Grønne certifikater sætter turbo på svensk vindkraft

Illustration: Svensk Vindenergi

En ambitiøs, svensk energiaftale fra juni 2017 har allerede medført rekordstore investeringerne i vindmøller og får nu den svenske vindkraftindustri til at spå om vækst i produktion af vindmøllestrøm på 60 pct. over de næste fire år.

Læs også: Svenskerne skruer mere og mere ned for import af dansk vindmøllestrøm

Det fremgår af brancheforeningen Svensk Vindenergis nye statistik og prognose for vindudbygningen frem til 2021:

Udvikling og prognose for udbygning med vindenergi i Sverige fra brancheforeningen Svensk Vindenergi. Illustration: Svensk Vindenergi

»Energiaftalen skabte politisk sikkerhed for investorer, og da der var et opdæmmet investeringsbehov, har det medført et kapløb for at få del i de sidste terawatt-timer i el-certifikatsystemet,« siger Mattias Wondollek, som er ansvarlig for elnet og markeder i brancheforeningen, i en pressemeddelelse.

6,7 GW vindkraft i 2017

Ifølge brancheforeningens tal var der ved udgangen af 2017 etableret i alt 6.691 MW vindkraft i Sverige - heraf blot 190 MW offshore.

Læs også: Ny politisk aftale åbner norsk vindkraftmarked

Samtidig var der byggearbejde i gang på i alt 2400 MW vindkraft, og tilladelser var givet til projekter på yderligere 9.800 MW, ligesom der er en lang række projekter undervejs i myndighedsbehandlingen.

Samlet får det Svensk Vindenergi til at estimere, at elproduktionen fra vindmøllerne i de næste fire år vil stige med ca. 60 procent, fra cirka 17 TWh i 2017 til lidt over 29 TWh i 2021.

Til sammenligning var vindkraftkapaciteten i Danmark ved udgangen af 2017 på 5.521 MW, fordelt på 6157 vindmøller. De producerede 14,7 TWh.

Læs også: Sverige overhaler Danmark på vindkraft i 2014

Geografisk spredning af vindmøller i Sverige. Sort markerer vindmøller i drift, grøn betyder, at tilladelsen er i hus, rød er afviste projekter, og gul er projekter, hvor planlægningen er i proces. Kilde: Vindbrukskollen.se Illustration: Svensk Vindenergi

Startskuddet til denne udvikling kommer som nævnt fra en ny energiaftale i Riksdagen fra juni 2017, hvor det såkaldte el-certifikatsystem til støtte for grøn elproduktion udvidedes med yderligere 18 TWh vedvarende elektricitet mellem 2022 og 2030.

Certifikater hurtigt brugt

Den hurtige udvikling betyder ifølge Svensk Vindenergi, at målene for el-certifikatsystemet på de 18 TWh grøn strøm vil nås, inden udvidelsen egentlig er trådt i kraft.

Faktisk er halvdelen af dette mål allerede nået nu, hvis man kigger på de investeringsbeslutninger, som allerede er taget i Sverige og delvis i Norge, som også er med i el-certifikatsystemet.

Læs også: Rådgiver: Vi kan få langt billigere grøn strøm

»Den fortsatte udvidelse af vindenergi gør det muligt for Sverige at opretholde sin eksport, på trods af at kernekraften nu nedlægges af økonomiske årsager,« siger Charlotte Unger Larson, som er direktør i Svensk Vindenergi.

Med et el-certifikatsystem får al ny grøn strøm et certifikat, samtidig med at elforbrugerne årligt får pligt til at købe en vis mængde certifikater. Udbud og efterspørgsel på en særlig børs afgør så prisen på certifikatet og skal derfor i teorien give 1 kWh grøn strøm på den billigste måde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kortet viser placering, men ikke mængde. Der er nogle store vindparker i Nordsverige (nu og flere fremover), hvor de store vandkraftværker også ligger. Dermed kan der være konstant stor produktion af grøn energi uanset vejr, da de korte svingninger i vind nemt modsvares af vandkraftens regulerbarhed. De 1.500 km mellem nord og syd giver en god spredning på vindforholdene. Mon ikke det blot er et spørgmål om tid før prisfaldet på havmøller får svenskerne til at udbygge sin del af Kriegers Flak.

  • 9
  • 1

Fordi forskellen på Danmark og Sverige er at der er 22 svenskere per kvadratkilometer, hvor vi i Danmark er 140 .

Sverige er ca. ti gange så stort som Danmark . De har masser af plads til landbaserede vindmøller. Da landbaserede vindmøller målt med alle målestokke er billigere at opstille og servicere. Så hvorfor stå til søs....lad andre stå ( Admiralens vise).

Når man ser vindmøllekortet over Sverige forstår man hvorfor at Sverige importerer mindre og mindre vindmøllestrøm fra Danmark. For når det blæser i Danmark så blæser det antageligt også i Sverige.

  • 11
  • 3

Der er vel rigtig god buffer kapacitet i de mange søer, hvor man kan lagre overskud produktion fra møllerne til pumpekraftværk.

  • 1
  • 2

Der er en masse der taler for ikke at lave "Pumped storage" i Sverige. For det første så der ikke særligt 'stejlt' i Sverige. Den skandinaviske halvø er høj i Norge og skråner så stille mod Østersøen / Den Botniske bugt. Det gør at der ikke er ret meget faldhøjde at gøre godt med. Ikke som i Norge med 500m til 1000 m. For at lave "Pumped Storage" skal man have to bassiner, altså to søer med et kraftværk imellem. Det er der ikke ret meget af i Sverige. Derudover så vil svenskerne gerne begrænse ødelæggelsen af deres natur. "Pumped Storage" er ikke godt for dyrelivet. Til sidst så udgør vandkraft i dag allerede over 50% af det samlede el-kapacitet i Sverige. Selv om de går helt væk fra A-kraft vil de kunne balancere deres vindmøller med den eksisterende vandkraft. At vi så gerne vil have at de kan modtage vores strøm er i bund og grund ikke deres problem. Det ser de ikke nogen grund til at investere for meget i.

  • 11
  • 0

Svenskerne har/vil udfase 1000 MW velfungerende KK kapacitet i Oscarshamnn. I januar kvartal 2017 så svenske ydelser fra vind og kkraft således ud angivet som MW ud fra en måling hver time:

MW..........................K Kraft..........Vind Middel..................... 8975.......... 1836 Maks.........................9145.......... 5524 Min............................7882................34 Stdafv.........................333...........1165

Stdafv % af middel..3,7..............63,5

Fremstillingspris hos Forsmark i 2016 var 17,5 danske øre/kWh. Og det vil man erstatte med vind, der varierer som beskrevet ovenfor. I øvrigt i høj grad i takt med dansk vindproduktion, så når det blæser, vil svenskerne ikke have brug for vores overskudsstrøm, og når det ikke blæser vil de ikke/næppe have strøm til overs for os. Så nedlukning af svensk kernekraft vil også blive en katastrofe for Danmark.

  • 14
  • 6

Bjarke Mønnike

Vattenfall har tilbudt Kriegers Flaks svenske del zero subsidy hvis den oprindelige plan med tilslutning til kontinentet betales af den svenske regering.

Derudover hitter det svenske luftværn vel ud af at programmere software til deres radarer så veto mod den gigantiske offshore wind farm i Hanø bugten hæves og den også realiseres.

  • 1
  • 4

Søren Holst Kjærgaard

Start en indsamling og lav så en klub på lige fod med sporvejsmuseet.

I kan sikkert finde masser af knarker og gubber hensidans som også lever i fortiden.

KK er for dyr end of story.

De eneste som berøres i Danmark er ejere af ikke konkurrence dygtige elproduktionsanlæg.

Dem er der ingen grund til at redde og der er heller ikke økonomi til det.

Vi er nødt til at vælge vinder teknologierne og fokusere strategisk.

