DA/om-os/nyheder...

-men nu handler artiklen ikke om motorveje på landet, men (som nævnt) om byveje hvor skybruddets regnvand ofte går i folks kældre når kloakken overbelastes. Derfor er det underordnet hvad der sker ude på landet.

Punkt 2: bremsestøv

Både stålskiver og bremseklodser indeholder sundhedsskadelige stoffer. Skiver er legeringer med forskellige metaller, og klodser er ofte keramiske med indhold af kobber. Kobbersøm er udmærkede til at slå i træer man vil aflive.
Bremser bruges meget i byen, men ikke på motorveje.
Byernes drikkevand er i forvejen truet, så hvis Den Grønne Mur kan fjerne nogle af de skadelige stoffer, synes jeg det er fint.

Punkt 3: er gummi farligt???

Dækrester er farlige - der bruges rigtigt mange tilsætningsstoffer for at opnå de rigtige egenskaber. Ikke mange vil køre på brugte kondomer... ;-)

Men kort sagt; så handler det om at der er tæt trafik på små områder, så selv om hver bil giver små forureninger, så løber det op når der er så mange biler. Hovedformålet er dog at mindske kloakoverløb. Jeg bruger gerne vejvand i mit wc.

  • 0
  • 0

Ikke at forglemme asfaltens giftige komponenter som havner i naturen. Asfaltrester skal håndteres som farligt affald, og så er det da helt skørt at det er tilladt at asfaltere.

  • 2
  • 0

hvem skal rense de filtre, lyder som endnu en opgave, som kommunen ikke har tænkt sig at passe. Grundideen er god nok, men nok en kende for kompliceret og de vil ikke have kapacitet til de mængder vand i et skybrud. En stor fordel vil være, at det kan fungere som støjværn og det kan også virke forskønnende på byrummet, hvis der er grøne planter på og det ikke får lov at visne. Det ser også virkeligt dyrt ud at få lavet....

  • 0
  • 0

Hvem skal hvem skal rense de filtre

Filtre til vejvand bygges ofte med 100 års filterkapacitet : http://asp.vejtid.dk/Artikler/2010/06-07%5... side 40
Så efter 100 år kradser man overfladen op, udskifter sandet og lægger nyt låg på. Halvdyrt ja, men ikke på langt sigt.

Jeg er mere bekymret for om vejsidens rende bliver stoppet af de mange ting der kastes ud af vinduerne eller falder af åbne lad.

De helt store skybrud vil altid være overvældende meget større end vi kan bygge noget til - uanset hvor mange penge eller hvilke løsninger vi anvender. Men de mange mellemstore løsninger, som denne, kan mindske virkningerne fra de store skybrud og give andre gavnlige effekter.

  • 0
  • 0

om så de er 100 år om udskifte filteret så skal det jo alligevel renses.
bedre gå over til el, nu har man i vel 100 år anvendt benzindrevne køretøjer der har forurenet over alt så, den smule fra eller til der er tilbage er fuldstændig lige gyldigt, da det i forvejen er overalt.
boreplatforme processor anlæg etc etc alt i alt er det noget skadeligt stads fra ende til anden.
så virker det ret komisk mene at å > sø løsning er dårlig fordi der vil blive ledt noget af forureningen med den vej, vil vi forureningen til livs må vi lade være med skabe den.

  • 0
  • 0

Jeg vil håbe, men det er måske for meget forlangt, at de ingeniører husker at lys ikke kan lyse gennem vægge, ej heller trækroner.
Rundt på vejene i Storkøbenhavn er lys armaturerne placeret over midten på vejen. Efterfølgende har man for at forskønne vejen plantet træer. Trækronerne er fantastiske til skygge for lys, og medfører nogle dejlig mørklagte fortove og cykelstier.
Det kamoflere tilgengæld alle hullerne, så cykelstier ser ud til være i bedre stand end de reelt er.
Så det er rent win-win.

  • 0
  • 0

.....da alle rør og ledninger er gravet ned under cykelstierne. Ideen må være undfanget af en arkitekt uden indsigt i cykelstienes funktion.
Cykelstierne er der hvor man kan genere de færreste trafikanter ved at opgrave mener politikerne. At dette generer de som vælger at cykle langt mere end end godt er overses.
Elendige overflader på cykelstierne efter reparationsopgravninger. Jeg tør ikke tænke på hvad det vil koste at lave den slags cykelstisændring.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten