Grønlandske isboringer kobler vulkanudbrud til den romerske republiks undergang

Illustration: Barbaking // Wikimedia Commons

Forskere har længe mistænkt et vulkanudbrud for lidt over 2000 år siden omkring Cæsars død for at være årsagen til det usædvanligt kolde klima, der førte til en fejlslagen høst, sult og sygdomsepidemier. Den kæde af begivenheder var tilsammen en væsentlig årsag til den romerske republiks og det ptolemæiske kongerige i Egyptens fald.

Men først nu har et stort, internationalt forskerhold med forskere fra bl.a. Niels Bohr-Instituttet på Københavns Universitet kunnet udpege, hvor og hvornår udbruddet fandt sted på baggrund af analyser af vulkansk aske fundet i iskerneboringer fra Grønland.

Asken stammer fra vulkanen Okmok i Alaska, som i det tidlige år 43 f.v.t. gik i et enormt udbrud og varede i to år, hvor vulkansk røg og aske dækkede himlen og førte til en periode med ekstrem kulde, viser iskerneprøverne.

»Udbruddet betegnes som et af de største vulkanudbrud i de sidste 2.500 år. Ved hjælp af iskerneprøverne, klimamodeller og historiske optegnelser fra den tid, er vi ret sikre på, at udbruddet hænger sammen med de voldsomme klimaforandringer, man så omkring Middelhavet og i Rom,« lyder det fra Jørgen Peder Steffensen, som er professor i is, klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet, på Københavns Universitets hjemmeside.

Han er en af forskerne bag opdagelsen og har deltaget i det store samarbejde, hvor der er indsamlet forhistoriske klimamålinger fra hele verden for at kunne sandsynliggøre, at det var vulkanudbruddet i Alaska, som stod bag de omfattende klimaforandringer for mere end 2000 år siden.

Læs også: Corona udskyder isboringer et år: Tre millioner kroner tabt

Her har forskerne også kigget på årringe i forhistoriske træer fra Skandinavien, Østrig og Californien samt ledt efter beviser i en huleformation i Kina.

Læs også: Forskere advarer: »Vi må forberede os på konsekvenserne af enorme vulkanudbrud«

Forskernes omfattende analyser viser, at årene efter Okmok-udbruddet har været nogle af de koldeste på den nordlige halvkugle i løbet af de sidste 2.500 år, og deres klimamodeller peger på, at temperaturen lå ca. syv grader under det normale i sommeren og efteråret efter udbruddet.

»De historiske kilder beskriver, hvordan de våde og ekstremt kolde vejrforhold gav dårligere høst, og hvordan Nilen flød over sine breder, ødelagde afgrøder og medførte sult blandt befolkningen, hvilket passer godt med vores resultater,« lyder det fra Jørgen Peder Steffensen.

Forskerholdet, der også består af historikere, vurderer, at mange faktorer bidrog til den romerske republiks og det egyptiske kongeriges fald, men de mener, at Okmok-udbruddet unægteligt spillede en stor rolle.

Efter Cæsars død kom Augustus til magten, og han etablerede sig som kejser. Dermed var den romerske republik, der varede fra år 509-27 f.v.t, afskaffet, da Romerriget blev et kejserrige.