  • 9
  • 10

Svenskerne har/vil udfase 1000 MW velfungerende KK kapacitet i Oscarshamnn.

tja: "Samtidig var der byggearbejde i gang på i alt 2400 MW vindkraft, og tilladelser var givet til projekter på yderligere 9.800 MW, ligesom der er en lang række projekter undervejs i " Ovenstående giver flere Mwh end forsmark kan.

Fremstillingspris hos Forsmark i 2016 var 17,5 danske øre/kWh.

Da landmøller er nede og rode omkring 15 øre/kwh giver det meget god mening at udfase Forsmark når det er ved at være nedslidt, frem for at bruge penge på at levetids forlænge.

  • 6
  • 5

vil også blive en katastrofe for Danmark.

Tjaee .. det er jo vores og ikke deres problem. Hvis man går ind http://på www.svk og vælger 'kontrollrummet' kan man se fordelingen i svensk kraftproduktion. Produktionen fra A-kraft ligger helt stabilt på fuld produktion. Variationen håndteres helt af vandkraft, i øjeblikket en variation over døgnet på omkring 6000 MW! Det primære problemet i Sverige er ikke at kunne levere spidskapacitet. Problemet er at have energireserve nok til hele året. Om de med vind kan spare på vand den ene eller den anden dag gør ikke den store forskel. Når (hvis?) Finland får sit nye A-kraftværk op og køre, så kan de også få energi derfra. For Danmark er det så om at begynde og se på hvordan vi kan lagre energi mere økonomisk end med batterier. Her er et område hvor der burde gives støtte og laves forsøgsanlæg. Det har tidligere været indikeret at det koster omkring 50 øre / kWh at lagre strømmen. Det er vel bare at se og komme i gang.

  • 6
  • 0

Så må man håbe, at Nordmændene ikke har solgt al deres overskudsstrøm til fru Merkel. I øvrigt er det ikke så interessant, hvad vindmøllestrømmen koster når den undtagelsesvist er der. Det relevante spørgsmål er: "Hvad kan vindmøllestrøm + back-up leveres til. I gennemsnit?" Til orientering: I månederne juli, august og september ydede danske landvindmøller i gennemsnit 17,8 % af den installerede kapacitet. For hele året var gennemsnitsydelsen for landmøllerne 25,6% af den installerede kapacitet. Ethvert tænkende menneske vil umiddelbart kunne indse, at man ikke kan basere sin elforsyning på den slags apparater. Sverige har generelt bedre vejr end Danmark, så kapacitetsudnyttelsen vil formodentlig være endnu ringere. Hvilket ressourcespild!

  • 5
  • 13

Det er en katastrofe for de svenske landskaber. Man kan undres da befolkningen tidligere har værdsat landets naturværdier. Med den nye aftale vil store dele af Sverige blive præget af de kæmpemæssige, uroskabende industrimaskiner som forringer landskabsæstetik og naturoplevelser. Trist.

PS. Atomkraft er løsningen, da den leverer billig, sikker, stabil og CO2-fri energi.

  • 7
  • 7

For hele året var gennemsnitsydelsen for landmøllerne 25,6% af den installerede kapacitet. Ethvert tænkende menneske vil umiddelbart kunne indse, at man ikke kan basere sin elforsyning på den slags apparater.

Der er forskel på religiøse mennesker og tænkende mennesker... Religiøse mennesker vil tro på det de umiddelbart kan forestille sig, tænkende mennesker undersøger sagen lidt dybere... Religiøse tror de har svaret, tænkende søger løsningen...

Hint: forbruget varierer, det skal produktionen også. Der sker fejl, derfor er der brug for reservekraft. Der skal være overkapacitet for at kunne leverer reservekraft og derfor kan man ikke bygge et system på en energikilde der forudsætter en kapacitetsfaktor tæt på 90%, når forbruget kun er omkring 50%. Et elnet kræver mange små fleksible enheder og få store stabile enheder. De store stabile enheder kan undværes, det kan de små fleksible ikke.

