Grønlandsk isbjerg eksploderer

25. september 2012 kl. 07:528
Grønlandsk isbjerg eksploderer
Illustration: RADARSAT-2 Data and Products © MacDONALD, DETTWILER AND ASSOCIATES LTD 2012 – All Rights Reserved. RADARSAT is an official mark of the Canadian Space Agency..
Berlingske Usædvanligt kollaps af kæmpe isbjerg i Baffin Bay ved Grønland blev fanget på satellit-kamera.
Artiklen er ældre end 30 dage

Natten mellem den 16. og 17. september eksploderede et isbjerg på 600 gange 700 meter ud for Grønlands vestkyst i Baffin Bay. På satellit-billeder kan man se, at is-stykkerne spredtes i en diameter af fire til fem kilometer efter kollapset.

»Det er meget sjældent, at isbjerge kollapser og eksploderer på den her måde. I Baffin Bugten blev det kun observeret via satellit-billeder to gange sidste år, og det er første gang, vi ser det i år i det omfang. Der er tale om et totalt kollaps af isbjerget, der er gået i tusindvis af stykker, « siger forsker på Center for Ocean og Is under Danmarks Metereologiske Institut (DMI) Nora Adamsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskeren vil dog ikke sige, om eksplosionen kan være forårsaget af global opvarmning, da man endnu ikke ved, hvad der er sket. Nedbrydning kan både være sket på grund af vind, vejr og bølger, men det kan også skyldes tidevandet, eller isbjerget kan have stået på havbunden, hvor tidevandet kan have fået det til at krakelere.

Læs mere på Berlinske.dk

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
25. september 2012 kl. 16:03

Enig - men på den anden side udstiller dit citat en lige så Pavlovsk modsatrettet reaktion, og det er nok ca. lige så træærende for "den anden fløj" ;o)

Jeg fornemmer godt det pavlovske. Betragt det som en modvægt mod de som hele tiden uanset hvad der sker siger, at det udmærket kan skyldes GW, eller endnu mere subtilt; at det er konsistent med det vi ser at GW kan forårsage.

6
25. september 2012 kl. 15:49

I isbjerge, så de kan sagtens knække eller tilte temmelig dramatisk. Jeg kan huske, jeg har læst (desværre ikke forfatteren) om en dansk polarforsker/pelsjæger, der nedlagde en isbjørn på et lille isbjerg, og at grønlænderne betragtede det som "bad luck" at flænse dyr på isbjerge. Vedkommende gjorde det dog alligevel, og isbjerget flækkede og tiltede rundt fordi, det varme blod rendte ned i diverse sprækker, og indre spændinger gjorde isknolden ustabil. Så lærte han det!


Men med det "eksploderende isbjerg" i dette tilfælde er ikke nok data til at konkludere specielt meget...

Mvh Tine

5
25. september 2012 kl. 15:27

</p>
<p>Det nævnte citat udstiller hele klima halløjet på en udmærket måde. Det er derfor man kan blive så træt af det.

Enig - men på den anden side udstiller [b]dit[/b] citat en lige så Pavlovsk modsatrettet reaktion, og det er nok ca. lige så træærende for "den anden fløj" ;o)

4
25. september 2012 kl. 15:24

[quote]Forskeren vil dog ikke sige, om eksplosionen kan være forårsaget af global opvarmning, da man endnu ikke ved, hvad der er sket.

Selvfølgelig må det være ophobet CO2 i isbjerget som ved opvarmning har fået det til at eksplodere. Du må hellere se til isterningerne ude i fryseren.

Det nævnte citat udstiller hele klima halløjet på en udmærket måde. Det er derfor man kan blive så træt af det.[/quote]

Hvad får dig til at komme med den konklusion? Altså at det er en ophopning af CO2, der ved opvarmning får et isbjerg til at eksploderer???

At du mener at "global opvarmning" er lig med CO2 som direkte årsag, siger mere om dig end om klimaproblematikken...

3
25. september 2012 kl. 14:52

Forskeren vil dog ikke sige, om eksplosionen kan være forårsaget af global opvarmning, da man endnu ikke ved, hvad der er sket.

Selvfølgelig må det være ophobet CO2 i isbjerget som ved opvarmning har fået det til at eksplodere. Du må hellere se til isterningerne ude i fryseren.

Det nævnte citat udstiller hele klima halløjet på en udmærket måde. Det er derfor man kan blive så træt af det.

2
25. september 2012 kl. 14:45

Nu står der også at der er tale om et kollaps, det ekplosive må antages at være overskriften.

1
25. september 2012 kl. 14:08

Hvad er det, der gør, at isbjerget ligefrem eksploderer?