Grønlands nye dinosaur blev afsløret med CT-skanning

9. november 2021 kl. 17:309
Grønlands nye dinosaur blev afsløret med CT-skanning
Kunstnerisk tolkning af 3D-modelleringen af Issa saaneq Illustration: Beccari, Mateus, Wings, Milàn & Clemmensen, CC BY SA 4.0.
Ct-skanning og sammenligning af fossiler fra hele verden har ført til, at et dinosaurfund i Grønland nu betegnes som en helt ny slægt med kun én art: Issa saaneq eller "Kolde knogler"-dinosauren.
Artiklen er ældre end 30 dage

25 år efter fundet af to næsten komplette dinosaur-kranier i Østgrønland har et internationalt forskerteam slået fast ved hjælp af ct-skanninger, at der er tale om en hidtil ukendt slægt af tobende, planteædende dinosaurer, som har fået navnet Issi, som betyder "kold" på grønlandsk. Indtil videre kender man kun til de to grønlandske individer og de har fået artsnavnet saaneq, der betyder "knogler" på grønlandsk.

"Kolde knogler"-dinosauren levede for omkring 214 mio. år siden, da Østgrønland hang sammen med Norge og var en del af det europæiske kontinent. Kranierne af et ungdyr og et næsten voksent eksemplar af en mellemstor dinosaur blev fundet i Jameson Land i 1994. Det ene kranie blev ret hurtigt (fejl)identificeret som en Plateosaurus trossingensis- en langhalset planteæder fra triasperioden, der er kendt fra hundredvis af fossilfund i Tyskland, Frankrig og Schweiz.
Det andet kranie blev også antaget at tilhøre en af de uddøde Sauropodomorpha-arter - prosauropoder, som gik forud for sauropoderne, de enorme planteædere der dominerede jorden i juratiden og levede i 150 mio. år.
Men nu har de to ældre kranier fra Grønland vist sig at være anderledes end alle andre kendte dinosaurer fra samme periode.

Ekstremt højopløselige røntgenbilleder

Forskere fra Portugal, Tyskland og Danmark har bidraget til den anatomiske kortlægning med mikro-ct-skanning af knoglerne fra to kranier, som er stykket sammen til 3D-modeller og sammenlignet med tilsvarende skanninger af talrige dinosaur-kranier fra 15 andre arter af tidlige planteædere, der siden det grønlandske fund i 1994 er opdaget andre steder i verden.

"De to kranier har på flere områder en unik anatomi, fx i formen og proportionerne af deres knogler. De to individer tilhører med sikkerhed en helt ny art," Victor Beccari, fra NOVA univeristetet i Lisabon ifølge en pressemeddelse Beccari er hovedforfatter på den videnskabelige artikel, der er offentliggjort i tidsskriftet Diversity.
De to kranier er designeret NHMD 164741 og NHMD 164758 efter Natural History Museum of Denmark og de har boet på Naturhistorisk Museum i København, siden de blev fundet. De blev dog udlånt til Portugal for at blive digitaliseret med både fotogrammetri og µCT-scanning, som blev brugt til at skabe en 3D model med tekstur-overflade og til at observere strukturen af kraniet.

Illustration: Beccari, Mateus, Wings, Milàn & Clemmensen, CC BY SA 4.0.

Gennemfotografering og 3D-konstruktion

Til fotogrammeti blev brugt en fuld walk-around med et D3500 Nikon-kamera, 360° med 10° interval mellem hver optagelse. Billederne blev sat sammen til en 3D-model med det russiske software Metashape v.1.71 fra Agisoft.
Begge kranier blev desuden sendt til forskningscentret CENIEH i Spanien for at blive skannet på en Phoenix V|tome|x S240 microCT-skanner, som kan skabe 3D-røntgenbilleder i ekstrem høj opløsning. Resulatet er en stack på 2848 tiff-billeder med en voxel-størrelse på 0,08999975 mm, som giver en opløsning på 1922 × 562 × 2636 for det ene kranie, NHMD 164741. Og en stak på 2821 tiff-billeder med voxel-størrelse på 0,0679998 mm og en opløsning på 1810 × 756 × 2821 for NHMD 164758). Raw-filerne fra skanning og 3D-modellerne vil blive gjort tilgængelige på MorphoSource.org (ark:/87602/m4/393344).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det amerikanske billedbehandlingsprogram Avizo v9.1 blev brugt til at segmentere billederne og fjerne støj, resulterende i hhv. 65 og 73 meshes for hvert af de to kranier, som blev renderet i open-source-programmet Blender v.2.92, . Alle meshes vil blive tilgængelige som wavefront (.obj)-filer på MorphoSource.org, .(ark:/87602/m4/393381)

Illustration: Beccari, Mateus, Wings, Milàn & Clemmensen, CC BY SA 4.0.

Der er på samme sted i Østgrønland fundet yderligere tre kranier af sauropodomorpher, som nu venter på at blive identificeret.
Kranierne af Issi saaneq er i øjeblikket en del af en udstilling i Museu da Lourinhã i Portugal, men vil snart blive sendt retur til København, hvor de grønlandske fund opbevares efter aftale med Nationalmuseet i Grønland.
Flere dinosaurknogler fra Østgrønland kan ses på Geocenter Møns Klint, hvor de er udstillet mens de afventer at blive undersøgt nærmere.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
11. november 2021 kl. 22:22

Er man efterhånden ikke enig om, at dinosurerene havde fjer?

Der er, selvfølgelig, ingen tvivl om at avian dinosaur species havde fjer. de udviklede sig jo til nutidens fugle.

Derimod debatteres det heftigt om det samme var tilfældet for andre ordner.

Tilsyneladende var der nogle, som med sikkerhed ikke var fjerede.

6
Redaktør, CareTech -
10. november 2021 kl. 08:33
Redaktør, CareTech

Kære John. Tak for de skarpe øjne. Der var selvfølgelig for 214 mio. år siden.

5
10. november 2021 kl. 00:19

"Kolde knogler"-dinosauren levede for omkring 2014 mio. år siden"</p>
<p>Over 2 milliarder år?</p>
<p>Dét kan vist ikke passe.</p>
<p>PS.: Jeg har, forgæves, forsøgt at sende en mail til journalisten.

Grønland har i forvejen noget af den ældste nuværende geologi på planeten, da den ubåbenbart ikke har været så forstyrret af vulkaner og anden geologisk bevægelse.

Det er dét, der har gjort 'vores' geniale forsker, Minik Rosing, så populær og relevant - hans team har, ved netop at studere geologi i Grønland, kunne forstå mange gamle ting i et nyt lys (og, du må selv opsøge viden - jeg har desværre ikke et link ved lejlighed jeg kan give dig).

Men - to milliarder år, er nok lidt optimistisk. Så vidt jeg har forstået er væsner, som østers og bløddyr opstået for omtrendt en milliard år siden.

Mon ikke, der skulle stå 200 millioner år siden - det passer lidt bedre..

3
9. november 2021 kl. 20:39

"Kolde knogler"-dinosauren levede for omkring 2014 mio. år siden"

Over 2 milliarder år?

Dét kan vist ikke passe.

PS.: Jeg har, forgæves, forsøgt at sende en mail til journalisten.

2
9. november 2021 kl. 19:21

Ikke prosauropoderne. Det er indenfor therapoderne man finder de fjerede dinoer

1
9. november 2021 kl. 17:46

Er man efterhånden ikke enig om, at dinosurerene havde fjer? Jeg synes bare ikke man ser det nogen steder, når man rekonstruere dem?