  • 8
  • 2

I don't think they should remove their reactors, as some say "great base load". And as some of you say " what nuclear can't deliver hydro can". But what i can't understand is the reluctance to have wind as well. Why not have it to displace some of their water reserves for a non rainy day. Wind is not as unstable now we have battries or unreliable, maybe moment to moment, but a yearly basis we can be somewhat sure that +-x% of energy will be wind.

  • 3
  • 2

"Med et el-certifikatsystem får al ny grøn strøm et certifikat, samtidig med at elforbrugerne årligt får pligt til at købe en vis mængde certifikater. Udbud og efterspørgsel på en særlig børs afgør så prisen på certifikatet og skal derfor i teorien give 1 kWh grøn strøm på den billigste måde."

Hvad er fordele og ulemper ved disse to måder at regulere på? Begge metoder prøver at gøre et marked ud af noget som ikke rigtig kan være et marked. Under det hele ligger at der skal være strøm i kontakten altid. Du kan ikke udskyde produktion og handel en dag fordi kursen var dårlig.

  • 4
  • 2

Lars Viggers

Det er en katastrofe for de svenske landskaber. Man kan undres da befolkningen tidligere har værdsat landets naturværdier. Med den nye aftale vil store dele af Sverige blive præget af de kæmpemæssige, uroskabende industrimaskiner som forringer landskabsæstetik og naturoplevelser. Trist.

PS. Atomkraft er løsningen, da den leverer billig, sikker, stabil og CO2-fri energi.

Prøv nu at få lidt proportion ind i din argumentation.

Hvis man forestillede sig vindmøller opstillede langs svenske hovedveje med 7 rotor afstande imellem og vi valgte Vestas 4.2MW mølle til at dække den 60% forøgelse som artiklen nævner, så skal der ca. en kilometer hovedvej til per vindmølle eller omregnet ca. 2300 km hovedvej til.

Svenskernes begejstring for vindenergi skyldes da udelukkende at de går op i det globale miljø og gerne vil have billig energi.

Og nej KK leverer ikke billig energi (typisk en faktor 10 dyrere for nye reaktorer eksklusiv voldsomme subsidier der kommer oveni de samfundsøkonomiske omkostninger), ikke sikker energi (1/100 KK værker går til i katastrofer og svenskerne har haft deres nærved nedsmeltningsoplevelser og har måttet lukke et kraftværk, fordi total inkompetence havde lokaliseret det direkte ovenpå Skandinaviens mest ustabile brudzone og direkte i midten af skandinaviens økonomiske, kulturelle og befolkningsmæssige centrum) og ikke stabil energi (man aner ikke når de er færdigbygget, om de bygges til budget, hvad prisen for fuel bliver, om affaldet kan håndteres, hvornår der kommer en scram incident, når de lukkes pga. systematisk fejl/svindel, om man kan spare op til dekommissionering, om selskaberne der ejer dem vil/kan overholde deres forpligtelser) og ikke CO2 fri energi (EROEI for KK kan overhovedet ikke sammenlignes med hverken vindenergi eller solenergi).

  • 6
  • 5

Hvad er fordele og ulemper ved disse to måder at regulere på? Begge metoder prøver at gøre et marked ud af noget som ikke rigtig kan være et marked. Under det hele ligger at der skal være strøm i kontakten altid. Du kan ikke udskyde produktion og handel en dag fordi kursen var dårlig.

Hvilke to måder?

Der udstedes certifikater på al produktion der lever op til de pågældende krav. Disse handles på en børs. Man forpligter handelsselskaber til at 50% af deres salg, skal være dækket af certifikater.

De certifikater der er billige, bliver solgt. Resten går tabt. De producenter der sælger (billigt) tjener penge, de øvrige må nøjes med elprisen eller gå konkurs.

Handel med certifikater reguleres inden for et år, det reguleres ikke på øjebliksværdiier, så al snak om strøm i stikkontakter håndteres af et system der ikke har noget med økonomi at gøre...

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten