Grønlands indlandsis vil sætte ny smelterekord i dette århundrede

Hvorhen.. tja bum bum. I planter, træer og i havet....ganske som det plejer.

Problemet er bare at der produceres mere CO2 end der kan optages af naturen.

CO2 nedbrydes ikke som metan, men det forsvinder alligevel ud af atmosfæren.

Hvorhen ?

Hverken Dan eller andre kan pege på nogle stoffer, der indirekte kan banke metans klimaeffekt op på 23-82 gange større end for CO2!

GWP udregningen forudsætter at 1kg CO2 udledt bliver i luften næsten til evig tid. For metan regner man med en nedbrydning, men energien den har samlet op bliver ved med at være der selvom der i de sidste mange år ikke samles noget op. CO2's levetid i atmosfæren er ret kort, da det målte indhold kun vokser med halvdelen af det vi ved vi udleder, og tages det i betragtning må metans GWP blive større. Fordi 1kg CO2 efter relativt kort tid er blevet til 0,5kg. Over 100 år kan man godt regne med at den opsamlede energi fra 1 kg udledt CO2, egentlig skal regnes som energi opsamlet af 0,5kg CO2. Ret skal være ret, selvom jeg er skeptisk.

CO2 nedbrydes ikke som metan, men det forsvinder alligevel ud af atmosfæren.

Jeg undrer mig også over, at ingen tilsyneladende kender til "Hiatusperioden", den benægtes selv om den er nævnt i en AR-udgave, men tilsyneladende fjernet igen af den altid vågne B. Santer,

Det er stadig lodret løgn

Se #97 ovenfor

Ifølge Dans forklaring erstatter man blot det hengangne metanmolekyle med et andet.

Nej. Men regner på det ene molekyle og kommer frem til en GWP(100) på 28 (tallet fra AR5)

Hverken Dan eller andre kan pege på nogle stoffer, der indirekte kan banke metans klimaeffekt op på 23-82 gange større end for CO2!

Ligesom vi heller ikke forsøger at inddrage spagettimonstre eller usynlige lyserøde flyvende enhjørninger: De er ikke nødvendige: Se ovenfor.

D.v.s. at man over 100 år i en GWP-beregning faktisk benytter omkring 10 metanmolekyler,

Nej, man benytter eet. Hverken mere eller mindre.[1]

[1] Definitionen på GWP kræver at man benytter 1 kg af stoffet, men det er ren semantik og påvirker blot beregningen med en faktor 2,7[2][3]

[2] CO2 molær vægt/CH4 molær vægt: 44,01g/mol / 16,04g/mol = 2,7437

[3] Så det er ovenfor faktisk mere korrekt at sige at GWP(100) for eet molekyle CH4 er 10,2. Regn selv efter.

Faktacheck:

Ifølge Dans forklaring erstatter man blot det hengangne metanmolekyle med et andet.

Jeg undrer mig også over, at ingen tilsyneladende kender til "Hiatusperioden",

Men måske har du alligevel lidt forståelse Per - du havde trods alt pli nok til at sætte "Hiatusperioden" i citationstegn ;o)

ad 2. Du ville foretrække GWP20 frem for GWP100. Fair nok. Og så fortsætter du med at vrøvle om atomisering af molekyler. Og at methan slet ikke er en klimagas af betydning i vores atmosfære pga vanddamp. INGEN påstår at methan lever længere end det gør. GWP100 er en regnemetode, der bruges til at holde metan, CO2 mfl. inden for det samme regnestykke. Er det overhovedet GWP100 du angriber igen og igen, eller er det noget andet du ikke har nævnt?

D.v.s. at man over 100 år i en GWP-beregning faktisk benytter omkring 10 metanmolekyler, så den gns. effekt skal vel fordeles over de 10 stk? Bla. derfor mener jeg at GWP-100 er ubrugelig. Hvad metan i virkeligheden gør som klimagas er egentlig lidt diffust. Den returnerer lidt stråling tilbage til jorden, som så sender energien opad med varmebølger med længere bølgelængder, ikke? Klodens opvarmning sker jo fordi der returneres mindre stråling gennem "vinduet", end der kommer ind af solstråling.

Men hvad sker der med denne stråling, hvis metan forsvinder i atmosfæren? Altså den stråling, der returneres opad mod verdensrummet? Ingenting, de ligger jo udenfor det optiske vindue og kan ikke forlade Jorden, de returneres mod jordoverfladen, hvor de så udsendes som varmebølger, hvoraf nogle kan. Altså ikke nogen nettoeffekt, der sker det samme enten kloden selv returnerer varmebølgerne fra metans absorbtionsspektrum eller man lander metan gøre arbejdet, og vanddampen klarer sig fint uden metanet, der dog hjælper lidt til . Det undrer mig særdeles meget, at man selt ikke tager klimafysikken ind i debatten, det handler kun om de matematiske modeller, som har vist sig at være upålidelige. Det har mere end 30.000 forskere også fundet ud af, se "Oregonpetition". De har forresten også udgivet en artikel om metan. Læs den.

Jeg undrer mig også over, at ingen tilsyneladende kender til "Hiatusperioden", den benægtes selv om den er nævnt i en AR-udgave, men tilsyneladende fjernet igen af den altid vågne B. Santer, der ændrer i forfatternes bidrag til AR-rapporterne. Det klagede en hel række over engang for mange år siden, et ret interessant stykke litteratur at læse, den dør er forlængst lukket. Jeg undrer mig også over at man i dette forum tillægger mig forskernes tal for havstrømmenes størrelse, den ære tilfalder "Eksperemitarium". Min andel er at nævne CO2s optagelse i vandmiljøet og dens transport. At nogle mener den blæser over ækvator, ja den viden må de så gå til meteorologerne med. Og tak for en række gode indlæg, men jeg køber ikke lige de matematiske formler der anvendes uanset om klimagasserne er tilstede eller ej.

Hvad synes du nu, Per? G1. iver det mening at konvertere til CO2 ækvivalenter? Hvad er dit alternativ, hvis ikke? 2. Hvilken af de andre metrikker i artiklen foretrækker du? Kan pøblen forstå de rå, individuelle data? 3. Kan politikerne? 4. Husk lige at de klimamodeller, som er blevet fremstillet hen over de sidste 40+ år, faktisk viser sig at være nogenlunde korrekte, så måske er det vi har, faktisk ok.</p>
<p>Nu kan du simpelt hen ikke længere være bekendt at påstå, at der ikke er nogen som har forklaret dig det med de 100 år.</p>
<p>Det er en stråmand, du længe har brugt til at miskreditere IPCC og klimaforskning generelt. Det er på tide, at du stopper dig selv. Find i det mindste en ny.</p>
<p>@Kære Mogens, jeg havde egentlig ikke ment det var spørgsmål, du ville afkræve et svar, men jeg skal gerne kommentere det, jeg har nummereret dem. Ad 1. Ja, men ikke ud over de enkelte klimagassers levetid. Lburde ikke benytte GWP100, men måske 10 eller 20 år. Ad 2. ?. Hverken pøblen eller mange klimaaktive kan forstå hvad der kan optræde som klimagas efter at gassen er atomiseret. For metans vedkommende er der den hage, at dets absorptionsspekrum ligger udenfor det optiske vindue, altså enten metan er tilstede eller ej, så vil de tilhørende stråling ikke kunne passere ud i verdensrummet! Ad 3. Nej. Politikerne tænker i stemmer, ikke i klima. Ad 4. Du har ikke ret. Dr. Christy har gennemtestet over 100 klimamodeller, alle viste ret end, alle viste forkert, d.v.s. de overdrev de beregnede stigninger ganske meget. her er der plads til forbedring. 5. Ingen har kunne forklare hvilke klimagsser der kan klare metans atomisring så den samlede effekt over 100 år er 23-82 gange så stor, som for CO2. Du har leveret en gedigen artikel, hvor det fremgår, at man over 100 år åbenbart tilfører et metanmolekyle i takt med at de forscinder. Tilsammen giver det dog ikke hverken 23 eller 82 gange sp meget som CO2. Så GWP-værdierne kan ikke beregnes over så lange tidsrum på videnskabeligt plan. Ingen kar givet forklaring på metans henfaldsprodukter, EPS henviser til ozon, hvilket må være en vittighed eller mangel på viden, for ozons levetid er ca. 1 måned.</p>
<p>Ad 6. Nej, jeg har ikke miskrediteret IPCC, men derimod har jeg kritiseret klimamodellørerne og deres fejlbehæftede integrationsformel. En af de første var den nu afdøde geni, Freman Dyson, der fandt fejl i klimamodellerne bl.a. med metan! Han læste kildekoden som andre læser andre løser et Anders And-blad. Der var intet om overlapning eller metan i kildekoden.</p>
<p>Jeg kan konstatere at over 30.000 videnskabsfolk indenfor Oregon Petition er meget skeptiske overfor dele af IPCCs rapporter. Der er plads tl forbedring. I øvrigt har de, der nu arbejder indenfor IPCC, ikke ansvar for disse spørgsmål længere, de har andre opgaver end de rent fysiske.</p>
<p>Håber det dækker, og tak igen for en god henvisning, der fortsætter med et nyt metan når det "gamle" er atomiseret.

Beklager at jeg quoter hele indlægget, men det bliver svært at finde rund ellers.

ad 1. Men hvis ikke man strækker de enkelte klimagassers levetid ud over et gennemsnit, så giver det ingen mening at konvertere til en enheds-ækvivalent. Det er jo hele pointen ved de metoder der er beskrevet i artiklen. Det giver en mulighed for at sammenligne æbler og bananer. Alle ved at det ikke er 100% præcist, men de fleste (undtagen dig, tydeligvis) er enige om at det er ”godt nok” til de modelleringer og præsentationer, hvor det benyttes.

ad 2. Du ville foretrække GWP20 frem for GWP100. Fair nok. Og så fortsætter du med at vrøvle om atomisering af molekyler. Og at methan slet ikke er en klimagas af betydning i vores atmosfære pga vanddamp. INGEN påstår at methan lever længere end det gør. GWP100 er en regnemetode, der bruges til at holde metan, CO2 mfl. inden for det samme regnestykke. Er det overhovedet GWP100 du angriber igen og igen, eller er det noget andet du ikke har nævnt?

ad 3. Se 2.

ad 4. Kilde? Min kilde siger at modellerne generelt viser rigtigt. Især når de korrigeres for at udledningerne har varieret i forhold til det projicerede. https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1029/2019GL085378?referrer_access_token=WnxUKk-s_wYxf2Bujqck9MOuACxIJX3yJRZRu4P4erveSGydNoNbpSTNSZ5Z1aDAU1Xs2rIU3Le9v9UWpLY537Rl4_4NUuN3NIo1jJM3ut_fnDt270Q0hYXiXODmoFScs-89APthc0bDmsUaxehrNQ%3D%3D (tygget af videnskab.dk: https://videnskab.dk/naturvidenskab/klimamodeller-har-vaeret-praecise-de-sidste-50-aar )

ad 5. Igen. Det er en beregningsmodel. Det er fløjtende ligegyldigt hvor længe molekylerne faktisk lever. Vi kan godt blive enige om at GWP100 ikke er optimal for metans vedkommende. Men det er det kompromis man har valgt, vægtet efter de forskellige gassers betydning.

ad 6. Jo. Du bruger småpilleri i detaljer som denne og andre (som f.eks. hvordan CO2 flytter sig rundt på jorden) til at fremstille det som om menneskabte klimaændringer er negligerbare. En af klimabenægternes vigtigste taktikker: flyt fokus. Og jeg må indrømme at du er superdygtig til netop dette.

PS. Jesus kristus, ing.dk's formattering lugter fælt.

Lige for at understrege: Det er selvfølgelig ikke de kurver over holocæne temperaturer, Per A linker til, jeg stiller spørgsmålstegn ved - det er Per A's (og andre benægteres) enten bevidste misbrug af dem, eller totalt manglende forståelse for, hvad de viser.

Altså at der har være 4-5 varmeperioder siden sidste istid, hvor klimaet var varmere end nu

Skulle nogen ud over Per A have lyst til at få dette svar uddybet, så sig endelig til.

Hvilken tidshorisont synes du så vi skal koncentrere os om?

OK, måske skulle et panel se på den ca. 20 år gamle formel igen? Det kan ikke være rigtig at man regner løs på et forlængst demontere klimagasmolekyle. Desuden klarer vanddampen dette arbejde.

Du har forresten svaret i det link, som du omhyggeligt undgår at kommentere:https://www.dropbox.com/s/46qwtkyxta9et0t/methanklima.jpg?dl=0Her ses ganske klart, at metan ikke er en stærk klimagas. Men hvorfor er der ingen, der kigger lidt på drtoptiske vindue, som ses på grafikken? Ingen af de bølgelængder som metan kan absorbere, kan passere ud i verdensrummet, vel? Der er ingene mellem 8-12 my, vel? Hvis metan helt fjernes vil der ikke forsvinde nogle af disse bølgelængder ud i verdensrummet! Hvad er forskellen om metan er væk eller ikke? Det er et punkt jeg synes får lige så lidt opmærksomhed.

At forskerne er vildt uenige har vores indlæg vel vist med al ønskelig tydelighed, men geologernes forskning mener du og flere andre altså ikke man rigtig kan bruge til noget? Altså at der har være 4-5 varmeperioder siden sidste istid, hvor klimaet var varmere end nu? jeg ser en del protester, hvorfor ikke gå til geologerne at fortælle dem, at de tager fejl? Jeg kan sagtens tåle at få kritik, men ret dem dog til de ansvarlige, læs i øvrigt hvad Ole Humlum mener om sagen.

Hvad synes du nu, Per?
G1. iver det mening at konvertere til CO2 ækvivalenter?
Hvad er dit alternativ, hvis ikke?
2. Hvilken af de andre metrikker i artiklen foretrækker du? Kan pøblen forstå de rå, individuelle data?
3. Kan politikerne?
4. Husk lige at de klimamodeller, som er blevet fremstillet hen over de sidste 40+ år, faktisk viser sig at være nogenlunde korrekte, så måske er det vi har, faktisk ok.</p>
<ol start="5"><li>
<p>Nu kan du simpelt hen ikke længere være bekendt at påstå, at der ikke er nogen som har forklaret dig det med de 100 år.</p>
</li>
<li>
<p>Det er en stråmand, du længe har brugt til at miskreditere IPCC og klimaforskning generelt. Det er på tide, at du stopper dig selv. Find i det mindste en ny.

Ad 6. Nej, jeg har ikke miskrediteret IPCC, men derimod har jeg kritiseret klimamodellørerne og deres fejlbehæftede integrationsformel. En af de første var den nu afdøde geni, Freman Dyson, der fandt fejl i klimamodellerne bl.a. med metan! Han læste kildekoden som andre læser andre løser et Anders And-blad. Der var intet om overlapning eller metan i kildekoden.

Jeg kan konstatere at over 30.000 videnskabsfolk indenfor Oregon Petition er meget skeptiske overfor dele af IPCCs rapporter. Der er plads tl forbedring. I øvrigt har de, der nu arbejder indenfor IPCC, ikke ansvar for disse spørgsmål længere, de har andre opgaver end de rent fysiske.

Håber det dækker, og tak igen for en god henvisning, der fortsætter med et nyt metan når det "gamle" er atomiseret.

Så lykkedes det (vistnok) endelig ?

Hvilken tidshorisont synes du så vi skal koncentrere os om?

Fin tabel, dog plejer GTP 100 for metan da vist at ligge på 4?

Jeg vil sådan set sige, at alle tidshorisonterne skal tages med, hvilket selvfølgelig gør det hele mere besværligt at regne på, når pludselig den tidligere udledte gas har aftagende virkning.

Alt i alt har GTP-værdierne et langt bedre link mellem koncentrationen af metan (forcing) og temperaturen, som også kendes fra udtrykket for climate sensitivity. Dvs at det afgørende er at kigge på koncentrationen af metan, og man behøver blot at vurdere om en given udledning fører til stigning eller fald i koncentrationen. Dertil kommer selvfølgelig også bidrag fra produceret CO2.

Kan anbefale denne præsentation af K. P. Shine, der der forklarer problematikken.https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/mtdocs/pdfiles/1805_Geneva/07_Keith_Shine.pdf

I diskussionen af metans 'klimaeffekt' kan jeg ikke se noget odiøst i at kigge på de faktiske temperaturstigninger, istedet for hele tiden at dreje det over i GWP beregninger, som netop ikke har hele fysikken med. Det er trods alt temperaturen der er hovedfokus i AGW.

Nej det er da fint nok at du vil tale om det. Taget herfra er GTP for CH4:

Hvilken tidshorisont synes du så vi skal koncentrere os om?

Min post, eller rettere svarene på den, hvis der ellers kom nogen, er da interessant på et eller andet plan.

Hej Kim Madsen

De 4 bar svarer til standard trykket fra en åben vandhane, så se det i den sammenhæng.

Om tanken er fuld eller udluftet må være ligegyldigt når vandet har løbet længe nok.

Hvordan tønden flyttes har ikke relevans for opgaven.

1. Tanken bevæger sig med konstant hastighed 5 m/s

2. Tanken starter med 0 m/s, flyttes 5 m og slutter med 0 m/s

3. Tanken starter med 0 m/s og flyttes 5 m

For alternativ 2 og 3 vil man så ikke vide hvorledes accelerationen er.

Og jeg er stadig uklar over hvorledes denne quiz siger noget om havstrømme.

Mangles der ikke informationer i denne simple quiz?</p>
<p>Trykket er det overtryk? og det hydrostatiske tryk? Er tanken fuld og udluftet? Hvordan flyttes den 5 meter? etc

De 4 bar svarer til standard trykket fra en åben vandhane, så se det i den sammenhæng. Om tanken er fuld eller udluftet må være ligegyldigt når vandet har løbet længe nok. Antag at vandet ikke slukkes. Hvordan tønden flyttes har ikke relevans for opgaven.

Hej Kim Madsen

Hvad er svaret på flg. simple quiz?

Trykket er det overtryk? og det hydrostatiske tryk? Er tanken fuld og udluftet? Hvordan flyttes den 5 meter? etc

Jeg synes det er interessant da denne kunstige opstilling illustrerer (i meget simpliciferet form) hvad der sker i havsystemerne.

Utroligt så langt nogen vil gå for at (forsøge at) få ret - suk

Det må man sige... der har været megen støj i denne og andre klima debatter, hvor posts udelukkende har indeholdt "du er dum" ... "nej du er dum" Min post, eller rettere svarene på den, hvis der ellers kom nogen, er da interessant på et eller andet plan.

Utroligt så langt nogen vil gå for at (forsøge at) få ret - suk

Ingen kan vel være i tvivl om, hvad der menes, når man taler om størrelsen af en havstrøm: Nemlig den mængde vand der passerer dens tværsnit per tidsenhed.

Yderligere kom hele denne problematik jo udelukkende op på grund af en enhedsfejl fra en journalist - hvorfor dog den langhalm på det - det har jo absolut intet at gøre med problemstillingen, nemlig CO2’s transport over Ækvator.

Hvad er svaret på flg. simple quiz? Jeg synes det er interessant da denne kunstige opstilling illustrerer (i meget simpliciferet form) hvad der sker i havsystemerne.

Linket er til en PNG fil på 8kb.

https://drive.google.com/file/d/1kE4JdfDa3eHC4HFnkRYh332AQ5eqN7Pi/view?usp=sharing

Hej Torbjørn Søndergaard

Fra den store danske:</p>
<p>"vandføring

Fra den store danske: Transport

https://denstoredanske.lex.dk/transport_-_generel_oversigt

"Transport, (tilbagedannelse fra lat. transportare, af trans- og lat. portare 'bære'), flytning af varer og personer fra et sted til et andet, normalt vha. transportmidler, fx biler, tog, skibe og fly."

Altså fra et sted til et andet. Afstanden mellem de to steder, må nødvendigvis være en parameter.

I diskussionen af metans 'klimaeffekt' kan jeg ikke se noget odiøst i at kigge på de faktiske temperaturstigninger, istedet for hele tiden at dreje det over i GWP beregninger, som netop ikke har hele fysikken med. Det er trods alt temperaturen der er hovedfokus i AGW.

Hej Niels Peter Nielsen

Fra den store danske:

"vandføring

Den Store Danske Geografi og historie Geografi Naturgeografi Hydrologi Vandføring, det vandvolumen, der pr. tidsenhed passerer igennem et givet tværprofil vinkelret på strømretningen i et vandløb.

Vandføringen, der ofte angives Q, kan bestemmes ved at gange tværsnitsarealet (m2) med middelhastigheden (m/s) og opgives i l/s eller m3/s. Strømhastigheden er nul ved bund og bredder og størst i midten, nær overfladen. Middelhastigheden bestemmes derfor ud fra målinger af hastigheden i en række punkter, målt med en såkaldt propelstrømmåler, hvor strømmen drejer en propel, som er forbundet med et tælleværk. Antallet af omdrejninger pr. tidsenhed er proportionalt med strømhastigheden. Vandføringen kan for små vandvolumener bestemmes direkte ud fra en opsamling af vandet i et måleglas i løbet af en bestemt periode. For simple tværsnitsformer, fx trekantede, kan vandføringen bestemmes alene ved måling af vandstanden.

Ovennævnte målinger giver vandføringen til et bestemt tidspunkt, nemlig måletidspunktet. En kontinuert registrering af vandføringen kræver mange målinger. Normalt etableres der en empirisk sammenhæng mellem vandstand og vandføring. Når denne er fundet, kan vandføringen bestemmes ud fra kontinuerte målinger af vandstanden.

Middelvandføringen i Danmarks vandrigeste å, Skjern Å, er ca. 30 m3/s, mens den for verdens største flod, Amazonas, ved udmundingen i Atlanterhavet er ca. 180.000 m3/s."

sætter du derimod en finger i hver ende af slangen og flytter rundt med den vil længden være relevant... Men altså ikke når transport i et åbent system måles.

Hej Torbjørn Søndergaard

øh... slangens længde og diameter er irrelevant. hvor stortet rumfang der passerer et givent punkt pr sekund er målet for transporten.

Det vi diskuterer her er svaghederne ved GWP, hvilket har været det egentlige interessante spørgsmål hele tiden.

Diskussionen (med PAH) har aldrig været om svaghederne ved GWP. De er i sig selv interessante nok, men når indgangsholdningen er at IPCC har regnet forkert i GWP så er vi omkring en parsec fra den diskussion.

øh... slangens længde og diameter er irrelevant. hvor stortet rumfang der passerer et givent punkt pr sekund er målet for transporten. tænk på et vandur... dimentioner af til- og fraløb er uden betydning for hvad uret måler... kun rumfanget af vand gennem uret er relevant.

Hej Mogens Kjær (1000)

Tag en vandslange på 20 meters længde og almindelig halv tommes tykkelse. Tænd vandet, så der løber 1 cm3 ud i sekundet.</p>
<p>Du transporterer nu 1 cm3/sek.</p>
<p>Tag så en tykkere slange på 40 meters længde. Tænd igen vandet, så der løber 1 cm3 ud i sekundet.</p>
<p>Samme transport: 1 cm3/sek.

Første eksempel er transportopgaven 1 cm3 x 20 m/sek

For anden eksempel er transportopgaven 1 cm3 x 40 m/sek

Jeg håber virkelig du forstår forskellen på GWP og GTP.

Det er klart at min allegori er mere overens med GTP, eller måske ICI (Instantaneous climate impact).

Det vi diskuterer her er svaghederne ved GWP, hvilket har været det egentlige interessante spørgsmål hele tiden.

Så sagde den gamle far: Ja, lyt til det grå guld - godt nok har du over årene tilført meget mere varme til dit hus, men den højere temperatur har jo bare forøget varmetabet tilsvarende. Der er kun minimal ophobning af energi i jprden, og nu er det hele gået tabt."</p>
<p>Ja, der er så den anden yderlighed.

Men den har så ikke noget at gøre med definitionen på GWP, vel?

Jeg håber virkelig du forstår forskellen på GWP og GTP.

Det kaldes en allegori.

Fair nok :)

En anden allegori kunne lyde: "Den meget gamle far er bekymret for sin også aldrende søn, der er ved at blive forkølet. Han synes sønnen holder en lige lovlig lav temperatur sit hus. Faderen selv har i alle sine dage haft radiatoren indstillet på 1 kW, og har nu som altid haft en rigtig fin temperatur i hjemmet. 'Og den radiator skal nok holde i århundreder' - som faderen plejer at sige. Sønnen fortæller, at han jo siden han var lille har haft sin radiator skruet op på fuld, 86 kW. Det gav i starten en vældig varme og høj temperatur, men hurtigt begyndte radiatoren at varme svagere, og allerede for 30 år siden var der kun nogle få kW tilbage. Igennem hele perioden er sønnens hus bare blevet koldere og koldere, og radiatoren er nu nærmest helt slukket. Og så er der jo ingen varme.

Så sagde den gamle far: Ja, lyt til det grå guld - godt nok har du over årene tilført meget mere varme til dit hus, men den højere temperatur har jo bare forøget varmetabet tilsvarende. Der er kun minimal ophobning af energi i jprden, og nu er det hele gået tabt."

Ja, der er så den anden yderlighed.

Nope, det helt almindelige er 1/2"

haveslange

Se der var kommunikationsbristen igen.

Der stod ikke haveslange noget sted i mit oprindelige indlæg. Du læste det ind ved, at jeg skrev alm 1/2" slange. John synes at 1/4" er en mere almindelig slangediameter. Og hvem kan sige at han tager fejl?

Når sådan en simpel ting kan debatteres SÅ meget, så tror da pokker at debatter om store, komplekse emner (med store følelser involveret), løber amok.

PS i f.eks. gartnerbranchen er 3/4" normen. Men så er "haveslange" måske heller ikke den rette betegnelse.

Det mest almindelige er vist 1/4''

(jeg har aldrig set en 1/4" haveslange - tvivler på, det findes - men dog få gange en 3/4")

1/4''

Det kommer vel an på, om man arbejder i et laboratorium eller som brandmand ;)

Jeg så en haveslange for mig. Og jeg tror kun, jeg er stødt på 1/2 og 3/4" slanger til det formål.

God fredag :)

almindelig halv tommes tykkelse

ps. Ja, mit eksempel er endda underdrevet (fejlregnet) med en hel orden.

Kommunatiopn, drenge. Det er en svær ting.

Tag en vandslange på 20 meters længde og almindelig halv tommes tykkelse. Tænd vandet, så der løber 1 cm3 ud i sekundet.

Du transporterer nu 1 cm3/sek.

Tag så en tykkere slange på 40 meters længde. Tænd igen vandet, så der løber 1 cm3 ud i sekundet.

Samme transport: 1 cm3/sek.

Jo der befinder sig mere vand i den store slange. Man kan f.eks sige at den transporterer 5 liter vand imod den lille slanges transport af 1 liter vand.

Men det er ikke relevant i den her sammenhæng.

Humlen er at én debatør refererede en artikel der sagde at transporten var 1 m3/sek. Altså 1000 liter istedet for 0,01 liter [1]. Nogen påpegede fejlen. Nr 1 blev bare sur og fortsatte med den forkerte enhed istedet for lige at kigge på det og sige "Nåh ja". Nogen regnede lidt på hvad det ville betyde, hvis nr 1 havde ret. Hvor får sekunder der ville gå inden Atlanterhavet ville blive tømt, f.eks. Nr 1 holdt fast og blev endnu mere sur. Andre havde svært ved at holde masken og fortsatte. DET er essencen af det skænderi. Og ja, det er åbenbart niveauet for dele af debatten på ing.dk

[1] faktisk 55 mio kubikkilometer istedet for 55 mio kubikmeter, mine tal er bare for at forsimple eksemplet.

Derfor kan man også godt fastslå at lastvognen med de 20m3 gods har bevæget sig med en hastighed af 5 meter / sekund.

20m3 / 5ms-1 = 4m2/s

Dine enheder giver ingen mening.

Vi kan også sige 1000m transport af 20m3 med 5 m/s:

5 ms-1 /1000 m x 20 m3 = 0.002s-1 x 20m3 = 0.040m3/s.

Det giver mere mening.

Nej Kim, når du anvender termen volumen/sekund, kan du ikke gøre det uden at definere hvor dette volumen passerer.</p>
<p>Du kan - med en vis rimelighed - sige, at Golfstrømmen indeholder xxx km3 vand i bevægelse - men ikke per sekund.

Hmm... Hvis du laster en lastvogn med 20 m3 gods, fordelt over 18m længde, kan man godt fastslå at lastvognen bevæger sig 5 meter / sekund. Det plejer ikke at være et problem. Derfor kan man også godt fastslå at lastvognen med de 20m3 gods har bevæget sig med en hastighed af 5 meter / sekund. Uanset at jeg sagtens forstår din indvending, så må det stadig være korrekt at påstå at den samlede volumen af vand har flyttet sig x m/sekund.

Så det er (hvis man ellers kan påstå noget så luftigt kan være korrekt) altså korrekt, at Golfstrømmen transporterer 4500km3 i sekundet.

Du kan - med en vis rimelighed - sige, at Golfstrømmen indeholder xxx km3 vand i bevægelse - men ikke per sekund.

Nå man taler om strømningshastighed

For det første var min beregning (temmeligt tydeligt) ikke et forsvar for den påståede værdi på 55 mill. km3. Men for det andet så skriver du:

"og så samtidig fortælle os, hvor en populær"videnskabelig" artikel, der siger, at Golfstrømmen transporterer 55 millioner km3 vand / sekund kan bruges"

Læg mærke til ordet "transporterer". Der står ikke strømningshastighed i din kommentar som jeg besvarede.

Så det er (hvis man ellers kan påstå noget så luftigt kan være korrekt) altså korrekt, at Golfstrømmen transporterer 4500km3 i sekundet.

Et andet eksempel er dine absurde påstande om mit navn - hvor du bl.a. påstår, at du har læst min dåbsattest og skoser mig for ikke at kunne stave mit eget navn - mage til frækhed skal man lede længe efter !</p>
<p>Per; Jeg vil gentage mit råd til dig: søg lægehjælp - dine skriblerier forekommer mere og mere usammenhængende !

Når man skærer gennem al vreden, så tror jeg at Per kommenterer på, at du er ligeglad med de store bogstaver i dit navn. Det er selvfølgeligt meningsløst at begynde at diskutere den slags. Især når man ikke skriver specifikt at det er den del man kommenterer på.

Jeg vil gerne dele sørens råd. I bedste og oprigtige mening. Per. Du fremstår som én med symptomer, som jeg desværre selv har oplevet tæt på: Begyndende Alzheimers. Jeg ved, at det er ekstremt grænseoverskridende at få den slags at vide fra en fremmed på nettet. Men jo før det bliver opdaget, jo bedre mulighed er der for at bremse forløbet.

hvis metan efter 100 år skal kunne have en 23-82 gange så stor klimaeffekt som CO2. Intet svar, ikke et eneste forslag.

Der var engang en fodboldspiller der diskuterede løn med sin far. Faderen var 88 og arbejdede stadig en smule som konsulent. Faderen sagde så: "Min søn, jeg tjener stadig 10000 kr om måneden! Du, derimod, har ikke arbejdet siden du var 32!. Det er klart at jeg over hele mit liv har tjent meget mere end du!"

Sønnen bøjer hovedet og svarer: "Ja far, i dine gode år tjente du godt og du har arbejdet i mange år. Så over hele dit liv har du tjent godt 30 mio kroner. Det er ikke dårligt alt taget i betragtning. Jeg derimod har ganske rigtig ikke tjent noget de sidste 30 år. Men ved du hvad? Alene i mine tidlige år tjente jeg 20 mio om året. Så alt i alt set hen over hele mit arbejdsliv kommer jeg nok til at tjene mest. Med mindre du bliver meget gammel, Metusalem."

Det kaldes en allegori.

Kom gerne med et eksempel på at jeg lyver,

Et andet eksempel er dine absurde påstande om mit navn - hvor du bl.a. påstår, at du har læst min dåbsattest og skoser mig for ikke at kunne stave mit eget navn - mage til frækhed skal man lede længe efter !

Per; Jeg vil gentage mit råd til dig: søg lægehjælp - dine skriblerier forekommer mere og mere usammenhængende !

@Kim:

Nå man taler om strømningshastighed, taler man om hvor meget der flyder gennem tværsnittet af strømmen. Uanset hvor langt et vandrør er, ændrer det ikke på, hvor mange liter/sekund flowet er, så din udregning giver ingen mening.

Golfstrømmen transporterer i størrelsesordenen 40-90 millioner m3/sekund afhængig af hvilken kilde man bruger.

Tallet på 55 millioner km3/sekund er en (let gennemskuelig) fejl begået af en journalist, og stammer jo heller ikke fra en videnskabelig artikel. (enhedsfejl fra m til km - og når det så er i rumfang, bliver fejlen naturligvis en faktor 10^9.

og så samtidig fortælle os, hvor en populær"videnskabelig" artikel, der siger, at Golfstrømmen transporterer 55 millioner km3 vand / sekund kan bruges

https://www.sciencedirect.com/topics/earth-and-planetary-sciences/gulf-streamhttps://oceanservice.noaa.gov/facts/gulfstreamspeed.htmlBaseret på ovenstående links (som ikke er enige om hastigheden), medfører at der i snit "flyttes" 100.000m (b) x 1000m (d) x 6m/s (w) = 600.000.000m3 per sekund ind i (og ud af) grolf strømmen, svarende til 0.6km3 per sekund. Men total vandmængde transport skal jo multipliceres med Golf strømmens totale længde for at beregne den totale mængde vand der transporteres per sekund.

Med https://scijinks.gov/gulf-stream/ kan man groft estimere Golfstrømmens længde til at være ca. 7500km hvis man måler fra mellem Amerika til nord øst for Island. Det giver så 4500km3 vand som flyttes totalt set hvert sekund. En ganske anseelig mængde.

At man så overhovedet ikke kan gøre det særlig præcist op eftersom Golfstrømmen ikke er en totalt isoleret og veldefineret vandvej, er en anden sag.

Alligevel fortsætter du uanfægtet med at spørge om det samme, du kan ikke finde den i din dansk eudgave,

Jeg har ikke nogen dansk udgave. Mine referencer har altid været til IPCCs officielle rapporter som er skrevet på engelsk. Jeg går ud fra det er et sprog du kan forstå?

Oven i købet citerede jeg den pasus der omtaler 'hiatus' - og linkede og citerede fra en nyerevidenskabelig artikel der forklarer hvorfor der ikke har været en pause.

Videnskab er kendetegnet ved at der hele tiden kommer nye resultater. Desværre skrev IPCC i AR5 om den såkaldte hiatus fordi en flok godt betalte reklamefolk havde fået banket ideen ind i hovedet på de mindre engagerede. Det var en fejl. Og jeg er sikker på at IPCC i AR6 nok skal få rettet misforståelsen. Indtil da er det tilladt for andre at følge med i forskningen på området, og den er fuldstændig klar:

Der er ikke, og har ikke været, nogen 'pause' i den globale opvarming.

Junges forskning kan ikke bruges her.

