Grønlands drøm om et råstofeventyr fortoner sig i disen

Bliver Grønlands råstofeventyr snart til noget, og stryger kineserne så hele gevinsten? Svaret er nej til begge spørgsmål i en omfattende rapport, som netop er offentliggjort.

Skønt tre store mineprojekter for jernmalm, zink samt sjældne jordartsmetaller og uran enten lige har søgt eller i det kommende år vil søge den grønlandske regering om udvindingstilladelse og har planer om 15-30 års produktion, så er investeringerne usikre, og projekterne risikable.

Men på langt sigt kan Grønland sikre sig en solid indtægt fra sin undergrund, baseret på ‘et stort antal identificerede mineralforekomster’, som Geus, der ellers netop er blevet fyret af Grønlands råstofminister efter 126 års samarbejde, gennem tiden har kortlagt. Det fremgår af det grundige geologiske baggrundspapir til rapporten ‘Til gavn for Grønland’.

»Grønlands økonomi er stærkt udfordret. Og selvom råstofudvinding i fremtiden vil være vigtig for Grønland, så kommer den ikke til at kunne stå alene. Grønlands økonomi og demografi kommer til at kræve en vifte af forskellige tiltag – og behovet for bloktilskuddet vil ikke forsvinde, så langt øjet rækker,« fastslår geologiprofessor Minik Rosing, der også er bestyrelsesformand for Grønlands Universitet.

Knap et år efter, at Grønlands og Københavns universiteter 1. marts i fjor nedsatte et udvalg til at undersøge, hvordan man kan sikre en samfundsgavnlig udvinding af Grønlands råstoffer, har udvalget med 13 eksperter fra skandinaviske og grønlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, med Minik Rosing som formand, nu offentliggjort en omfattende rapport.

Mineindustri tager lang tid at opbygge

Konklusionen i det geologiske baggrundspapir er, at det er helt usandsynligt, at mineraler vil kunne understøtte en selvbærende grønlandsk økonomi med samfundets nuværende offentlige serviceniveau.

Forklaringen er, at selvom den grønlandske geologi er ret velkendt, og der vitterlig er et stort mineralsk råstofpotentiale, skal det absolut ‘ikke forstås som en tilgængelig kapital, men som grundlag for en langsigtet opbygning af en mineindustri i Grønland'.

Ni af de identificerede mineralforekomster har tidligere været brudt, og fem af dem kan man begynde at bryde, fordi malmens mængde og lødighed er dokumenteret. Hvis mineselskaberne altså kan finde den nødvendige kapital. Grundlaget for brydningstilladelser i form af analyser af miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af brydning er i hvert fald gennemført, skriver de to eksperter fra Geus, chefkonsulent Per Kalvig og statsgeolog Karen Hanghøj, og tilføjer, at der endnu ikke bliver udvundet malm i en eneste af de fem forekomster.

Dertil kommer en række forekomster, hvor geologerne hverken er i stand til at udtale sig om rentabilitet ved at udvinde eller om konsekvenserne for miljø eller samfundsudvikling.

Der er også forekomster, som det med de nuværende råvarepriser ikke kan betale sig at udvinde. Det gælder guld- og palladiumforekomsten ved Kangerlussuaq og Malmbjerget i Østgrønland.

Jern, zink, bly og sjældne jordartsmetaller

De forekomster, som er længst fremme i processen mod at opnå tilladelse til at bryde malmen, er multiminen i Kvanefjeld, hvor Greenland Minerals & Energy, GME, efter planen har anlægsstart på den sydgrønlandske mine i 2015, den anden australsk ejede forekomst af sjældne jordartsmetaller ved Kringlerne i Sydgrønland og zink-bly-forekomsten i Citronen Fjord i det nordligste Grønland.

Endelig er der store endnu uudforskede arealer med store potentialer for jern, bly, zink og kobber, men også for de såkaldt kritiske mineraler som sjældne jordartsmetaller, niobium, tantal og grafik, slår de to erfarne geologer fast.

Selv for erfarne geologer, der ikke bare arbejder for Grønland, men også for de mineselskaber, der er interesserede i at udvinde grønlandske mineraler, er det, ifølge Geus, ‘yderst vanskeligt at finde valide tal for, hvor stort et provenu selskaberne regner med at få ud af råstofprojekterne, og hvor meget der kan blive en indtægt for Grønland’.

Stor usikkerhed

Men med de nøgletal, som selskaberne selv angiver, viser det sig dels, at der er store spring fra estimerede indtægter til det formodede antal medarbejdere, ansat i projektet. Det indikerer en stor usikkerhed hos selskaberne, der både har svært ved at forudse, hvor mange medarbejdere et projekt vil kræve, og hvor stor en profit de vil kunne skrabe hjem.

Desuden indeholder projekterne en række risici, f.eks. i forbindelse med klima, logistik eller svingende verdensmarkedspriser for det pågældende mineral. Alt sammen faktorer, der ifølge rapporten kan forsinke projektet.

London Mining skaffer efter planen finansiering af sit Isua-projekt nær Nuuk i løbet af i år. Lykkes det, kan minen producere malmkoncentrat fra 2017. Isua-minens forventede levetid er 15 år, og i den periode vil den ifølge London Minings estimat skaffe Grønland en samlet indtægt på 32 milliarder. Anlæg af minen beskæftiger 3.000 mennesker, driften mellem 6.000 og 8.000.

GME’s multimine i Kvanefjeld har forventet anlægsstart i 2015 og forventet produktionsstart i 2017. Herfra er de samlede forventede indtægter til det grønlandske samfund 37 milliarder kroner, og antallet af ansatte i driftsfasen 380 personer.

I år regner australske Ironbark med at aflevere sin ansøgning om at udvinde zink og bly ved Citronen Fjord i Nordgrønland. I løbet af sin estimeret 12-15 år lange levetid vil projektet efter planen generere 2,2 millliarder kroner i direkte indtægter og 1,5 milliarder kroner i afledte indtægter. Minen skal beskæftige omkring 450 personer i sin driftsfase. Men usikkerheden er stor: Selskabet angiver selv, at klimaet og manglen på infrastruktur frembyder betydelige udfordringer.

Råstoffond

Men når indtægterne så kommer, skal de i en råstoffond, påpeger udvalget. Grønland har i dag en lov om, at dele af indtægten fra de eventuelle råstofprojekter skal sættes i en fond, der skal medvirke til at stabilisere landets økonomi. Men opbygningen af fonden er endnu ikke gået i gang.

»Vi har vurderet, at råstoffonden er absolut nødvendig. Hvis ikke opbygningen går i gang hurtigt, vil hullet i den grønlandske økonomi blive meget svært at lukke. Og hvis man udtømmer de kendte muligheder for minedrift – og dermed bruger Grønlands nationalformue – uden at sætte penge til side i en fond, vil fremtidens grønlændere ikke have noget at leve af,« forklarer Minik Rosing.

Elektromagnetisk opmåling

Ud over den geologiske kortlægning, som ofte er begrænset til observationer af bjergarter, der er tilgængelige på overfladen, har Geus geofysisk kortlagt mineralforekomster i Grønlands undergrund gennem aero- og elektromagnetiske opmålinger mellem 1992 og 2012. Flymagnetiske målinger er en almindelig benyttet geofysisk metode til at opnå information om geologiske strukturers udbredelse under overfladen og deres forløb under vand og isdækkede regioner.

Man udnytter det, at tilstedeværelsen af magnetiske mineraler, især magnetit, i bjergarter under flyet påvirker Jordens naturlige magnetfelt. Magnetfeltet måles af et instrument, placeret enten på eller ophængt under flyet, og målingerne korrigeres for påvirkninger fra flyet og for naturligt forekommende tidslige variationer i Jordens magnetfelt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er for så vidt ikke nye erkendelser som rapporten nu kommer frem med om Grønlands muligheder for selvstændighed. Det er bare først nu at den akademiske verden ofrer sine faglige kompetencer på den overordnede politiske agenda som projektet er udtryk for.

Udover jævnligt forekommende drømmere - som ofte henter deres drivkraft fra narcisistisk forsmåelse eller gemen egeninteresse - så har kun de færreste grønlændere nogen mening om de realistiske muligheder for selvstændighed.

I det seneste årti har mere nøgterne debattører - i modsætning til samtlige partipolitikere - ihærdigt forsøgt at bringe realisme ind i debatten. Dog uden den store succes! Nu er eftertanken kommet med en håndfuld forskeres helt berettigede saglige indsigelser - med undtagelse af én enkelt dissens af typen "man ved aldrig hvad der kan ske!"

Som borger i Grønland er det sagligt set ikke overraskende at selvstændigheden ikke ligger lige for og at den politiske debat har været helt forskruet på dette tema må tilskrives at d´herrer- og damer politikere hverken deler levevilkår med befolkningen samt at politisk indflydelse hele det politiske spektrum rundt er uløseligt forbundet med usaglig populisme.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten