Grønlandsk gashydrat er ny joker i klimakampen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grønlandsk gashydrat er ny joker i klimakampen

Danske forskeres fund af gashydrat i Diskobugten ved Grønland kan være skidt nyt for klimaet. Gashydrat indeholder enorme mængder methan, der kan frigøres fra den islignende gashydrat i takt med stigende havtemperaturer. Det sker allerede i dag, men ingen ved i hvilke mængder.

»Klimapåvirkningen fra gashydrat er et område, der ikke er forsket så meget i endnu. Vi ved simpelthen ikke så meget om de mulige konsekvenser for klimaet,« siger Naja Mikkelsen, der er maringeolog og projektleder ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).

Hun deltog i sin første gashydrat-ekspedition i 1994 og har senest sammen med et hold forskere fra Geus gennemført projektet ‘Impact on permafrost, gashydrates and periglacial processes following climate changes in Greenland’, der for første gang har fundet tydelige indikationer på gashydrat langs de grønlandske kyster.

Læs også: Forskere finder kæmpe energikilde ved Grønland

Fundet er en del af et forskningsprojekt om gashydrats rolle for klimaforandringer, hvor forskerne i 2011 og 2012 har foretaget marin­geologiske togter i Vestgrønland.

»Gashydrat langs de grønlandske kyster kan være en udfordring, som vi bliver nødt til at forholde os til,« fortæller Naja Mikkelsen.

Svimlende forekomster

Gashydrat er gas, oftest methan, der er bundet i et gitter af vandmolekyler og er en cirka 10-15 gange mere potent drivhusgas end CO2. Gashydrat findes på land i områder med permafrost, hvor det også udgør et potentielt klimaproblem i takt med stigende temperaturer. Men ifølge de amerikanske geologiske undersøgelser (USGS) udgør gashydrat i permafrosten kun én procent af de samlede forekomster af gashydrat.

99 procent af forekomsten af gashydrat findes i sedimenter på havbunden, hvor de opstår under særlige tryk- og temperaturforhold, som regel på cirka 500 meters dybde og ved en gennemsnitlig temperatur på fire grader. Ifølge USGS indeholder gashydraterne offshore 3.000 gange den mængde methan, som allerede er i optaget i atmosfæren. Samtidig er der bundet dobbelt så meget kulstof i gashydrat som i alle kendte fossile brændstoffer tilsammen.

Carolyn Ruppel er forsker ved Earth Resources Lab, MIT, i Boston og leder USGS’ forskning i gashydrat. Ifølge hende bekræfter det danske resultat antagelser om, at der findes gashydrat højt mod nord i de følsomme arktiske områder. Det gør opdagelsen vigtig, fortæller hun.

»Det nye danske resultat vil blive endnu en komponent i diskussionen om gashydrats indvirkning på klimaforandringerne,« siger Carolyn Ruppel, der internationalt ses som den førende kapacitet på forskningsområdet.

Udslip af methan

I medierne bliver gashydrat ofte udråbt som potentiel klimaskurk. Forklaringen er, at et stadigt varmere hav kan smelte den islignende struktur, der holder methanen fanget. Det kan frigive store mængder gas, som igen vil øge temperaturen og frigive endnu mere methan. Med andre ord: Selv uden en egentlig energiproduktion fra gassen, der stadig ligger nogle år ude i fremtiden, kan gashydrat været et klimaproblem.

Naja Mikkelsen fortæller, at man i dag med sikkerhed kan sige, at havstrømmene ved Grønland bliver varmere. Spørgsmålet er sådan set bare, om temperaturstigningen fortsætter, og hvad konsekvenserne bliver for gashydrat og klimapåvirkningen.

»Der er stadig et godt stykke vej til, at havstrømmene i Vestgrønland bliver så varme, at de vil frigive methan i store mængder fra gashydrat. Men vi ved ikke så meget om de mulige konsekvenser af den udvikling,« konstaterer Naja Mikkelsen.

Carolyn Ruppel er helt enig i den betragtning. Der er videnskabeligt bevis for, at der siver methan fra gashydrat, men det er ikke så enkelt at sige, hvor meget der siver, eller at forudsige effekten, forklarer hun. Frygten for, at gashydrat gemmer på en sand klimakatastrofe, vil hun dog gerne hamre en pæl igennem allerede nu.

»Faren ved gashydrats rolle i den globale opvarmning er stærkt overvurderet efter min vurdering,« siger Carolyn Ruppel.

Gashydrat kan ikke betragtes over én kam, forklarer hun. Globalt er der blevet nedbrudt store mængder gashydrat i flere perioder over de seneste 5.000 år som følge af stigende havtemperaturer. Det viser bl.a. ny forskning fra havet ved Svalbard i Norge.

Carolyn Ruppel understreger, at det kun er methan fra gashydrat ned til cirka 100 meters dybde, der relativt let kan sive direkte til atmosfæren. Langt den overvejende del af gashydraterne er begravet dybere og kan ikke bare nedbrydes.

Selv hvis de stabile gashydrater på sigt blev nedbrudt, vil methan have svært ved at slippe ud i atmosfæren fra havet, fordi gassen i havet bliver oxideret til CO2, der igen skal slippe væk fra havet.

En ubetydelig klimarolle

»Udslip af methan fra gashydrat spiller en ubetydelig rolle sammenlignet med eksempelvis menneskeskabte udledninger. Vi taler på ingen måde om et løbsk tog, der bare buldrer af sted, sådan som mange fejlagtigt tror,« siger Carolyn Ruppel med reference til blandt andre FN’s klimapanel, der for nogle år siden advarede om udslip af methan til atmosfæren.

»Problemet med de estimater er, at der ikke eksisterer skyggen af bevis. Det svære er at finde kilden til methanudslippet, for når gassen først er i luften, er det bare methan. Derfor er det store problem at finde ud af, præcis hvor meget methan der siver ud i havet fra gashydrat, og hvor meget af den gas som efterfølgende slipper ud til atmosfæren,« siger den amerikanske ekspert.

Carolyn Ruppel vurderer, at cirka 10 procent af de samlede forekomster af gashydrat findes på de lavere dybder og dermed kan udgøre en direkte risiko for udslip. Endelig er der mange kilder til methanudslip især i det arktiske miljø, der kan forvirre billedet, påpeger hun.

Flere undersøgelser og boringer skal endeligt dokumentere gashydraterne i Grønland, men allerede nu står det klart, at de danske forskere har kastet endnu en kompliceret brik ind i de allerede avancerede klimamodeller. Det pointerer både Carolyn Ruppel og Naja Mikkelsen.

»De nuværende klimamodeller tager ikke hensyn til de gashydrater, som ligger offshore i Grønland. Det bør de gøre fremover,« siger Naja Mikkelsen.

Men konklusionen af det hele står lysende klar!

Mangfoldigheden af disparate forsøg på at se de positive muligheder i hydratgassen afløses skiftevis af indikationerne af den opstigende methans katastrofale påvirkning af atmosfære og livsbetingelser: http://www.nature.com/nature/journal/v499/...

Afsmeltningen af is omkring polerne er resultat af den menneskeskabte globale opvarmning, men det eneste konkrete, som beviserne på den katastrofale udvikling fører til, er yderligere tiltag i retning af at udvinde de skæbnesvangre fossile brændsler, for, selvfølgelig, at brænde dem af: http://www.information.dk/170565

Det hele afslører kun det, at menneskets succes her på jorden er sin egen modsætning, og at der ikke er nogen overordnet rationalitet til stede bag det hele.

Intet formår at sætte sig igennem på den samlede menneskeheds vegne, hvorfor vi kan sige, at de styrende mekanismer har mistet deres legitimitet. Mangfoldigheden af delrationaliteter bygger kun op til en overordnet irrationalisme.

Hidtil har den sociale selvbeskrivelse cirklet om udviklingen fra natur til civilisation. Fortællingen om hvordan civilisationen underminerer sig selv med summen af mangfoldighed af patetiske succeskriterier, der kun på egne isolerede betingelser kan kaldes succes, sælger ikke på markedet. Sandheden går under for markedet, der har indtaget rollen som det moderne samfunds overdommer i alle livets spørgsmål.

  • 3
  • 14

De uartikulerede tommelfingre under indlægget signalerer at man ikke køber budskabet.
Hvad var det så lige, at der var budskabet. Jo, det gik på, at den overordnede forpligtende rationalitet, det der skal legitimere de styrende mekanismer, ikke er der. Men det gik også på, at man ikke køber budskabet, at der ikke er marked for det.

Dvs. de nedadvendte tommelfingrer bekræfter indholdet i mit indlæg.

Se nærmere:
https://www.google.dk/#q=performativ+selvb...

https://www.google.dk/#q=jantes+fuckfinger

  • 1
  • 7