• og så samtidig fortælle os, hvor en populær"videnskabelig" artikel, der siger, at Golfstrømmen transporterer 55 millioner km3 vand / sekund kan bruges - - -

Som gammel forsøgsmand vil jeg altid se på målereultater, der er ingen.

Kan du ikke prøve at argumentere imod disse meget enkle måleresultater.

Er der nogen, der har behov for rigtig dokumentation på nogle af punkterne, så sig endelig til.

Mit gæt er at Flemming ikke er i stand til at komme med dokumetnationen, han lover at fremskaffe. Hvem tør tage et væddemål? Kom nu Flemming, lad vær emed at spørge, du kan da bare levere materialet, som du plejer at kopiere efter andre, eller har du noget selv? Junges forskning kan ikke bruges her.

@Dan, du vil hellere spørge om det samme end at svare på spørgsmål! Jeg har fodret denne og andre tråde med masser at links til forskere, der alle som en påviser, at CO2 blander sig på kloden via havstrømmene, masser af links.

Derimod har Dan til fulde dokumenteret, at der er fuld luftbåren opblanding mellem de to halvkugler - ved brug af krypton85 som sporgas - dette har du ikke forholdt dig til.

Igen: Giv os en reference til een eneste ædruelig forsker der påstår dette.

Du har fået kilden med sidenummer på den IPCCs udgave, hvor Hiatusperioden er omtalt, den har jeg efter en norsk klimaforsker. Alligevel fortsætter du uanfægtet med at spørge om det samme, du kan ikke finde den i din dansk eudgave, jamen det er fordi at B. Snater har fjernet den, du må ind i den rigtige kasse. Servicen med at vise perioden med en vandret streg skyldes Flemmings bastante og vedvarende råberi om den ikke har eksisteret, IPCC mente noget anden dengang. Som enhver kan se, så er stregen vandret = ingen opvarmning. Vi var et par stykker, der efterlyste den manglende globale opvarmning i en debat på en af "Ingeniørens blogs". Det var vist før du var "klimaaktiv"? Mit bud er at du ikke kan/vil svare på spøgsmålene jeg stiller, men jeg kan anbefale du læser mine referencer vedrørende havstrømmene igen. Du er nogt uenig med fagkundskaben på området. Der kommer ikke CO2 på tværs af Ækvator, de føres som [HCO3]- rundt om planeten. De føre med havstrømmene, prøv nu lige at indse virkeligheden.

Jeg har dokumenteret med masser af forskningsresultater der viser, at CO2 blandes på kloden via havstgrømmene.

Du har (utallige gange) henvist til en "artikel" på faktalink.dk, der (indirekte) siger, at Golfstrømmen har en hastighed på 68.000 kilometer i sekundet (De famøse 55 millioner km3 / sekund). Forholdt det indlysende tåbelige i dette har du blot gentaget det.

Du har fået forklaret brugen af krypton85 som sporgas. Den viser utvetydigt, at der er en fuld luftbåren opblanding af atmosfæren på de to halvkugler. (godt nok med en højere tidskonstant end på de enkelte halvkugler). Forstår du overovedet konsekvensen af krypton85 observationerne?

Hvis der er noget af ovenstående du ikke forstår - eller er uenig i, så prøv at kvantificere det helt kort - uden at forurene indlægget med hverken Nansen, Vikinger, Metan eller ligenende, så vi kan afklare dette ene punkt støjfrit.

Dette indlæg kan du betragte som en lakmusprøve (igen) på, om du er villig til at forsøge reel debat. Hold fokus på bolden, som her er CO2 udveksling mellem halvkuglerne.

Jeg har - utallige gange - forsøgt at råbe moderator op, både af hensyn til debatten og for at sikre mod yderligere ydmygelse

I hvert fald hænger dine udfald mod bl.a. mig mindre og mindre sammen, og jeg begynder at få ondt af dig.Beklager !

Kom gerne med et eksempel på at jeg lyver, som du efteraber fra Flemming, når han ikke kan klare sig i debatten. En løgn er et usdagn med en bevidst usandhed. At sige noget andet end det du tror på er ikke en løgn, det kan jo f.eks. være dig, der ved for lidt om emnet?

er der selvfølgelig ikke hold i noget af Per A's sludder, hvilket hans "kildemateriale" jo i den grad understreger.

Jeg har - utallige gange - forsøgt at råbe moderator op, både af hensyn til debatten og for at sikre mod yderligere ydmygelse.

Det essentille er, at Peter staver sit navn på en anden måde end hans dåbsattest. Blot en morsom bemærkning for en række spam fra hans side, hvor han påduttede mig at have lagt et billede op, som ikke findes hos mig.

Jeg er lidt usikker på, om Per A. Hansen har pillet ved min dåbsattest og nu ændret mit navn til Peter ??

Per A. Hansen; Jeg er ikke læge og kan ikke stille diagnosen "dement", men måske skulle du opsøge en ekspert udi den disciplin ...

I hvert fald hænger dine udfald mod bl.a. mig mindre og mindre sammen, og jeg begynder at få ondt af dig.

Beklager !

mvh søren ploug (mit navn , som det fremgår af min dåbsattest, som du ALDRIG har set)